’Hav altid Jehovas dags nærværelse i tanke’
„Hvilken slags mennesker bør I da ikke være . . . mens I venter på Jehovas dags nærværelse og altid har den i tanke.“ — 2 Pet. 3:11, 12, NW.
1. Hvad er „Jehovas dag“, og hvorfor kræver dette emne vor fulde opmærksomhed?
REGNSKABETS time nærmer sig for hele menneskeheden. Da vil Guds dom blive eksekveret over de onde og befrielsens time være inde for de retfærdige. Alle der da lever, vil blive krævet til regnskab for hvordan de har brugt deres liv, om de i selviskhed har tilsidesat Guds vilje og deres medmenneskers velfærd, eller de i kærlighed har adlydt Gud og vist uselvisk omsorg for deres medmennesker. Da det er den sande Gud selv der gør regnskabet op, kaldes denne tidsperiode i Bibelen for „Jehovas dag“. Det er et alvorligt emne som kræver vor fulde opmærksomhed. — Zef. 2:2, 3.
2, 3. Hvilken indstilling til „Jehovas dag“ opfordrede apostelen Peter alle kristne til at have?
2 Har du altid Jehovas dags nærværelse i tanke? Gør du noget for at fastholde den i dine tanker? Er den en realitet for dig? Det var den for apostelen Peter. Og han opmuntrede alle kristne til at have samme indstilling, hvilket fremgår af hans ord i Andet Petersbrev 3:11-13: „Da alle disse ting således skal opløses, hvilken slags mennesker bør I da ikke være i handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til, mens I venter på Jehovas dags nærværelse og altid har den i tanke, den dag hvorved brændende himle skal opløses og stærkt ophedede elementer vil smelte! Men der er nye himle og en ny jord som vi venter ifølge hans løfte, og i dem skal retfærdighed bo.“ — NW.
3 Har du altid Jehovas flammende dag i tanke? Er den så virkelig for dig at du ser den klart og tydeligt, lige foran dig? Ifølge The Kingdom Interlinear Translation kan apostelen Peters ord om ’altid at have i tanke’ også gengives med at „fremskynde“. (Som i den autoriserede danske oversættelse.) Vi bør altså ikke forhale Jehovas dags nærværelse, betragte den som værende langt borte, udskyde den. Vi bør „fremskynde“ den.
4. Hvorfor vil det betyde et alvorligt tab for os hvis vi ikke har Jehovas dag i tanke?
4 Det er nødvendigt for alle kristne, til alle tider, at have denne indstilling til Jehovas „dag“, uanset hvornår den indtræffer. Hvorfor? Apostelen Paulus svarer: „For denne verdens scene skifter.“ (1 Kor. 7:31, NW) Verden er som den skiftende scene på et teater, der, trods al sin ydre pragt, snart afløses af en ny scene, med nye kulisser og nye aktører, så intet er blivende. (Præd. 1:4) Hvorfor skulle den kristne, som ejer håbet om det evige liv i en blivende verden med sande værdier, da bruge sin tid og livsenergi på noget der er flygtigt og ustadigt og som er ved at forsvinde? Som det fastslås i Første Johannesbrev 2:17: „Verden forgår.“ Den vil snart forsvinde helt ud af billedet, for bestandig. Tror du på det?
Apostlenes indstilling
5, 6. Hvordan satte apostlene ved deres indstilling til Kristus og hans rige et godt eksempel for os?
5 Hvis vi altid er årvågne og holder trit med det Jehova er i færd med at gøre, vil vi bestandig få del i store velsignelser. Derimod er det farligt hvis vi begynder at udvikle en skeptisk, kritiserende holdning til det der kommer fra „den tro og kloge tjener“, den gruppe kristne hvorigennem Jesus Kristus tilvejebringer åndelig føde for sine disciple. Vi kan pludselig befinde os i en situation hvor vi er som soldater der er sakket agterud og har mistet kontakten med deres hærafdeling og derfor let kan opsnappes af fjenden. — Matt. 24:45.
