Gud elsker dem der er ringe stillet
„Jehova er meget medfølende og barmhjertig.“ — Jak. 5:11, NW.
1. Hvor udbredt er tilbedelsen af Jehova Gud, og hvilken forbindelse har det med Jakob 5:11?
„JEHOVA er meget medfølende og barmhjertig.“ Dette udsagn giver os, uanset hvem vi måtte være, et tiltalende billede af Jehova. Hvem vil ikke gerne behandles medfølende, kærligt og barmhjertigt, især af den man anerkender og tilbeder som Gud den Allerhøjeste! Der er mange mennesker jorden over der tilbeder Jehova Gud, og erkendelsen af at Jehova er barmhjertig og medfølende giver dem megen trøst og sikkerhed. Disse mennesker som velsignes på denne måde, er vidt forskellige af natur. Mens du nu overvejer dette emne som det fremstilles for dig i den danske udgave af dette blad, skal du vide at andre mennesker, som er anderledes end du, som lever under andre forhold og har helt andre vaner og forudsætninger, også mediterer over de nævnte ord fra bibelskribenten Jakobs pen. Jakob var en af Kristi Jesu disciple. Følgelig var han kristen; han tilbad og vidnede om Jehova, Jesu Kristi Gud og Fader.
2. På hvilke tidspunkter i historien har Jehova åbenbaret sine egenskaber? Over for hvem?
2 Såvel i fortid som i nutid er Jehovas kærlige egenskaber fra tid til anden blevet gjort kendt for dem der tilbad ham. Egentlig henviser Jakob til Guds profeter i fortiden med sin bemærkning om Jehovas medfølelse og barmhjertighed. Han påpeger at de viste tålmodighed og fandt sig i at lide ondt mens de talte i Jehovas navn som profeter og vidner for ham. Jakob siger i kapitel 5, vers 11, ifølge New World Translation: „Se! Vi priser dem lykkelige som har holdt ud. I har hørt om Jobs udholdenhed og set det enderesultat Jehova gav, at Jehova er meget medfølende og barmhjertig.“ Og det er sandt; enderesultatet for Job var ganske givet et bevis på at Jehova var barmhjertig og nærede loyal kærlighed til sin trofaste tjener Job, der på sin side bevarede sin integritet over for Jehova. Det er på sin plads at vi der lever nu — og ikke bibelskribenten Jakob alene — gør os klart hvad bibelhistorien lærer os, og at vi erkender at Jehova handler med trofaste mennesker og lader dem nyde godt af sin barmhjertighed og medfølelse. De af menneskeslægten der anerkender Jehovas barmhjertighedsgerninger og som handler i overensstemmelse dermed, erfarer disse goder nu.
3. I hvilke retninger er mennesker forskellige?
3 Den vanskelige tid vi lever i, rummer megen hårdhed og ubarmhjertighed. Forholdene der omgiver os giver anledning til alle mulige personlige skuffelser. Sådan er det fordi vore forudsætninger er forskellige, vi er mennesker af „alle slags“. Denne forskellighed med hensyn til forudsætninger og vilkår er meget omfattende. Nogle mennesker har en god uddannelse, andre en knap så god, og atter andre har lært forholdsvis lidt. Nogle er af én race, andre af en anden, og der er jo mange nationaliteter og endnu flere sprog. Det sociale stade varierer fra menneske til menneske, ligesom de fysiske og mentale evner. Alle har arvet ufuldkommenheden og stod derfor uden håb om liv hvis ikke Jehova Gud havde foranstaltet et sådant, men i hvor høj grad Guds retfærdige krav overtrædes, varierer fra menneske til menneske. Der synes ikke at være ende på hvor forskelligartede menneskenes forudsætninger og forhold er.
4. Hvordan ser folk på Guds ord, da de nu er så forskellige?
4 Følgen er at folk reagerer vidt forskelligt når de præsenteres for Guds ord. Nogle viser slet ingen værdsættelse af Skaberens foranstaltninger; de er for stolte, for selvsikre, for hovmodige. På den anden side finder vi mennesker der føler sig så usle at de ikke mener sig værdige til Jehovas medfølelse og barmhjertighed. Du er sikkert af en helt tredje slags — hverken for selvtilfreds eller for modløs til at række hånden ud og tage imod det Jehova tilbyder dig. Ja, du ser at du faktisk vil være interesseret i Jehova Guds barmhjertighed og kærlige egenskaber.
