„Den tid der er tilbage er begrænset“
1. Hvorfor mener mange at tiden er ved at udløbe for den nuværende ordning?
TIDEN er ved at udløbe for denne tingenes ordning. En af grundene til at mange er kommet til denne slutning er at selve menneskehedens eksistens er truet. Ja, en kernevåbenkatastrofe synes nu at være så nær at man siger der kun er „tre minutter til midnat“!
2. Hvad har en journalist sagt om kernevåbentruslen?
2 I en artikel med overskriften „Bombens skygge“ skrev den australske journalist Nick Brash: „En stang dynamit der vejer et halvt kilo er tilstrækkelig til at sprænge et menneske i luften. Men det nuværende kernevåbenlager svarer til fire tons dynamit til hver mand, hver kvinde og hvert barn på jorden. Mere end 500 milliarder dollars er blevet anvendt til kernevåben, og i dette år [1983] vil der i hele verden blive anvendt over 40 milliarder dollars til våben. Dette ligger forfærdende langt over det der er nødvendigt for at udrydde alle mennesker. Det svarer til at man sprøjtede én eneste myg med 10 dåser Mortein [en insektgift].“ — The Sun Weekend Magazine (Melbourne, Australien), 23. april 1983.
3. Hvad kan der siges om de mulige virkninger af en kernevåbenkrig?
3 Man kan næppe forestille sig de virkninger en kernevåbenkrig ville få. Foruden de mange millioner døde, det globale radioaktive nedfald, de økologiske forandringer og lignende, ville følgen blive et ufatteligt, verdensomspændende sammenbrud på det sociale, politiske og økonomiske område. Dr. Brian Martin, der er fysiker og forsker ved National University i Australien, siger: „Man ved simpelt hen ikke nok til med sikkerhed at kunne forudsige alle de globale virkninger af en kernevåbenkrig.“
4. (a) Hvorfor kan vi være sikre på at menneskeheden ikke vil udslette sig selv i en kernevåbenkatastrofe? (b) Hvordan ved vi at tiden er ved at udløbe for den nuværende tingenes ordning?
4 Fremtiden ser i sandhed mørk ud. Men fat mod, I der elsker Gud! Skønt tiden er ved at udløbe for den nuværende ordning, vil menneskeheden ikke tilintetgøre sig selv i en kernevåbenkatastrofes kaos. Hvordan kan vi være sikre på det? Fordi Jehova, der „formede og dannede“ jorden, ’ikke skabte den som et kaos, men formede den til at bebos’. (Esajas 45:18, Byington) Hvis menneskeheden skal reddes fra udslettelse må der selvsagt ske en hurtig, overmenneskelig indgriben der gør ende på den nuværende ordning, såvel som på dens kernevåbenvanvid. Lykkeligvis vil han der har skabt planeten Jorden og menneskene, snart ødelægge denne onde, selvmorderiske ordning. Dens tid er kort, for „Jehovas store dag er nær“! (Zefanias 1:14-18) Hvor trøstende er det ikke at vide at Jehova, på denne regnskabets dag som hurtigt nærmer sig, ’vil vogte alle der elsker ham, men tilintetgøre alle de ugudelige’. — Salme 145:20.
Hvor lang tid er der tilbage?
5. Hvad var Jesu salvede disciple interesseret i at vide, ifølge Åbenbaringen 6:9, 10?
5 Gud vil med sikkerhed gribe ind over for sine fjender. Men hvor lang tid vil det vare før han sætter en stopper for denne onde tingenes ordning og indfører sin nye retfærdige og fredfyldte orden? Du er måske et Jehovas vidne og vil gerne kende svaret på dette spørgsmål. I denne henseende føler du sikkert ligesom de dræbte salvede kristne som apostelen Johannes så i et syn. De råbte: „Hvor længe, suveræne Herre, du hellige og sande, vil du afholde dig fra at dømme og hævne vort blod på dem som bor på jorden?“ (Åbenbaringen 6:9, 10) Ja, disse salvede ville, billedlig talt, gerne vide hvornår Gud ville hævne deres blod. Ikke så mærkeligt at alle Jehovas vidner i dag med spændt forventning ser frem til „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon! — Åbenbaringen 16:14-16
6, 7. (a) Hvad sagde Paulus, ifølge Første Korintherbrev 7:29, om tiden? (b) Hvilken udtalelse af Peter understreger at denne ordning vil få en pludselig ende?
