Den evige Konges retfærdige lov er sandhed
„Retfærd og ret er din trones grundvold, nåde og sandhed står for dit åsyn.“ — Sl. 89:15.
1. Hvordan har ordet „lov“ fået en tvivlsom klang i dag?
ORDET „lov“ har fået en tvivlsom klang i vor tid. Lovovertrædere tyranniserer gaderne uden større frygt for at blive straffet for deres forbrydelser. Folk viger tilbage, bange for at hjælpe den kvinde der overfaldes eller den uskyldige mand der slås ned. Samfundslivet går i stå, til skade for millioner af borgere, fordi en minoritet af demonstranter, oprørere og utilfredse mennesker sætter sig op mod myndigheden og byder lovens håndhævere trods. Snigmord på verdens ledende mænd får mange til at føle at ingen kan vide sig sikker. I nogle lande har dette bevirket at regeringen har strammet sit greb, erklæret nationen i undtagelsestilstand og ophævet værdifulde menneskerettigheder.
2, 3. Hvordan bliver Gud lov draget i tvivl, og hvilke spørgsmål rejser det?
2 Det er ikke alene de menneskelige regeringers love der således bliver draget i tvivl, men, hvad der er endnu alvorligere, man stiller sig også tvivlende over for Guds og Skaberens universelle lov, idet der opstår en følelse af at der slet ikke findes nogen overordnet lov. Skolerne lærer børnene den fuldstændig ubeviste evolutionsteori, og lærerne er bange for at betvivle den. Denne teori benægter den sandhed at der findes en universel lov som styrer, ikke blot det fysiske skaberværk man kalder „naturen“, men også moralske forhold. I stedet lærer man at alt styres af tilfældet, af en blind kraft.
3 Findes der intet fast vi kan stole på? Findes der ikke en solid, urokkelig grundlov fra en højere lovgiver, en højesteret i universet som dømmer og som vil håndhæve loven på rette måde, og således standse marchen mod anarkiet? Jo, det findes der, og denne artikel er netop skrevet for lovlydige mennesker. I Prædikeren 5:7 læser vi: „Når du ser den fattige undertrykt og lov og ret krænket på din egn, så undre dig ikke over den ting; thi på den høje vogter en højere, og andre endnu højere vogter på dem begge.“ I Romerbrevet 8:21 (NW) siges der ligeledes at „skabningen selv også skal fries fra trældom under fordærv og opnå Guds børns herlige frihed“.
Sikkert at Guds lov vil blive håndhævet
4, 5. Vil Guds morallove blive håndhævet lige så sikkert som de af hans love der styrer naturen? Forklar.
4 Der findes visse love som håndhæves over for os alle, hvad enten vi bryder os om det eller ej. Hvis man for eksempel kaster sig ud fra en tietages bygning vil man uundgåeligt hvirvle mod jorden og blive forfærdelig tilredt. Denne lov kalder vi „tyngdeloven“. Sanktionen eller straffen for at overtræde den rammer hurtigt og automatisk. Er det besværligt at overholde tyngdeloven? Nej. Den er nødvendig for at vi kan blive på jorden. Men at overtræde denne lov fører til ulykke.
5 På lignende måde forholder det sig med morallovene, selv om et brud på disse ikke altid efterfølges af en så øjeblikkelig straf. Lad os tage et eksempel: Bibelen siger at enhver der hader sin broder er en morder. (1 Joh. 3:15) Den oplæring i had mod mennesker af en anden tro, nationalitet eller race der har fundet sted, har ført til utallige mord, ja til massenedslagtning i krige. Et andet eksempel: den der begår ægteskabsbrud vil aldrig, selv om vedkommende ikke altid straks rammes af en ulykke, opnå at forbedre sin stilling. Men straffen for at overtræde loven vil før eller senere indhente ham eller hende, enten i form af sygdom, vanskabte børn, et opløst hjem, sorg, had eller måske mord. Er det en byrde at holde moralloven, en urimelig begrænsning som fører til sorg eller ulykke, eller er det det at overtræde loven der skaber vanskeligheder? Svaret tvinger os til at drage den slutning at Bibelens lov er SANDHED. Den virker i overensstemmelse med kendsgerningerne.
