-
Følg Guds herredømmes hovedformidlerVagttårnet – 1973 | 15. februar
-
-
vilje at vi skal være Jesu Kristi trofaste disciple. Det er hans vilje at vi skal forkynde, bekende eller anerkende Jesus Kristus som vor „Herre“ hvem Gud har indsat. Jesus får således myndighed til at befale over os og tildele os pligter. Denne indvielse til Jehova Gud foretager vi naturligvis efter at vi har ændret sind og omvendt os til ham. Vor ændrede livsførelse resulterer i at vi indvier os til Jehova Gud gennem hans hovedformidler Jesus Kristus. Denne indvielse symboliserer vi nu ved vanddåben. Dette er Guds vilje, som vi har indviet os til ham for at gøre. Før vanddåben må vi med vor mund offentligt forkynde eller bekende til frelse, idet vi åbenlyst giver udtryk for hvad vi tror i vort hjerte. Kun ved at gøre det kan vi træde ind på vejen til den evige frelse fra Gud gennem Kristus.
-
-
Vanddåbens forbindelse med frelsenVagttårnet – 1973 | 15. februar
-
-
Vanddåbens forbindelse med frelsen
1. (a) Hvordan forbinder Første Petersbrev 3:20, 21 det at otte sjæle blev frelst gennem Vandfloden, med den kristne dåb? (b) Hvordan adskiller dåben sig fra vandet?
FORHOLDET mellem vanddåben og frelsen omtales af apostelen Peter i hans første brev, kapitel tre. Efter at have fortalt om Jesus der blev oprejst i ånden og som forkyndte for ånderne der var i fængsel, siger Peter videre: „Guds tålmodighed ventede i Noas dage, mens arken blev bygget, den hvori nogle få, det vil sige, otte sjæle, blev bragt sikkert igennem vandet. Det som svarer hertil, nemlig dåb, (ikke fjernelse af kødets snavs, men en anmodning, til Gud om en god samvittighed,) frelser også nu jer gennem Jesu Kristi opstandelse.“ (1 Pet. 3:20, 21, NW; se også RS; AT; Mo) Det er ikke vandet der frelser, men dåben. Dåben er ikke blot vand, som den danske bibel synes at sige. Dåben er dét at blive bragt igennem vandet ved at blive nedsænket i det. Dåben er en handling. Dåben er ikke vand.
2. (a) Hvordan viser Hebræerbrevet 11:7 hvad det var der frelste Noa gennem Vandfloden? (b) Selv om Noa vandrede med Gud før Vandfloden, hvilket afgørende skridt måtte han da tage for at blive frelst?
2 Noa blev ikke frelst af Vandflodens vand. Hebræerbrevet 11:7 siger hvordan han blev frelst: „I tro byggede Noa gudfrygtigt, varslet af Gud om det, som endnu ikke var at se, en ark til frelse for sit hus; og ved den tro blev han en dom over verden og arving til trosretfærdigheden.“ Selv før Vandfloden var Noa „en retfærdig, ustraffelig mand blandt sine samtidige; Noa vandrede med Gud“. (1 Mos. 6:9) Men den tid kom da Noa måtte træffe en stor beslutning. Det var da Gud advarede ham om hvad der skulle ske i hans generation, og befalede ham at bygge den vældige ark. Det krævede tro og lydighed af Noa at gøre det. Spørgsmålet var nu: Ville Noa gøre Guds vilje? Han besluttede at påtage sig denne sit livs største opgave. Han overgav sig, indviede sig, til at gøre Guds vilje. Det førte til frelse for ham og hans hus. De blev frelst i arken. — Jævnfør Hebræerbrevet 10:7-9.
3. (a) Hvad var denne ark der frelste Noa og hans familie et symbol på? (b) Hvilken indre følelse fik disse otte sjæle på grund af deres tro og lydighed?
3 Arken blev således et symbol på Noas indvielse til at gøre Guds vilje, og på at han gjorde denne vilje i tro og lydighed. Det var denne ark, som var et konkret, håndgribeligt og praktisk udtryk for indvielse til at gøre Guds vilje, der frelste Noa og syv andre menneskesjæle. Det var ikke Vandfloden der frelste dem; den bragte død over dem der befandt sig uden for arken. Inde i arken blev Noa og hans husstand ført gennem vandet og frelst. Ved at indvi sig til at gøre Guds vilje med hensyn til arken og derpå bygge den, fik Noa en god samvittighed over for Gud. Hans husstand gjorde det samme. Deres retfærdighed
-