En stor skare reddes fra Harmagedon

 1. Hvorfor ser en stadigt voksende skare ivrigt frem til Harmagedonkrigen?

NAVNET Harmagedon har en ildevarslende klang, men det er dog ikke ensbetydende med menneskehedens udslettelse. Harmagedonkrigen der nærmer sig, er i realiteten indledningen til den lykkeligste tid i menneskehedens historie. Det er grunden til at en stadigt voksende „stor skare“ i vor tid ivrigt ser frem til denne verdensomspændende Harmagedonkrig. Dens håb om at overleve denne krig hviler på et godt og sundt grundlag, og den glæder sig til at opleve den æra med fred og velstand som følger bagefter. Vi ønsker at De, vor læser, bliver en af denne lykkelige og forhåbningsfulde skare.

 2. Er Harmagedon noget vi har fundet på? Hvorfor er det ikke let at slå det ud af hovedet?

² Harmagedon er ikke noget som vi har fundet på eller er kommet i tanker om. Harmagedon er navnet på en slagmark, og dette navn er mere end atten hundrede og halvfjerds år gammelt. Navnet findes i Bibelen som netop blev fuldført for atten hundrede og halvfjerds år siden, men det forekommer kun én gang på Bibelens mange hundrede sider. På grund af det der knytter sig til navnet, fylder det én med ærefrygt og undren at læse om det. Det er ikke et navn man let slår ud af hovedet. Det står for noget som hele menneskeheden en dag vil opleve. Den dag er ved at være meget nær, og vi kan ikke nu forhindre den i at komme. Den må nødvendigvis komme, og den kommer med en katastrofe af verdensomspændende dimensioner. Men den bliver til evig gavn for menneskeheden.

 3. Fra hvilke to sider er menneskehedens eksistens truet og hvorfor er astronomiens forudsigelser angående universets skæbne ikke rigtige?

³ I dag trues menneskehedens eksistens fra to sider. Vi tænker ikke hermed på den østlige blok af kommunistiske, totalitære og diktatoriske nationer, og den vestlige blok af demokratiske, imperialistiske og kapitalistiske nationer. Nej, vi tænker på at menneskeheden trues af mennesket selv og af menneskets Skaber. Vi tænker ikke her på det som moderne astronomer har forudsagt om at universet med vort mælkevejssystem og de andre stjernesystemer en dag i en fjern fremtid holder op med at udvide sig og i stedet begynder at trække sig sammen for til sidst at styrte helt sammen og knuse vor jord og dens beboere. Det tror vi ikke på! Universet kontrolleres af dets Skaber, og med den kærlige og uforanderlige hensigt han har med menneskeheden, vil han ikke tillade en sådan katastrofe. Hvordan trues menneskehedens eksistens da af Gud, Skaberen? Og hvordan trues menneskeheden af mennesket selv? Fra hvilken af disse to sider vil den ulykke komme som er meget nær og som alvorligt truer selve menneskehedens eksistens?

 4. Hvordan trues menneskehedens eksistens af mennesket selv, og hvorfor kunne Folkeforbundet ikke mindske denne trussel?

⁴ Når vi vender blikket mod mennesket selv, ser vi flere og flere beviser på at mennesket forkludrer forholdene på jorden og dermed truer sin eksistens. Siden året 1914, der indledte en ny tidsalder, er det blevet klart for enhver at denne fare virkelig truer, og det vil ingen vel heller bestride. Der lever stadig hundreder af millioner mennesker som tydeligt husker hvordan den første totale krig i det år blev til en verdenskrig. Den forfærdelige ødelæggelse af menneskeliv og ejendom i den første verdenskrig chokerede politiske og religiøse ledere og fik dem til at danne en international organisation der skulle sikre verden fred og tryghed, Folkeforbundet. Man ville undgå at få en total krig igen. Alligevel, trods den internationale fredsorganisation, mente nationerne at det var nødvendigt at opretholde et stærkt nationalt forsvar og at opfinde nye krigsvåben, masseødelæggelsesvåben. Til sidst, inden der var gået tyve år, slyngede ærgerrige herskere deres udfordring i hovedet på Folkeforbundet, og i 1939 begyndte den anden verdenskrig i hvilken 56 millioner mennesker blev dræbt eller såret.

