Er du villig til at døje modgang?

DET er vidunderligt at komme til kundskab om Guds majestæt, hans kærlighed, hans barmhjertighed og hans omsorg for sit folk. Det er også en hjertevarmende oplevelse at komme til at kende Guds folk.

Men her i verden er det ikke en let sag at leve i overensstemmelse med kristendommen. Hvis du har indset dette og er begyndt at tjene Jehova vil du måske finde det gavnligt at ransage dig selv. Du kunne stille dig selv følgende spørgsmål: Hvordan er min reaktion når jeg kommer ud for noget ubehageligt? Er jeg standhaftig når jeg møder modgang? Er jeg besluttet på at forblive trofast mod Gud hvis der skulle komme alvorlig forfølgelse? Hvordan er jeg til mode ved tanken om at jeg kan komme ud for modstand, økonomiske vanskeligheder, sygdom, fængsel eller andre prøvelser?

Vi må være ærlige over for os selv: Der er ingen der ønsker modgang. Lidelser er noget enhver nærer uvilje imod. Det er normalt at nære en vis frygt. Og de kristne er sandelig ikke på udkig efter vanskeligheder, ej heller ønsker de at blive forfulgt eller slået ihjel.

Ikke desto mindre vil der komme forfølgelse og andre vanskeligheder. Det forudsagde Jesus Kristus. Men han forudsagde også at Gud, sammen med modgangen, ville give sine tjenere så mange gange flere goder at vanskelighederne ville være lette at bære i sammenligning dermed. Han sagde til sine disciple:

„Enhver som har forladt huse eller brødre eller søstre eller fader eller moder eller børn eller marker for mit navns skyld, skal få mange gange mere og arve evigt liv.“ — Matt. 19:29.

Apostelen Paulus, der personligt døjede megen modgang, gav udtryk for samme tanke da han skrev til sine medkristne:

„Skønt trængselen er kortvarig og let, udvirker den for os en mere og mere overvældende vægt af herlighed som er evig, mens vi holder vort blik rettet, ikke mod de synlige ting, men mod de usynlige. For de synlige er midlertidige, men de usynlige er evige.“ — 2 Kor. 4:17, 18.

Det kan være at du har mange materielle ejendele. Hvordan er dit syn på dem? Betragter du dem som aktiver der kan hjælpe dig til at yde en bedre tjeneste for Gud, og ville du være villig til at opgive dem uden beklagelse hvis der opstod en situation hvor du måtte give afkald på dem for at bevare din integritet? Om sig selv skrev Paulus:

„På grund af ham [Jesus Kristus] har jeg lidt tab på alle ting og anser dem for en bunke affald, for at jeg kan vinde Kristus.“ — Fil. 3:8; Luk. 14:26.

Der var sande kristne i Tyskland under Hitlers styre, og i nyere tid i Malawi, som lagde denne gode indstilling for dagen og gav afkald på alt for at kunne bevare deres loyalitet over for Gud.

Hvordan man opøver denne egenskab

Lydighed mod Gud er nøglen til at opøve udholdenhed. Hvor hurtig er du til at adlyde Guds ords påbud? Når du gør Guds vilje, overvinder du praktisk taget hver dag nogle forhindringer. Men gør du hans vilje med en beredvillig indstilling? Dette kan være en stor hjælp for dig til at klare situationer der kræver mere end blot almindelig udholdenhed. Jesu halvbroder Jakob gav følgende vejledning:

„I skal regne det for lutter glæde, mine brødre, når I kommer ud for forskellige prøvelser, idet I véd at den prøvede ægthed af jeres tro udvirker udholdenhed. Men lad udholdenheden have sit arbejde fuldendt, så I kan være fuldendte og hele i enhver henseende og ikke mangle noget.“ — Jak. 1:2-4.