Hvad er vigtigst nu?
5. Hvad er vigtigere end et menneskes miljø eller forudsætninger?
5 Jo større indblik du får i Bibelen, det ord den barmhjertige Gud har tilvejebragt, des bedre forstår og værdsætter du at den overalt lærer at du er, eller kan blive, delagtig i Guds velsignelser. Det er af væsentlig betydning at du gør dig klart at det ikke er dine forudsætninger — den uddannelse du har fået eller det miljø du er opvokset i — der tæller, men derimod din holdning nu og din reaktion over for det Jehova har foranstaltet og gjort tilgængeligt for praktisk talt alle slags mennesker.
6. Hvilken storslået mulighed bør alle mennesker benytte sig af?
6 Det vises gang på gang at Jehova i sin kærlighed gør det muligt for mennesker med forskellige forudsætninger at komme i harmoni med ham ved Kristus Jesus. For eksempel siger Første Timoteusbrev 2:3-6, ifølge New World Translation: „Dette er smukt og velbehageligt i Guds, vor Frelsers, øjne, han som vil at alle slags mennesker skal frelses og komme til nøjagtig kundskab om sandheden. For der er én Gud og én mellemmand imellem Gud og mennesker, et menneske, Kristus Jesus, der gav sig selv som en tilsvarende løsesum for alle — hvad der skal vidnes om i de dertil fastsatte tider.“ Hvilken „slags“ mennesker nægtes ifølge dette mulighed for at komme til nøjagtig kundskab om sandheden og blive frelst? Ingen. Alle bør derfor benytte sig af Guds tilbud. Intet menneske bør have så høje tanker om sig selv at det undlader at drage nytte af Guds foranstaltning. Ej heller bør nogen tænke så ringe om sig selv at han føler sig uværdig til at tage imod sandheden og lære den at kende og til sidst få gavn af den „tilsvarende løsesum for alle“, så han kan blive frelst fra den nedarvede ufuldkommenhed, synd og død. Også dette er vigtigt.
Er du vågen for at du har et åndeligt behov?
7. Hvad er det rette syn på vort åndelige behov?
7 Mens Kristus Jesus, „der gav sig selv som en tilsvarende løsesum for alle“, tjente på jorden forud for sin offerdød, erklærede han: „Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov, for himlenes rige er deres.“ (Matt. 5:3, NW) Heraf fremgår at de der erkender deres åndelige behov, eller „de fattige med hensyn til ånden“ (The Kingdom Interlinear Translation), ikke vrages fordi de er fattige rent åndeligt; tværtimod erklæres de lykkelige, Gud elsker dem, han holder af dem. Hvorfor? Fordi de erkender deres behov og tager imod Jehovas foranstaltninger til at dække dette åndelige behov. De er ikke så stolte at det grænser til hovmod. Var de det, ville de bedrage sig selv til at tro at de var hævet over Jehovas foranstaltninger. Nej, men da de er ringe stillet hvad ånden angår, og gør sig klart at de, ligesom en del andre mennesker, har et behov der kun kan dækkes ved Jehovas foranstaltninger, betragter de nøgternt sig selv i denne henseende. De ledes ikke på vildspor af en eller anden forkert opfattelse de har som følge af deres specielle forudsætninger. Hvem vi end er og hvor på jorden vi end lever, gør vi klogt i at tænke sådan.