6. Hvor bindende er Guds love for menneskene?
6 Disse principper er en del af den højeste og usynlige Guds, Skaberens, lov. Alt hvad der eksisterer bevæger sig inden for rammerne af hans love og er underlagt dem. Som Apostlenes Gerninger 17:28 siger om Gud: „Thi i ham lever og røres og er vi, sådan som nogle af jeres digtere har sagt: ’Thi vi er også af hans slægt.’“ Guds udtalelse til Israel om at mennesket ikke lever af brød alene; men ved alt, hvad der udgår af [Jehovas] mund, er et princip der gælder enhver. (5 Mos. 8:3; Matt. 4:4) Når Skaberen udtaler et bud, bliver det uigenkaldeligt lov for universet. I Esajas 55:10, 11 siger han: „Thi som regnen og sneen falder fra himlen og ikke vender tilbage, før den har kvæget jorden, gjort den frugtbar og fyldt den med spirer, givet sæd til at så og brød til at spise, så skal det gå med mit ord, det, som går ud af min mund: det skal ej vende tomt tilbage, men udføre, hvad mig behager, og fuldbyrde hvervet, jeg gav det.“
Guds ord en sikker vejledning
7. Hvilken indvirkning vil det at vi følger Guds ord have på os med hensyn til at adlyde hans lov?
7 Jehova Gud, Skaberen, har talt mange ting til menneskene, og disse udtalelser er nedskrevet i hans ord Bibelen. Alt hvad dette ord indeholder åbenbarer noget om Jehovas personlighed. Når vi ’fornyr vort sind’ så vi ser tingene fra hans synspunkt — det virkelige, realistiske synspunkt — kommer vi til at ligne ham mere og mere, og lidt efter lidt bliver det lettere for os at følge hans lov. (Rom. 12:2) Det bliver mere og mere naturligt for os at leve efter den, ligesom det var for Jesus. I sin menneskelige fuldkommenhed og hengivenhed for Jehova var det unaturligt for Jesus blot at tænke noget der var i modstrid med Guds lov. (Matt. 16:21-23) Ved Jehovas hjælp gennem Jesus Kristus kan vi gøre fremskridt nu, og under Guds riges herredømme når vi har nået jordisk fuldkommenhed — vil vi ikke længere være i konflikt med det syndige kød som drager os i en forkert retning, sådan som det gør nu, ifølge Romerbrevet 7:21-25, der lyder: „Når jeg ønsker at gøre det gode, finder jeg altså den lov hos mig, at det onde ligger mig nærmest. Thi i mit indre menneske glæder jeg mig over Guds lov; men i mine lemmer ser jeg en anden lov, som ligger i strid med loven i mit sind og tager mig til fange under syndens lov, som er i mine lemmer. Jeg elendige menneske! hvem skal fri mig fra dette dødens legeme? Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Altså tjener jeg, som jeg er i mig selv, Guds lov med sindet, men syndens lov med kødet.“
8. Hvad bør man finde ud af med hensyn til sin religion, og hvorfor bør man gøre det?
8 Jehova er en lovens og sandhedens Gud. Jesus sagde: „Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, bør tilbede i ånd og sandhed.“ (Joh. 4:24) Hvis en religion skal være en sikker vejledning må den være i overensstemmelse med sandheden. Hvis ens livsførelse og gudsdyrkelse ikke er i overensstemmelse med det der er sandt og virkeligt, vil det føre til ulykke. I Ordsprogene 16:25 advares vi: „Mangen vej synes manden ret, og så er dens ende dog dødens veje.“ Eftersom det vi virkelig tror, er afgørende for hvordan vi lever, må vi følge sandheden hvis vi ønsker at livet skal lykkes.
Opsætsighed årsag til vanskeligheder
9, 10. Hvilken ordning traf Gud for mennesket i begyndelsen, og var det en urimelig begrænsning der blev pålagt Adam?
9 Bibelens beretning viser at Adam, det første menneske, blev skabt fuldkomment, blev sat i et smukt og fuldkomment hjem hvor alle hans åndelige og materielle behov var opfyldt, og fik overdraget et arbejde der ville holde ham travlt beskæftiget. (1 Mos. 2:7-9, 15; 5 Mos. 32:4) Der var en universel lov som holdt hele skaberværket i balance. Adam fik denne lov.