 5. Hvornår og til gavn for hvem blev De forenede Nationer dannet, og hvordan går det til at de der beskyttes af denne organisation i sig selv udgør et problem?

⁵ Da den anden verdenskrig endte i september 1945 og to atombombeeksplosioner gav genlyd verden over, var der 2.139.958.919 mennesker tilbage på jorden. Nu søgte de styrende i verden at bevare disse milliarder og deres efterkommere i live ved hjælp af en ny organisation for verdensfred og sikkerhed, nemlig De forenede Nationer der blev dannet i 1945. I de mere end tyve år der er gået siden da, har der trods mindre og dog farlige krige og revolutioner fundet en befolkningseksplosion sted, som har bragt verdens befolkning op på 3.285.000.000 i året 1967. (The World Almanac for 1946, New York, side 377; for 1967 side 379) En så hurtig befolkningstilvækst, uden den rette fødselskontrol, stiller verden over for en alvorlig fødemiddelsituation. Man forudser nu at verden i løbet af få år har en befolkning der halvsulter, og det vil uvægerligt få økonomiske, sociale, politiske og religiøse følger. Landene kan ikke flytte deres grænser og udvide deres landområde for at give den voksende befolkning mere plads, og jordkloden bliver ikke større så den kan rumme flere mennesker.

 6, 7. (a) Hvordan har de forholdsregler man har truffet mod skadedyr, skabt en ny fare? (b) Hvad har kompetente myndigheder for nylig sagt om forureningen af menneskenes bosted?

⁶ Som i intet tidligere århundrede fyldes jorden med maskiner og fabrikker der udnytter kemiske processer, og i de senere år også atomkerneprocesser. Menneskeheden har måttet betale dyrt for dette, idet forurening af luften, jorden og vandet har antaget kritiske proportioner. Behovet for at bruge kemiske insektmidler er tilsyneladende vokset, og i den forbindelse kunne man i et kendt tidsskrift læse overskriften: „Vi er nu omgivet af gift på alle sider.“ Det tyder på fare.

⁷ En amerikansk minister for sundhed, skolevæsen og velfærd har i anledning af luftforureningen for nylig advaret om at denne forurening tager til hurtigere end man kan tage forholdsregler imod den: „De fremskridt vi har gjort, er opmuntrende, men vi er kun lige begyndt. Det er ikke alene sådan at problemet stadig er kritisk, men det vokser fortsat med større fart end vore bestræbelser på at klare problemet.“ Og i en rapport som det amerikanske videnskabernes selskab har udarbejdet til den amerikanske regering, hedder det at tiden er kommet da menneskeheden må holde op med at bruge luften, havet og jorden som sin „skraldespand“. Den må finde ud af at udnytte affaldsprodukterne, både de faste og de flydende, så de indgår i et kredsløb. I visse henseender, siger rapporten om forurening, er „situationen . . . uden sidestykke, og den er ved at blive desperat“. — New York Times, for 8. juni 1966 og for 1. april 1966.

 8. Hvilken anden fare er der, som i modsætning til de hidtil nævnte kan bringe en pludselig katastrofe over hele verden, og hvor nær er denne fare?

⁸ Ja, en katastrofe som følge af en utilstrækkelig fødemiddelproduktion og en almindelig forurening af menneskets bosted, sniger sig ind på menneskeheden, langsomt men sikkert. Verden befinder sig imidlertid allerede i den situation at en voldsom ødelæggelse pludselig kan feje hen over hele kloden. Målt med den fredstid der var mellem den første og den anden verdenskrig er den nuværende fredsperiode efter den anden verdenskrigs ophør i 1945 blevet „voksen“, som det hed i en artikel i et tidsskrift. Men det har været en hyklerisk fredsperiode, for den er internationalt blevet benyttet til at forberede den tredje verdenskrig, en krig med forfærdelige kemiske og bakteriologiske midler til massemord, en krig med midler til at dræbe i stor målestok ved hjælp af stråler, en krig med tordnende og blindende bomber af atom- eller brintbombe-typen, som man allerede har på lager i sådanne mængder at hele menneskeheden kunne udryddes flere gange, hvis man hver gang kunne bringe de døde tilbage til livet igen.