Jehovas foranstaltninger er omfattende
8. Hvor omfattende er Jehovas foranstaltninger?
8 Guds ord og Jehovas hensigter som de fremsættes deri, gælder ikke blot en bestemt race eller nationalitet, et bestemt folk. I realiteten accepterer og elsker Gud mennesker af alle racer, og han sørger gavmildt for dem alle. Dette bekræftes profetisk i Åbenbaringen, kapitel 7: „Derefter så jeg, og se, en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer og folk og tungemål stod foran tronen og foran Lammet iførte lange, hvide klæder og med palmegrene i hænderne; og de råbte med høj røst og sagde: ’Frelsen tilhører vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet.’“ „’De skal ikke sulte mere og ikke tørste mere, ikke heller skal sol eller nogen hede stikke dem.’ Thi Lammet, som står midt for tronen, skal være deres hyrde og lede dem til kilderne med livets vand; og ’Gud skal tørre hver tåre’ af deres øjne.“ — Versene 9, 10, 16, 17.
9. Hvilket krav må man opfylde for at sikre sig den omsorg som Åbenbaringen 7:16, 17 giver forsikring om?
9 Her ser du igen hvor stor rækkevidden af Jehovas foranstaltninger er; de når dig uanset hvilken ’stamme’, hvilket ’folkeslag, folk eller tungemål’ du hører til. Og uanset hvilken bogstavelig eller symbolsk sult eller tørst du måtte føle på grund af de grusomme og ubarmhjertige forhold i verden, finder du i dette profetiske løfte en forsikring om at du ikke skal rammes af åndelig sult eller tørst, ej heller af Jehovas brændende vrede, dersom du ydmygt tilskriver ham frelsen. Gør du det? Tilskriver du Gud frelsen? Hvis ikke, hvorfor da ikke? Er det virkelig fornuftigt ikke at gøre det? Hvis du hungrer og tørster efter retfærdighed kan du givetvis få hvad du trænger til, for Jesus siger ydermere i Mattæus 5:6, NW: „Lykkelige er de som hungrer og tørster efter retfærdighed, for de vil blive stillet tilfreds.“
En familielignende ordning
10. Hvilke tiltalende træk finder vi i familien?
10 Familieordningen varierer fra sted til sted, alt efter de forskellige folkeslags skikke og levevis. I almindelighed hersker der et hjælpsomt og venligt forhold mellem medlemmerne i en god familie. Dette kan især siges om familier hvis medlemmer alle tilbeder Jehova Gud og retter sig efter hans krav og ledelse i familielivet. Endnu en faktor der i almindelighed spiller ind, er at familien består af mennesker på forskellige trin; der er spædbørn, større børn, voksne, midaldrende og gamle i den samme familie. Den ene adskiller sig på mange måder fra den anden, men alle har deres plads i familieordningen og ingen behøver at føle sig mindreværdig i Guds eller menneskers øjne.
11. (a) Hvilken ordning ligner familieordningen, og i hvilke henseender? (b) Hvilken forandring er mulig for den enkelte inden for den kristne „familie“?
11 De der hører til den ’store skare’ som omtales i det syvende kapitel i Åbenbaringen, er ført ind i en ordning der ligner familieordningen. Har de der befinder sig i den kristne familieordning nogen grund til at føle sig mindreværdige fordi de er ældre, handicappede eller forsagte, eller ikke har så god en uddannelse eller er beskåret de evner som andre i familien har? Nej, der er ingen grund til at føle mindreværd; men dermed være ikke sagt at man ikke skal bestræbe sig for at sætte sig ud over sine begrænsninger. Hvis dine forhold hidtil har ført til at du føler at du står tilbage i en eller anden henseende, så husk at du ved din trofasthed mod Jehova Gud vil kunne forandre dig, blive af en „slags“ der egner sig for det kristne hverv. En af Bibelens udtalelser om denne forandring finder vi i Efeserbrevet 4:22-24, NW: „I skal . . . gøres nye i jeres sinds drivkraft og iføre jer den nye personlighed som blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet.“ (Se også Romerbrevet 12:2.) Er det ikke opmuntrende og tiltalende for den der gerne vil gøre fremgang?