6 Disse salvede vidner, hvis blod var blevet udgydt på grund af deres trofasthed mod Jehova, ville blive belønnet, for i den bibelske beretning hedder det videre: „Der blev givet hver af dem en lang, hvid klædning; og der blev sagt til dem at de skulle hvile endnu en kort tid, indtil tallet også var fuldt på deres medtrælle og deres brødre som skulle dræbes ligesom også de var blevet det.“ (Åbenbaringen 6:11) Vi kan være sikre på at Gud vil handle når hans fastsatte tid er inde dertil. Apostelen Paulus’ udtalelse i Første Korintherbrev 7:29 er her i høj grad på sin plads. Han sagde rent ud til sine medtroende: „Den tid der er tilbage er begrænset.“
7 Paulus’ ord er ikke blot en opmuntring til Jehovas tjenere i dag, men de viser også at de kristnes liv bør være koncentreret om det presserende arbejde som Gud har overdraget dem. Apostelen Peter var inde på det samme da han skrev: „Alle tings ende er kommet nær.“ (1 Peter 4:7) Peter vidste at denne ordning ville få en katastrofal afslutning. Det er den vi nu styrer hen imod!
8. Hvordan skulle det forhold at denne ordnings ende er nær berøre Jehovas folk?
8 Både Paulus og Peter understregede at denne tingenes ordning er dømt til undergang. Det er noget som sande kristne aldrig må glemme. Afslutningen vil komme i vor tid, og alle tegn tyder på at den er meget nær. Vort livsmønster bør derfor daglig afspejle denne overbevisning. Det forhold at vi nu er så langt fremme i de sidste dage af denne ordning skulle desuden styrke os i den beslutning at vi som Jehovas rensede og nidkære vidner vil gøre vort bedste i forbindelse med det storslåede og meget vigtige arbejde med at forkynde den gode nyhed. — Titus 2:13, 14.
Langt fremme i „endens tid“
9. Hvad er folk i almindelighed optaget af i dag, og er dette hændt tidligere?
9 Jesus Kristus forudsagde at menneskene under hans usynlige nærværelse ville være helt optaget af dagliglivets anliggender. Ligesom menneskene på Noas og Lots tid ville de ikke give agt på Guds advarsel. „Sådan vil det også være i Menneskesønnens dage,“ sagde Jesus, med henblik på tiden for sin usynlige nærværelse, hvor dommen ville blive eksekveret over denne onde ordning. — Lukas 17:26-30.
10, 11. Hvad viser at denne ordnings ende er nær?
10 Tænk også på de profetier som er nedskrevet i Mattæus 24, Markus 13 og Lukas 21. Jesus forudsagde begivenheder som var helt uden for menneskers kontrol — som for eksempel pest og store jordskælv. Siden 1914 har der også været en „tiltagende lovløshed“. I dag er nyhederne, navnlig fra storbyerne, ofte kun én lang fortegnelse over forbrydelser og korruptionstilfælde. Dette er ikke blot et spørgsmål om en stigning i statistikken over forbrydelser, men der breder sig i dag en ånd af respektløshed over for lovmæssige begrænsninger. Ja, kærligheden er afgjort ved at blive kold hos de fleste. — Mattæus 24:12.
11 Desuden mærker man nu tydeligt en „angst blandt nationerne“, fordi menneskene ikke ved nogen vej ud af deres tiltagende vanskeligheder. (Lukas 21:25, 26) „Denne generation“ — nemlig generationen fra 1914, som ikke skal forsvinde før alt det Jesus har forudsagt om vor tid, er blevet opfyldt — er blevet færre i antal. (Mattæus 24:34) Dette er endnu et tydeligt tegn på at afslutningen på denne ordning er nær.
12. Hvad er uden tvivl det stærkeste bevis for at vi nu befinder os langt inde i „endens tid“?
12 Man kunne fremlægge mange flere beviser for at vi er langt fremme i „endens tid“. (Daniel 12:4) Men det stærkeste bevis for at vi nu nærmer os afslutningen på denne ordning, er uden tvivl den verdensomspændende forkyndelse af Riget som Jehovas vidner udfører. Aldrig før har noget sådant fundet sted. I 203 lande rundt om på jorden er mere end 2.840.000 Jehovas vidner nidkært optaget af at udbrede det opmuntrende budskab om at Kristus har hersket i Rigets magt siden 1914. Når denne gode nyhed om Riget er blevet forkyndt på hele den beboede jord, vil „enden komme“, som en opfyldelse af Jesu ord. — Mattæus 24:14.