6 Kristi apostle havde den indstilling at de ikke ønskede at gå glip af noget af det der kom fra Gud. Da de spurgte Jesus: „Hvad er tegnet på dit komme?“ vidste de ikke at hans komme eller nærværelse engang i fremtiden ville ske usynligt. (Matt. 24:3) Selv efter hans opstandelse spurgte de: „Herre! er tiden nu kommet, da du vil genoprette Riget for Israel?“ (Ap. G. 1:6) De spejdede efter en synlig genoprettelse af Riget. Imidlertid viste deres spørgsmål at de havde Guds rige ved Kristus i tanke, at de troede det var nær. De så frem til at få en officiel andel i det rige. De var ikke som de vantro jøder der med deres egne øjne så Jesus gå rundt iblandt dem uden at de dog indså at han var den lovede Messias, at ’Guds rige var midt iblandt dem’. (Luk. 17:21, fodnoten) Jesus opfyldte alle betingelser for at være Messias. Han fremtrådte på den måde Skrifterne havde forudsagt. Men jøderne accepterede ham ikke. De snublede over ham. Hvorfor?
7, 8. Hvorfor tog de skriftkloge og farisæerne ikke imod Jesus som den lovede Messias?
7 De var stolte og materialistiske. De elskede menneskers ros og anerkendelse mere end Guds. Jesus sagde rent ud til dem: „Ve jer, I skriftkloge og farisæere, I hyklere! thi I er ligesom kalkede grave, der jo udvendig ser kønne ud, men indvendig er fulde af dødningeben og alskens urenhed. Således ser også I udvortes retfærdige ud for mennesker; men indvortes er I fulde af hykleri og lovløshed.“ (Matt. 23:27, 28) Han sagde til sine disciple at disse religiøse ledere gjorde alle deres gerninger for at blive set af mennesker; de nød at sidde på de mest fremtrædende pladser, og de begærede offentlighedens beundring. De elskede penge, men de elskede ikke Gud. — Luk. 16:14.
8 Med denne indstilling var det umuligt for den jødiske gejstlighed at acceptere Jesus som Messias. Selv om Kristus stod dér lyslevende foran dem og de med egne øjne kunne se ham udføre de mest vidunderlige helbredelser, var de som blinde. Med sind og hjerte i denne tilstand var de skuffede over Jesus fordi deres selviskhed fik dem til at vente det forkerte, at vente noget efter verdens normer. — Joh. 5:39-44; Es. 8:14, 15; Matt. 13:57.
9. Hvordan ville det berøre vor åndelige tilstand hvis vi i sind og hjerte udskød Jehovas dags nærværelse?
9 Vi som lever i dag må ikke blive materialistiske som de. Det er yderst farligt hvis vi lader os selv blive sløve og ligegyldige, så vi i vort sind og hjerte ’udskyder’ Jehovas flammende dags nærværelse. Hvis vi gør det, vil vi ikke være lydhøre for Guds ledelse, ikke være opmærksomme på hans anvisninger til os. Vi vil ikke virkelig lære ham at kende, ikke komme til at forstå og værdsætte hans storslåede egenskaber. Hvis vi er åndeligt døsige, vil vi ikke klart se det arbejde i tjenesten for Gud der skal gøres. Vi vil ikke være ’beredte’ eller ønske at „Jehovas dag“ skal komme. Vi vil være ude af ligevægt så den „dag“ kan overraske os når den kommer. — 1 Tess. 5:2-5.
Hvad verdensforholdene viser
10. (a) Hvordan er vor tid markeret i Bibelens kronologi? (b) Hvordan ser ledende mænd i verden på de farer der truer menneskeheden?
10 Bibelens kronologi viser ganske klart at den tid vi lever på er meget betydningsfuld. „Nationernes fastsatte tider“, som skulle strække sig fra 607 f.v.t. til 1914 e.v.t., er udløbet. (Luk. 21:24, NW) Der er snart gået seks tusind år af menneskets historie. I lyset af disse kendsgerninger får den udvikling vi ser i verden en ganske særlig betydning. Hvilken konklusion må drages på dette grundlag? Verdensforholdene taler deres tydelige sprog om at enden er kommet nær. En af de ting man kunne nævne er at de ledende mænd i verden nu selv har indset at en verdensødelæggelse ligger inden for mulighedernes grænse. De er enige om at en total kernekrig vil være så dødbringende at ingen vil kunne sejre, men alle vil stå som tabere. Mange, især fra videnskabeligt hold, siger at der ligger en endnu større fare i den verdensomfattende forurening og i „befolkningseksplosionen“, der truer med udbredt hungersnød, sygdom og social uro. I en rapport i Washington-bladet Post hedder det: „I et antal vidt forskellige lande — De forenede Stater, England, Frankrig, Tyskland, Italien, Sverige, Tjekkoslovakiet, Sovjetunionen, Indien, Japan — er indflydelsesrige mennesker pludselig begyndt at fornemme en truende fare som menneskene aldrig har oplevet magen til.“ Disse mennesker er klar over at selv om menneskeheden kunne overleve sådanne kriser dersom de indtraf én ad gangen, kan den ikke overleve hvis de alle, eller blot flere af dem, indtræffer på én gang. Inden for hvert eneste område — krig, befolkningstilvækst, forurening af det naturlige miljø, lovløshed, hungersnød, sygdom og social uro — lurer faren for ødelæggelse, og alt dette kunne nå det kritiske punkt samtidig.
