Frem af gravene til „dommens opstandelse“

 1. Hvem er det der i Johannes 5:29 omtales som „de som gjorde det onde“?

HVEM er det Jesus i Johannes 5:29 kalder „de som gjorde det onde“ og som kommer frem af mindegravene til en „dommens opstandelse“? Det er åbenbart alle dem som ikke har vist sig værdige til en „livets opstandelse“.

 2, 3. (a) Rummer udfaldet af den dom der nævnes i Johannes 5:29 to muligheder? (b) Hvem er dommen rettet imod, og hvad kan dette fortælle om dommens art, i lyset af andre skriftsteder?

² Betyder ordet „dom“ i udtrykket „dommens opstandelse“ at den opstandne har mulighed for at få en gunstig kendelse ved domstolen? Nej! Ordet „dom“ her betyder ikke en retssag eller domsproces som ender med at dommeren enten dømmer den opstandne ikke-skyldig og lader ham gå, eller fælder en ugunstig dom og idømmer ham straf.a Ordet „dom“ betyder her selve domsafsigelsen, den proces at udtænke og forme en kendelse på baggrund af sagens kendsgerninger og afsige den.b Den kan enten være gunstig eller ugunstig. Hvad er den i Johannes 5:29?

³ Selve den omstændighed at dommen i Johannes 5:29 er rettet mod dem „som gjorde det onde“ viser at det er en ugunstig dom, en fordømmelse. Om de mennesker som nu fremturer i at gøre det onde sagde Jesus: „Thi enhver, som øver [praktiserer, NW] ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres. Men den, som gør sandheden, kommer til lyset, for at det må blive åbenbart, at hans gerninger er gjort i Gud.“ (Joh. 3:20, 21) Som en advarsel mod at huse misundelse og egennytte siges der til os i Jakob 3:14-16: „Den ’visdom’ kommer ikke ovenfra, men er jordisk, sjælelig, og stammer fra de onde ånder. Thi hvor der er misundelse og egennytte, dér er forvirring og alt, hvad ondt er.“ — Se Titus 2:8.

 4. Hvilken dom er der tale om i Judas 4, 14, 15 og Apostlenes Gerninger 7:7?

⁴ I mange skriftsteder har ordene „at dømme“ og „dom“ betydningen at fordømme eller fordømmelse. Vi læser for eksempel i Judas 4, 14 og 15: „Thi der har indsneget sig nogle mennesker, om hvem det allerede for længe siden er skrevet, at de skulle rammes af denne dom: de er ugudelige, folk, som misbruger vor Guds nåde til løsagtighed og fornægter vor eneste hersker og Herre, Jesus Kristus.“ „Se Herren kommer med sine hellige titusinder for at holde dom [krisis] over alle og straffe alle de ugudelige.“ Apostlenes Gerninger 7:7 siger om Ægypten: „’Dog vil jeg dømme det folk, de [israelitterne] skal trælle for,’ sagde Gud; ’og siden skal de drage ud og dyrke mig på dette sted.’“

 5. Hvilken dom må nyomvendte beskyttes imod ved udnævnelser?

⁵ Apostelen Paulus instruerede Timoteus om ikke at udnævne en nyomvendt „for at han ikke skal blive opblæst og falde ind under Djævelens dom [krima]“. — 1 Tim. 3:6.

 6. Hvilken dom fældes ifølge Åbenbaringen 18:8, 20 og 19:2 over Babylon den store?

⁶ Den falske religions verdensimperium, der symboliseres ved Babylon den Store, får ikke nogen opstandelse fra sin kommende ødelæggelse. Derfor lyder Åbenbaringen 18:8, 20 og 19:2 ifølge dr. Robert Youngs ordrette bibeloversættelse således: „Med ild skal hun brændes op, for stærk er Herren Gud som dømmer hende.“ „Fryd jer over hende, o himmel, og I hellige apostle og profeter, thi Gud har fældet jeres dom over hende!“ „Thi sande og retfærdige er hans domme: han har dømt den store skøge, som styrtede jorden i fordærv med sin utugt, og han har krævet sine tjeneres blod af hendes hånd.“

