forstod vi ikke hvad Jehova Gud og Jesus Kristus havde gjort for os. I vor uvidenhed levede vi kun for os selv. Vi gav efter for vore egne ønsker, medmindre vi da holdt os tilbage af frygt for myndighederne eller af frygt for at skade vort helbred, vor ejendom eller vort omdømme. Mange af os følte ikke at vi skulle stå til ansvar over for vores Skaber og Livgiver.

32. Hvad vil det sige at Jehova er hellig?

³² Nu har vi imidlertid en stærk bevæggrund til at stræbe efter den hellighed som vor kærlige himmelske Fader har. Jehova Gud er hellig eller ren i ordets absolutte forstand. Han er helt igennem god, uden det mindste spor af slethed eller fordærv. Han er kilden til alle retfærdige principper og love. — Ordsp. 19:7-10; Sl. 119:137, 138, 160.

33, 34. Hvad indebærer det at følge vejledningen i Første Petersbrev 2:1?

³³ Da vi elsker ham bør vi ønske at være ligesom han. Vi bør ønske at aflægge enhver tilbøjelighed som er i modstrid med hans hellighed. Det er den formaning vi får i Første Petersbrev 2:1, hvor vi læser: „Aflæg al slethed og al svig og hykleri og misundelse og alle former for bagtalelse.“ Hvad kræver det af os?

³⁴ Vort hjertes fremherskende tilbøjelighed bør ikke på nogen måde være præget af slethed. Alene tanken om at bedrage andre for selvisk vindings skyld, uanset hvor lidt eller hvor meget, bør virke frastødende på os. Tilbøjeligheden til at være misundelig bør holdes i ave, så vi ikke benytter os af list, bedrag eller andre former for uærlighed for at få det som andre har. Vi ønsker heller ikke at falde i den snare at bagtale andre, at søge at nedsætte vore medkristne i andres øjne ved uberettiget kritik eller ved at drage deres evner og motiver i tvivl. Vor tale bør være præget af det der er godt og rigtigt, tjene til at opbygge andre og ikke nedbryde dem. Og vi ønsker ikke at være hyklere og foregive at være noget vi ikke er, mens vi skjuler vore onde hensigter under en ydre form for gudhengivenhed.

35. Hvad bør alle sider af den kristnes livsførelse vidne om, og hvilken god virkning kan dette have på andre?

³⁵ Ja, under alle forhold — i hjemmet, på vor verdslige arbejdsplads, i skolen, i vor daglige omgang med andre — skulle vor livsførelse vidne om at vi opnår større tilfredshed i tilværelsen nu end før vi begyndte at adlyde Guds sandhedsord. En særlig grund til at vi skulle ønske dette, er den gode virkning en ret adfærd kan have på oprigtige iagttagere. Apostelen Peter sagde: „Bevar jeres adfærd god blandt folk fra nationerne, så at de, som følge af jeres gode gerninger hvortil de er øjenvidner, kan herliggøre Gud på den dag han inspicerer, for det som de nu bagtaler jer for som forbrydere.“ — 1 Pet. 2:12.

En målbevidst mand

I DE tidlige morgentimer torsdag den 23. januar 1975 afsluttede John Otto Groh, der en årrække har været tilknyttet Watchtower Society’s hovedkontor i Brooklyn, New York, enogfyrre års trofast tjeneste for Jehova. For dem blandt Jehovas vidner der kendte ham, vil han blive husket som en målbevidst mand. Han blev født den 3. juli 1906 i Kulm i North Dakota, og gennemgik som ung mand en universitetsuddannelse som metallurg. I april 1934 blev han døbt som et Jehovas vidne, og otte år senere viede han og hans hustru hele deres tid til forkyndelsen af den gode nyhed om Guds rige i Pittsburgh-området. De blev medlemmer af betelfamillen i Brooklyn i 1953, og broder Groh blev med tiden Selskabets indkøbschef. Han var medlem af Jehovas vidners styrende råd. Mange vil også huske broder Groh for den nøglestilling han indtog ved opbygningen af mange af Jehovas vidners store stævner i New York og andre steder. Ved begravelseshøjtideligheden i rigssalen på Brooklyn Betel var flere forretningsforbindelser til stede og hørte om det lykkelige håb som denne venlige og målbevidste mand havde. Som taleren sagde, havde broder Groh nu ved sin trofasthed ført sit liv sejrrigt til ende. (1 Kor. 15:57) Det kan siges om ham som om andre salvede der fuldfører deres jordiske tjeneste, at „det de har gjort, følger med dem“. — Åb. 14:13.