Det er ikke lige meget hvilken gud man tilbeder

 1. Hvilke opfattelser giver mange udtryk for med hensyn til religion, og hvorfor er det ikke uden betydning hvilket syn man anlægger vedrørende religion?

„DET er lige meget hvilken religion man har, blot man har en religion.“ „Vælg den kirke der passer Dem bedst.“ „Man må selv prøve at finde Gud og dyrke ham på sin egen måde.“ Sådan hører man folk sige, og man kan også høre det fra prædikestole, læse det i blade og aviser og se det på opslagstavler uden for religiøse bygninger. De fleste af dem der giver udtryk for en sådan opfattelse har antaget den religion de har fordi de mener at den fører til liv for dem. Det vil sige at der er meget der afhænger af den religion man vælger, for hvis man ikke har liv, hvad kan man så gøre? Man må derfor være forsigtig med det synspunkt man anlægger vedrørende religion.

 2. Hvad sagde Guds søn til sammenligning med ovennævnte udtalelser?

² Lad os sammenligne ovennævnte udtalelser med det Guds søn har sagt. Da han talte med en kvinde der havde samaritanernes religion sagde han: „Tro mig, kvinde: den tid kommer, da det hverken er på dette bjerg eller i Jerusalem, I skal tilbede Faderen. Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, bør tilbede i ånd og sandhed.“ (Joh. 4:21, 24) Med hensyn til hvad der er sandhed sagde Jesus i en bøn til sin himmelske Fader: „Dit ord er sandhed.“ (Joh. 17:17) Sandheden er derfor det der stemmer overens med de faktiske forhold og med Guds ord, der er den sande rettesnor. I sin egenskab af Guds søn var Jesus den der kendte sin Fader bedst, og han sagde selv at han havde viet sig til at gøre sin Faders vilje. (Joh. 4:34) Herudfra tvinges vi til at slutte at en tilbedelse af en anden gud end den sande og en anden tilbedelsesform end den sande, ikke fører til noget godt.

Uvidenhed ingen undskyldning

 3. Er uvidenhed om sandheden nogen undskyldning? Hvad kan det føre til?

³ At uvidenhed ikke er nogen undskyldning fremgår klart af en udtalelse af Jesus om farisæerne. Han sagde til sine disciple: „Lad dem kun være! de er blinde vejledere for blinde; og når en blind leder en blind, falder de begge i grøften.“ (Matt. 15:14) Uvidenhed kan forårsage at man falder i en snare som man ikke kan komme ud af ved egen hjælp. Det fremgår af Paulus’ ord: „Vi taler Guds visdom, . . . Den har ingen af denne verdens herskere kendt; thi hvis de havde kendt den, ville de ikke have korsfæstet herlighedens Herre.“ (1 Kor. 2:7, 8) Den største forbrydelse i historien blev således begået af mennesker der var vildledt på grund af deres uvidenhed.

 4. (a) Hvad prøver de der siger at alle religioner er lige gode i virkeligheden på at gøre? (b) Hvilken advarsel har Gud givet herom?

⁴ De der ser på verdens religioner i dag og siger at alle religioner er lige gode, prøver at holde fast ved og frelse noget som Gud har dømt til undergang. De prøver at holde fast ved Babylon den Store, den falske religions verdensimperium, som Gud har advaret sit folk imod med ordene: „Drag ud fra hende, mit folk! for at I ikke skal gøre jer delagtige i hendes synder og rammes af hendes plager.“ Guds beslutning lyder: „Således skal Babylon, den store by, styrtes hovedkulds ned og aldrig findes mere.“ (Åb. 18:4, 21) Er det en hård dom? Hvis du mener det, skal du passe meget på, for du kan da komme på tværs af Guds befalinger og beslutninger, og det vil betyde undergang. Som et konkret bevis på dette har vi det gamle Babylon og dets historie.

Falsk religion årsag til Babylons fald

 5. (a) Hvad førte Babylons religion til for denne by? (b) Blev byen ødelagt fuldstændigt da den blev indtaget af Kyros i 539 f.v.t.?

⁵ Der har aldrig eksisteret en mere religiøs by end Babylon. Den gik stærkt op i tilbedelsen af sine guder, men kunne de frelse den? Nej, tværtimod førte denne tilbedelse af falske guder til byens ødelæggelse. Og hvilken ødelæggelse! Da Babylon blev indtaget i 539 f.v.t. blev den ikke udslettet med det samme, men eksisterede endnu i nogle århundreder, ja helt frem til de første kristnes tid. Men Guds beslutning vedrørende byen stod stadig ved magt. Efter at byen var blevet indtaget af perserne i 539 f.v.t. mistede den sin magt over Guds folk og begyndte at gå i forfald.