 9. Hvorfor bliver en sidste krig mellem mennesker mere og mere sandsynlig, og hvad mener nogle nationer herom?

⁹ Det er blevet lettere og billigere at fremstille atombomber, og flere ved hvordan det skal gøres. Man ser den fare der er for at endnu flere nationer får atombomber som de selv konstruerer og fremstiller. En sådan spredning vil øge sandsynligheden for en sidste verdenskrig, en krig med kernevåben. Man må standse fremstillingen af disse bomber. Nationerne må slutte en aftale om forbud mod at nye nationer får bomben og fremstiller den; sådan føler regeringerne i de lande som allerede har bomben. Deres frygt er begrundet. Alle nationer, både atommagterne og de andre, er i samme farlige situation. Det er grunden til at sagen er forelagt De forenede Nationers verdensnedrustningskonference hvori sytten nationer deltager, og det er grunden til at det haster med at få en sådan aftale.

10, 11. (a) Hvilket budskab fra et regeringsoverhoved blev læst op den 21. februar på det første møde på verdensnedrustningskonferencen? (b) Hvilken „ligelighed“ mellem alle nationer blev advarende nævnt?

¹⁰ Vi kan henvise til det amerikanske forslag til en international aftale om forbud mod fremstilling af atomvåben, som mange aviser verden over har offentliggjort. Da nedrustningskonferencen igen begyndte i 1967 i Genève, blev der på konferencens første møde den 21. februar forelagt et budskab fra den amerikanske præsident. Det blev låst op af lederen for De forenede Staters råd for nedrustning og rustningskontrol. I dette budskab kom præsident Johnson ind på de indvendinger som visse nationer, der ikke har kernevåben, har rejst imod Washingtons reviderede forslag til en aftale om forbud mod spredning af kernevåben til flere nationer. I slutningen af sit budskab henviste præsident Johnson til den lighed der var over for den fælles fare, en lighed som udelukkede spørgsmålet om at vælge mellem de nationers interesser der ikke har atomvåben og de nationers interesser der har sådanne våben.

¹¹ Han sagde: „Sund fornuft byder os at standse atomrustningskapløbet. Der er ikke tale om at vælge mellem atommagternes interesser og de andre nationers interesser: det er en frygtelig og uundgåelig kendsgerning at vi står fuldstændig lige, over for denne fælles fare. Må Gud velsigne Dem i Deres arbejde.“ — New York Times, 22. februar 1967.

12. (a) Hvad syntes præsident Johnsons afsluttende ord at antyde? (b) Hvad viser hans advarsel med hensyn til menneskehedens eksistens og det der truer den?

¹² Ud fra præsidentens afsluttende ord kunne det tyde på at Gud var interesseret i at frelse menneskeheden ved hjælp af et forbud mod spredning af atomvåben, og at han brugte syttenmagts-nedrustningskonferencen som et middel til at hindre menneskeheden i at begå selvmord i en atomkrig. Uanset om præsidenten har ret i dette eller ej, så giver han udtryk for at situationen er så frygtelig at han ønsker at den almægtige Gud vil hjælpe til med at forhindre en verdenskatastrofe. I hvert fald viser Johnsons advarsel sammen med alt det andet vi har nævnt ovenfor, at menneskehedens eksistens er truet af mennesket selv. Vil menneskeheden ødelægge sig selv før Gud når at gribe ind? Det ville den hvis det var sådan at „Gud er død“, som nogle teologer jo påstår.

Hvad der truer fra Guds side

13, 14. (a) Hvilken oplysningskilde bør vi henvende os til angående det der truer menneskeheden fra Guds side? (b) Hvad kan spotteren ikke benægte med hensyn til verdens militære situation i dag, og hvilket spørgsmål fører dette til?

