Kapitel 6

De 144.000 beseglede

 1. (a) Hvorfor begyndte Jesus Kristus, efter at han havde brudt de seks segl, ikke straks at bryde det syvende? (b) Hvilke yderligere oplysninger skulle åbenbares?

SEKS af seglene på den hemmelighedsfulde bogrulle fra Guds hånd er blevet brudt for den kristne apostel Johannes’ undrende øjne. De er blevet brudt, det ene efter det andet, og til sidst er de ugudelige menneskers afsindige frygt for Guds vredes store dag blevet skildret. Men her, på dette stadium af afsløringen af Guds hemmeligheder, går Guds lam, Jesus Kristus, ikke straks i gang med at bryde bogrullens gådefulde syvende segl. Øjensynlig er ikke alt i forbindelse med det sjette segl blevet åbenbaret blot ved skildringen af de ugudelige menneskers vilde flugt for at finde beskyttelse på den „store dag“ hvor Jehova Gud og hans lam, Jesus Kristus, giver udtryk for deres vrede. Der er noget mere der skal åbenbares, og det har at gøre med de gudfrygtige menneskers frelse før vredesudbruddet fra himmelen og den ’store dags’ komme. Denne „store dag“ for de ugudelige menneskers tilintetgørelse under Guds vrede kan ikke komme før dette arbejde med at frelse de gudfrygtige er fuldført. Hør nu hvad Johannes så i den forbindelse. Han siger:

 2. Hvilket syn så Johannes derpå, og hvilken befaling hørte han?

² „Derefter så jeg fire engle stå ved de fire verdenshjørner; de holdt jordens fire vinde tilbage, for at ingen vind skulle blæse hverken på jord eller hav eller mod noget træ. Og jeg så en anden engel stige op fra solens opgang med den levende Guds segl; og han råbte med høj røst til de fire engle, hvem det var givet at skade jorden og havet, og sagde: ’Gør hverken jord eller hav eller træer nogen skade, før vi har beseglet vor Guds tjenere på deres pander.’“ — Åbenbaringen 7:1-3.

 3. Hvilket stormvarsel så Johannes ved hjælp af Guds ånds oplysende kraft, et varsel som ingen astronaut og ingen vejrsatellit er i stand til at registrere?

³ Her ser apostelen Johannes noget som aldrig er blevet fotograferet og via radio sendt til jorden af de vejrsatellitter der er sendt ud i en bane omkring jorden for at meteorologerne kan studere skyformationer og orkaners opståen og bevægelser. Ingen astronaut eller kosmonaut som er slynget ud i rummet i en rumkapsel og som i dagevis har kredset omkring jorden eller endog omkring månen har nogen sinde set det Johannes ved Guds ånds oplysende kraft fik lov at se, nemlig fire engle som stod ved jordens fire hjørner for at holde jordens fire vinde tilbage. Dette skal åbenbart vise at en voldsom storm er ved at bryde løs. Men ingen verdensomspændende kæde af vejrstationer har været i stand til at forudsige dette usædvanlige uvejr, hvorfra det kommer, på hvilket tidspunkt det vil nå de forskellige områder på jorden, og med hvilken vindhastighed det rammer. Men det Johannes så er et ufejlbarligt stormvarsel for os.

 4. Hvem er det der holder jordens fire vinde tilbage, og hvad sætter dem i stand til at gøre det?

⁴ Disse „fire engle“ er ikke blot et billede på fire enkelte engle, men snarere på fire grupper af engle. Åbenbaringen taler om en engel som har „magt over ilden“ (14:18) og en „vandenes engel“. (16:5) Men de fire engle der står ved jordens fire hjørner har magt over „jordens fire vinde“. De er ikke som et menneske der ikke kan skjule vinden i sin højre hånd (Ordsprogene 27:15, 16); de er overmenneskelige og har fået deres magt fra himmelens og jordens Skaber, om hvem det siges at han „samlede vinden i sine næver“. (Ordsprogene 30:4; Jeremias 10:13) Disse engle holder vindene tilbage idet de venter på Guds signal til at de skal slippes løs når tiden er inde til at han vil give udtryk for sin vrede mod fjenderne på jorden.