10 Fandtes der noget skadeligt i den lov Gud gav ham? Eftersom Adam havde udsigt til at blive Guds repræsentant over for menneskeslægten, havde Gud ret til at vejlede Adam om den begrænsning der var sat for hans menneskelige myndighed, ikke sandt? Gud sagde til Adam: „Kun af træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise; den dag, du spiser deraf, skal du visselig dø!“ (1 Mos. 2:17) I Lukas 16:10 siges der: „Den, som er tro i det små, er også tro i det store, og den, som er uretfærdig i det små, er også uretfærdig i det store.“ Blev Adam underlagt en urimelig begrænsning? Absolut ikke. Forbudet mod at spise af et bestemt træ tjente til at prøve Adams lydighed mod skaberværkets Arkitekt og retmæssige Herre, og hans anerkendelse af sin Skabers og Lovgivers overhøjhed.
11. Hvorfor kom Adam og hans familie ud i vanskeligheder?
11 Hvad var det da der førte trængsler og lidelser over Adam, hans familie og efterkommere? Lydighed mod Guds lov? Nej, det var hans beslutning om at gøre tingene på SIN måde. Vanskelighederne kom da han blev opsætsig og gik sine egne veje. Han ønskede absolut uafhængighed; ikke engang Gud skulle fortælle ham hvad han skulle gøre. Han forlod SANDHEDENS vej. — 1 Mos. 3:17, 23, 24.
Oprøret før Vandfloden
12. (a) Var de mennesker der levede før Vandfloden selv ansvarlige for deres handlemåde? (b) Hvorfor handlede de som de gjorde?
12 Kain og Abel, som blev født uden for Edens have, vidste dette. De kunne se haven og vovede ikke at gå derind på grund af keruberne med „det glimtende flammesværd“ der stod ved indgangen. De vidste også hvad der var sket, ligesom vi i dag kan læse det i Første Mosebog. Det var ikke blot Kain og Abel men også alle andre der levede før Vandfloden, der var klar over det, for de kunne se haven og vagten ved dens indgang i 1656 år indtil Vandfloden udslettede den. De behøvede ikke udelukkende at støtte sig til det mundtlige ords overlevering i disse år for at kende sandheden om menneskets oprindelse og historie. De kunne selv se det. De forlod den rette vej, ikke på grund af manglende muligheder for at kende sandheden, men fordi de havde en oprørsk indstilling til Gud. De ønskede at gøre som DE SELV ville på trods af de historiske kendsgerninger. De fulgte deres egen vej og forfaldt til alle former for fordærv. (1 Mos. 6:5, 11-13; Rom. 1:24-32) Den højeste Lovgiver sov ikke, men traf foranstaltninger til brat at tilintetgøre dem.
13. Hvad viser resultaterne med hensyn til Guds love?
13 Var Guds eviggyldige love for en ret moral og handlemåde til skade for disse mennesker der levede før Vandfloden? Hvem var det der måtte bøde? De der adlød Guds lov eller de der gjorde oprør? Noa havde ikke bedre lejlighed til at kende sandheden end de andre. Men han troede på Guds eviggyldige lov og adlød den. Af den grund frelste han sig selv og de syv andre medlemmer af sin familie. Vi kan være glade for at han var lydig. — 1 Mos. 8:1, 16-18; 1 Pet. 3:20.
Menneskeheden får en ny start
14. Hvordan var situationen efter Vandfloden, og hvordan opstod der atter vanskeligheder?
14 Efter at Noa havde overlevet Vandfloden førte han, som Guds meddelelseskanal, straks sin familie ind på den rette tilbedelses vej. (1 Mos. 8:20, 21) Deres efterkommere vidste at de der havde ignoreret sandheden var blevet tilintetgjort. Men da befolkningen voksede, ønskede nogle at gå deres egne veje, stik imod hvad historien burde have lært dem. Ifølge Guds befaling til Noa skulle de med tiden drage ud som „pionerer“ til uudforskede områder, slå sig ned der og befolke dem. Som vi læser i Første Mosebog 9:1: „Derpå velsignede Gud Noa og hans sønner og sagde til dem: ’Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden!’“ Det ville have været en glæde for dem, og på denne måde ville Guds retfærdige lov være blevet udbredt overalt på jorden. Men opsætsighed og oprør begyndte at stikke hovedet frem igen. Disse mennesker havde intet ønske om at forlade deres bekvemme, faste bosted for at gøre hvad deres Lovgiver havde befalet. De ønskede at finde en udvej. (1 Mos. 9:7, 19; 11:4) Den fandt de ved at følge Nimrod, en oprører mod Jehova, om hvem der siges: „Han optrådte som en mægtig jæger i opposition til Jehova. Derfor er der et mundheld der lyder: ’Ligesom Nimrod en mægtig jæger i opposition til Jehova.’“ — 1 Mos. 10:9, NW.