¹³ Men er det virkelig tilfældet at samfundets eksistens i dag trues fra Guds side? For at få svar på det spørgsmål må vi gå til Guds ord, Bibelen, da den indeholder profetier angående vor tid og vort slægtled. Man skal ikke spotte, når det foreslås at lade Bibelen besvare vor tids aktuelle spørgsmål. Spot vil ikke hindre Harmagedonkrigen, som Bibelen taler om. De der spotter kan jo spørge sig selv hvorfor der i dag findes sådan noget som en verdensnedrustningskonference. Det er fordi medlemmerne af De forenede Nationer føler at nationerne bør nedruste eller afruste. Ingen spotter kan benægte det faktum at nationerne aldrig før har været så svært rustede til krig med de mest ødelæggende våben, som de er nu. Aldrig før har nationerne brugt så mange penge til oprustning, og nogle af de våbenproducerende nationer forsyner mindre lande med våben for at hjælpe dem at udkæmpe de krige der allerede raser eller eventuelle fremtidige krige.

¹⁴ Aldrig før har nationalismen haft et så stærkt tag i alle jordens folk, ja selv i de helt nye nationer. Jorden i dag er som en væbnet lejr hvor hvert folk er bange for de andre eller mangler tillid til dem eller tillid selv til De forenede Nationer. Hvor marcherer verdens ledere og deres hære hen, og hvorfor marcherer de derhen?

15, 16. Hvad kan vi sige om den bog der besvarer dette spørgsmål, og hvad siger den i Åbenbaringen 16:13-16?

¹⁵ Den mest udbredte bog på jorden i dag har svaret. Selv om den blev skrevet færdig for nitten hundrede år siden, beskriver den i sine sidste kapitler situationen som den er i verden i dag og åbenbarer hvor herskerne af hele den beboede jord fører deres væbnede styrker hen. I Åbenbaringen 16:13-16 hedder det i denne bog:

¹⁶ „Og jeg så, at der ud af dragens mund og ud af dyrets mund og ud af den falske profets mund kom tre urene ånder, [tre urene inspirerede udtalelser, NW] som lignede frøer. De er nemlig dæmoners ånder [udtalelser inspireret af dæmoner, NW], som gør tegn; og de går ud til kongerne på hele jorderige for at samle dem til krigen på Guds, den Almægtiges, store dag. . . . Og de samlede dem på det sted, der på hebraisk kaldes Harmagedon.“

17. (a) Hvad er det for en propaganda der får kongerne og hærene ud på slagmarken? (b) Hvad kaldes denne krig undertiden, hvem er den fælles fjende, og for hvem vil det være en ’stor dag’?

¹⁷ Propaganda der får jordens konger til at begynde en verdensomspændende krig, er unægtelig dæmonisk, umenneskelig. Men hvor er det at de dæmoninspirerede udtalelser fører disse ledere og deres hære hen? Til et sted eller en situation som den kristne hebræer, apostelen Johannes, kalder Harmagedon (eller, som det hedder i andre oversættelser, Armageddon). Det er dér disse jordiske herskere og deres hære skal kæmpe deres sidste krig til ende. Men hvem er deres fælles fjende? Hvem er de imod? De er imod Gud, den Almægtige, for krigen kaldes „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. For hvem vil det være en stor dag? Ikke for disse konger og deres hære, men for Gud den Almægtige! Og det er fordi krigen kæmpes ved Harmagedon at den ofte bliver kaldt Harmagedonkrigen eller slaget ved Harmagedon.

18. (a) Hvorfor er talen om at nogle folk kæmper mod Gud ikke noget at le ad? (b) I hvilke vigtige henseender gør nationerne ikke Guds vilje?

