Hvilken beskyttelse er der for Guds folk?
JEHOVA GUD kan beskytte sit folk. Det er der ingen tvivl om, i betragtning af de mange gange han allerede har gjort det i fortiden. Men nu og da kan det tjene hans hensigt at tillade at nogle af hans tjenere dør i trofasthed mod ham. Tre landflygtige hebræere som blev truet med døden i en gloende ovn, var klar over dette, og de sagde derfor til kong Nebukadnezar af Babylon: „Sker det, så kan vor Gud, som vi dyrker, fri os af den gloende ovn, og han vil fri os af din hånd, o konge; men hvis ikke, så må du vide, o konge, at din gud dyrker vi dog ikke, og guldbilledstøtten, som du har ladet opstille, tilbeder vi ikke!“ — Dan. 3:17, 18.
Hvordan kan det være at Jehova Gud beskytter nogle af sine tjenere men samtidig tillader at andre lider og endda dør? Vil det være anderledes når „den store trængsel“ bryder løs over denne ugudelige tingenes ordning? Vil hver enkelt som står godkendt ind for Jehova blive bevaret i live, om nødvendigt på mirakuløs vis?
Guds handlemåde har et formål
Når Jehova Gud gør noget, tjener det altid et formål. Det er altså ikke uden grund at Jehova har tilladt at hans tjenere har været udsat for bitter forfølgelse og at nogle endda har lidt en voldelig død. Det har at gøre med et spørgsmål af universel betydning. Satan Djævelen påstod i virkeligheden at ingen af Guds fornuftbegavede skabninger tjente ham af kærlighed, men at det udelukkende var selviske grunde der drev dem. Han hævdede endvidere at hvis disse selviske fordele blev taget fra dem, ville de holde op med at være Guds loyale tjenere. Satan sagde til Gud angående Job: „Hud for hud! En mand giver alt, hvad han ejer, for sit liv! Men ræk engang din hånd ud og rør ved hans ben og kød! Sandelig han vil forbande dig lige op i dit ansigt!“ — Job 2:4, 5.
Det krævede tid at afgøre det spørgsmål Satan havde rejst. Jehova Gud indrømmede Satan en vis tid til at prøve at bevise sin påstand, og han tillod ham at øve pres på alle fornuftbegavede skabninger. Derfor har der op igennem historien ikke været nogen form for prøvelse eller lidelse som Guds tjenere ikke har gennemgået. Og ofte har Jehova Gud tilladt at nogle er blevet prøvet til døden. I erkendelse af at Guds side i stridsspørgsmålet er den rette, har mange været villige til at dø for det. De har betragtet det som en forret at være med til at hævde Guds navn og derved bevise at Djævelens påstand er falsk. Apostelen Paulus, der loyalt tjente Gud som en discipel af Jesus Kristus, sagde: „Jeg er jo ikke blot rede til at lade mig binde, men også til at dø i Jerusalem for Herren Jesu navns skyld.“ — Ap. G. 21:13.
Men fjenden har på intet tidspunkt fået lov til at udslette hele Guds folk. Forsøg på at tilintetgøre Guds folk i fortiden blev kuldkastet. Da Ægyptens Farao forsøgte at udslette hele det israelitiske folk ved at lade alle drengebørn dræbe, mislykkedes det for ham. (2 Mos. 1:15-21) På lignende måde gik det da det medo-persiske verdensrige var ved magten. Det lykkedes Haman at få vedtaget et kongeligt dekret om at alle jøderne skulle tilintetgøres, men en guddommelig indgriben forpurrede hans plan. — Est. 6:1 til 9:22.
Foruden at bevare sit folk som et hele har Jehova Gud ved visse lejligheder beskyttet sine tjenere som enkeltpersoner. Et eksempel herpå er den bemærkelsesværdige udfrielse af de førnævnte tre landflygtige hebræere fra en gloende ovn. (Dan. 3:24-27) Prøven på deres integritet kom så vidt at de beviste deres hengivenhed, selv ansigt til ansigt med døden. Og deres trofasthed gav Jehova Gud en udmærket lejlighed til at vise sin magt til at frelse. Denne magt til at frelse var blevet draget i tvivl, for kong Nebukadnezar havde sagt til de tre mænd: „Hvilken gud er der, som da kan fri eder af mine hænder?“ (Dan. 3:15) Ved at frelse dem skabte Jehova sig således et stort navn, idet han tvang Nebukadnezar til at indrømme: „Der gives ingen anden gud, som således kan frelse.“ — Dan. 3:29.
Jehovas handlemåde i fortiden viser altså at han kan beskytte sit folk, både som et hele og som enkeltpersoner. Men skal vi forvente at hver eneste af hans tjenere bliver bevaret i live under „den store trængsel“ der vil ramme den nuværende onde tingenes ordning?