11. (a) Hvorfor er det ikke rimeligt at forvente at teknologien vil løse problemerne? (b) Hvorfor vil verdensødelæggelsen ikke komme fra den kant menneskene frygter? (c) Hvornår vil ’den store trængsel’ komme, som vist i Bibelen?
11 Selv om nogle siger at den moderne teknologi kan og vil løse problemerne, må vi have lov til at spørge: Hvad gør teknologien ved problemerne i dag? Er den ikke medansvarlig for de forværrede tilstande, især på områder som krig og forurening? Og selv om teknologien kunne løse disse problemer, mon den så virkelige ville? Nej, der findes for megen selviskhed blandt mennesker, for mange selviske interesser der står i vejen for de bestræbelser der gøres for at afhjælpe den farlige situation. Der vil komme en ødelæggelse. Den er forudsagt. Men den vil ikke komme fra den kant mennesker frygter. Den nuværende verdensordning vil ikke komme til at udslette sig selv. Nu da det er tydeligt for enhver at den har slået fuldstændig fejl, er Jehovas egen tid inde til at udslette den. Og denne tid har han tydeligt markeret i sit ord for længe siden. Så nøjagtigt at det ikke er til at tage fejl af, viser Bibelen at året 1914 var det år da „verdensherredømmet“ blev vor Herres og hans Salvedes. Inden den generation forsvinder som oplevede dette år, vil ’den store trængsel’ komme. — Åb. 11:15; Dan. 4:10-17; Matt. 24:21, 34.
12. Hvilken udvikling viser at religionens indflydelse er dalende mange steder i verden?
12 Også i den religiøse verden ses en udvikling som har interesse for mennesker der studerer Guds ord. Mange opgiver præstegerningen, og kirker må lukke. Imidlertid er det ikke kun det at kirker må lukke, at antallet af medlemmer daler mange steder og at præster trækker sig tilbage der varsler religionens endeligt i hele verden og kunne tyde på at den ville bryde sammen af sig selv. Sagen er mere omfattende.
13. Hvad førte til Jerusalems og det jødiske religiøse systems ødelæggelse i år 70?
13 Overvej følgende: Hvad var det egentlig der vakte Guds vrede og førte til Jerusalems og det jødiske religiøse systems ødelæggelse i år 70? Det var at jøderne forkastede Guds ord, hvilket førte til alle former for moralsk fordærv. Desuden at de vragede Guds søn som Messias og i stedet valgte at sætte deres lid til kejseren. (Matt. 15:1-9; Joh. 19:14-16) Det gik Jerusalem som det havde fortjent. Har kristenhedens gejstlige i dag været bedre? Nej, de danner et slående modstykke til de fordærvede religiøse ledere i det gamle Jerusalem.
14. Hvordan har præsters forkastelse af Bibelen som Guds inspirerede ord påvirket deres syn på moralske spørgsmål?
14 Præster i dag har også forkastet Bibelen som Guds inspirerede ord. I visse tilfælde har de åbent betegnet dele af Bibelen som „myter“. Men ikke kun det. Lad os nævne blot nogle få af de mange overskrifter man har kunnet læse i aviser og tidsskrifter: Fra Australien: „Præst opfordrer kirken til at velsigne homoseksuelle.“ Fra New York: „Er homoseksualitet syndigt? Nej, siger episkopale præster.“ Fra Sverige: „Friere sex, siger præster.“ Fra London: „Biskop ønsker sex tilladt for 14-årige.“ Det er dét der sker når man vender sig bort fra Guds ord.