 5. I hvilke to betydninger er det rigtigt at sige at englene stod „ved de fire verdenshjørner“?

⁵ Når der siges at de står ved jordens fire hjørner, betyder det ikke at jorden er flad og bogstaveligt har fire hjørner, for Bibelen taler tydeligt om at jorden er sfærisk og ophængt i usynlige kræfter i rummet. (Esajas 40:22; Job 26:7) De fire engle står ikke direkte i nord, syd, øst eller vest, men i „hjørnerne“ eller midt imellem, og når de slipper vindene løs kommer de under en skrå vinkel eller diagonalt, ligesom den ’heftige hvirvelvind’, den såkaldte „Eurakvilo“, som nævnes i Apostlenes Gerninger 27:14 og som forårsagede at det skib som den kristne apostel Paulus befandt sig på, forliste. Således vil ingen del af jorden blive sparet for de ødelæggende vinde, der har retning mod et center og fremkalder en global hvirvelvind. Længe før denne kommende storm blev skildret, blev en ødelæggende storm brugt til at illustrere fuldbyrdelsen af Jehova Guds hævn over fjendtlige folkeslag i det syvende og sjette århundrede f.v.t. Her er beskrivelsen, i Jeremias 25:32, 33:

 6. Hvordan skildrede Jeremias på lignende måde fuldbyrdelsen af Guds hævn?

⁶ „Se, ulykken går fra det ene folk til det andet, et vældigt vejr bryder løs fra jordens rand. [Jehovas] slagne skal på den dag ligge fra jordens ene ende til den anden; der skal ikke holdes klage over dem, og de skal ikke sankes og jordes; de skal blive til gødning på marken.“

 7. (a) Da Johannes først så de fire engle, hvordan forekom situationen ham da? (b) Hvordan havde vor tids kristne i lighed hermed en forkert opfattelse til at begynde med?

⁷ I øjeblikket så det for apostelen Johannes ud som om de fire engle skulle til at slippe de fire vinde løs mod jorden og havet og ethvert træ og således skabe ødelæggelse overalt. Sådan så det ud under den første verdenskrigs sidste år, i 1918, da apostelen Johannes’ åndelige brødre i nutiden mente at den indeværende krig og revolution ville føre lige over i det forventede ’Harmagedonslag’, det vil sige „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved det symbolske sted der på hebraisk kaldes Harmagedon. Men nej! Hør hvad apostelen Johannes nu ser på dette kritiske tidspunkt. Hvad ser han da?

 8. Hvad ligger der i at den femte engel steg op fra solens opgang?

⁸ Han ser en femte engel, „en anden engel stige op fra solens opgang med den levende Guds segl“. Den træder ind på scenen, ikke fra et af jordens fire hjørner, men fra solens opgang eller fra øst. Den kommer fra samme retning som „kongerne fra solens opgang“. Vejen var beredt for disse konger ved at den store flod Eufrats vand var tørret væk efter at den sjette skål med Guds vrede eller harme var hældt ud over den. På samme måde kom mederen Darius og perseren Kyros billedligt talt fra solens opgang i deres sejrrige krigstog mod det gamle Babylon ved Eufratfloden i 539 f.v.t., hvorved de banede vej for udfrielsen af Jehova Guds landflygtige folk, der blev holdt i fangenskab i det babyloniske rige. (Åbenbaringen 16:12; Esajas 46:11; 44:28 til 45:7; Daniel 5:30 til 6:3) Det ville altså være at forvente at der kom noget godt fra eller gennem denne engel der steg op fra solens opgang.

 9. (a) Hvad vises der ved at engelen havde „den levende Guds segl“? (b) Hvilke store begivenheder var endnu ikke indtruffet, og i hvilken rækkefølge skulle de komme?

⁹ Læg til bekræftelse heraf mærke til hvad engelen er udstyret med — „den levende Guds segl“. Den har åbenbart et arbejde at udføre, og det kræver tid, en tid der rækker ud over den første verdenskrig. Tiden er endnu ikke inde til det forventede ’Harmagedonslag’. Babylon den Store skal først ødelægges. Det er sandt at det store Babylon efter den første verdenskrig oplevede et fald fra sin religiøse magtstilling som følge af de usynlige himmelske ’konger fra solens opgang’. Men det er endnu ikke ødelagt, og først efter at dette er sket kommer „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. (Åbenbaringen 16:12-16) Den femte engel, den der kommer fra solens opgang, kommer ligesom i sidste øjeblik, før de fire engle som hidtil har tilbageholdt „jordens fire vinde“, gør noget overilet. Den har større myndighed end disse fire engle og råber derfor med høj røst til dem: „Gør hverken jord eller hav eller træer nogen skade, før vi har beseglet vor Guds tjenere på deres pander.“ — Åbenbaringen 7:3.

GUDS TJENERE BESEGLES

10. Hvorfor lod Gud ikke „jordens fire vinde“ begynde deres ødelæggende værk i 1918?

¹⁰ Som åbenbaret da de fire første segl på bogrullen blev brudt er de fire ryttere redet ud, og det synlige vidnesbyrd herom var den første verdenskrig. Inden der sker mere må det forudbestemte antal af Guds udvalgte besegles. (Åbenbaringen 6:1-8; Mattæus 24:30, 31) Af den grund lod Gud ikke „jordens fire vinde“ slippe løs i 1918 for øjeblikkelig at tilintetgøre Babylon den Store og derefter begynde „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. I den pause der nådigt er tilstået før „jordens fire vinde“ slippes løs, må arbejdet med at besegle „vor Guds tjenere på deres pander“ fuldføres.