Lev i overensstemmelse med Bibelens råd
13. Hvordan skal vi forstå Paulus’ udtalelse om at ’de der har hustru skal være som om de ingen havde’?
13 Eftersom det er tydeligt at den tid der er tilbage er begrænset og enden er nær, må Jehovas folk leve i overensstemmelse med Bibelens råd, som for eksempel det apostelen Paulus giver i Første Korintherbrev 7:29-31. Lige efter at han har sagt at „den tid der er tilbage er begrænset“, skriver han: „Lad herefter dem der har hustru, være som om de ingen havde.“ Apostelen mente ikke at en kristen ægtemand skal ignorere sin kone. Nej, men en mand bør, samtidig med at han trofast varetager sine ægteskabelige forpligtelser, lade sit forhold til Gud indtage førstepladsen i sit hjerte og sind og sørge for at hans ægteskab bidrager til dette.
14. Hvordan skal Rigets forkyndere betragte personlige problemer og lignende, ifølge Første Korintherbrev 7:30?
14 I vers 30 siger Paulus videre: „Og [lad] dem der græder, [være] som dem der ikke græder, og dem der glæder sig, som dem der ikke glæder sig, og dem der køber, som dem der ikke ejer noget.“ Hvad betyder dette? Disse inspirerede ord understreger det forhold at personlige anliggender, hvad enten det drejer sig om ejendele, sorger eller glæder, ikke hører til de store ting i livet for Rigets forkyndere. „Tiden og tilfældet“ berører os alle og kan pludselig ændre vore forhold. (Prædikeren 9:11; Jakob 4:14) Det ville derfor være uklogt at blive så optaget af sorger, vanskeligheder og forskellige personlige problemer at disse bekymringer greb alvorligt ind i vor tjeneste, i det store privilegium det er at forkynde den gode nyhed om Riget.
15. Hvorfor ville det være topmålet af dårskab hvis en kristen lod sig opsluge af personlige anliggender i forbindelse med det materielle?
15 I Første Korintherbrev 7:31 siger apostelen Paulus: „[Lad] dem der gør brug af verden, [være] som dem der ikke bruger den fuldt ud.“ Eftersom mennesker i verden mangler det bibelske håb, er de helt optaget af deres daglige fornødenheder og ambitioner. De forsøger ofte at imponere andre med deres materielle ejendele. Men, som apostelen Johannes tydeligt siger, hører „praleriet med de midler man har at leve af“ med til „alt det der er i verden“ og som „ikke [er] af Faderen, men er af verden“. Og Johannes forsikrer os om at „verden forsvinder, og det gør dens begær også, men den der gør Guds vilje forbliver for evigt“. (1 Johannes 2:16, 17) Det ville derfor være topmålet af dårskab om en kristen, der har udsigt til en evig fremtid, blev så opslugt af personlige anliggender at han ikke havde nogen tid tilovers til Rigets interesser. (Mattæus 6:25-32; jævnfør Filipperbrevet 2:19-22; 2 Timoteus 4:10.) Selv om det ikke er forkert at glæde sig over nyttige materielle ejendele eller sunde interesser, må vi aldrig lade disse ting blive det centrale i livet. — Lukas 12:15.
16. Hvilken indstilling og hvilke mål har verdslige mennesker ofte, men hvad bør være det allervigtigste for Jehovas tjenere?
16 Det er ikke usædvanligt at verdslige mennesker eller de der ikke virkelig erkender deres åndelige behov, klager over deres lod i livet. (Jævnfør Judas 16.) Hvis de er syge, klager de måske altid over at de ikke har det godt. De fattige klager måske over at de ikke er rige. Et godt helbred og stor rigdom bliver måske det mål i livet som alle deres tanker kredser om. De kæmper for at nå disse mål, og mislykkes det kan det gøre dem dybt deprimerede. Men for Jehovas indviede folk er den „hellige tjeneste“ det allervigtigste. (Romerne 12:1, 2) Som Jehovas tjenere kommer vi ganske vist også ud for forskellige problemer, men disse får os ikke til at knurre og klage over vor lod i livet. Vi har et gudgivent arbejde at udføre, og vi retter først og fremmest vor opmærksomhed mod denne velsignede virksomhed. Ja, vi er glade fordi vi sætter Rigets interesser først i livet. — Mattæus 6:33.
17. Hvad må Jehovas folk aldrig lade distraherende faktorer gøre?
17 Hvilken handlemåde bør Jehovas tjenere da følge? Jo, vi kan anvende nogle af de ting og tjenesteydelser som verden byder på, men vi må aldrig lade distraherende faktorer aflede vor opmærksomhed fra tjenesten for Gud. (Lukas 21:34-36) Husk at intet i den nuværende ordning varer ved. Selve dens foranderlighed kan virke distraherende. Ja, som Paulus sagde: „Denne verdens scene skifter.“ (1 Korinther 7:31) Men vi må ikke lade dette aflede vor opmærksomhed fra Jehovas tjeneste.