15. På hvilke måder har kristenhedens gejstlige vist at de har forkastet Guds messianske rige?
15 Det er også en kendsgerning at kristenhedens gejstlige har forkastet Guds messianske rige, hvis magt udøves af hans søn. Ligesom farisæerne har de sat deres lid til jordiske regeringer og regenter. De er parat når der skal bedes ved indsættelsen af en præsident eller konge. Feltpræster velsigner tropperne når de skal i krig. Og de er meget ivrige efter at henvise til De forenede Nationers organisation som det middel hvorved menneskeheden vil opnå fred og sikkerhed, den fred og sikkerhed som kun Guds messianske rige kan tilvejebringe.
16. Hvad er det der mere end den dalende kirkegangsprocent gør os sikre på at kristenhedens ødelæggelse er nær?
16 Dette er kun nogle få af de synder som kristenhedens kirker og trossamfund har begået. De har bragt den største forsmædelse over Guds og Kristi navne og tilmed prøvet at udrydde den sande tilbedelse af Jehova Gud på jorden. Det er dét der gør os sikre på at kristenhedens ødelæggelse er nær.
Yderligere vidnesbyrd om at ’dagen’ er nær
17-19. (a) Hvor ellers finder vi vidnesbyrd om at „Jehovas dag“ er nær? (b) Hvilken udvikling blandt Guds folk viser at indførelsen af Guds nye orden er meget nær?
17 Der er ingen tvivl om at forholdene i verden peger på at „Jehovas dag“ er nær. Men det er ikke det eneste vidnesbyrd vi har. Vi kan også finde tydelige tegn på at den er nær i det der foregår inden for Guds sande kristne menighed — i forbindelse med det Jehova lader ske blandt sit folk. Ud fra det Gud har ladet ske i de seneste år synes den retfærdige nye orden at være så nær at vi kan se den tage form lige for vore øjne.
18 Tænk på følgende: Organisationsmæssigt er Jehovas folks menigheder gennem ordningen med ældste og menighedstjenere kommet mere på linje med Bibelens forskrifter. De er blevet hjulpet til at forstå Ezekiels syn af det bylignende forvaltningssæde for hele jorden, kaldet „[Jehova] er der“. De forstår at der, underordnet det himmelske rige, vil være en administrativ skare eller gruppe, der i Ezekiels profeti kaldes for „fyrsten“. (Ez. 45:7; 48:35) De forstår også at ’den store skare’ som overlever „den store trængsel“ vil være begyndelsen til ’den nye jord’, det nye samfund på jorden der opbygges under Kristi tusindårige styre. Gennem deres forståelse af Zakarias’ profeti er de blevet klar over at Guds folk vil gøre alt i hellighed og til ophøjelse af Jehovas suverænitet, uden noget urent eller skadeligt, så Gud ikke længere vil have nogen anledning til at finde fejl hos sit folk. (Zak. 14:20, 21) Hertil kommer at de har fået nøje anvisning på hvilken livsførelse der kræves nu, hvis man skal overleve „den store trængsel“. Alt dette tjener til at forberede de retsindige til liv i Guds nye orden. Vi ser også en vækst som aldrig før; de som skal udgøre ’den store skare’ strømmer til. Adskillelsen af „fårene“ og „bukkene“ foregår i et forbløffende tempo. De der længes efter retfærdige forhold tager i dag meget hurtigt imod den gode nyhed. — Mark. 13:10; Matt. 25:31-46; Åb. 7:9.
19 I betragtning af alle disse vidnesbyrd skal man i sandhed være sløv til at høre og se for ikke at forstå at vi lever i den generation som Jesus forudsagde ville opleve tiden umiddelbart forud for indførelsen af Guds retfærdige nye orden. Og ifølge alt det vi kan se for vore øjne er vi endda meget langt fremme i den generations levetid. — Matt. 24:34.
Den falske religions endeligt kommer pludseligt
20, 21. (a) Hvilken situation på det religiøse område vil måske få nogle til at ’udskyde’ Jehovas flammende dag? (b) Hvordan siges det imidlertid i Åbenbaringen 17:16, 17 at det store Babylons ødelæggelse vil komme?
20 Imidlertid er der nogle som har en tendens til at ville ’udskyde’ Jehovas flammende dag, når de betragter situationen i den religiøse sektor. De tænker måske på denne måde: ’Det er rigtigt nok at vi ser religionen miste sin indflydelse i nogle områder, at kirker må lukkes, at trossamfundene nyder mindre agtelse, og andre tegn på tilbagegang. Men ser vi alligevel ikke hyppigt, endog i de samme områder, at kirkerne har stærke politiske forbundsfæller? Mange af dem ejer desuden betydelige industrivirksomheder og endda store beboelseskvarterer som de tjener penge på. De er økonomisk veletablerede. I visse egne er kirkerne stadig godt besøgt. Mange mennesker forbliver medlemmer af kirken til trods for det moralske forfald den ser gennem fingre med. Kan vi da ikke sige at kirkerne på disse områder viser en styrke der tyder på at Jehovas flammende dags nærværelse endnu er mange år borte?’
