Hvad siger Bibelen?
Prøver Gud os med noget ondt?
Det er almindeligt at folk nægter at tage ansvaret for de forkerte handlinger de begår. En mand er måske så forfalden til drikkeri og hasardspil at han til sidst bliver helt forarmet, hvorpå han giver Gud skylden for sine vanskeligheder. Det er denne indstilling der omtales i Ordsprogene 19:3: „Et menneskes dårskab øder hans vej, men på [Jehova] vredes hans hjerte.“
Man kunne derfor spørge: Er der undtagelser hvor ens vanskeligheder virkelig skyldes Gud? Frister Gud os nogen sinde til at gøre noget forkert?
Den kristne discipel Jakob giver os et direkte svar på dette spørgsmål. Han skriver: „Lad ingen sige når han prøves: ’Jeg prøves af Gud.’ Med ondt kan Gud nemlig ikke prøves, og selv prøver han ingen med noget ondt.“ (Jak. 1:13) Disse ord viser at det er i modstrid med Jehova Guds personlighed at prøve nogen af sine fornuftbegavede skabninger med noget ondt.
Den Højeste er hellig og ren i ordenes egentligste forstand. Han er aldrig årsag til noget ondt. I Klagesangene 3:38 (NW) siges der: „Fra den Højestes mund kommer ikke både ondt og godt.“ Jehova er den højeste norm for alt hvad der er godt. Bibelen omtaler en situation hvor himmelske skabninger, serafer, råber: „Hellig, hellig, hellig er Hærskarers [Jehova].“ (Es. 6:3) Selv Jesus Kristus, Guds enestefødte søn, afslog at lade sig kalde „gode“ lærer. Det viser at han også anerkendte at hans Fader var den endelige norm for alt hvad der er godt. — Mark. 10:17, 18.
Eftersom den Almægtige er helt igennem god og uden mindste brist, kan han simpelt hen ikke forledes til at gøre noget ondt. Han kan altså ikke ’prøves med ondt’. Det onde virker ikke tillokkende på ham. Han afskyr det. Profeten Habakkuk skrev om Jehova: „Dit rene blik afskyr ondt, du tåler ej synet af kvide.“ (Hab. 1:13) Eftersom der ikke er så meget som den mindste antydning af ondt at finde hos den Højeste, kan han ikke prøve nogen med noget ondt. Han opstiller aldrig hindringer for mennesker i den hensigt at få dem til at vende sig bort fra en retfærdig kurs og gøre noget forkert.
Nogle vil måske fremføre det argument at hvis Gud ikke havde skabt så stærk en tiltrækning mellem kønnene, ville der ikke være så megen umoralitet. Og hvis menneskene ikke var blevet skabt med så skarp en syns-, lugte-, føle- og smagssans, ville mange ting være langt mindre tillokkende, og der ville derfor være mindre sandsynlighed for at trangen til alkoholiske drikke, materielle ejendele, adspredelser og lignende ville få nogen til at følge en uret kurs.
Men er dette et sundt argument? En bil, for eksempel, kan køre et betydeligt stykke vej på kort tid. Men bør fabrikanten drages til ansvar hvis der sker en ulykke fordi chaufføren har overskredet fartgrænsen da han drejede i et brat sving? Nej, ingen kan med rette anklage fabrikanten for at have forledt chaufføren til at overtræde sikkerhedsbestemmelserne, blot fordi han har fremstillet en bil der kan køre hurtigere end vejforholdene tillader.
Når Gud har givet menneskene evnen til at sætte børn i verden, er det heller ikke ensbetydende med at han har tilskyndet dem til at begå utugt. Det at legemet er skabt til at indtage mad og drikke, er heller ikke ensbetydende med en opfordring til at give efter for drikkeri eller frådseri. Hvis man hengiver sig til utugt, drikkeri, frådseri og lignende, misbruger man sit legeme. Det gjorde den kristne apostel Paulus klart for korinterne, idet han skrev: „Maden er bestemt for maven, og maven for maden; og Gud vil gøre begge [maden og maven] til intet. Men legemet er ikke bestemt for utugt.“ — 1 Kor. 6:13.