Hvis du derfor er begyndt at leve i overensstemmelse med Guds vilje, er det sikkert dit ønske at undgå at give efter for enhver prøvelse nu, uanset hvor lille den er. Fristelser som skyldes kødets begær kan lægge et stort pres på de kristne. Disse fristelser kan komme både fra deres eget indre og fra den atmosfære eller de mennesker de er omgivet af i denne verden. Kønslig umoralitet, umådeholdent drikkeri og brug af narkotiske stoffer, deriblandt tobak, er nogle af disse fristelser. Forfølgelse kan også øve et stærkt pres på en. Man bliver måske fristet til at gå på kompromis og opgive sin integritet og derved synde mod Gud. Apostelen Peter gav udtryk for hvilken indstilling og beslutning den kristne skulle have i denne henseende. Han skrev:

„Derfor, da Kristus har lidt i kødet, skal også I væbne jer med det samme sindelag; for den der har lidt i kødet er hørt op med synder, for at han resten af sin tid i kødet ikke mere skal leve for menneskers lyster, men for Guds vilje.“ — 1 Pet. 4:1, 2.

Hvis du har antaget den kristne levevis, som du véd indebærer lidelser for sandhedens skyld — og måske har du allerede erfaret dette — så er tiden altså ikke inde til at slække på din indsats nu. — Luk. 9:62.

Prøv dig selv

For at prøve dig selv, om du er i færd med at opøve udholdenhed, kan du se på hvad du gør nu i tiden. Udviser du trofasthed nu? Studerer du regelmæssigt Guds ord nu? Nøjes du ikke med at indtage ordets „mælk“, de grundlæggende læresætninger, men sørger du også for at få „nøjagtig kundskab og fuld skelneevne“, så du kan forvisse dig om „de mere vigtige ting“? — Fil. 1:9, 10; Ef. 5:16.

Gør du nu i tiden en indsats for at hjælpe andre? Eller kvier du dig ved at have besvær med det? (Gal. 6:10) Den der er villig til at have ulejlighed for andres skyld i den sande kristendoms interesse, er i færd med at opdyrke egenskaben udholdenhed. — Jak. 1:27.

Endnu en væsentlig faktor understreges af følgende spørgsmål: Forstår du at din evne til at udholde prøvelser ikke skyldes din egen fortjeneste, men den styrke Gud giver? (1 Pet. 4:11) Ser du tillidsfuldt hen til Gud efter visdom og kraft, og anerkender du at alt hvad du har, er en gave fra ham? — Fil. 4:13; Jak. 1:5.

Hvad man må undgå

Hvis vi allerede gennemfører lydighed mod Gud og allerede har udholdt visse prøvelser, skal vi dog ikke slappe af og føle at vi har nået vort mål. Vi skal heller ikke udvikle en selvtilfreds indstilling, idet vi føler at når vi har udholdt prøvelser er vi „helte“ der har krav på et særligt hensyn, eller at vi er længere fremme mod målet end vore brødre er. „Det er den der har holdt ud til enden der bliver frelst.“ (Matt. 24:13) For at undgå en forkert indstilling kan vi tænke på at nogle af dem der havde udholdt flere års lidelser i de nazistiske koncentrationslejre, senere faldt som ofre for materialisme eller umoralitet. Vi har kun én grund til at rose os, og det er af at vi kender Jehova. — Jer. 9:23, 24.

Nogle går og er bange for at de vil blive udsat for visse former for fysisk overlast. Dette er uklogt. Vi ved ikke hvilke strabadser hver enkelt af os vil komme ud for. Ikke alle vil blive udsat for de samme prøvelser. Det der er af altoverskyggende betydning er at vi sætter vor lid til Jehova. „Gud er trofast, og han vil ikke lade jer blive fristet ud over hvad I kan tåle, men sammen med fristelsen vil han også skabe en udvej, så I kan udholde den.“ — 1 Kor. 10:13.

Jehova ønsker at hans folk skal være lykkeligt. Han finder ikke behag i at se sit folk lide. Selv de der er udsat for modgang, gør han lykkelige, for de har bevidstheden om at de nu har lejlighed til at bevise deres integritet over for den universelle suveræn, Jehova Gud. — Matt. 5:11, 12.