 7. Hvilken dom er der tale om i Jeremias 51:9, Salme 9:20, Joel 3:17 og Obadias 21?

⁷ Det hebraiske ord mishpát bruges i betydningen „årsag til eller grundlag for fordømmelse“. Jeremias 51:9 siger om Babylon: „Dets straffedom når til himmelen.“ I Salme 9:20 og Joel 3:17 læser vi om hvordan folkeslagene får en ugunstig dom. Obadias 21 beretter om det ugudelige Esau eller Edom: „Da drager redningsmænd fra Zions bjerg op for at holde dom over Esaus bjerge. Og så skal riget være [Jehovas].“

 8. Hvilken dom er der tale om i Johannes 7:51 og Mattæus 23:33?

⁸ Den jødiske rådsherre Nikodemus forsvarede Jesus og sagde: „Dømmer vor lov mon et menneske, uden at man først forhører ham og får rede på, hvad han har gjort?“ (Joh. 7:51) I Mattæus 23:33 siger Jesus til de jødiske skriftkloge og farisæere: „I slanger, I øgleunger! hvordan kan I undgå at dømmes til [Gehenna]?“ Hvis denne dom (krisis) indebar en mulighed for at slippe fri for Gehenna, den evige udslettelse, hvorfor så søge at undgå den? Den indebar ikke en sådan mulighed.

Modsætninger

 9, 10. (a) Hvordan er forholdet mellem de ting Jesus nævner i Johannes 5:29? (b) Hvilke modsætninger opstiller han i Johannes 3:17-19?

⁹ Husk også på at i Johannes 5:29 opstiller Jesus Kristus en modsætning: „de som gjorde det gode“ og „de som gjorde det onde“. Svarende hertil stiller han „livets opstandelse“ op som en modsætning til „dommens opstandelse“.

¹⁰ Andre steder stiller Jesus den samme modsætning op mellem frelse (eller liv) og dom. Efter at have talt om Guds store kærlighed til menneskeheden siger Jesus for eksempel: „Thi Gud sendte ikke sin Søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Den, som tror på ham, dømmes ikke; den, som ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne Søns navn. Og dette er dommen [eller dette er krisis, grundlaget for dommen, NW], at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket mere end lyset; thi deres gerninger var onde.“ (Joh. 3:17-19) I disse vers bruges udtrykkene dom og dømme i fordømmende betydning og står i hvert enkelt tilfælde i kontrast til frelse til evigt liv. — Jfr. Johannes 12:47 og Mattæus 25:46.

11, 12. (a) Hvad opstilles som modsætninger i Johannes 5:24? (b) Hvilke to modsatte forløb af opstandelsen fra mindegravene påpeger Jesus altså i Johannes 5:28, 29?

¹¹ I Johannes 5:24, lige et par vers før Jesus omtaler de dødes opstandelse, opstiller han den samme modsætning mellem liv og dom og siger: „Den, som hører mit ord og tror ham, som sendte mig, han har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet.“ Jesus viser derfor i Johannes 5:28, 29 to skarpt adskilte og modsatte forløb af den ene altomfattende opstandelse fra mindegravene.

¹² Det er 1) „liv“ og 2) „dom“, det vil sige en fordømmelse, en straffedom med fortabelse af enhver form for liv nogetsteds.

13. (a) Hvilken fortolkning af ordet „dom“ ville ikke gøre denne „dom“ til en modsætning til „liv“? (b) Hvad må ordet „dom“ altså betyde her?

¹³ Jesus stiller ikke „liv“ op som en modsætning til en „dom“ hvis udfald er usikkert, så den enten kan betyde liv for den opstandne hvis han ophører med at gøre det onde, eller død hvis han fremturer i det onde. Så ville der ikke være tale om nogen egentlig modsætning, for det ville jo betyde at „dommens opstandelse“ kunne føre til evigt liv, nøjagtig ligesom „livets opstandelse“. Og eftersom Jesus sagde at „alle“ skulle komme frem og få en opstandelse, enten til liv eller til dom, ville opstandelsen faktisk betyde universel frelse for alle dem i mindegravene der hører Jesu røst og kommer frem. I dette tilfælde betyder dommen kun ét, nemlig at de som gør det onde mister livet.

14. (a) Betyder den omstændighed at ordet „dom“ kun bruges i forbindelse med dem „som gjorde det onde“ at de der opstår til liv ikke bliver prøvet? (b) Hvornår har de 144.000 deres domsperiode i betragtning af at de straks ved deres opstandelse til himmelsk liv opnår fuldkommenhed?