11, 12. (a) Hvornår begyndte arbejdet med at besegle „vor Guds tjenere“? (b) Ved hjælp af hvad udføres beseglingen? Giv en bibelsk begrundelse.

¹¹ Arbejdet med at besegle „vor Guds tjenere“ begyndte i det første århundrede efter vor tidsregning. Apostelen Johannes var selv en af de beseglede. Apostelen Paulus var også en af de beseglede, og han skrev om dette arbejde med at besegle Guds tjenere. For eksempel skrev han i sit andet brev til den kristne menighed i det gamle Korint omkring år 55: „Og den, der knytter os såvel som jer fast til Kristus, og som salvede os, er Gud, der også har sat sit segl på os og givet os Ånden som pant i vore hjerter.“ (2 Korinter 1:21, 22) Heraf ses det klart at de besegles ved hjælp af Guds ånd, det vil sige ved hjælp af hans usynlige, aktive kraft. Dette fremgår også af det Paulus skrev til den kristne menighed i det gamle Efesus i Lilleasien omkring år 60 eller 61. Paulus forbinder ånden med beseglingen idet han skriver:

¹² „Vi, som allerede tidligere havde håbet på Kristus. I ham blev også I, da I hørte sandhedens ord, evangeliet om jeres frelse — ja, i ham blev også I, da I kom til troen, beseglet med Helligånden, som var forjættet os, og som er pant på vor arv, så hans ejendomsfolk kan blive forløst, hans herlighed til lov og pris.“ — Efeserne 1:12-14.

13, 14. (a) Hvad er beseglingen? (b) Hvad må kristne gøre for ikke at miste dette segl?

¹³ Beseglingen med Guds ånd er et pant på det kommende. Det er et tegn på at den troende, indviede og døbte kristne er blevet en del af Guds ejendomsfolk og har håb om til sidst at blive hans evige ejendom, til ære og pris for ham. Af den grund må en salvet kristen som har åndens pant, bevare dette pant trofast indtil hans jordiske løb er fuldført. Han må ikke bedrøve Guds hellige ånd som han er beseglet med, ved at handle i modstrid med det som denne usynlige, aktive kraft søger at få ham til i forbindelse med at tilbede og tjene Gud. Hvis han vedblivende bedrøver Guds ånd eller aktive kraft og hindrer dens rette hellige virke, vil han miste Guds ånd, og Guds ånds segl vil blive slettet, fjernet fra ham. Det rigtige for den beseglede kristne er at leve i harmoni med Guds ånd indtil han til sidst har fuld forvisning om at han vil blive udfriet eller forløst af Gud og opnå den himmelske arv, Riget. Apostelen Paulus formanede de kristne i Efesus til dette:

¹⁴ „Bedrøv ikke Guds Helligånd, som I blev beseglet med til forløsningens dag.“ — Efeserne 4:30.

15. Vis ud fra Bibelen hvad et segl på et menneske er et tegn på.

¹⁵ Et segl på en person kan være et tegn på at vedkommende ejer noget. Dette giver apostelen Paulus et eksempel på i sit brev til romerne, kapitel fire, vers elleve, hvor han siger: „Og omskærelsens tegn fik han [Abraham] som et segl på den retfærdighed af tro, han havde som uomskåren.“ Et segl kan også være et officielt mærke der viser at vedkommende person virkelig er det han hævder at være. Dette giver apostelen Paulus et eksempel på i sit første brev til korinterne, kapitel ni, versene et og to, hvor han for at forsvare sin apostelstilling siger: „Er jeg ikke apostel? har jeg ikke set Jesus, vor Herre [efter hans opstandelse fra de døde]? er I ikke mit værk i Herren? Om jeg ikke er apostel for andre, er jeg det i det mindste for jer [til hvem jeg bragte kristendommen]; thi I er i Herren seglet på min apostelgerning.“ Ikke blot havde Paulus et sådant segl der viste at han var en kristen apostel, men han havde også et segl der viste at han kunne håbe på at få den himmelske arv, idet han nemlig havde Guds hellige ånd, der er et pant fra Gud på det der kommer.

16. (a) Var arbejdet med at besegle Guds tjenere fuldført i 1918? (b) Hvordan viste det der skete efter at det femte segl var blevet brudt, at der endnu var et arbejde at gøre i forbindelse med at besegle Guds tjenere?