15, 16. Hvorfor handlede de der fulgte Nimrod som de gjorde, og hvad var det der gjorde dem ulykkelige?
15 Disse oprørere fra tiden efter Vandfloden ville selv bestemme. De mente at de kunne opnå absolut uafhængighed, men i virkeligheden kom de i trældom under Nimrod, en fordærvet, selvisk politiker. Gud ødelagde deres sammensværgelse og tvang dem til at sprede sig, og derved bevarede han dem rene som holdt fast ved den sande tilbedelse. Første Mosebog 11:5-9 siger: „Men [Jehova] steg ned for at se byen og tårnet, som menneskebørnene byggede, og han sagde: ’Se, de er ét folk og har alle ét tungemål; og når de nu først er begyndt således, er intet, som de sætter sig for, umuligt for dem; lad os derfor stige ned og forvirre deres tungemål der, så de ikke forstår hverandres tungemål!’ Da spredte [Jehova] dem fra det sted ud over hele jorden, og de opgav at bygge byen. Derfor kaldte man den Babel, thi der forvirrede [Jehova] al jordens tungemål, og derfra spredte [Jehova] dem ud over hele jorden.“ Men de der blev spredt udbredte ikke Guds lov men deres oprørske indstilling ud over hele jorden.
16 Hvad var det der gjorde disse mennesker ulykkelige? Havde Guds lov skadet dem i de cirka 150 år der gik før de gjorde oprør? Og hvad var det der skabte splittelse og had, og bevirkede at falsk gudsdyrkelse og løgne om Gud spredtes ud over jorden? Ikke Guds lov. Det var igen de ulydige, oprørske mennesker som forlod hans lov.
17. Giv nogle eksempler på den høje moralske standard som de trofaste medlemmer af Sems slægt fulgte.
17 Men ikke alle slægter efter Vandfloden blev påvirket af denne dårlige ånd. Sandheden blev bevaret i Noas søn Sems slægtslinje, hvor man nærede håb til Guds løfte om en „sæd“ der skulle udfri menneskeheden, som forudsagt af Gud: „Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem din sæd og hendes sæd; den skal knuse dit hoved, og du skal hugge den i hælen!“ (1 Mos. 3:15) Disse mennesker levede ganske vist ikke et fuldkomment liv, for de var efterkommere af synderen Adam, men de adlød Gud. De talte stadig det oprindelige sprog og holdt fast ved den rette livsførelse. De adlød Guds lov angående mord (1 Mos. 9:6), og de anerkendte at utugt (1 Mos. 34:2, 31), hor (1 Mos. 38:24), tyveri (1 Mos. 31:30-32) og kidnapning (1 Mos. 42:21, 22) ikke var i overensstemmelse med Guds retfærdige love. De havde stor respekt for andres ret, og holdt ikke så kategorisk på deres egne rettigheder at det skabte vanskeligheder eller splid. (1 Mos. 13:5-11; 26:15-31) Hvad skete der med resten af menneskeslægten? Vi læser om hvordan de tilbad afguder, hvordan de så op til mennesker som helte og hvordan deres mægtige nationer fordærvedes og forfaldt. Gud tolererede i flere hundrede år kana’anæerne, indtil de blev så fordærvede, så langt fra Guds lov og så fulde af sygdom at de var en fare for deres omgivelser; af den grund lod Gud dem udrydde af landet. (1 Mos. 15:16) Hvem handlede altså rigtigt, og hvem måtte undgælde? Hvem var bedst stillet? Hvad var en byrde for menneskene: at adlyde Guds lov eller at følge deres egne veje?
18. Hvad gjorde Lovpagten for Israels folk?
18 På grund af kærlighed til sin ven Abraham organiserede Gud hans efterkommere, Israels folk, under Lovpagten. Førte dette trængsler eller ulykker over dem? Nej. Loven som blev givet gennem profeten Moses bandt Israel sammen til en enhed; den beskyttede nationen mod afgudsdyrkelse, menneskeofringer, urene moralske skikke og hjalp folket til at bevare et godt helbred. — 2 Mos. 19:1 til 20:17.