Hvad „den store trængsel“ omfatter
For at kunne besvare dette spørgsmål må vi vide hvad „den store trængsel“ omfatter. Da apostelen Paulus skrev til de kristne i Tessalonika, omtalte han Guds domsfuldbyrdelse over de ugudelige som en trængsel. Vi læser:
„Det er retfærdigt for Gud at give dem trængsel til gengæld, som volder jer trængsel, og jer, der lider trængsel, hvile sammen med os, når Herren Jesus åbenbares fra Himmelen med sine mægtige engle, med flammende ild, og bringer straf over dem, der ikke vil vide af Gud at sige, og over dem, som ikke er lydige mod vor Herres Jesu evangelium.“ — 2 Tess. 1:6-8.
Ikke kun enkeltpersoner og grupper, men også verdensomspændende organisationer har voldt Guds indviede folk trængsel. Åbenbaringens bog nævner at „dyret“ (der symboliserer Satans synlige politiske system hvormed han styrer verden) og Babylon den Store (den falske religions verdensimperium) er blandt de ondskabsfulde forfølgere. Om Babylon den Stores onde handlinger siges der: „Kvinden [var] beruset af de helliges blod, af Jesu vidners blod.“ (Åb. 17:6) Og om den trængsel som „dyret“ er årsag til, læser vi: „Det åbnede sin mund til bespottelse mod Gud, til at spotte hans navn og hans bolig og dem, som bor i Himmelen. Og der blev givet det at føre krig mod de hellige og sejre over dem; og der blevet givet det magt over alle stammer og folk og tungemål og folkeslag.“ — Åb. 13:6, 7.
Af disse to organisationer skal Babylon den Store udslettes først. Det vil med andre ord sige at „den store trængsel“ begynder så snart den falske religions verdensimperium udsættes for det angreb der ender med dets fuldstændige tilintetgørelse.
Nogle som hader Guds folk overlever en tid
Det er de politiske systemer og deres herskere der ledes til at foretage dette angreb. (Åb. 17:16, 17) De har ikke større kærlighed til Guds folk end de har til de falske religiøse systemer som de vil ødelægge. Allerede før ødelæggelsen af Babylon den Store er disse politiske systemer aggressive over for Jehovas tjenere. At de skrider ind over for Babylon den Store vil ikke ændre deres antireligiøse holdning. Bibelen skildrer dem nemlig som samlede for at føre krig imod kongen Jesus Kristus. — Åb. 19:11-16, 19.
Nogle af dem der overlever ødelæggelsen af det store Babylon beklager det materielle tab de lider som følge af dets ødelæggelse. Ifølge beretningen står de og sørger over dets undergang. (Åb. 18:9-23) De tjente penge på Babylon den Store og bifaldt at det udgød retfærdigt blod. De har kun had tilovers for Guds folk, og eftersom de ikke ønsker at nogen form for religion skal overleve, vil de uden tvivl søge at give deres morderiske vrede frit løb over for Guds indviede tjenere. Ligesom Gog fra Magogs land vil de harmes over at Jehovas tilbedere nyder åndelig velstand. — Ez. 38:1-18.
Vi kan være sikre på at de af Babylon den Stores forretningsforbindelser der overlever, samt de elementer der direkte forårsager dets ødelæggelse, ikke ønsker at anerkende Kristi herredømme. Da de er jordiske mennesker, kan de ikke direkte kæmpe mod Jesus Kristus og hans himmelske styrker. Men de kan modstå Kristus ved at angribe hans disciple på jorden. Dette stemmer med det princip Jesus fremsatte: „Hvad I har gjort imod en af mine mindste brødre dér, har I gjort imod mig.“ „Hvad I ikke har gjort imod en af de mindste dér, har I heller ikke gjort imod mig.“ — Matt. 25:40, 45.
I betragtning af hvad Satan og den ugudelige ordning der er underlagt hans herredømme har bedrevet indtil nu, kan vi da forestille os at kongen Jesu Kristi fjender vil afholde sig fra at angribe hans loyale undersåtter på jorden? Bestemt ikke! Vi kan forvente et samlet angreb, et angreb der kunne føre til døden for nogle af Guds tjenere. Ezekiels bog i Bibelen forudsiger ligefrem et sådant angreb under ledelse af den symbolske „Gog“, Satan Djævelen:
„[Du skal] komme fra din hjemstavn yderst i nord, du og de mange folkeslag, der følger dig, alle til hest, en stor skare, en vældig hær; som en sky skal du drage op mod mit folk.“ — Ez. 38:15, 16.