¹⁸ Er der nogen der ler ved tanken om at jordiske konger og deres hære skal kæmpe mod den usynlige Gud, universets Skaber? Vi kan henvise til historiske eksempler på at mennesker har kæmpet mod Gud, og det vil få en sådan latter til at forstumme. Ægyptens Farao fra det sekstende århundrede før vor tidsregning kæmpede mod Gud og led nederlag. Assyrerrigets kong Sankerib fra det ottende århundrede før vor tidsregning kæmpede mod Gud og mistede på én nat 185.000 af sine soldater. Og hvad så i vor tid? De jordiske herskere og deres hære truer i dag med deres moderne våben selve menneskehedens eksistens. Er det Guds vilje de dermed gør? Handler verdensherskerne i harmoni med Guds vilje når de, støttet af deres hære, holder menneskeheden delt og vedligeholder det gensidige had og fjendskab ved at bibeholde de misundelige nationale regeringer?

19. (a) Mens nationerne siger „For Gud og fædreland“, hvad gør de så med deres fædrelande? (b) Hvilket vidnesbyrd tager de derfor ikke imod?

¹⁹ Patriotisk udtaler jordens ledende mænd måske slagordet „For Gud og fædreland“, men prøver de ikke samtidig på at forhindre at deres fædreland kommer til at tilhøre Gud? Nægter de ikke Skaberen ejendomsretten over hans eget skaberværk, jorden og alle landene på den? Så længe nationerne hårdnakket insisterer på deres egen nationale suverænitet, udfordrer de så ikke Guds retmæssige suverænitet over jorden? Og prøver de ikke med deres væbnede styrker at forhindre Skaberen, Gud, den universelle Suveræn i at overtage jorden fuldstændigt? Jo, og det er derfor de ikke accepterer evangeliet eller „denne gode nyhed“ om Riget, som Jesus Kristus sagde skulle forkyndes på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne før enden kom for den nuværende tingenes ordning. — Matt. 24:14, NW; Mark. 13:10.

20, 21. (a) Hvem vil kristenheden og den hedenske verdens herskere da kæmpe imod, som det rent ud siges i Bibelen? (b) Hvad siger Åbenbaringen 19:11-16 som bevis herpå?

²⁰ Der er ingen tvivl om at kongerne og deres hære er ved at stille op i en fælles front mod Gud den Almægtige ved Harmagedon. Guds egen bog, Bibelen, siger at det er mod ham og mod hans søn, jordens fremtidige konge, at alle jordens herskere, deres hære og deres tilhængere vil kæmpe ved Harmagedon. Den sidste bog i Bibelen forkynder frimodigt at det er sådan det forholder sig, og det lige op i ansigtet på kristenhedens og den hedenske verdens herskere. Skulle de nægte at læse det og nægte at forstå at det gælder dem, så lad os læse det her:

²¹ „Og jeg så Himmelen åben, og se, en hvid hest, og han, som red på den, hedder ’Troværdig og Sanddru’, og han dømmer og kæmper med retfærdighed. . . . og det navn, han bærer, er ’Guds Ord’. Og de himmelske hærskarer fulgte ham på hvide heste, og de var iførte hvide, rene linnedklæder. Og af hans mund udgik et skarpt sværd, for at han med det skulle slå folkeslagene. Og han skal vogte dem med jernspir, og han skal træde persekarret, fyldt med den almægtige Guds vredes og harmes vin. Og på sin kappe, på sin lænd, har han et navn skrevet: ’kongernes Konge og herrernes Herre.’ . . .

22. Hvad sker der ifølge Åbenbaringen 19:17-21 med dem som kæmper på jorden?

²² Og jeg så dyret og jordens konger og deres hære samlede for at føre krig mod ham, som red på hesten, og mod hans hær. Og dyret blev grebet og sammen med det den falske profet, som for dets øjne havde gjort tegnene, hvormed han havde forført dem, der tog dyrets mærke på sig, og dem, der tilbad dets billede. De blev begge kastet levende i ildsøen, som brænder med svovl. Og de andre blev af ham, som red på hesten, dræbt med sværdet, som udgik af hans mund, og alle fuglene blev mættet af deres kød.“ — Åb. 19:11-21.

23. Hvordan vil der ved Harmagedon blive dækket op til „Guds store gæstebud“, og ved hjælp af hvem vil Gud blive ophøjet, og i hvilken henseende?