¹⁴ Johannes 5:28, 29 skildrer således to skarer der adskiller sig fra hinanden ved udfaldet af deres handlemåde efter at de er opstået fra døden. I Johannes 5:29 bruger Jesus kun det græske ord krisis om dem som gør det onde, men det vil ikke sige at de som får en „livets opstandelse“ ikke sættes på prøve inden de går ind til evigt liv.c De 144.000 der skal være Jesu Kristi meddommere i himmelen opnår øjeblikkelig adgang til evigt liv sammen med Kristus som fuldkomne åndeskabninger. Imidlertid har de bestået deres prøve her på jorden, for som 1 Peter 4:17 siger: „Nu er tiden inde, da dommen tager sin begyndelse med Guds hus; men kommer den over os først, hvad skal det så ende med for dem, der er ulydige mod Guds evangelium?“ Når de dør trofaste som jordiske skabninger er deres domsperiode forbi. Til Guds fastsatte tid får de del i den „første opstandelse“ og da har den anden død ingen magt over dem. (Åb. 20:4-6) Da vil de være dommere i stedet for at stå til doms.

15. Hvornår eksekveres dommen over dem der får en „dommens opstandelse“?

¹⁵ Men hvornår bliver dommen så fældet over dem som kommer frem af mindegravene til „dommens opstandelse“ og hvornår bliver dommen eksekveret? Ikke umiddelbart efter at de har stillet sig foran den store, hvide trone, men først efter at de har vist sig at være sådanne der gør det onde, enten under Kristi tusindårige regering eller når Satan og hans dæmoner ved udløbet af de tusind år løslades fra afgrunden for at friste menneskeheden, der er bragt til fuldkommenhedens stade.

16. Hvad bestemmer om navnene indskrives i „livets bog“? Hvornår kan „den anden død“ tages i anvendelse, og hvorfor på dette tidspunkt?

¹⁶ Åbenbaringen 20:11-15 skildrer hvordan alle de som døden, Hades og havet giver tilbage får lejlighed til at blive „indskrevet i livets bog“. Om de vil blive kendt værdige til at få deres navne indskrevet i denne bog vil afhænge af hvorvidt de lever efter de instruktionsbøger der da vil blive åbnet og efter hvilke de vil blive dømt. Nogle af dem vil måske blive fundet uværdige inden de tusind år er forbi og vil straks blive udslettet i den „anden død“ fordi de i ondskab har nægtet at efterleve Rigets krav og at vokse til hellighed og menneskelig fuldkommenhed.

17. Hvornår eksekveres dommen over de øvrige, og hvorfor på dette tidspunkt?

¹⁷ Andre vil først blive udslettet efter at de tusind år er udløbet. Til den tid vil de have opnået menneskelig fuldkommenhed og vil være nået frem til at kunne leve uden synd og i harmoni med alle Guds love og til at anerkende hans universelle overhøjhed. Men når Satan og hans dæmoner bliver løsladt for at stille disse fuldkomne mennesker på prøve vil de vende sig fra retfærdighed og gå over på Satan Djævelens side, den store oprører mod den Allerhøjestes universelle suverænitet. På grund af denne skændige handling består de ikke den endelige prøve; de viser sig uværdige til evigt liv. De vil da være sådanne „som gjorde det onde“.

Advarsel

18. Hvilken opstandelse vil det da vise sig at de er stået frem til?

¹⁸ Åbenbaringen 20:14, 15 siger: „Dette er den anden død: ildsøen. Og hvis nogen ikke fandtes indskrevet i livets bog, blev han kastet i ildsøen.“ For dem vil den opstandelse de nød godt af da de kom frem af gravene vise sig at være en „dommens opstandelse“, en dom til udslettelse, for når tiden kommer til at de skal tilkendes liv eller fordømmelse, vil det vise sig at de er dem „som gjorde det onde“.

19, 20. (a) Har det da på baggrund af denne forståelse af Johannes 5:28, 29 ingen betydning hvordan vi lever vort liv nu? (b) Hvordan viser Peters advarsel og profetiernes opfyldelse i vor tid os det rette svar?