¹⁶ I året 1918, da den femte engel steg op fra solens opgang og råbte til de fire andre engle ved jordens fire hjørner, var arbejdet med den sidste, uigenkaldelige besegling af det fulde antal af indviede, døbte, salvede kristne, „vor Guds tjenere“, ikke fuldført. Dette vistes da bogrullens femte segl blev brudt og apostelen Johannes under Guds alter så sjæle der råbte på at deres blod blev hævnet på jordens beboere som havde udgydt blodet. Hvad blev der sagt til dem? „At de skulle hvile endnu en liden stund, indtil tallet blev fuldt på deres medtjenere og deres brødre, der skulle ihjelslås ligesom de.“ (Åbenbaringen 6:9-11) Altså var i 1918, som kendsgerningerne siden viste, tallet endnu ikke fuldt på dem der havde bevaret „den levende Guds segl“ på deres pander indtil den endelige og afgørende prøve, der om nødvendigt kunne betyde martyrdøden. Den almægtige Gud, som ved hjælp af sin ånd udfører arbejdet med at besegle sine tjenere, vidste dette. Derfor sendte han den femte engel for at den skulle forhindre de fire andre engle i at slippe vindene løs.

17, 18. (a) Indtil hvornår blev antallet af dem der endeligt skulle besegles, bevaret som en hemmelighed? (b) Hvor stort er tallet, som åbenbaret for Johannes?

¹⁷ Men hvor mange af de endeligt beseglede skal der være før tallet er fuldt? Hvor mange skal tages ud af menneskeheden for at komme i himmelen og være sammen med Jesus Kristus i det himmelske rige? Åbenbart vidste Johannes ikke noget om dette før han fik Åbenbaringen omkring år 96. Hvor må det have glædet ham at få denne hemmelighed åbenbaret, at få at vide hvor mange „den levende Gud“ har forudbestemt til at skulle være sammen med hans søn Jesus Kristus i det himmelske rige! Og det glæder os at Johannes ikke har beholdt hemmeligheden for sig selv! På Guds befaling skrev han:

¹⁸ „Og jeg hørte tallet på de beseglede, hundrede og fireogfyrretyve tusinde beseglede af alle Israels børns stammer: af Juda stamme tolv tusinde beseglede, af Rubens stamme tolv tusinde, af Gads stamme tolv tusinde, af Asers stamme tolv tusinde, af Naftalis stamme tolv tusinde, af Manasses stamme tolv tusinde, af Simeons stamme tolv tusinde, af Levis stamme tolv tusinde, af Issakars stamme tolv tusinde, af Zebulons stamme tolv tusinde, af Josefs stamme tolv tusinde og af Benjamins stamme tolv tusinde beseglede.“ — Åbenbaringen 7:4-8.

19. (a) Hvilke to patriarkalske stammenavne blev udeladt i Johannes’ syn? (b) Hvordan blev den tomme plads som var opstået ved at Gud på særlig måde brugte Levis stamme, udfyldt i fortiden?

¹⁹ Tolv stammer med tolv tusinde beseglede af hver stamme giver i alt et hundrede og fireogfyrre tusinde. Juda, Ruben, Gad, Aser, Naftali, Manasse, Simeon, Levi, Issakar, Zebulon, Josef, Benjamin — disse tolv navne var velkendte for apostelen Johannes. Han kunne ud fra Skrifterne regne ud hvorfor de to patriarkalske navne Dan og Efraim var udeladt af listen. Patriarken Levi var en af patriarken Jakobs sønner; Jakob var søn af Isak, der igen var søn af Abraham. Jehova Gud skilte Levis stamme ud fra resten af Israels folk efter at det var blevet udfriet fra trældommen i Ægyptens land i 1513 f.v.t. Han gjorde levitterne til særlige tjenere der var helliget tilbedelsen af ham i hans hus. Dette efterlod en tom plads blandt stammerne der skulle arve det forjættede land. Hvordan blev denne plads udfyldt? Ved hjælp af Josef, den første søn Rakel fødte Jakob (eller Israel). På grund af sin trofasthed over for Gud fik Josef førstefødselsretten af sin fader, Israel. Nede i Ægypten blev Josef fader til to sønner, Manasse, den førstefødte, og Efraim.

20. (a) Hvorfor var der i det gamle Israel ingen stamme med Josefs navn? (b) Hvordan ses det i listen i Åbenbaringens syvende kapitel at Josef var den førstefødte?

²⁰ Den trofaste Josef havde fået førstefødselsretten (1 Krønikebog 5:1, 2) og var nu berettiget til to arvelodder i Israel. Som følge heraf fortjente han at to af stammerne i folkets struktur udgik fra ham. Ingen af stammerne i det gamle Israel blev dog opkaldt efter Josef selv, men ikke desto mindre fik han to arvelodder, idet hans to sønner Manasse og Efraim blev til to officielt anerkendte stammer i Israel. I listen over de tolv stammer i Åbenbaringen 7:4-8 er Efraims navn imidlertid udeladt. I stedet har en stamme fået hans faders, Josefs, navn, og det er underforstået at Efraim, hans anden søn, er medregnet sammen med faderen, Josef. Dette gør Josef til overhoved for sønnen Efraims stamme, Således har Josef, selv i fortegnelsen over de tolv stammer bestående af den levende Guds beseglede tjenere, to arvelodder, ligesom den førstefødte søn i Israel.