 6. (a) Hvor langt fører De hebraiske Skrifter os frem i historien? (b) Hvornår blev den sidste bog i De hebraiske Skrifters kanon skrevet, og hvorfor slutter De hebraiske Skrifter her, under perserrigets styre?

⁶ Derefter beskæftiger Bibelen sig ikke meget med denne gamle by. De inspirerede hebraiske skrifter fører os ikke ret langt på den anden side af Babylons fald. De fortæller kun det jødiske folks historie indtil statholderen Nehemias, der skrev den bog der bærer hans navn, omkring år 443 f.v.t. Den sidste bog i De hebraiske Skrifters kanon er skrevet af en jøde ved navn Malakias, og den er højst sandsynligt forfattet omkring år 442 f.v.t., under Artaxerxes den Langhåndedes regering. De hebraiske Skrifters beretning slutter under perserrigets styre, og grunden hertil er uden tvivl den at det persiske verdensrige, der blev den fjerde verdensmagt, blev grundlagt af Kyros den Store, der bragte Babylon til fald som verdensmagt og udfriede Jehovas folk. Han var derfor et profetisk billede på den lovede Messias eller Kristus. Hans rige stod ubesejret da de inspirerede hebraiske skrifters beretning sluttede omkring år 442 f.v.t.

 7. (a) Hvilke forsøg gjorde Babylon på at genvinde sin magt? (b) Hvilken overlevering tilintetgjorde Darius I, og hvad bevirkede det? (c) Hvad fortæller Herodot om Babylon efter at det andet oprør var knust?

⁷ På Darius I’s tid prøvede Babylon (i 522 f.v.t.) at genvinde sin magt. Den lokale regent (Nidintu-Bel), der havde antaget navnet Nebukadnezar III, gjorde da oprør mod perserriget. Darius I besejrede ham og lod ham bagefter dræbe i Babylon. Babylon gjorde igen oprør i 521 f.v.t. under armenieren Araka, der antog navnet Nebukadnezar IV. Darius slog også ham og drog ind i byen som sejrherre efter at have stormet den. Dermed tilintetgjorde han den gamle overlevering at retten til at herske i Babylon blev skænket af guden Bel. Darius anerkendte ikke denne falske påstand. Hvilket nederlag for Bel, også kaldet Marduk! Denne gang behandlede perserne ikke Babylon så skånsomt som Kyros havde gjort. Herodot fortæller herom (3. bog, kapitel 159):

Således blev Babylon indtaget for anden gang. Darius, der nu var byens herre, ødelagde muren og nedbrød portene, for Kyros havde ikke gjort nogen af delene da han indtog Babylon.

 8. Hvad skete der ifølge The Encyclopædia Britannica med Babylon efter at Darius havde indtaget byen for anden gang?

⁸ Mens Jerusalem var ved at blive genopbygget forfaldt Babylon således mere og mere. The Encyclopædia Britannica (1910), bind 3, side 106b, beskriver dens forfald således:

Da byen denne gang blev indtaget af perserne blev murene delvis ødelagt. E-Sagila, det store tempel for Bel, blev dog stadig vedligeholdt og fortsatte som et center for den babyloniske patriotisme, indtil grundlæggelsen af Seleukia [efter 311 f.v.t] trak befolkningen bort til Babyloniens nye hovedstad og ruinerne af den gamle by blev et stenbrud hvor man hentede materialer til opførelsen af den nye regeringsby.

 9. Hvad skete der til sidst med Babylon ifølge M’Clintock og Strongs Cyclopædia?

⁹ I M’Clintock og Strongs Cyclopædia, bind I, side 597, læser vi om hvordan Babylon blev et stenbrud hvorfra man hentede bygningsmaterialer til andre byer:

Af Babylons faldne tårne har ikke alene alle de nu eksisterende byer deromkring rejst sig, men også andre der ligesom den selv for længst er hensmuldret. Siden Alexanders dage er mindst fire hovedstæder blevet opført af sten fra Babylon: Seleukia, af grækerne; Ktesifon, af partherne; Al-Maidan, af perserne; og Kufa, af kalifferne, hvortil kommer utallige byer, landsbyer og karavanseraier. De sten og materialer man skulle bruge blev transporteret ad floderne og kanalerne.