Oprigtige bestræbelser
12. Hvilken bestræbelse må vi nødvendigvis gøre os?
12 Hvor oprigtig man er, fremgår til dels af den bestræbelse man gør sig, hvor meget man sætter sit sind og hjerte ind på at nå dette mål. Men skønt man selv skal gøre en indsats, opnår man det dog ikke i egen kraft eller uden den foranstaltning Jehova har truffet ved Kristus Jesus for at dække det åndelige behov man erkender at have. Læg mærke til hvordan dette siges i Første Timoteusbrev 4:10, NW: „For med dette for øje slider vi i det og kæmper energisk, fordi vi har sat vort håb til en levende Gud, som er frelser for alle slags mennesker, især for troende.“ Altså er „alle slags mennesker“ nødt til at slide i det og kæmpe energisk. Men med Jehovas velsignelse kan du gennemføre det. Er det ikke opmuntrende?
13. (a) Hvad bør du betragte hos dig selv med tanke på fremskridt? (b) Hvad ved vi om Guds ånd i denne henseende?
13 Har du nogen sinde tænkt på at du har evner som ingen andre har? Det har du virkelig. Visse ting kan du gøre på en måde og i en udstrækning som ingen andre kan gøre nøjagtig ligesådan. Du behøver derfor ikke at lade dig slå ud af hvad andre gør eller kan gøre. Nej, enhver gør klogt i at betragte sine egne evner og bruge dem til Jehovas pris i tilbedelsen af ham. Alle har naturlige gaver som kan udvikles og udnyttes bedre. Der findes også gaver som kristne får i kraft af Jehova Guds ånds virke, men selv når det gør sig gældende, er det ikke alle der har den samme gave. Nej, som Første Korinterbrev 12:4-6 siger: „Der er forskellige nådegaver, men Ånden er den samme; der er forskellige tjenester, men Herren er den samme; der er forskellige kraftige virkninger, men Gud er den samme, som virker alt i alle.“ Den der står tilbage i en eller anden henseende, kan udvikle sine naturlige gaver og endda tilegne sig nogle nye. Han kan også få den hjælp og velsignelse der følger med at Jehovas hellige ånd virker på hans hjerte og sind samt på de bestræbelser han gør sig i forbindelse med sin personlige, glade tilbedelse og tjeneste for den Gud som „virker alt i alle“.
14. Hvilket ligevægtigt syn bør man bevare når man iagttager andre?
14 Undertiden kan det være til hjælp og nytte at betragte andre. Måske ser man sig omgivet af dygtige mennesker. Selvfølgelig kan det få en til at føle sig mindreværdig, men det burde det ikke. Tværtimod kan man tage ved lære af at iagttage en andens egenskaber, og så vidt man formår det, kan man efterligne disse og måske endda anmode om — og også tage imod — den dygtiges hjælp. Men man skal sandelig ikke gøre forsøg på at blive denne anden; nej, man skal være sig selv og indtage den plads Gud anviser en i den organisation der udgør det kristne legeme.
15. Forklar illustrationen med menneskelegemet i Første Korinterbrev, kapitel 12.
15 Bibelen benytter menneskelegemet som eksempel på de kristnes menighedsorganisation og viser at de lemmer på legemet som synes ringe, dog er yderst nødvendige; dermed har den skildret dem i den kristne menighed der synes at være ringe stillet. „Hvis de alle var ét lem, hvad blev der så af legemet? Nu er der mange lemmer og dog kun ét legeme. Øjet kan ikke sige til hånden: ’Dig har jeg ikke brug for,’ ej heller hovedet til fødderne: ’Jer har jeg ikke brug for.’ Nej, tværtimod, de lemmer på legemet, som forekommer os at være de svageste, er nødvendige, og de, som synes os mindre ærefulde på legemet, dem klæder vi med des mere ære; og de lemmer, vi blues ved, omgives med des større blufærdighed; de derimod, som vi ikke blues ved, har ikke brug derfor. Men Gud har sammenføjet legemet således, at han lod det ringe få des mere ære, for at der ikke skulle være splid i legemet, men lemmerne have samme omsorg for hverandre. Når ét lem lider, lider alle lemmerne med; når ét lem bliver hædret, glæder alle lemmerne sig med.“ — 1 Kor. 12:19-26.