21. (a) Hvorfor er Levis navn medtaget i listen over de tolv stammer i Åbenbaringens syvende kapitel, selv om det jo i fortiden blev udeladt? (b) Hvorfor er Dans navn udeladt, og hvorfra ved vi at dette ikke skyldes nogen fordom mod denne stamme?

²¹ Vi lægger endvidere mærke til at Levis navn er medtaget i fortegnelsen over de tolv stammer der nævnes i Åbenbaringen 7:4-8. I denne fortegnelse over de 144.000 beseglede betegner Levis navn imidlertid ikke en stamme der specielt er sat til side som tempeltjenere for hele Guds folk. Hvorfor ikke? Fordi alle de 144.000 beseglede skal være „Guds og Kristi præster“. (Åbenbaringen 20:6) Når altså Levis navn regnes med, må nødvendigvis en af de andre af Israels oprindelige tolv sønner udelades, og det blev altså Dan. Hans navn udelades ikke på grund af en eller anden særlig fordom imod Dans gamle stamme, for Manoas søn Samson, en af det gamle Israels dommere, var af Dans stamme. (Dommerne, kapitlerne 13-16; Hebræerne 11:32) Endvidere kan anføres at Dans navn er taget med i Ezekiel 48:30-35, hvor navnene på Israels tolv stammer er opført i forbindelse med de tolv porte til den profetiske by der hedder „[Jehova] er der“ (Jehova-shammah). Selv om navnet på denne stamme ikke findes blandt de 144.000 beseglede, vil den altså på ærefuld måde finde sit modstykke i Jehovas nye tingenes ordning.

22. (a) Hvor lang tid var der gået da apostelen Johannes modtog sit syn, siden det gamle Israel var blevet forkastet, og hvor lang tid var der gået siden de første hedninger var blevet beseglet som udvalgte? (b) Har Gud siden år 36 taget sig af et kødeligt Israel? Forklar nærmere.

²² Da apostelen Johannes fik Åbenbaringen omkring år 96, var der gået treogtres år siden det kødelige Israels folk i år 33 var blevet forkastet af Jehova Gud ved Jesus Kristus. Der var også gået tres år siden det kristne budskab sammen med indbydelsen til at komme ind i Himmeriget var blevet udstrakt til ikke-jøder, hedninger, begyndende med at den italienske høvedsmand, Kornelius i Kæsarea, i år 36 blev omvendt til kristendommen. Han modtog sammen med andre troende hedninger på det tidspunkt den hellige ånd, hvormed Guds udvalgte besegles. (Mattæus 23:37-39; Apostlenes Gerninger 10:1 til 11:18; Romerne 11:5-25) Dette skete fordi der kun var en „rest“ af de omskårne jøder eller israelitter som modtog beseglingen med Guds hellige ånd. For at antallet af de beseglede kunne blive fuldt, måtte troende hedninger udvælges. Efter at uomskårne hedninger har fået adgang til de besegledes menighed i år 36, har det kødelige Israel ikke været Jehova Guds folk. Han har i stedet haft et åndeligt „Guds Israel“. Dets medlemmer er åndelige israelitter. — Galaterne 6:15, 16.

23, 24. (a) Er én automatisk et medlem af Guds Israel når han er en omskåren, kødelig jøde? Hvordan besvarede apostelen Paulus dette spørgsmål? (b) Hvilken slags „jøde“ og hvilken slags omskærelse anerkender Gud nu?

²³ Det at et menneske er en omskåren israelit eller jøde betyder ikke at vedkommende automatisk er medlem af det åndelige „Guds Israel“. Med hensyn til Guds åndelige Israel gælder det som apostelen Paulus i år 56 eller deromkring skrev i sit brev til de kristne romere: „Det er ikke alle dem, der stammer fra Israel, som virkelig er israelitter; ej heller er de alle sammen børn, fordi de er Abrahams afkom, men: ’kun gennem Isak skal afkom nævnes efter dig.’ Det vil sige: det er ikke de kødelige børn, der er Guds børn, men det er kun de børn, som er født i kraft af forjættelsen, der regnes for afkom.“ (Romerne 9:6-8; 1 Mosebog 21:12) Siden året 36 er det ikke det som en person er rent kødeligt, der hos Gud bestemmer om han kan blive en af de 144.000 beseglede. Gud kan gøre en ikke-jøde, en uomskåren hedning, til en åndelig israelit. Det er som han inspirerede apostelen Paulus til at skrive til de kristne romere, hvoraf flere var uomskårne hedninger:

²⁴ „Thi jøde er ikke den, som er det i det udvortes, og omskærelse er heller ikke det, som sker udvortes, i kød; men jøde er den, som er det i det indvortes, og omskærelse er hjertets omskærelse, som sker ved Ånd, ikke efter bogstaven.“ — Romerne 2:28, 29.

