Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Bøn til Gud om en god samvittighed
    Vagttårnet – 1952 | 1. april
    • i overensstemmelse med Guds love og befalinger. Skulle du blive tilsagt til at møde og forsvare dig for kommunistiske og totalitære myndigheder, der forlanger at kende grunden til det håb, ved hvilket du lever, så kan du se dem frit i øjnene. Du kan føle dig fri for frygt og svare dem med det mod, som din egen uskyldighed og Guds godkendelse giver dig.

      19. Hvordan vil vi bevare en god samvittighed ind for Gud, når fjender bagtaler os?

      19 „Bevar en god samvittighed,“ siger Peter, „så at i den sag, hvori du bliver bagtalt, de må blive til skamme, som taler ringeagtende om din gode færd i Kristus. Thi det er bedre at lide, hvis det er Guds vilje, fordi du øver godt, end fordi du øver ondt. Selv Kristus døde een gang for alle for synder, en retfærdig for uretfærdige.“ (1 Pet. 3:16-18, NW) Gør vi dette, så kan vi, når vi stedes for Gud selv for at gøre regnskab, svare ham med en god samvittighed. Da vil han dømme os gunstigt gennem Kristus Jesus. Det kan også ske, at et oprigtigt menneske, som ser, at du er villig til at lide for at kunne bevare en god samvittighed ind for Gud, vil få et godt indtryk og få øjnene op for, at din Gud er den levende og sande Gud, og derpå vil vende sig til ham om frelse.

      20. a) Hvorfor beror vor dåb til frelse hos Kristus som følge af hans stilling? b) Hvad vil vi blive skjult for, når Jehova udøser sin vrede og døber med ilddåben?

      20 I disse onde tider, da ilddåben truer de onde, bør vi i klogskab vogte os for uret opførsel over for Gud og mennesker. Lad os døbes til Kristi eksempel, for han er den større Noa i en frelsesark bestående af et nyt tingenes system. Han døde uskyldigt for andres overtrædelser, men ved sin dåbs fuldendelse i døden blev han oprejst og er nu ved Guds højre hånd i himmelen, hvor engle, myndigheder og magter underlægges ham. Der er derfor fuldgyldig grund for, at vor dåb til frelse beror hos Kristus Jesus. Dagen, der vil være som en brændende ildovn, er for hånden. Nationerne sankes, og denne verdens riger samles, så Gud kan udgyde sin harme, sin brændende vrede, over dem. Da skal af hans nidkærheds ild „al jorden fortæres“. Denne ilddåb vil omfatte både den onde jord og Satans himle, og der vil kun blive røg og aske tilbage. Et sikkert værn for os er at søge Jehova og hans retfærdighed og ydmyghed, at lære hans rene sprog og sammen med hans folk endrægtigt tjene ham. (Mal. 4:1, 2; Zef. 3:8, 9; 1:18; 2:1-3; 2 Pet. 3:7-12) Af al vor magt bør vi bede om og bevare en god samvittighed ind for Gud. Så skal vi blive skjult på Jehovas vredes dag, når hans harme udgydes, og de onde og stolte døbes med brændende undergang. Men vi skal se virkeliggjort med ufattelig herlighed hensigten med vor dåb til den større Noa til vor evige frelse.

      (The Watchtower, 15. november 1950

  • Et brev om aflæggelse af vidnesbyrd for studenter og professorer
    Vagttårnet – 1952 | 1. april
    • Et brev om aflæggelse af vidnesbyrd for studenter og professorer

      The Watch Tower Bible and Tract Society,

      124 Columbia Hts.

      Brooklyn 2, N.Y.

      Den 6. maj 1951.

      Kære brødre!

      I den sidste tid har vi mærket en tydelig forøgelse af interessen for vort budskab, især blandt pædagoger og studenter på kollegierne. Som I ved, indbefatter vort distrikt, Ithaca, der betjenes af mere end to hundrede forkyndere med tilknytning til Gilead, også to verdslige læreanstalter, nemlig Ithaca-kollegiet med 1433 studerende og det berømte, internationale Cornell-universitet med en lærerstab på 1069 og en skare studerende på 10.565.

      Siden konventet på Yankee Stadium i august 1950 har vi spredt et stort antal af den nye lille bog Evolution versus The New World (Evolution kontra den nye verden) iblandt de lærde, med det resultat, at der er blevet påbegyndt adskillige bibelstudier, ikke alene med studenterne, men også med deres lærere. Det fremgår klart af de mange diskussioner, som vore folk fra Gilead har haft på gaderne og under hus-til-hus arbejde, at adskillige af folkene fra universiteterne ikke er så forgabede i evolutionsteorien, som en eller anden forkert underrettet lærer kunne ønske.

      Sidste efterår kom en ung mand til Cornell for at tage doktorgraden efter at have taget polyteknisk embedseksamen ved Georgia-instituttet. Da han hørte om Gilead, bad han om en samtale med en af dens lærere. Jeg besøgte ham på hans bopæl, og vi havde en diskussion på tre timer. På stadigt tilbagetog kæmpede Cornell-manden for de filosofiske anskuelser, han havde lært, imod Bibelens klare, logiske, magtfulde lære.

      Den næste dag ringede telefonen på Gilead, og fra den samme student lød der nu et S.O.S.-signal, en anmodning om en ny samtale, da han ikke havde været i stand til at sove natten før. Han kunne se, at mange af hans tidligere støttepunkter, håb og idealer var blevet slået i stykker. Han blev opmuntret til at påbegynde et studium af Bibelen, hvilket han øjeblikkelig gjorde, endog på bekostning af nogle af hans skolestudier. Snart bragte den lille bog om evolution ham befrielse fra hans intellektuelle overtro, og han drøftede begejstret dens indhold med sine forskellige professorer og studenterkammerater. Hver tirsdag aften blev der holdt et hjemmebibelstudium med ham over bogen „This Means Everlasting Life“ („Dette betyder evigt liv“). Inden der var gået to måneder, var han nået til det punkt, hvor han deltog i de ugentlige møder på Gilead, og han var også med på arbejdsmarken. Hans skolestudier forekom ham nu at være værdiløse og ikke opbyggende for hans fremtid i den nye verden. Han forlod universitetet for at blive en Guds tjener.

      Et andet interessant tilfælde var det med en tidligere G. I. (U.S.A. soldat), som i februar måned tog sin eksamen som dyrlæge. Han havde været i general Clark’s armé, som invaderede Italien. Han havde besøgt ikke alene Rom og mange andre steder i Italien, men også haft en samtale med paven sammen med ti andre amerikanske soldater. Da han var færdig med sin tjeneste som soldat i Italien, og da han var blevet fuldstændig desillusioneret og skuffet

Danske publikationer (1950-2026)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del