Hvorfor de jødiske ledere forkastede Kristus
19. Hvad var det der førte ødelæggelse over Israels folk i år 70?
19 Da Israels hovedstad Jerusalem i år 70 blev ødelagt, var det så fordi folket holdt Guds lov? Nej! Det var fordi jøderne følte sig hæmmet af den og blev ved at overtræde den. Dette resulterede i at de forkastede den sæd som deres forfædre længe havde set frem til. Da de forkastede Jesus Kristus sagde de: „Vi har ingen anden konge end kejseren.“ (Joh. 19:15) Men var det virkelig disse jøders ønske at leve fredeligt under kejserens lov? Nej slet ikke! De var nationalistiske oprørere som håbede at de ved en opstand kunne afkaste det romerske åg, og denne indstilling medførte til sidst at deres hellige by Jerusalem blev fuldstændig ødelagt ved romernes hånd.
20. (a) Hvordan skuffede Kristus de jødiske lederes forventninger? (b) Hvilken indstilling viste sig at være mest gavnlig på den tid?
20 Jesus Kristus var kommet til jøderne og havde ikke vist sig at være den store, sejrssikre helt der svarede til deres nationalistiske forventninger, men en mild og sagtmodig mand der opfordrede dem til at være fredsommelige, adlyde Loven og vente på at Gud skulle fjerne al uretfærdighed. Ifølge Mattæus 22:21 sagde han: „Giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!“ Var det en svag og tåbelig indstilling? Hvem viste sig at have uret? Ved Jerusalems ødelæggelse blev 1.100.000 jøder dræbt og 97.000 taget til fange for at blive solgt som slaver, hvilket bevirkede at slavemarkedet blev så overfyldt at ingen ville købe dem. (5 Mos. 28:68) Var det Gud der var skyld i deres ulykkelige situation? Hvordan forholdt det sig med dem i Judæa som lyttede til Kristus og adlød ham? Historien viser at de gav agt på Kristi advarsel og flygtede før år 70 til Gileads bjerge da de så at Jerusalems forudsagte ødelæggelse var nær. (Luk. 21:20, 21) De reddede livet og kunne fortsætte deres arbejde. Men hvor var de nationalistiske jøder som havde gjort oprør imod Guds lov?
21. Kan vi undskylde jøderne i det første århundrede med at de ikke havde tilstrækkelige muligheder for at kende sandheden? Forklar.
21 Det var ikke fordi jøderne i det første århundrede ikke havde mulighed for at kende sandheden. Deres ledere havde ganske vist vildledt dem, men i år 29 kom Johannes Døber med en kraftig opfordring til dem om at vende om til Gud og følge hans lov. De der havde lyttet til Johannes kunne let genkende Jesus Kristus. Hvorfor? Fordi Loven indeholdt i hundredvis af profetier der pegede frem til ham som Kristus eller Messias. Det krævede ikke blind overtro at tage imod ham. Sammenlign for eksempel Mika 5:1 og Mattæus 2:5, 6; Esajas 7:14 og Mattæus 1:22, 23; Første Mosebog 49:10, Jeremias 23:5 og Apostlenes Gerninger 2:30-36; Esajas 61:1-3 og Lukas 4:16-21.
22. Hvad ville være blevet resultatet for jøderne hvis de havde adlydt Guds lov?
22 Hvis jøderne havde adlydt Guds lov ville den have ført dem lige til Kristus, og de ville være blevet underlagt hans ledelse som Guds indviede folk der var blevet udfriet fra Ægypten og døbt til Moses dengang de i år 1513 f.v.t. gik over Det røde Hav. (1 Kor. 10:1, 2; 5 Mos. 18:18, 19) Jesus Kristus var den SANDHED som hele Loven pegede frem til. Hvis jøderne havde lyttet til ham ville de have undgået tilintetgørelsen. De som underlagde sig hans ledelse undslap imidlertid.