25. (a) Hvordan betragter Gud den omskårne, kødelige jøde der ikke er medlem af det åndelige Guds Israel? (b) Hvem er da de 144.000 „af alle Israels børns stammer“?

²⁵ Ud fra dette synspunkt er selv en omskåren jøde eller israelit som ikke er medlem af det åndelige „Guds Israel“, i åndelig forstand hedning eller ikke-jøde. På det grundlag kunne apostelen Johannes skrive til menigheden af åndelige israelitter i den gamle by Filadelfia i Lilleasien, sådan som han fik befaling til: „Se, jeg skænker dig nogle af Satans synagoge, af dem, som kalder sig selv jøder, skønt de ikke er det, men lyver. Se, jeg skal få dem til at komme og kaste sig ned for dine fødder, og de skal forstå, at jeg har fattet kærlighed til dig.“ (Åbenbaringen 3:9) Når der skelnes så skarpt mellem en der blot er jøde eller israelit af navn og i henhold til en omskærelse i kødet, og en åndelig israelit, kan vi forstå at de 144.000 besegledes tolv stammer er det åndelige „Guds Israel“, og ikke 144.000 som oprindelig var omskårne israelitter eller jøder.

DERES PLADS I GUDS ENDELIGE ORDNING

26, 27. (a) Hvordan kan man få flere oplysninger om hensigten med de 144.000 i Guds endelige ordning? (b) Hvad vises der ved at byen, „det ny Jerusalem“, er Kristi brud, og at byens porte bærer navnene på Israels tolv stammer?

²⁶ Åbenbaringen 7:4-8 viser at de er beseglede med „den levende Guds segl“, men ellers siges der intet om hvad hensigten er med disse 144.000 åndelige israelitter i Jehova Guds endelige ordning. Man kan imidlertid få oplysning om det ud fra det der senere siges i Åbenbaringen til apostelen Johannes. I kapitel enogtyve får Johannes et syn af Kristi brud, „Lammets hustru“. Hun skildres som en strålende by der kommer ned fra himmelen, fra Gud, og som kaldes det ny Jerusalem. Johannes beskriver denne strålende himmelske by og siger: „Den havde en svær og høj mur med tolv porte, og ved portene stod der tolv engle; og der stod skrevet navne over portene: navnene på Israels børns tolv stammer. . . . Og bymuren havde tolv grundstene, og på dem stod tolv navne: navnene på Lammets tolv apostle.“ — Åbenbaringen 21:2, 9-14.

²⁷ Portene til denne by, det ny Jerusalem, bruden, skulle således være indgange for Israels børns tolv stammer. Da dette ikke er det gamle jordiske Jerusalem, men et nyt himmelsk Jerusalem, må disse Israels børns tolv stammer som får adgang til denne symbolske by, være de Israels tolv stammer der nævnes i Åbenbaringen 7:4-8. Det fremgår heraf at formålet med de tolv stammer som nævnes i disse vers, er at de skal udgøre en himmelsk regering der som et hele vil tjene som „bruden, Lammets hustru“.

28. (a) Hvordan siges det tydeligt hvilken officiel stilling de 144.000 skal indtage? (b) Hvordan når de frem til at få denne stilling som konger, og hvad har de som Lammets „brud“ del i?

²⁸ Endvidere siges det tydeligt hvilken officiel stilling de der går ind ad byens perleporte, der vogtes af engle, kommer til at indtage. Johannes siger: „Og de tolv porte var tolv perler, hver af portene bestod af én perle, . . . Og folkeslagene skal vandre i dens lys og jordens konger bringe deres herligheder til den, og dens porte skal ikke lukkes dagen lang — nat skal dér jo ikke være.“ (Åbenbaringen 21:21, 24, 25) Ja, de 144.000 beseglede af det åndelige Israels tolv stammer vil alle være „jordens konger“, og de vil være de eneste af jordens folkeslag som får adgang til den himmelske regering, det ny Jerusalem, idet de får en opstandelse fra de døde til åndeligt, udødeligt liv i himmelen. (1 Korinter 15:22-53) Da de indtager en sådan stilling som konger, vil de alle i forening være en „brud“ af passende stand for Lammet, Jesus Kristus, der selv er himmelsk konge og sidder ved Jehova Guds højre hånd.

29. Hvilket styre kan vi være sikre på at det „ny Jerusalem“ vil udøve i betragtning af at de 144.000 der skal være konger, også er „Guds tjenere“?

