Trøst til de modfaldne

„JEG FØLER mig så deprimeret. Hvorfor skulle dette overgå mig? Hvad har jeg gjort? Jeg skulle trøste andre, men jeg kan ikke engang trøste mig selv. Har jeg begået en utilgivelig synd? Jeg tror Gud har forladt mig!“ Du kan muligvis genkende dette som et udbrud fra en kristen der pludselig finder sig selv angrebet af den dybeste nedtrykthed.

Nedtrykthed er en ulykkelig følelse, men den er ikke noget usædvanligt fænomen. En moden tilsynsmand der i længere tid har været optaget af et indgående studium kan for eksempel pludselig blive grebet af deprimerende tanker. En midaldrende kvinde der arbejder hårdt for at klare sine forpligtelser er nedslået og forstemt. En nidkær tjener i menigheden føler sig, til trods for de mange levende anbefalingsbreve han har, forfærdelig deprimeret. En ung moder som har æren for at have oprettet adskillige bibelstudier er helt nedbrudt og klager over at Gud ikke synes at være hende så nær som hun havde håbet. En ung heltidstjener der er opdraget i „Herrens tugt og formaning“ bliver pludselig overvældet af nedbrydende tvivlstanker. En ældre kristen der har mange års heltidstjeneste bag sig, frygter at han på en eller anden måde har mistet udsigten til at opnå den himmelske belønning.

En kendt følelse

Disse virkelige tilfælde kommer ikke som en overraskelse for dem der studerer Bibelen. I år 50 e. Kr. formanede apostelen Paulus de kristne i Tessalonika: „Trøst de modfaldne.“ (1 Tess. 5:14) Da Peter havde fornægtet Kristus for tredje gang „gik [han] udenfor og græd bitterligt“, uden tvivl dybt nedbøjet over sin egen svigten. Da Kleofas og en anden discipel var på vej til Emmaus „standsede [de] og så bedrøvede ud“ mens de gav udtryk for deres store skuffelse over at Jesus, som de havde håbet skulle forløse Israel, var død. (Luk. 22:62; 24:13-21) Paulus skrev i sit andet brev til de kristne i Korint: „På alle måder er vi hårdt trængte, men ikke indestængte, tvivlrådige, men ikke fortvivlede, forfulgte, men ikke forladte, slået til jorden, men ikke slået ihjel.“ „Thi heller ikke da vi kom til Makedonien, havde vort kød nogen ro, men vi var på alle måder i trængsel: udadtil kampe, indadtil angst. Men Gud, som trøster de nedbøjede, trøstede os ved Titus’ komme.“ — 2 Kor. 4:8, 9; 7:5, 6.

Trofaste Jehovas tjenere som levede længe før den kristne tidsalder kendte også til depression og nedtrykthed. Job, der bevarede sin uangribelighed til det sidste, følte sig så nedtrykt at han talte som om Gud ikke længere var med ham: „Dengang Gud tog sig af mig, . . . da Guds fortrolighed var over mit telt, da den Almægtige end var hos mig.“ (Job 29:2, 4, 5) Israelitterne arbejdede så hårdt under trældommen i Ægypten og deres modløshed var så stor at de ikke kunne tro det håbets budskab som Jehova sendte dem gennem Moses. (2 Mos. 6:6-9) Elkanas elskede hustru Hanna var så skuffet over at hun forblev barnløs og følte sig så plaget af sin mands anden hustru „at hun græd og ikke ville spise“. (1 Sam. 1:5-7) Den trængte salmist, der følte sig nedbøjet og forladt, skrev: „Jeg siger til Gud, min klippe: Hvorfor har du glemt mig, hvorfor skal jeg vandre sorgfuld, trængt af fjender?“ (Sl. 42:10) Disse deprimerende følelser, som dræber ens glæde og gør at man ikke kan smile utvungent, er øjensynlig noget som Guds tjenere har kendt til lige fra de ældste tider og op til vore dage. Og årsagerne hertil er i det store og hele de samme nu som dengang.

