En særlig indbydelse til dig
Tidspunkt: Søndag aften den 7. april.
Anledning: Den årlige højtid til minde om Kristi død.
Sted: Jehovas vidners lokale rigssal.
Du indbydes på det hjerteligste til at komme.
HVORFOR vil det være gavnligt for dig at være til stede ved denne lejlighed? Fordi det har noget at gøre med den regering som alle der elsker retfærdighed skal leve under i Guds nye orden, der nu er så nær. Hvis du tror på værdien af en god regering vil dette møde i høj grad styrke og opmuntre dig.
Denne årlige højtid som Jesus Kristus indstiftede aftenen før sin død, former sig som et fællesskabsmåltid. Men det er ikke som et almindeligt måltid hvor man stiller sin sult. Nej, måltidet består af visse symboler som er af største betydning for os alle. Fire af Bibelens skribenter giver os hver en beretning om hvordan højtiden fejres. Jesus havde sammen med sine apostle afsluttet det jødiske påskemåltid om aftenen den 14. nisan, som denne dag hedder efter den jødiske kalender. Det var i år 33 efter vor tidsregning. Under påskemåltidet havde han sendt forræderen Judas bort. (Joh. 13:26, 27, 30) Lukas skriver i sin historiske beretning hvad der så skete:
„Og han [Jesus] tog et brød, takkede, brækkede det i stykker og gav det til dem, idet han sagde: ’Dette er ensbetydende med mit legeme, som skal gives til gavn for jer. Bliv ved med at gøre dette til minde om mig.’ Og på samme måde tog han bægeret efter aftensmåltidet, idet han sagde: ’Dette bæger er ensbetydende med den nye pagt i kraft af mit blod, som skal udgydes til gavn for jer.’“ — Luk. 22:19, 20, NW; Matt. 26:26-30; Mark. 14:22-26; 1 Kor. 11:23-26.
Jesu ord: „Bliv ved med at gøre dette“, er et bud til alle kristne i den nye pagt om at komme sammen for at fejre denne højtid. Imidlertid er denne mindehøjtid også af interesse for andre, for alle som elsker ret og retfærdighed og som ønsker at leve i fred og enhed med andre. Ved at få forståelse af hvad mindehøjtiden betyder, får du svar på livets vigtigste spørgsmål. Du har måske stillet nogle af disse spørgsmål: Hvorfor dør alle mennesker? Er der håb om en opstandelse fra de døde? Vil jorden nogen sinde komme under et fredeligt og retfærdigt styre? Vil alle gode mennesker komme i himmelen, eller vil nogle af dem få mulighed for at leve evigt her på jorden?
Den nye pagt
Den aften Jesus indstiftede dette symbolske måltid, talte han om „den nye pagt“ som hans blod gjorde gyldig. Hvad er denne nye pagt? Det er en ’kontrakt’ mellem Jehova Gud og et bestemt antal mennesker der er særlig udvalgt, „en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab“. — 1 Pet. 2:4, 9.
Jesus Kristus er denne pagts mellemmand. Apostelen Paulus skriver: „Thi der er kun én Gud, og kun én mellemmand imellem Gud og mennesker: mennesket Kristus Jesus, der gav sig selv som løsesum for alle.“ (1 Tim. 2:5, 6) Det var nødvendigt at hans blod blev udgydt, for de der tages med ind i den nye pagt er syndere som har arvet synd og ufuldkommenhed fra Adam. (Rom. 5:12) Da Kristus ofrede sig selv som en løsesum, købte han alle menneskets livsrettigheder tilbage, og hans offer danner grundlag for tilgivelse af synd. Jesus „ser vi kronet med herlighed og ære for at have lidt døden, for at det ved Guds ufortjente godhed kunne være for ethvert menneske han smagte døden,“ siger apostelen. (Hebr. 2:9, NW) På denne måde kan Gud betragte dem der er med i den nye pagt som retfærdige, og behandle dem derefter. — Rom. 3:23, 24; 8:1.
Som mellemmand hjælper Kristus også dem der er med i den nye pagt til at opfylde pagtens betingelser og vise sig egnede til at være konger og præster sammen med ham. Apostelen Peter skriver opmuntrende til kristne at Gud selv, ved Kristus, vil „fuldende jeres oplæring, han vil gøre jer faste, han vil gøre jer stærke“. (1 Pet. 5:10, NW) De bliver faste, pålidelige med hensyn til at holde fast ved retfærdigheden. De strenge krav Gud stiller til disse fremtidige regenter over jorden, er fremsat i De kristne græske Skrifter, som almindeligvis kaldes „Det nye Testamente“. Den kærlighed, hengivenhed og retskaffenhed som kræves af dem, er beskrevet i Johannes 15:12, 17; Galaterne 5:22, 23; Første Johannesbrev 2:15; 4:7, 8; 5:3, og mange andre steder.
De der viser sig trofaste til døden „skal være Guds og Kristi præster og være konger med ham i de tusinde år“. (Åb. 20:6) De omtales under ét som Kristi „hustru“, hans „brud“. (Åb. 19:7-9, NW; 21:2-4) Med ham som overhoved vil denne „hustru“, disse konger og præster, vise omsorg for menneskeslægten og lade goderne af Kristi genløsningsoffer tilflyde menneskeheden, også de mennesker der oprejses fra de døde. (Ap. G. 24:15; Joh. 5:28, 29) Menneskene på jorden vil da symbolsk „spise“ Kristi kød som „brød“ der giver evigt liv. — Joh. 6:51.