Flittige i Herrens gerning
18. (a) Med hvilket arbejde bør vi fylde vort liv, eftersom vi siden 1914 har befundet os i „endens tid“? (b) Hvad vil der sandsynligvis ske med vore problemer hvis vi er travlt optaget i Herrens gerning?
18 Med åndelig skelneevne erkender vi de overvældende vidnesbyrd om at vi siden 1914 har befundet os i „endens tid“. Derfor ønsker vi afgjort ikke at bruge verden fuldt ud, som om vi ville gå glip af noget hvis vi ikke gjorde det. Lad os i stedet fylde vort liv med „Herrens gerning“. Vi bør altid have ’rigeligt at gøre i Herrens gerning, idet vi ved at vort arbejde ikke er forgæves i forbindelse med Herren’. (1 Korinther 15:58) Vi må altså gå helt op i at forkynde Rigets sandheder og undervise andre i dem. Hvad vil der da ske med de problemer vi har i livet? Jo, de vil uden tvivl blive trængt i baggrunden og forekomme mindre betydningsfulde, mindre belastende.
19. Hvad indebærer det at ’holde ud til enden’?
19 Da Jesus fremsatte sin store profeti om denne ordnings sidste dage, sagde han at hans disciple ville blive „genstand for alles had“ på grund af hans navn. „Men,“ tilføjede han, „det er den der har holdt ud til enden der bliver frelst.“ (Markus 13:10-13) For os der som enkeltpersoner har indviet os til Jehova, kan „enden“ være enten „afslutningen på tingenes ordning“ eller vor egen død, måske efter at vi har lidt på grund af forfølgelse. (Mattæus 24:3) Hvad enten det bliver det ene eller det andet har vi kun en begrænset tid til at udføre Herrens gerning. Bør vi da ikke flittigt og nidkært forkynde Rigets budskab? Jo, det kan der ikke være tvivl om!
På høje tid at handle!
20. Hvordan kunne de israelitter der blev udfriet fra det babyloniske fangenskab vise deres interesse for Jehovas tilbedelse?
20 Da de landflygtige jøder i det sjette århundrede f.v.t. blev udfriet fra det babyloniske fangenskab, måtte de træffe en beslutning. Skulle de vende tilbage til deres hjemland og dér genoprette tilbedelsen af Jehova, eller skulle de blive tilbage i Babylon? De israelitter som blev tilbage i byen var ikke nødvendigvis onde, eftersom den aldrende Daniel var en af dem. De kunne yde den hjemvendende rest materiel og moralsk støtte og kunne også sende „frivillige gaver“ med til Jehovas hus i Jerusalem. (Ezra 1:2-4) På denne måde kunne de bidrage til at fremme den sande tilbedelse. Alle Jehovas tilbedere kunne i sandhed være lykkelige da resten begav sig på vej til deres hjemland, medbringende de hellige redskaber til brug i Jehovas tempel! Og de der bar disse redskaber måtte forvisse sig om at de havde renset sig for alle de religiøse og moralske urenheder som de kunne være blevet besmittet med i Babylon. — Esajas 52:11.
21. (a) Hvilke spørgsmål bør vi overveje? (b) Hvad kan vi sige om mulighederne for at udbrede den gode nyhed, i betragtning af at „den tid der er tilbage er begrænset“?
21 Er du lige så interesseret i den sande tilbedelse som disse udfriede israelitter var for omkring 2500 år siden? Betragter du det som et glædeligt privilegium at yde Jehova hellig tjeneste som en del af en renset og nidkær organisation der ærer hans hellige navn? Kan du se de mange vidnesbyrd om at vi befinder os langt fremme i „endens tid“? Hvis du kan svare ja på disse spørgsmål, så forvis dig om at du nu handler i overensstemmelse dermed. Sæt Rigets interesser først i dit liv. Eftersom „den tid der er tilbage er begrænset“, er det af stadig større betydning at vi udnytter vore nuværende muligheder for at forkynde den gode nyhed. Ja, alle loyale vidner for Jehova vil i sandhed blive velsignet når de lader Riget være det centrale i deres liv og udnytter den begrænsede tid, idet de altid har rigeligt at gøre med at forkynde den gode nyhed.
Hvordan vil du svare?
■ Hvorfor er tiden ved at udløbe for denne tingenes ordning?
■ Hvordan ved vi at vi er langt fremme i „endens tid“?
■ Hvad vil der sandsynligvis ske med vore problemer hvis vi er travlt optaget i Herrens gerning?
■ Hvad bør være det centrale i vort liv, eftersom enden er nær?
[Illustration på side 28]
Lad ikke livets problemer aflede din opmærksomhed fra forkyndelsen af Riget