Årsagerne

Nedtrykthed er en midlertidig mangel på optimisme, mod og håb, ofte kaldet „dårligt humør“. Som vi har set kan denne tilstand fremkaldes af personlige vanskeligheder, af modstand og undertrykkelse, af følelsen af ikke at slå til, af bitter skuffelse eller af mangel på en klar forståelse af Guds hensigter. Det kan imidlertid ofte være vanskeligt at sætte fingeren på en bestemt årsag idet mange forskellige omstændigheder let kan spille ind. En ung pige der bor langt borte fra sit hjem står måske alene og uden arbejde, og lider af hjemvé. Fysisk og åndelig udmattelse kan også medvirke til at fremkalde depression. Somme tider kan årsagen simpelt hen være et dårligt helbred eller bekymringer. Periodiske forandringer i organismen ledsages ofte af dårligt humør. Kvinder lider hyppigt af depression i overgangsalderen. Ældre mennesker bliver måske forstemte fordi de fysiske kræfter svigter eller fordi de nærer mistanke om at de er uønskede. Dersom man er udkørt efter at have arbejdet hårdt, eller sindet er overbebyrdet af et anstrengende studium og utilstrækkelig søvn, er man tilbøjelig til at se pessimistisk og negativt på tilværelsen. Det der her er nævnt er nogle af de mest almindelige årsager til nedtrykthed. Denne tilstand kan også være forbundet med åndelig sygdom, med en svækket tro og en tilsvarende manglende evne til at finde trøst i Bibelen. Den åndeligt syge forestiller sig at Gud af en eller anden grund har vendt ham ryggen og derfor tvivler han på at Gud vil vise ham medfølelse og give ham fornyet håb. Hvad årsagen end kan være så er det ikke rart at være deprimeret.

Hjælpemidlet

Ligesom der kan være flere årsager til nedtryktheden, kan det være nødvendigt med flere hjælpemidler for at blive den kvit. Da det deprimerede sind som regel ikke er i stand til at tænke problemerne rigtigt igennem, må der først skaffes det lindring og vederkvægelse. Så vil problemerne ikke synes så store. Sørg først og fremmest for at få tilstrækkelig hvile og tag så vidt muligt vare på legemets øvrige behov. Har man stillet urimelige krav til sin fysik, må man foretage nogle ændringer i sin timeplan. Pas på ikke at ødelægge nattesøvnen ved at se fjernsyn til langt ud på aftenen. Der skal ofte kun ganske små ting til før nedtryktheden forsvinder, idet et sundt udhvilet menneske er i stand til at betragte sine problemer fra en optimistisk synsvinkel. Han er også i stand til at veje årsagerne til mismod mod de grunde han har til at nære håb og være lykkelig, og kan således gennemtænke sine problemer i en afbalanceret sindstilstand.

Hvad årsagen til en nedtrykt sindstilstand end kan være, og især hvis den ikke let lader sig fjerne, så må den kristne indtrængende påkalde Jehova i Jesu navn. Den inspirerede salmist opfordrer os: „Kast din byrde på [Jehova], så sørger han for dig, den retfærdige lader han ikke i evighed rokkes.“ „[Jehova] støtter alle, der falder, og rejser alle bøjede.“ (Sl. 55:23; 145:14) At Jehova viser ægte deltagelse når vi er nedbøjede, bekræftes af profeten Esajas: „Thi så siger den højt ophøjede, som troner evigt, hvis navn er ’Hellig’: I højhed og hellighed bor jeg, hos den knuste, i ånden bøjede for at kalde de bøjedes ånd og de knustes hjerte til live.“ — Es. 57:15.

Efter at du har kastet din byrde på Jehova må du tilbringe så megen tid som muligt i nært samfund med Gud ved at læse Bibelen. Ordsproget siger: „Ængstelse og bekymring i et menneskes hjerte nedbøjer det, men det gode ord får det til at glæde sig.“ (Ordsp. 12:25, NW) At Guds gode ord atter kan skabe glæde i hjertet og give bedrøvede øjne glans, bevidner Salme 19:8, 9: „[Jehovas] lov er fuldkommen, kvæger sjælen, [Jehovas] vidnesbyrd holder, gør enfoldig viis, [Jehovas] forskrifter er rette, glæder hjertet, [Jehovas] bud er purt, giver øjet glans.“

Dersom din bedrøvede tilstand skyldes bitter skuffelse over dig selv eller over andre, eller er en følge af prøvelser, så tænk på at udholdenhed i prøvelser udretter meget godt. Peter siger at „det menneske der har lidt i kødet har vendt sig fra synder, for at det i resten af sin tid i kødet ikke længere skal leve for menneskers begæringer, men for Guds vilje“. (1 Pet. 4:1, 2, NW) Ja, prøvelser får os til at indse at vort virkelige håb består i at gøre Guds vilje; vi kommer gennem prøvelserne med en dybere erkendelse af denne sandhed. Den kristne må ikke alene lade sig tugte, men er også indstillet på at hans tro må prøves: „Da skal I fryde jer, selv om I nu først en liden stund, om så skal være, bedrøves i mange slags prøvelser, for at jeres prøvede tro — som er langt mere værd end det forgængelige guld, der dog prøves ved ild — må vise sig at blive til pris og herlighed og ære, når Jesus Kristus åbenbares.“ (1 Pet. 1:6, 7) Det er naturligvis ikke Jehova der står bag prøvelserne og nedtryktheden. Han er al trøsts Gud og han ønsker ikke at „en eneste af disse små skal fortabes“. — Matt. 18:14.