Det er således hele menneskeheden der er berørt af det som denne mindehøjtid er et udtryk for. Den indbefatter mere end blot at man mediterer over hans død. Herrens nadver eller aftensmåltid består i at man bliver mindet om hvem Kristus er, hvad han har gjort og hvad han gør nu, hans ubrydelige hengivenhed for Gud, hans kærlighed og urokkelige retfærdighed, hans smukke personlighed og dybe og inderlige kærlighed til os. Dette symbolske måltid er som det mest dyrebare minde man kan forestille sig, som det minde en har om sin broder, eller som en søn har om sin fader. Her henledes vor opmærksomhed på Jehovas hensigt og på alvoren i vort personlige forhold til Gud og hans søn. Her er en anledning til selvransagelse, til at „ransage, om I er i troen; jer selv skal I prøve!“ — 2 Kor. 13:5.
Vidnesbyrd om at ondskaben snart bringes til ophør
Bibelen viser at kun 144.000 er udvalgt blandt menneskene til sammen med Kristus at herske som konger og underpræster. (Åb. 14:1, 3-5) Det er en „lille hjord“ sammenlignet med jordens milliarder. (Luk. 12:32) Udvælgelsen af dem begyndte da Kristus var nærværende på jorden for mere end 1900 år siden. Det er indlysende at udvælgelsen af dem på et eller andet tidspunkt ville være tilendebragt. Man kunne forvente at kun få af dem ville være tilbage på jorden ved afslutningen på den nuværende fordærvede ordning.
De faktiske forhold viser at vi er nær ved denne afslutning, for kun en „rest“ af disse er tilbage. Hvordan kan vi vide dette? Jo, tænk på de krav som stilles: De der hævder at de er åndsavlede sønner af Gud, som er salvede med Guds ånd og „har fået del i en himmelsk kaldelse“ (indbudt til at opnå liv i himmelen), må i forening være optaget af at gøre det arbejde som Kristus gav befaling om da han sagde: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne.“ (Hebr. 3:1; Matt. 28:19, 20, NW) De må fremtræde som nogle der er med i den nye pagt ved energisk at forkynde og undervise om den gode nyhed om Guds messianske rige som den eneste regering der kan og vil indføre fred og retfærdighed på denne jord. (Matt. 6:10) Disse sande sønner af Gud er „ikke af verden“, blander sig ikke i dens politiske forhold og søger ikke stor rigdom og anseelse. — Joh. 17:16.
Disse Jesu åndelige brødre bekender offentligt deres himmelske håb ved at spise af det usyrede brød og drikke af vinen ved Herrens aftensmåltid; de er deltagere sammen med Kristus, idet de er „sammenvoksede med ham ved en død, der ligner hans,“ for også at være det „ved en opstandelse, der ligner hans“. (Rom. 6:5) Når du ser på de mennesker i verden der kalder sig kristne, hvor mange finder du så af den slags?
Iagttagere som ikke deltager
Det er imidlertid ikke alle som overværer mindehøjtiden der deltager og nyder af symbolerne der bydes rundt. Jesus sagde: „Jeg har andre får, som ikke hører til denne fold [med den „lille hjord“]; også dem bør jeg lede, og de skal høre min røst; og der skal blive én hjord, én hyrde.“ (Joh. 10:16) De vil støtte de salvede i det standpunkt disse har taget, og vil samarbejde med dem i forkyndelsen af den gode nyhed. Men Gud har ikke indbudt dem til liv i himmelen, ligesom han heller ikke indbød fortidens trofaste til et sådant himmelsk kald. Jesus gjorde opmærksom på dette da han sagde: „Loven og Profeterne var indtil Johannes [Johannes Døber]. Fra da af forkyndes Guds rige som en god nyhed, og mennesker af enhver slags trænger sig frem imod det.“ (Luk. 16:16, NW; se også Salme 45:17; Hebræerbrevet 11:39, 40.) De „andre får“ som slutter sig til Kristi brødre, håber at overleve denne verdens ødelæggelse og at opleve Rigets herredømme med dets velsignelser i form af liv her på denne jord.
I det syn hvori de ses i Åbenbaringsbogen, holdes de adskilt fra Kristi åndelige brødre. Disse udgør en skare som kan tælles, nemlig 144.000, som endeligt besegles før de ødelæggende vinde slippes løs over jorden. Derefter beskrives hvordan „en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer og folk og tungemål stod foran tronen og foran Lammet“, og også disse bekendtgør offentligt at deres frelse skyldes Jehova og Jesus Kristus. — Åb. 7:1-10.
Jesus forudsagde i sin lignelse om ’fårene og bukkene’ at denne skare ville vise sig. Han angav tidspunktet med disse ord: „Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed, og alle englene med ham, da skal han sætte sig på sin herligheds trone. Og alle folkeslag skal samles foran ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom hyrden skiller fårene fra bukkene.“ (Matt. 25:31, 32) Han sagde at det var dem der gjorde godt imod hans brødre der var „fårene“. Siden 1935 har over halvanden million af disse „får“ sluttet sig til Kristi åndelige brødre og har været dem en stor hjælp i forbindelse med at få den gode nyhed forkyndt verden over, således at andre igen har kunnet lære om det Gud har gjort for at menneskene kan opnå liv. — Matt. 25:34-40; se også Zakarias 8:23.
Mindehøjtiden er derfor ikke en anledning til at sørge, men tværtimod en anledning til at glæde sig over det Kristi død har udvirket. Ved dette mindemåltid, sådan som Jehovas vidner fejrer det, vil en taler forklare hvad mindemåltidet betyder og hvor vigtigt det er. Derefter vil symbolerne, brødet og vinen, blive budt rundt. Man vil følge den enkle fremgangsmåde som Jesus Kristus anviste hin aften for 1941 år siden. Du indbydes på det hjerteligste til at komme og se til, lytte og lære, og samtidig overveje hvordan dit eget forhold er til Gud og hans hensigter ved Kristus, et forhold som din opmærksomhed vil blive henledt på ved denne mindehøjtid.