Hvorfor Jehovas vidner er lykkelige
23. Hvordan er Jehovas vidners indstilling til Guds og menneskers love? Skal man have ondt af dem?
23 I vor tid anerkender Jehovas vidner at man må adlyde loven. De adlyder først og fremmest Guds lov, for den er den højeste lov. Desuden anerkender de at man må underlægge sig de jordiske regeringers love medmindre de er i direkte modstrid med Guds lov. Som vi læser i Romerbrevet 13:1: „Enhver skal underordne sig de øvrigheder, han har over sig; thi der er ingen øvrighed, uden at den er fra Gud, og de, som findes, er indsat af Gud.“ Apostlenes Gerninger 5:29 angiver et princip som Jehovas vidner følger: „Man bør adlyde Gud mere end mennesker.“ For det tredje følger de loven om familielivet, princippet om at manden skal være familiens overhoved. (1 Kor. 11:3; 1 Pet. 3:1-6) Skal man have ondt af dem af den grund — fordi de ikke tager del i optøjer, demonstrationer, politiske intriger og revolter? Ser de ulykkelige ud? Nej tværtimod; enhver kan se at de er lykkelige og glade.
24. Hvad har lydighed mod Guds lov betydet for Jehovas vidner?
24 Jehovas vidner bliver ofte spurgt: ’Hvad er det der gør at I er så glade? I går fra hus til hus med jeres budskab og mange behandler jer uvenligt; I går ud i regn og kulde og udfører jeres arbejde. Jeg forstår det ikke.’ Mon Guds lov til dem som kristne føles som en byrde? Gør byrder folk lykkelige? Nej, Guds lov er SANDHED og til gavn for mennesket. Guds lov har aldrig gjort nogen som adlød den ulykkelig.
25. Hvad betød lydighed mod Guds befaling for Abraham?
25 Tag for eksempel Abraham som af Gud fik befaling til at bringe sin elskede søn Isak som et offer. „Det må da bestemt have gjort ham ulykkelig,“ vil man måske sige. Men Abraham vidste at lydighed mod Guds lov aldrig kunne føre til et ulykkeligt resultat. Han vidste at Gud „lønner dem, der søger ham“. (Hebr. 11:6) Hvad blev resultatet? Gud tilvejebragte et andet offer, og Abraham, hvis lydighed var blevet prøvet, blev en af de lykkeligste mænd på jorden og kunne glæde sig over nogle af de største velsignelser. 1 Mos. 22:1, 2, 9-18.
Sand frihed
26. Hvilken frihed kan de der adlyder Guds lov glæde sig over i vor tid?
26 Eftersom retfærd og ret er Guds trones grundvold, og nåde og sandhed står for hans åsyn, bliver de der nu i tiden adlyder Guds lov sparet for mange sorger. De kender sandheden og sandheden har frigjort dem, som Jesus sagde i Johannes 8:32: „I skal forstå sandheden, og sandheden skal frigøre jer.“ De lader sig ikke bedrage af menneskers løfter. De ser kendsgerningerne i øjnene. De er blevet frigjort fra frygt for døden og de sorger som skyldes falsk religions syn på døden. Deres familier holder sammen og er lykkelige. De lader sig ikke lokke i vanskeligheder ved at tage parti i verdens kiv og strid. Hvorfor ikke? Det er ikke fordi de ikke ønsker en bedre verden. De lider ligesom alle andre under de trængsler der hjemsøger verden, men de ved at Guds rige vil indføre virkelig ønskværdige tilstande som vil vare ved. De ved at de nuværende forhold er tegn på at denne tingenes ordning nærmer sig sin afslutning. Dette er i sig selv en god nyhed.
27. Hvad bør de som lider uret under menneskelige regeringers love, gøre?
27 Alle er klar over at der under de regeringer mennesker har opstillet er blevet begået mange uretfærdigheder. Under disse regeringer har mange klaget med rette. Men ingen kan med sandhed sige at han har lidt uretfærdigt ved at adlyde Guds lov. I stedet for at prøve at oprette en bedre regering skulle de mennesker som lider under den megen uretfærdighed, gøre som Jehovas vidner og vende sig til Guds lov. Så vil de allerede nu, skønt vi lever under et uretfærdigt system, erfare den samme lykke som Jehovas vidner har erfaret. Bibelen siger: „Jehovas velsignelse — det er den som gør rig, og han føjer ingen smerte til den.“ — Ordsp. 10:22, NW.