21 Nej. Vi må ikke lade os bedrage ved at tænke på denne måde. Den falske religions endeligt vil ikke komme ved at den simpelt hen falder sammen af sig selv på grund af manglende støtte. Derimod vil den komme på den måde Gud har sagt den vil komme, som udtrykt i hans syn til apostelen Johannes, hvorom vi læser i Åbenbaringen 17:16, 17: „Og de ti horn, du så, og dyret vil hade skøgen og gøre hende ensom og nøgen og æde hendes kød og opbrænde hende med ild. Thi Gud har indgivet dem i deres hjerter at gøre efter hans tanke og at handle ud fra én og samme tanke og at give dyret deres kongemagt, indtil Guds ord bliver fuldbyrdet.“ Jehova selv giver befalingen til det store Babylons ødelæggelse ved begyndelsen af hans „dag“, og denne ødelæggelse kommer med overraskende pludselighed.
22-24. (a) Hvordan betragter den babyloniske religions tilhængere deres religion og deres religiøse ledere? (b) Hvordan skildres i Jeremias 25:34, 35 den pludselighed hvormed den falske religion og dens religiøse ledere vil møde deres endeligt?
22 Vi bør ikke glemme at den babyloniske religion i hele verden betragtes af sine tilhængere som noget helligt, noget smukt. Dens religiøse ledere, især kristenhedens præster, er blevet betragtet som hellige Guds mænd. Selv irreligiøse mennesker blandt politikere og forretningsfolk tiltaler dem med højtklingende titler, som Deres velærværdighed, Deres højærværdighed, Fader, Hellige Fader og andre smigrende udtryk. Og naturligvis har religionen i verden bragt nogle mennesker det de ønsker. Nogle giver den social status; andre politisk magt; andre igen økonomisk vinding. En del kirkegængere føler at de, for at tilbede Gud, må tilhøre eller komme i en kirke, fordi kristenheden hævder at tilbede Gud, hævder at repræsentere Bibelen og at være den eneste der har sandheden.
23 Men hvad vil der ske med kristenhedens ledere? Det samme som der skete med de jødiske ledere efter Jerusalems fald i 607 f.v.t. Til dem blev der sagt, ifølge Jeremias 25:34, 35: „Jamrer, I hyrder, og skrig, I hjordens ypperste, vælt jer i støvet! thi tiden, I skal slagtes, er kommet, som en kostelig skål skal I splintres.“
24 Altså vil kristenheden med sine falske trosretninger og sine gejstlige ikke forgå ved lidt efter lidt at miste sine medlemmer. Men som en smuk vase, „en kostelig skål“, der pludselig falder ned fra sin piedestal, til stor forskrækkelse for dem der ser på det, sådan vil præsteskabet og dets falske religion blive ramt af et pludseligt, overraskende og ødelæggende slag.
25. (a) Hvordan viser Åbenbaringen 18:10, 21 ligeledes at Babylon den Stores fald vil ske pludseligt? (b) Hvad beskyttes vi imod når vi forstår hvad Bibelen siger om dette?
25 Med hensyn til hvor hurtigt Babylon den Store vil falde siger Åbenbaringen 18:10: „. . . mens de selv [de sørgende, deriblandt mange forretningsfolk] står langt borte af frygt for hendes pine og siger: ’Ve! ve! Babylon, du store by, du stærke by! thi på én time er dommen kommet over dig.’“ Og i vers 21 fortsættes der: „Og en vældig engel tog en sten af størrelse som en stor møllesten og kastede den i havet og sagde: ’Således skal Babylon, den store by, styrtes hovedkulds ned [med et rask kast blive slynget ned, NW] og aldrig findes mere.’“ Hvis vi forstår dette, kan det beskytte os mod enhver tendens til at ’udskyde’ Jehovas dag blot fordi vi ser at den babyloniske religion stadig har en betydelig indflydelse nogle steder.
[Illustration på side 200]
Kristenhedens falske trosretninger og gejstlige vil blive ramt af en pludselig ødelæggelse, som når en smuk vase pludselig falder ned og splintres