Babylon nedtrampet lidt efter lidt

10. (a) Hvordan kom Babylon til at lide samme skæbne som den havde tilføjet andre? (b) Hvilken verdensmagt efterfulgte Persien, og hvilken berøring havde den med Babylon?

¹⁰ Ligesom Babylon havde nedtrampet Jerusalem og lagt denne by øde, blev den nu selv lidt efter lidt lagt i ruiner af de efterfølgende verdensmagter. Daniel havde forudsagt at perserriget ville blive overvundet og efterfulgt af Makedonien som verdensmagt. Vi læser i Daniel 11:3: „Men da fremstår en heltekonge, og han skal råde med vælde og gøre, hvad han vil.“ Babylon kom under Alexander den Stores herredømme i 331 f.v.t. efter at Alexander havde tilføjet Persiens sidste konge, Darius III, et nederlag ved Gaugamela, ikke langt fra den gamle assyriske hovedstad Nineve. Beruset af sejren ved Gaugamela drog Alexander videre til Babylon, hvor han lod sine tropper hvile ud, og så fortsatte han mod øst for at underlægge sig hele denne del af perserriget og nåede så langt som til Indien. Hermed overgik hans rige i udstrækning alle tidligere verdensriger. Så vendte han om og kom tilbage til Babylon syv år efter at han havde forladt denne by.

11. (a) Hvordan blev Alexander den Store offer for en babylonisk tankegang, og hvad skete der med hans planer? (b) (Til fodnoten) Hvordan kom Alexander i berøring med Guds ord, og fik det nogen følger?

¹¹ En interessant detalje i denne forbindelse viser at selv ikke den mægtigste hersker kan ignorere Gud og at planer der lægges i uvidenhed om Guds beslutninger er dømt til at mislykkes. Til trods for at Alexander havde haft nogen forbindelse med Guds folk og kunne have kendt den sande Gud og hans beslutning,a antog han en babylonisk tankegang mens han stod på højden af sin magt. Han besluttede at gøre Babylon til sit riges hovedstad. Men uden at vide det kom han her på tværs af Jehovas profeti: „For [Jehovas] vredes skyld skal det ligge ubeboet hen og overalt være en ørken.“ (Jer. 50:13) Før han kunne virkeliggøre sin plan blev han syg af malaria, og han døde i Babylon i 323 f.v.t.

12. Hvordan opfyldtes en profeti af Daniel efter Alexanders død, og hvem fik herredømmet over Babylon?

¹² Alexanders død opfyldte også en profeti der var givet ved Daniel. Alexanders rige skulle deles. Denne deling fandt sted blandt de generaler som havde kæmpet sammen med ham og den blev kaldt „Babylons deling“. To år senere, i 321 f.v.t., fandt en ny deling sted i Triparadisus, og her blev herredømmet over satrapiet Babylonien givet til hærføreren Seleukos Nikator. — Dan. 8:22; 11:4.

13. (a) Havde Seleukos de samme planer som Alexander med hensyn til Babylon? (b) Hvad var Seleukos’ formål med at grundlægge byen Seleukia?

¹³ Da Seleukos følte sig truet flygtede han til Ægypten, men efter at hans fjende var blevet slået i 316 f.v.t. vendte han tilbage til Babylon og udstrakte sit herredømme til hele den østlige del af Alexanders rige, så langt som til floderne Jaxartes og Indus. Modsat Alexanders planer grundlagde Seleukos en ny hovedstad efter græsk og ikke babylonisk mønster i 312 f.v.t. Denne by, der kom til at hedde Seleukia, lå ved floden Tigris, cirka firs kilometer nord for Babylon og femogtyve kilometer syd for det nuværende Bagdad. Hvilken andel havde Seleukos i Babylons ødelæggelse? Han grundlagde den nye by Seleukia „med det formål at gøre Babylon til intet“.

14. Hvordan gik det med Babylon efter Seleukias grundlæggelse i 312 f.v.t. og indtil år 129 f.v.t.?

¹⁴ Især fra det tidspunkt den nye hovedstad Seleukia blev grundlagt begyndte Babylon og andre byer i Babylonien at forfalde, og til sidst var de kun landsbyer. I det andet århundrede før vor tidsregning begyndte partherkongen Mithradates I sine erobringer, og omkring år 140 f.v.t. kom Babylonien under parthisk herredømme. I 129 f.v.t. måtte seleukidernes herredømme i øst vige for partherriget.