Når folk gør noget forkert er det i virkeligheden fordi de giver efter for deres egne urette ønsker og ikke fordi Gud prøver dem med noget ondt. Disciplen Jakob fortsætter: „Hver enkelt prøves ved at blive draget og lokket af sit eget begær. Når så begæret har undfanget, føder det synd; og når synden er fuldbyrdet, frembringer den død.“ (Jak. 1:14, 15) Hvis nogen giver efter for et uret ønske kan han altså ikke give Gud skylden for de dårlige resultater af hans syndige adfærd. Han bør mærke sig den retledning der indeholdes i følgende skriftsted: „Over hvad skal den levende sukke? Hver over sin synd!“ — Klages. 3:39.
Det er sandt at Jehova Gud tillader forskellige omstændigheder at opstå som kan være en prøve for den kristne. Men den Højeste får ikke det onde til at tage sig tillokkende ud. Hans ord, Bibelen, fordømmer tydeligt al ondskab og viser klart hvilke uønskede resultater der bliver følgen af at gøre det onde. Det er derfor den enkeltes reaktion på de givne omstændigheder der bliver afgørende for om han eller hun består prøven. Lad os belyse det med et eksempel: En kristen bliver måske udsat for fysisk overlast på grund af sin tro. Hans ønske om udfrielse bliver måske så stærkt at han begynder at tænke på at gå på kompromis. Hvis han giver efter for sit ønske vil han synde. Men han kan ikke give Jehova Gud skylden for at han har ignoreret Bibelens vejledning og overtrådt Guds lov.
Den Almægtige er i virkeligheden meget villig til, ja lykkelig for, at hjælpe sine tjenere til at gå sejrende ud af deres prøvelser. Disciplen Jakob skrev følgende om den visdom som er nødvendig hvis man skal bestå en prøve: „Hvis nogen af jer mangler visdom, så lad ham fortsat bede Gud derom, for han giver gavmildt til alle og uden at bebrejde; og den vil blive givet ham.“ (Jak. 1:5) Ved hjælp af sin ånd vil Jehova Gud minde den pågældende om hvad han behøver at vide og vise ham hvordan han skal anvende det han bliver mindet om, så han kan holde ud under vanskelige forhold. Dette er i overensstemmelse med Jesu Kristi ord til sine disciple om den måde hvorpå Guds ånd virker: „Hjælperen, den hellige ånd, som Faderen vil sende i mit navn, den vil lære jer alt og minde jer om alt hvad jeg har fortalt jer.“ — Joh. 14:26.
Så uanset hvad vi måtte komme ud for, bør vi tage os i agt for ikke at nære forkerte tanker om Skaberen. Disciplen Jakob giver os denne formaning: „Far ikke vild, mine elskede brødre. Enhver god gave og enhver fuldkommen foræring er ovenfra, for den kommer ned fra himmellysenes Fader, og hos ham er der ikke forandring som følge af omdrejning og skygge.“ — Jak. 1:16, 17.
Da Jehova er den uforanderlige godhedens Gud kan vi have tillid til at han aldrig vil prøve os med noget ondt. Det er udelukkende gode og ikke dårlige ting der kommer fra ham. Når vi står over for prøvelser bør vi derfor se hen til Jehova Gud efter hjælp. Han vil ikke undlade at give os den visdom der er nødvendig for at vi kan overvinde vanskelighederne. Giv heller aldrig Gud skylden for de problemer som du selv måtte være årsag til. Vend dig i stedet angrende til ham, og han vil med glæde tilgive dig. (Es. 1:18) Ja, det er ved at holde os nær til Skaberen at vi fortsat vil kunne modtage hans ’gode gaver’ i al evighed.