Hvis det skulle ske at nogle af Guds tjenere mister livet under dette angreb, vil det imidlertid ikke være et varigt tab for dem. De vil ikke dø med en følelse af at have mistet Guds gunst, men med fuld tillid til at Gud vil give dem livet tilbage i sin nye orden på grund af deres trofasthed mod ham. Angrebet på Guds folk vil dog ikke blive ført til ende. Det vil blive standset med magt. Guds ord fortsætter:
„Jeg nedkalder alle rædsler over ham, lyder det fra den Herre [Jehova]; den enes sværd skal rettes mod den anden; jeg går i rette med ham med pest og blod, med regnskyl og haglsten; ild og svovl lader jeg regne over ham, hans hobe og de mange folkeslag, som følger ham.“ — Ez. 38:21, 22.
Eftersom naturkræfterne vil blive taget i brug imod angriberne, vil vigtige offentlige tjenesteydelser blive afbrudt. Det vil medføre fysiske strabadser for alle, også for Guds tjenere. For nogle kan belastningen blive så stor at de, som følge af sygdom eller andre fysiske begrænsninger, ikke kan klare den, og det kan betyde at nogle af Guds tjenere vil miste livet. Men vi ved også at Jehova Gud kan styrke sine tjenere og beskytte dem på trods af deres begrænsninger. Men i hvor stor udstrækning han vil gøre dette, må vi vente og se. Imidlertid vil Jehova ikke direkte sende trængsel over sine trofaste tilbedere.
Skønt vi ikke ved nøjagtig hvor længe de kritiske forhold vil vare, ved vi at de ikke vil trække i langdrag. Det blev illustreret ved det der skete med det gamle Jerusalem i år 70. Den trængsel der kom over indbyggerne i denne belejrede by blev ’afkortet’, idet den blev bragt til afslutning på mindre end et halvt år. — Matt. 24:21, 22.
Guds folk overlever under hans beskyttelse
Når „den store trængsel“ udsletter denne ugudelige ordning, vil der ganske afgjort være nogle der overlever. Bibelen taler nemlig om „en stor skare“ der „kommer fra“ eller overlever denne „store trængsel“. (Åb. 7:9, 14) Jehova Gud vil ikke tillade fjenderne at udfolde deres raseri i en sådan grad at de udrydder hans folk. Ved hjælp af sin søn og de himmelske hærstyrker vil han komme sit folk til undsætning og redde dem fra at blive udslettet. Da de er loyale mod ham vil deres død som folk betragtet være for dyrebar, for kostbar, i hans øjne. (Sl. 116:15, NW) De vil også blive beskyttet mod den guddommelige domsfuldbyrdelse. Hverken Jesus Kristus eller hans hærstyrker vil tage fejl. Ingen af Guds tjenere vil blive udryddet sammen med de onde.
Dette bekræftes af Guds domsfuldbyrdelser i fortiden. Noa og hans familie overlevede Vandfloden der udslettede de ugudelige. Lot og hans døtre, der benyttede sig af lejligheden til at undslippe i harmoni med Guds anvisning, omkom ikke sammen med indbyggerne i Sodoma og Gomorra.
En af de inspirerede salmister, sandsynligvis Moses, anerkendte Jehova som sin tilflugt og klippeborg. I tillid til Guds evne til at beskytte sit folk som et hele, skrev han:
„[Jeg] siger til [Jehova]: Min tilflugt, min klippeborg, min Gud, på hvem jeg stoler. Thi han frier dig fra fuglefængerens snare, fra ødelæggende pest; han dækker dig med sine fjedre, under hans vinger finder du ly, hans trofasthed er skjold og værge. Du frygter ej nattens rædsler, ej pilen, der flyver om dagen, ej pesten, der sniger i mørke, ej middagens hærgende sot. Falder end tusinde ved din side, ti tusinde ved din højre hånd, til dig når det ikke hen; du ser det kun med dit øje, er kun tilskuer ved de gudløses straf.“ — Sl. 91:2-8.
Nej, vi behøver afgjort ikke at frygte den store trængsels komme. Vi kan have fuld tillid til Guds beskyttelse. Selv om nogle skulle dø for fjendens hånd, vil deres død tjene til hævdelse af Guds hellige navn. Er din kærlighed til Gud så stærk at du — selv hvis du trues med døden — vil regne det for et privilegium at bevise din loyalitet over for ham, uanset hvad det vil koste? Et så fast standpunkt vil være til ære for Jehova og vil modbevise Satans påstand om at du blot tjener Gud af selviske grunde.
Én ting ved vi ganske afgjort: Jehova Gud vil aldrig tillade at hans loyale tjenere bliver udslettet fra jorden. Og ikke en eneste af dem vil dø for Jesu Kristi eller hans eksekutionsstyrkers hånd. Jehova forstår „at udfri de gudfrygtige af deres prøvelse og at bevogte de uretfærdige til straffen på dommens dag“. (2 Pet. 2:9) Han forstår også at belønne dem der beviser deres loyalitet over for ham, ja at belønne dem på en måde der overgår deres dristigste forventninger. Måtte vi være at finde blandt dem der står på hans side når „den store trængsel“ bryder løs over denne onde verden der er underlagt Satans styre.