kærligheden til Jehova kan forene tusinder og atter tusinder ud fra mange nationer og racer, skulle det ikke være svært for denne fælles kærlighed til Skaberen at bevare familiekredsen tæt sluttet. Dette gør den i titusinder af familier i mange lande, den knytter familiegrupper sammen gennem drøftelsen af Guds ord, gennem studiet af dette ord, ved hele familiens overværelse af menighedens møder samt gennem den fælles tilbedelse i tjenesten på arbejdsmarken. Hengivenhed for Jehova knytter dem sammen i en enhedens og harmoniens fasthed. Teokratisk opførsel inden for familiekredsen holder denne kreds sluttet, og denne opførsel anvises os i følgende ord:

24, 25. Hvilken formaning får vi i Kolossenserne 3:13-21, 23, 24?

²⁴ „Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden; som Herren tilgav jer, således, skal også I gøre! Og over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er det fuldkomne bånd. Og lad Kristi fred råde i jeres hjerter; til den blev I kaldede som lemmer på samme legeme; og vær taknemmelige! Lad Kristi ord i rigt mål bo hos jer, så I med al visdom lærer og påminder hverandre med salmer, hymner og åndelige sange og synger med taknemmelighed i jeres hjerter for Gud. Og alt, hvad I tager jer for i ord eller handling, gør det alt sammen i Herren Jesu navn og sig Gud Fader tak ved ham. I hustruer! skal underordne jer under jeres mænd, som det sømmer sig i Herren. I mænd! elsk jeres hustruer, og vær ikke bitre imod dem. I børn! adlyd jeres forældre i alt, thi det er Herren velbehageligt. I fædre! lad være at opirre jeres børn, for at de ikke skal blive forskræmte. Hvad I end har for, gør det af hjertet som for Herren og ikke for mennesker. I ved jo, at I til gengæld af Herren skal få arven; Kristus skal være den herre, I tjener.“ — Kol. 3:13-21, 23, 24.

Teokratisk takt i splittede hjem

„Mener I, at jeg er kommen for at bringe fred på jorden? Nej, siger jeg jer, tværtimod splid. Thi fra nu af skal fem i eet hus være i splid indbyrdes, tre mod to, og to mod tre. De skal vare i splid, fader med søn og søn med fader, moder med datter og datter med moder, svigermoder med sin svigerdatter og svigerdatter med sin svigermoder. En mand skal få sine husfolk til fjender.“ — Luk. 12:51-53; Matt. 10:36.

1. Hvornår er det vanskeligere at gennemføre teokratisk opførsel inden for familiekredsen?

NÅR ALLE familiens medlemmer er indviet til Jehova, kan teokratisk opførsel praktiseres. Familien anerkender manden som overhoved og faderlig myndighed, og han udøver denne myndighed i kærlighed. Familien studerer sammen, overværer møder sammen, tjener sammen på arbejdsmarken og deler de huslige pligter. Men hvordan nu, hvis ikke alle familiemedlemmerne er vidner for Jehova eller anerkender hans principper?

2. Hvilket ansvar påhviler der manden, hvis hans hustru ikke er i sandheden, og hvilket Jesu råd kan han følge?

² Hvad om manden er et af Jehovas vidner, men hustruen ikke er det? Det forandrer intet ved mandens ansvar som husets overhoved. Han må sørge for føde, klæder og husly. Hvad mere er, han må stadig i egenskab af ægtemand elske sin hustru, være hende en god kammerat, sørge for, hun får afveksling, og når det er belejligt, hjælpe hende til at forstå sandheden. Dengang Jesus udsendte sine apostle til at prædike, sagde han til dem, at de ikke skulle påtvinge noget hus det budskab, de kom med, men holde op med at tale derom, hvis man ikke tog imod sandheden. Fremdeles pålagde han dem at være „snilde som slanger og uden svig som duer“. (Matt. 10:16) Denne formaning gælder også for hjemmet. Sandheden skal ikke påtvinges nogen. Når tidspunktet er modent, bør den fremholdes taktfuldt. Den er ikke en gummiknippel, der skal svinges over ægtefællen. Den skal ikke hamres ind med vold og magt. Hellere end at ty til så drastiske midler bør du, når du med finfølelse har sået sandhedens sæd, lade dit eksempel tale uden ord, idet din kristne opførsel i sig selv vil være en anbefaling af sandheden.

3-5. Hvad står der i 1 Peter 3:1-5, og hvordan skal det fortolkes?

³ Det tavse sprogs talende eksempel anbefales navnlig hustruer, hvis mænd ikke er i sandheden: „Ligeledes skal I hustruer underordne jer under jeres mænd, så også de mænd, der ikke vil lyde ordet, kan vindes uden ord ved deres hustruers færd, når de har jeres rene, gudfrygtige færd [og dybe respekt, NW] for øje. Jeres prydelse skal ikke være noget udvortes: hårfletning og påhængte guldsmykker eller forskellig klædedragt, men hjertet, det skjulte menneske, med den uforgængelige prydelse, som en sagtmodig og stille ånd er; dette er meget værd i Guds øjne. Thi således prydede også fordum de hellige kvinder sig, som håbede på Gud og underordnede sig deres mænd.“ — 1 Pet. 3:1-5.

⁴ Selv om manden ikke er i sandheden, „ikke vil lyde ordet“, må hustruen, der er indviet til Jehova, stadig underordne sig ham. Når det anførte skriftsted siger, at den vantro ægtemand måske kan vindes uden ord, eller at hustruen ikke vil gøre brug af hårfletning, påhængte smykker eller forskellig klædedragt, er det ikke ensbetydende med, at hun aldrig vil tale om sandheden,