Man bør handle i tro
16. Hvad må man overveje i forbindelse med sin tro?
16 Den ydmyge eller beskedne der har gjort sig klart at Gud elsker dem der er ringe stillet, og som i sit hjerte er blevet overbevist om at han eller hun kan få del i Jehovas kærlige foranstaltninger, må i egen interesse drage den slutning at han eller hun, ligesom alle andre, må lægge tro for dagen. Den der erkender sit åndelige behov bør derfor spørge sig selv: Tror jeg virkelig på Jehova Gud og hans søn? Tror jeg at Gud vil hjælpe mig som han har lovet? Jesus antyder at man lægger en sådan tro for dagen ved til stadighed at bede om Jehovas ånd. Han siger: „Bliv ved med at bede, og der vil blive givet jer; bliv ved med at søge, og I vil finde; bliv ved med at banke på, og der vil blive lukket op for jer. For enhver der beder, får, og enhver der søger, finder, og for enhver der banker på, vil der blive lukket op. Hvis altså I, skønt I er onde, forstår at give jeres børn gode gaver, hvor langt snarere vil da ikke jeres Fader som er i himlene give noget godt til dem der beder ham?“ — Matt. 7:7, 8, 11, NW.
17. Hvad må vi forstå med hensyn til Guds ånds virke?
17 Et spørgsmål mere: Gør du dig klart at Guds ånd har forskellige virkninger, frembringer forskellige evner som menighedens medlemmer har, og på denne måde dækker menighedens behov? Det er tilfældet, for Første Korinterbrev 12:11 siger: „Alt dette virker den ene og samme Ånd, som efter sin vilje tildeler enhver sin særlige gave.“ Kunne det betyde at den der er ringe stillet støtter sig til sin egen formåen? Nej, bestemt ikke. „Taler nogen, skal han tale som Guds ord; har nogen en tjeneste, skal han tjene, alt efter den styrke, Gud skænker, for at Gud i alt må blive herliggjort ved Jesus Kristus. Ham tilhører herligheden og magten i evighedernes evigheder! Amen.“ — 1 Pet. 4:11.
18. Hvordan får man gavn af den styrke Gud giver? Nævn eksempler.
18 For at opnå et godt resultat af den styrke Gud giver, må man villigt tage imod vejledning og belæring. Derved kan man blive endog mere brugbar for Gud end den der ikke mener han behøver vejledning, belæring eller råd. Et praktisk nutidigt eksempel på dette finder vi i dem der frivilligt tjener på Vagttårnets hovedkontor og dets afdelingskontorer, der har til formål at fremme Jehovas vidners forkyndelse forskellige steder i verden. Hovedkontorets og afdelingskontorernes personale består af forkyndere der inden for hvert kontor udgør en betelfamilie. Disse forkyndere har i begyndelsen ofte slet ingen erfaring i det yderst vigtige arbejde man beder dem udføre. Arbejdet omfatter en mængde detaljer i forbindelse med fremstilling af bibler, trykte prædikener og materiale til hjælp ved bibelstudium, alt sammen til brug for Jehovas vidner, der distribuerer det på arbejdsmarken. Mange af dem der frivilligt melder sig til tjenesten på Betel føler i starten at de aldrig lærer at klare deres tildelte opgave. Men de er ydmyge og lærvillige, får en god oplæring fra begyndelsen, bliver sat ind i det der er elementært i deres job og lærer at gøre tingene på den rigtige måde. Og hvad sker der? Det lykkes for dem, og giver dem en stadig fornemmelse af at udføre en vigtig del af arbejdet i Jehovas teokratiske organisation.
19. Hvordan kan en der er ny eller forsagt gøre fremskridt i menigheden?
19 Ligesådan er det i Jehovas vidners menigheder. De nye eller forsagte skulle tage imod den hjælp der er at få og prøve oprigtigt at samarbejde med menighedsorganisationen. Derved bliver de bekendt med de rette og grundlæggende principper i vidnearbejdet og kommer selv til at deltage i det. De vil i sandhed gøre fremskridt på denne måde!
[Illustration på side 248]
Mange som er ringe stillet kommer fra alle nationer og føres ind i Guds familieordning, hvor de nyder Guds gunst; overalt i verden finder de styrke ved at dele den gode nyhed om Riget med andre