²⁹ Man må også huske på at disse 144.000 beseglede blev kaldt „vor Guds tjenere“ af engelen som havde den levende Guds segl. (Åbenbaringen 7:3) At de skal tjene som konger i det ny, himmelske Jerusalem siges udtrykkeligt der hvor apostelen Johannes slutter sin beskrivelse af den hellige by. I modsætning til det utro, jordiske Jerusalem vil det aldrig blive en forbandet by, men vil for evigt være en velsignet by og være til velsignelse for hele menneskeheden. „Og der skal ikke mere være noget, som er under forbandelse,“ skriver Johannes. „Og Guds og Lammets trone skal være i staden, og hans tjenere skal tjene ham, og de skal se hans ansigt, og hans navn skal stå på deres pander. Og der skal ingen nat være mere, og de trænger ikke til lys fra lampe eller lys fra sol, thi Gud Herren skal lyse over dem; og de skal være konger i evighedernes evigheder.“ (Åbenbaringen 22:3) De 144.000 beseglede tjenere for den levende Gud bliver „jordens konger“, de eneste der har adgang til det ny, himmelske Jerusalem gennem de tolv perleporte, som bærer navnene på Israels tolv stammer.

30, 31. (a) Hvad har vi fået at vide på grundlag af at de beseglede kaldes „Israels børns stammer“? (b) Hvad bliver vi hjulpet til at forstå ud fra den omstændighed at de udgør 144.000? (c) Hvor i Bibelen og i hvilken sammenhæng anføres dette tal igen?

³⁰ Det at de kaldes „Israels børns stammer“ har således hjulpet os til at forstå hvad Jehova Guds hensigt er med dem og hvilken plads de skal indtage i hans nye tingenes ordning efter slaget ved Harmagedon og efter at Satan Djævelen og hans dæmoner er bundet i afgrunden. Tallet på dem, 144.000, hjælper os også til at forstå hvad Guds hensigt er med dem, at det er hans vilje at de skal være konger sammen med Lammet, Jesus Kristus, i det ny, himmelske Jerusalem. Kun i Åbenbaringens fjortende kapitel findes dette tal igen. Der får vi at vide hvilken stilling dette forudbestemte antal åndelige israelitter vil komme til at indtage i Guds himmel. I Åbenbaringen 14:1-5 skriver Johannes:

³¹ „Og jeg så, og se, Lammet stod på Zions bjerg og sammen med det hundrede og fireogfyrretyve tusinde, som havde dets navn og dets Faders navn skrevet på deres pander. Og jeg hørte en lyd fra Himmelen som en brusen af mange vande og som en buldren af stærk torden, og den lyd, jeg hørte, var som af harpespillere, der spiller på deres harper. Og de synger en ny sang foran tronen og foran de fire livsvæsener og de ældste; og ingen kunne lære den sang uden de hundrede og fireogfyrretyve tusinde, som er løskøbt fra jorden. Det er dem, som ikke har besmittet sig med kvinder, thi de er som jomfruer; det er dem, der følger Lammet, hvor det går. De er blevet løskøbt ud af menneskeslægten som en førstegrøde for Gud og Lammet, og i deres mund blev der ikke fundet løgn; de er dadelfri.“a

32. (a) Hvordan ved vi at det ikke er på det jordiske Zions bjerg i mellemøsten at Kristus og hans 144.000 medkonger står? (b) Hvad er det da for et Zions bjerg de står på?

³² Sammen med Lammet, Jesus Kristus, udgør disse, hans disciple som er købt ud af menneskeslægten som en førstegrøde for Gud og Lammet, en skare på i alt 144.001. Hvor er det de sammen står? „På Zions bjerg.“ Ikke på det jordiske Zions bjerg i mellemøsten, for denne høj og de nærliggende høje ville udgøre et alt for lille areal til „den hellige stad, det ny Jerusalem,“ som det åndelige Israels tolv stammer og deres fører, Guds lam, har adgang til gennem de tolv perleporte. Denne hellige bys grundplan opgives at være tre tusinde stadier (600 kilometer) på hver led og har således en omkreds på tolv tusinde stadier eller 2400 kilometer. Det jordiske Zions bjerg, hvorpå engang en del af det gamle Jerusalem lå, ville blot være en ganske lille del af et areal på 600 × 600 kvadratkilometer. (Åbenbaringen 21:2, 10-17) Det Zions bjerg hvorpå de 144.000 åndelige israelitter står sammen med Guds lam, er derfor det himmelske Zions bjerg, hvorpå det himmelske Jerusalem ligger.

33. (a) Hvordan støtter den der har skrevet Hebræerbrevet vor konklusion angående Zions bjerg? (b) Hvad viser seglet på deres pander at de 144.000 er?