¹⁹ Af det foregående skal ingen drage den slutning at det er uden betydning hvordan vi lever vort liv nu, og at det kun er vore handlinger under Guds rige efter Harmagedon der vil blive afgørende for vor evige fremtid. Husk ordene i 1 Peter 4:17 der understreger at dommen over Guds kristne hus allerede er begyndt. Også Babylon den Store (den falske religions verdensimperium) oplever nu „hans doms time“, det vil sige Guds dom. Den er faldet for hans ugunstige dom og nærmer sig nu en voldsom udslettelse for Guds hånd. Jordens konger og deres hære er under dæmoners indflydelse ved at blive samlet til deres undergang i Harmagedon. Ønsker vi at blive udslettet sammen med dem uden håb om en opstandelse fra de døde? Hvis ikke, så er det nu vi skal forlade Babylon den Store! Bryd ud af den internationale march mod Harmagedon. Undgå Gehennas dom! — Åb. 14:7, 8; 16:13-16; 18:4; 19:19-21.

²⁰ Folkeslagene bliver nu skilt som får og bukke i overensstemmelse med den lignelse Jesus fremholdt ved slutningen af sin profeti om denne tingenes ordnings ende. Ønsker du at komme til at stå som en „buk“? Nej! For „disse [bukkene] skal gå bort til evig straf [det modsatte af liv], men de retfærdige [fårene] til evigt liv“. — Matt. 25:31-46.

21. (a) Hvilken tilstand ønsker vi at dø i, dersom vi skulle dø før Babylon den Stores undergang og Harmagedonkrigen? (b) Hvilken anden mulighed har vi i dag?

²¹ Der er kun kort tid til Babylon den Stores udslettelse og til Harmagedonkrigen. Dør vi forinden, da vil vi ønske at dø værdige til at blive bevaret i Guds hukommelse, som sov vi i mindegravene. Så skal vi til den fastsatte tid høre Menneskesønnens røst og komme frem med håb om at opnå evigt liv under Guds nye retfærdsordning, til en „livets opstandelse“. Det kan også være at vi er blandt de medlemmer af den „store skare“ som ikke dør men overlever Harmagedonkrigen og går lige ind til Guds nye tingenes ordning.

22. Hvad vil det derfor være klogt af os at gøre nu, og hvad vil det medføre?

²² Hvor tilrådeligt er det derfor ikke at vi afholder os fra at gøre det onde og forbereder os på at leve under den nye retfærdsordning! Af kærlighed til retfærdighed gør vi klogt i at vælge at gøre det gode i harmoni med Guds vilje og på den måde efterligne Kristus nu. Gør vi det, har vi allerede et forspring på retfærdighedens vej, der fører til evigt liv i lykkeligt samfund med Gud.

[Fodnoter]

„Udtrykket ’opstandelse til fordømmelse’ i vor almindelige [engelske] oversættelse er meget forkert eftersom det i stor udstrækning har medvirket til at gøre meningen i denne passage uklar. Mange har fået den opfattelse at nogle blot vil blive oprejst for atter at blive fordømt. Men sandheden er lige det modsatte. Det ord der i dette vers er gengivet med ’fordømmelse’ [damnation] er det græske ord krisis, som forekommer flere gange i det samme kapitel og som bør gengives med ’dom’ [judgment]. Det bør også gengives således her, hvilket også er sket i den reviderede oversættelse.“

Krisis er også gengivet med dom [judgment] i New World Translation.

„1. adskillelse, skelnen; 2. afgørelse, dom; 3. valg; 4. fortolkning af drømme og varsler, LXX, Daniel 2:36; II. en domstols kendelse; b. udfaldet af en retssag, fordømmelse. Mattæus 10:15; 2. prøve på ens dygtighed eller kræfter; 3. ordstrid. III. udfald, resultat; 2. vendepunkt i sygdom.“

A Greek and English Lexicon to the New Testament, af Parkhurst, angiver (på side 342a i 1845-udgaven) følgende betydninger af krisis i De kristne græske Skrifter: „I. dom; II. Dom, ret, retfærdighed. Mattæus 23:23. Jfr. 12:20. III. dom til fordømmelse, fordømmelse, forbandelse. (Markus 3:29; Johannes 5:24, 29); IV. årsagen til eller grundlaget for fordømmelse eller straf. Johannes 3:19; V. en særlig domstol blandt jøderne Mattæus 5:21, 22.“

Betydningerne af det græske udsagnsord krinein (at dømme) er sideløbende med ovennævnte betydninger af ordet krisis.