15. Hvornår og af hvem blev partherriget omstyrtet?

¹⁵ Da romerne trængte frem i Asien for at underlægge sig det græske verdensrige kom det uvægerlig til sammenstød med partherne. Det parthiske rige blev dog først omstyrtet i 226 e.v.t. og ikke af romerne men af perserne, som havde gjort oprør, og det efterfulgtes af sassanidernes persiske dynasti.

Kristendommen forkyndes i Babylon

16. (a) Hvordan kom jøderne i forbindelse med partherne? (b) Hvordan kom partherne i berøring med kristendommen?

¹⁶ Partherne kom i nær berøring med jøderne på grund af de store jødiske kolonier i Mesopotamien. Under partherkongen Artabanus III, der regerede fra år 16 til år 42 e.v.t., fandt der en frygtelig massakre sted på mere end halvtreds tusind jøder i Mesopotamien. Det fortæller den jødiske historieskriver Josefus i sit værk Jødernes oldtidshistorie, 18. bog, kapitel 9, afsnit 7-9. Som det berettes i Apostlenes Gerninger 2:5-11, var der ved pinsefesten år 33 e.v.t. jøder og proselytter til stede fra Parthien, Medien, Elam og Mesopotamien. Nogle af disse parthere hørte Peter og andre kristne apostle forkynde, og nogle af dem blev døbt som kristne. De tog det kristne budskab med sig hjem til Mesopotamien og andre egne af partherriget.

17. (a) Hvor længe eksisterede Babylon? (b) Hvordan fremgår dette af Josefus’ oldtidshistorie?

¹⁷ Byen Babylon eksisterede endnu et stykke tid ind i den kristne æra. Herodes den Store regerede i Jerusalem fra år 37 f.v.t. til kort efter Jesu fødsel i Betlehem, og Josefus beretter i sin oldtidshistorie (15. bog, kapitel 2, afsnit 2) om nogle af de ting Herodes foretog sig:

Men da Hyrkanus [en jødisk præst der var blevet taget til fange af partherne] blev ført til Parthien, behandlede kong Fraates ham meget mildt fordi han på forhånd havde hørt hvilken berømt slægt han tilhørte. Han løslod ham og gav ham en bolig i Babylon, hvor der var jøder i stort tal. Jøderne betragtede Hyrkanus som deres ypperstepræst og konge og viste ham stor ære, hvad alle de jøder gjorde der boede ved Eufratfloden.

18. (a) Hvem blev gjort til ypperstepræst af Herodes den Store? (b) (Til fodnoten) Hvad viser det nævnte bibelatlas med hensyn til Babylons eksistens? (c) (Til fodnoten) Indtil hvilket tidspunkt eksisterede Bels tempel i Babylon i hvert fald?

¹⁸ Det lykkedes kong Herodes at formå partherkongen til at sende Hyrkanus tilbage til Judæa, Herodes’ område. Dog udnævnte han ikke Hyrkanus til ypperstepræst, „for,“ som Josefus videre beretter (i 4. afsnit), „han var meget forsigtig med at gøre en berømt person til Guds ypperstepræst og sendte bud til Babylon efter en ukendt præst ved navn Ananelus og skænkede ham embedet som ypperstepræst.“b Senere tog kong Herodes embedet fra Ananelus og gav det til en ung præst ved navn Aristobulus.

19. Hvilket vidnesbyrd har vi om at der fandtes jødiske kolonier i Babylonien selv efter Jerusalems fald i år 70 e.v.t.?

¹⁹ Efter at romerne havde ødelagt Jerusalem i 70 e.v.t. fik de babyloniske kolonier større indflydelse blandt jøderne i Diaspora, det vil sige i „adspredelsen“, uden for Palæstina. De jødiske rabbinere i Babylonien vandt sig større ry end rabbinerne i Det hellige Land, ja end i selve Jerusalem. De babyloniske jøder anså sig selv for at være af en renere afstamning end jøderne i Palæstina, især efter Jerusalems fald. Fremtrædende jødiske skoler blev grundlagt i Babylonien, og der fandt en stor produktion af rabbinsk litteratur sted her. Som et resultat heraf udvikledes både en babylonisk Talmud og en jerusalemitisk eller palæstinensisk Talmud.