Tvivlstanker

Men hvis nu ens nedtrykthed og tvivl er så stor at det ikke bringer en nogen trøst at studere Bibelen? Tro ikke at Jehova er blevet din fjende fordi din tro er svag. Tvivl var ikke et ukendt begreb blandt Guds trofaste tjenere i fortiden. Jehova svigtede ikke israelitterne fordi de til at begynde med ikke troede; han udfriede dem alligevel. (2 Mos. 12:51) Jesus forlangte ikke at apostelen Tomas skulle udstødes fordi han tvivlede på øjenvidnernes beretning om Herrens opstandelse, men hjalp ham over hans vantro. (Joh. 20:24-29) Jesu kødelige brødre troede ikke på ham før efter hans død og opstandelse; denne tvivl hindrede dem dog ikke i senere at blive indviede og dygtige tjenere for ham. Jakob havde således forudsætning for at kunne sammenligne en tvivlende mand med „en havets bølge, som jages og kastes hid og did af vinden“. (Jak. 1:6) Og det var med virkelig forståelse at Judas i sit inspirerede brev kunne vejlede de kristne: „Der er nogle, som I skal være barmhjertige imod: dem, der tvivler; frels dem, riv dem ud af ilden!“ (Jud. 22, 23) At det er muligt at overleve en sådan ildprøve viste Paulus i Første Korinterbrev 3:10-15: „Men enhver se til, hvorledes han bygger! Thi ingen kan lægge anden grundvold end den, der er lagt, nemlig Jesus Kristus. Og hvis man på den grundvold bygger med guld, sølv, kostbare sten, træ, hø, strå, så skal det engang åbenbares, hvad slags arbejde enhver har udført; thi dagen skal gøre det klart, for den bryder frem med ild, og ilden skal prøve, hvordan enhvers arbejde er. Hvis det arbejde, som en har bygget derpå, består, da skal han få løn; hvis ens arbejde bliver opbrændt, da skal han miste lønnen [lide tab, NW]; men selv skal han blive frelst, dog som gennem ild.“

Er du så åndeligt syg at dine egne bønner synes dig virkningsløse, så følg Jakobs vejledning og ’kald de ældre mænd i menigheden til dig, og lad dem bede over dig og gnide dig med olie i Jehovas navn. Og troens bøn vil gøre dig rask, og Jehova vil rejse dig op’. (Jak. 5:14, 15, NW) Jehovas modne tjenere forstår din situation. De vil indgnide den lindrende trøstens „olie“ som indeholdes i Jehovas ord og ordinere en timeplan med bibelstudium og tjeneste samt samvær med nidkære kristne, hvilket alt sammen med tiden vil bringe dig over dine deprimerende tvivlstanker.

Da der altid følger glæde med den kristne måde at give på, er det et af de bedste hjælpemidler for en nedbrudt, glædesløs sindstilstand at finde andre som „sukker og jamrer over alle de vederstyggeligheder, som øves“ nu i tiden før Harmagedon. Ved at trøste dem bliver du selv trøstet. (Ez. 9:4; 2 Kor. 1:3-7) Mange modne kristne kan bekræfte at det er sandt, som også Salme 126:5, 6 siger: „De, som sår med gråd, skal høste med frydesang; de går deres gang med gråd, når de udstrør sæden, med frydesang kommer de hjem, bærende deres neg.“ Så Rigets sæd hvad enten det er belejligt, under prøvelser eller i en nedtrykt tilstand og høst en lykkelig belønning. — Mark. 4:14, 20.

Vi har set at Jehovas trofaste tjenere før Kristus, på de første kristnes tid og i vore dage er kommet igennem perioder hvor de var nedbrudte og modløse. Eftersom denne tilstand kan afhjælpes med bistand fra Jehova, hans ord og hans organisation, såvel som ved omsorg for den fysiske tilstand, har de der er deprimerede al mulig grund til at være fortrøstningsfulde og uforknytte. Husk på at den trofaste Job ikke var blevet forladt af Jehova; at Hannas skuffelse og fortrædeligheder forsvandt da hun fik Samuel og fem andre børn; at Peters fornægtelse af Herren ikke var nogen utilgivelig synd, og at Tomas’ tvivl ikke gjorde ham uegnet til at fortsætte ad vejen til evigt liv. På samme måde må hverken nedtrykthed eller nogen anden prøve få lov til at sætte dig ud af spillet. Som Paulus sagde: „Det er kun almindelige, menneskelige fristelser, der hidtil har mødt jer, og Gud er trofast, han vil ikke tillade, at I fristes over evne, men sammen med fristelsen skabe vej ud af den, så I kan stå den igennem.“ (1 Kor. 10:13) Dette gælder ikke mindst nedtrykthed. Hold derfor ikke op med at gøre det der er ret; og måtte da „håbets Gud fylde jer med al glæde og fred i troen, så I må blive rige i håbet ved Helligåndens kraft!“ — Rom. 15:13.