28. Hvordan går det dem der søger frihed ved hjælp af lovløshed?
28 De der søger frihed ved hjælp af lovløshed bliver i virkeligheden mere og mere bundet, fordi alt arbejder imod dem. De kommer i kløerne på ledere som fører dem ud i vanskeligheder; de bliver indblandet i fjendskab, had, strid og kampe og lider den ene skuffelse efter den anden. De bliver involveret i racemæssige, politiske, nationale og religiøse stridigheder. Deres organisationer kan ikke holde sammen, men der hersker splittelse inden for deres egne rækker. De nærmer sig den situation Bibelen siger de vil nå, nemlig da de skal løfte hånd mod hverandre. — Zak. 14:13.
29. Hvordan kan det være at de der adlyder Guds lov har den frihed som andre søger men ikke kan opnå?
29 De der følger Guds lov nyder den største frihed fordi denne lov opfylder menneskets behov. Gud lader deres lydighed virke til gavn for dem. Herom står der skrevet i Romerbrevet 8:28: „Vi ved, at alle ting samvirker til gode for dem, som elsker Gud, dem, som efter hans beslutning er kaldede.“ Ærlige mennesker respekterer dem. Det er kun dem der hader Gud der hader dem. Jehovas vidner undgår de nedbrydende stridigheder som de der blot søger at behage sig selv, kommer ud for. De glæder sig over at hos dem er al racediskrimination virkelig ophævet, ikke tvungent eller kunstigt, men alle racer og nationaliteter arbejder sammen i fuldkommen enhed fordi de elsker hinanden. De kommer til Gud for at tjene ham, og tænker ikke engang på sådanne forskelle. Enheden følger automatisk når de elsker Gud og adlyder hans love.
Det vi tror, gør os til det vi er
30. Hvad overser aviserne når de taler anerkendende om Jehovas vidners gode moral?
30 Nogle aviser har skrevet om Jehovas vidner: ’Deres lære er måske uforståelig, men de har fundet en livsform som gør dem til vore bedste borgere. De er et mønster og et godt eksempel for os.’ Hvor selvmodsigende! Er det ikke det et menneske tror, der gør det til det det er? Idealisten, herskeren, racelighedsforkæmperen, revolutionisten, asketen og „beatnik’en“ er alle hvad de er, ikke i sig selv eller på grund af noget medfødt, men på grund af det de tror, det de tænker, og de principper de følger. Jehovas vidner er ikke i sig selv anderledes end andre, men de gør blot ikke hvad der passer dem; de følger den teokratiske lov, Guds lov. De er det de er PÅ GRUND AF DET DE TROR og fordi det de tror og følger er Guds lov, SANDHEDEN. Ifølge Salme 119:142, sagde salmisten til Gud: „Din retfærd er ret for evigt, din lov er sandhed.“
31. Når vi ser hvordan Jehova velsigner lydighed, hvad bør så alle der ønsker at tjene ham være usædvanlig ivrige efter at gøre?
31 Alle der ønsker at tjene Jehova bør derfor være taknemmelige over at han er vor Lovgiver, Dommer og Konge — den absolutte Suveræn. Følg alle hans lovbud, for de er til gavn for dig. Disse lovbud indbefatter at man regelmæssigt kommer sammen med Guds folk, ved møderne i rigssalen og ved stævner. De indbefatter at vi helt og fuldt stiller os til rådighed for tjenesten for Gud. Læg dine forhold til rette så du om muligt kan tage del i den bibelske „pionertjeneste“ ved at bruge al din tid til at forkynde „offentligt og fra hus til hus“, og måske tjene hvor behovet er større. (Ap. G. 20:20, NW) Læg enhver unødvendig byrde bort og giv dig selv helhjertet, idet du gør alt hvad du kan for at hjælpe andre. Som vi læser i Hebræerbrevet 12:1, 2: „Så lad da også os, som har så stor en sky af vidner omkring os, lægge alt det bort, som tynger, og synden, som så let hilder os, og lad os med udholdenhed ile fremad i det kapløb, vi har foran os, mens vi retter vort blik mod Jesus, troens banebryder og fuldender, som for at få den glæde, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse skammen, og som nu har taget sæde på højre side af Guds trone.“ Undgå den anarkistiske ånd, den indstilling selv at ville bestemme. Forbliv i live og se Gud håndhæve sin lov over for den oprørske verden og indføre sin evige nye retfærdsorden. — Åb. 21:4, 5.
[Illustration på side 416]
Efter Vandfloden ledede Nimrod de fleste mennesker til at gøre oprør mod Guds retfærdige lov