Babylon — til sidst en ruinhob

20. (a) Hvad fortæller Eusebius Hieronymus om hvordan der så ud i Babylon i 386 e.v.t.? (b) Hvor fuldstændig var Babylons ødelæggelse i 1811 da Claudius J. Rich så byen?

²⁰ Trods denne fortsatte aktivitet i og omkring Babylon måtte Guds ord opfyldes. Babylon måtte blive en ruinhob, et ubeboet sted som de overtroiske gik langt udenom. Eusebius Hieronymus, der er kendt for sin oversættelse af Bibelen til latin, kom til Palæstina i 386 e.v.t. og arbejdede her til sin død. Han bekræfter at Guds profeti om Babylon gik i opfyldelse, for han fortæller at på hans tid lå Babylon i ruiner og at byens mure kun omgav en park eller skov som den persiske monark kunne gå på jagt i. Disse mure faldt også sammen til sidst, og i 1811 fandt den engelske rejsende Claudius J. Rich intet spor af de vældige mure.c M’Clintock og Strongs Cyclopædia siger herom i bind I (udgivet i 1891), side 596a:

En mere fuldstændig ødelæggelse end den der er overgået Babylon kan næppe tænkes. Rich kunne ikke finde noget spor af de uhyre mure, og selv byens beliggenhed er omstridt. „På ruinerne,“ siger han, „vokser kun et eneste træ,“ som kun tjener til at forstærke indtrykket af forladthed. Ruiner som dem i Babylon, der består af murbrokker imprægneret med salpeter, kan ikke opdyrkes.

21. Hvad er der tilbage af Babylon i dag, og hvad markerer stedet hvor denne prægtige by engang har ligget?

²¹ I dag er der kun ruiner tilbage af Babylon, og disse er blevet fremdraget af arkæologer i årene efter 1899. Jernbanen fra Bagdad til Basra løber kun nogle få meter fra Babil-højen. På et træskilt står der på engelsk og arabisk: „Babylon holdeplads. Toget standser for at medtage passagerer.“ Ingen bor her; som Bibelen har forudsagt slår ikke engang araberen sit telt op her. — Es. 13:20.

22. (a) Hvordan viser det der er sket med Babylon at det ikke er lige meget hvilken gud man tilbeder? (b) Hvad er Babylons fuldstændige forsvinden et varsel om? (c) Hvilken tilstand befinder det store Babylon sig i på nuværende tidspunkt, og hvad vil der til sidst ske med det? (d) Hvilken mulighed har de der indtil nu har været Babylon den Stores fanger?

²² Babylon er et uomstødeligt bevis på at det ikke er lige meget hvilken gud man tilbeder. Uanset hvor stor og mægtig man er, kan man ikke med held gå imod Jehova Guds, universets suveræne herskers, principper og beslutninger. Ligesom Babylon er sunket i glemsel ligesom en møllesten der kastes i havet, således vil det gå Babylon den Store, den falske religions verdensimperium. Med sine falske religiøse dogmer og sin modstand mod Gud og hans ord har Babylon holdt mange mennesker i uvidenhed og gør det stadig. De er som fanger i Babylon. I 1914 blev Guds rige oprettet i himmelen med Guds søn Jesus Kristus på tronen. I 1919 faldt det store Babylon og det kan ikke længere fastholde sit greb om dem der vil løsrive sig fra det. Mange har siden da forladt dets falske religiøse systemer. Det er dømt til undergang, og enhver der klynger sig til det eller prøver på at frelse det eller redde noget af det vil lide samme skæbne som det. Det store Babylon er gået i forfald og vil snart blive fuldstændig tilintetgjort. Flygt derfor til tilbedelsen af den sande Gud, Jehova, og til Jesu Kristi oprettede rige, og du kan se frem til det evige livs velsignelser.

[Fodnoter]

Med hensyn til hvor længe Babylon har eksisteret er det interessant at se at kortet over „Den romerske verden omkring Jesu fødsel“ i The Westminster Historical Atlas of the Bible (1956-udgaven, planche XIII, side 89) viser at byen Babylon da stadig ligger ved Eufratfloden, men uden for det romerske imperium. Ifølge kileskrifttekster eksisterede templet for Bel i Babylon i hvert fald indtil år 75 e.v.t., det vil sige til efter at den kristne apostel Peter havde besøgt byen. — 1 Pet. 5:13.