³³ Omkring ni år før det jordiske Jerusalem blev ødelagt i år 70 af de romerske hære, blev der skrevet til de kristne hebræere: „I er jo ikke kommet til et udvortes håndgribeligt bjerg, til en flammende ild . . . Men I er kommet til Zions bjerg og til den levende Guds stad, til det himmelske Jerusalem og til en højtidsskare af engle i tusindtal.“ (Hebræerne 12:18-22) På dette himmelske Zions bjerg står de 144.000 beseglede åndelige israelitter sammen med Lammet. Med hensyn til den levende Guds segl som de har på deres pander, siges der at de har Lammets, Jesu Kristi, navn og hans himmelske Faders, Jehova Guds, navn skrevet på deres pander. Disse to navne betegner ligesom et segl de 144.000 som tilhørende Gud, idet han har købt dem og betalt med sin søn, Jesus Kristus, Lammet der blev ofret.

34. (a) Hvad er Guds formål med de 144.000 i betragtning af at de står sammen med Lammet på Zions bjerg, dér hvor det himmelske Jerusalem er? (b) Hvorfor var det derfor så vigtigt at arbejdet med at besegle de åndelige israelitter blev fuldført før jordens fire vinde blev sluppet løs?

³⁴ Eftersom det himmelske Zions bjerg betegner stedet hvor „den levende Guds stad“, „det himmelske Jerusalem“, ligger, viser det forhold at de 144.000 står dér sammen med Guds lam, at de befinder sig dér hvor den himmelske regering har sæde. Det viser at de regerer derfra som „jordens konger“; „de skal være konger i evighedernes evigheder“. (Åbenbaringen 21:24; 22:5) Således bliver Guds hensigt med at besegle tolv stammer på hver tolv tusinde åndelige israelitter igen fremhævet i Åbenbaringen til apostelen Johannes. I betragtning af dette ophøjede formål forstår vi hvorfor det var så vigtigt at fuldføre arbejdet med at besegle disse 144.000 åndelige israelitter med den levende Guds segl før jordens fire vinde blev sluppet løs af de fire engle ved jordens fire hjørner. Når disse vinde blev løst, ville det fremkalde en voldsom storm der ville tilintetgøre Babylon den Store og derpå bringe et Harmagedon, en tilintetgørelse, over alle jordens politiske nationer.

35. (a) Hvad vises der ved at de 144.000 beseglede er opdelt i enheder på 12.000 medlemmer hver? (b) På hvilken måde er medlemmerne af det åndelige Israel opdelt mens de er på jorden?

³⁵ I Åbenbaringen 7:4-8 er den mindste enhed hvori de 144.000 beseglede opdeles, en stamme. Og hver stamme af åndelige israelitter består af 12.000 medlemmer. Denne opdeling af det åndelige Israel i tolv lige store stammer er et udtryk for hvordan den endelige ordning for dem bliver i det himmelske rige. Det betegner en velafbalanceret organisation, hvori der ikke findes partiskhed. I Bibelen bruges tallet tolv til at betegne organisation. Jehova Gud havde en bestemt hensigt med at velsigne den gamle patriark Jakob med tolv sønner der kunne blive patriarkalske overhoveder for tolv stammer. Det Jehova Gud forud skildrede med Israels tolv stammer har han opfyldt og bevaret i det åndelige Israels tolv lige store stammer, hvor alle medlemmerne er beseglede som den levende Guds særlige ejendom; de udgør hans hellige folk. Mens det åndelige Israels medlemmer beredes her på jorden, idet de besegles med Guds hellige ånd, befinder de sig imidlertid spredt i menigheder af forskellig størrelse rundt om på hele jorden.

36. (a) Hvordan betragtede disciplen Jakob de kristne menigheder på hans tid, som det fremgår af hans brev til dem? (b) Hvem fik Johannes i synet i Åbenbaringen befaling til at skrive særskilte budskaber til, og hvorfor bør vi interessere os for disse budskaber?

³⁶ Otte år før det jordiske Jerusalem og Herodes’ tempel blev ødelagt af de hedenske romere i år 70, eller måske tidligere, sammenlignede disciplen Jakob de kristne menigheder dengang med et åndeligt Israel idet han indledte sit brev til dem med ordene: „Jakob, Guds og Herren Jesu Kristi tjener, sender hilsen til de tolv stammer i adspredelsen.“ (Jakob 1:1) Mere end tredive år senere blev apostelen Johannes begunstiget med Åbenbaringens fængslende budskab, og heri rettes opmærksomheden især mod syv menigheder som stadig eksisterede henimod slutningen af det første århundrede. Han fik besked på at skrive særskilte budskaber til disse syv nærliggende menigheder. På grund af den store betydning disse budskaber har for os nu i denne kritiske tid i det tyvende århundrede, tilskynder den himmelske visdom os til at undersøge hvad der under guddommelig inspiration blev skrevet til disse syv menigheder i det første århundrede.

[Fodnote]