²³ Dette er den sidste krig, krigen ved Harmagedon, ifølge den inspirerede bibelprofeti. De jordiske herskere og deres hære vil ikke vinde nogen ære der. Det lange domssværd der kommer ud af munden på den sejrende kongernes Konge og herrernes Herre, vil dømme dem til ødelæggelse, og hans himmelske hære vil eksekvere denne dom over dem. Og ødelæggelsen der dér ved Harmagedon rammer modstanderne af Guds rige, vil ikke blot omfatte kongerne eller herskerne og deres hære. Ifølge de ord som Guds engel udtalte, indbefattes hærførere, helte, heste og deres ryttere, frie og trælle, små og store. Deres døde kroppe vil ikke blive begravet men udgøre „Guds store gæstebud“ som han indbyder ådselæderne til, for det er Gud der er ansvarlig for deres tilintetgørelse. (Åb. 19:17, 18) Det er en sådan sejr der vil kendetegne Gud den Almægtiges „store dag“. Ved Jesus Kristus, kongernes Konge og herrernes Herre, vil den almægtige Gud hævde sin universelle suverænitet!

24. (a) Hvilken konflikt prøver nationerne i dag at undgå? (b) Hvorfor er det hårdt tiltrængt med hjælp, så folk kan blive reddet fra Harmagedon?

²⁴ Forstår vi nu, i lyset af denne profetiske åbenbaring, det alvorlige i det der forestår? Denne kommende krig ved Harmagedon vil danne højdepunktet i en trængselstid, som menneskeheden aldrig før har oplevet. Jordens herskere er nu ved blot at prøve at afværge en større konflikt indbyrdes. Men de prøver ikke at afværge denne store konflikt med den almægtige Gud, Skaberen. Hvor er det da at de ledende mænd i verden fører deres hære og resten af menneskeheden hen, under indflydelse af de dæmoninspirerede propagandistiske udtalelser? De fører dem ud i en ødelæggelse der truer fra Guds side. Det vil ikke være muligt for den nuværende tingenes ordning og dem der støtter den, at undslippe. Er det da så underligt at vi taler om at redde mennesker fra Harmagedon, og at en redningsaktion er hårdt tiltrængt?

En redningsaktion hårdt tiltrængt!

25, 26. (a) Hvem vil i Harmagedon vise sig at være kongernes Konge og herrernes Herre, og hvordan? (b) Sammen med hvilken advarsel forudsagde han denne trængselstid og dens højdepunkt, som vi læser det i Mattæus 24:19-39?

²⁵ Jesus Kristus der gav sit liv som et offer og som nu er oprejst og herliggjort i himmelen, er bemyndiget til at udkæmpe Harmagedonkrigen. Dér vil han, der engang har givet sit liv som „Guds lam“, vise sig som kongernes Konge og herrernes Herre, for ingen af jordens konger eller herrer vil kunne holde stand over for ham. (Joh. 1:29, 36; Åb. 17:14) Som Guds største profet forudsagde han denne Harmagedonkrig, for det var nemlig ham Gud brugte for nitten hundrede år siden til at give Johannes den åbenbaring hvori vi finder navnet på og beskrivelsen af Harmagedon. (Åb. 1:1; 22:16, 20) Og tre dage før sin død som et offer uden for Jerusalems mure forudsagde han desuden den tid med trængsler i verden som vi nu oplever, og det store højdepunkt ved Harmagedon, og han sagde at det var en trængselstid uden lige. Han sagde:

²⁶ „Ve dem, der er frugtsommelige, og dem, der giver die, i de dage! Og bed om, at jeres flugt ikke skal ske om vinteren, ej heller på en sabbat; thi da skal der komme ’en stor trængsel, hvis lige ikke har været fra verdens begyndelse indtil nu’ og heller ikke senere skal komme. Og dersom de dage ikke blev afkortet, da blev intet menneske frelst; men for de udvalgtes skyld skal disse dage afkortes. Men den dag og time kender ingen, ikke engang Himlenes engle, ja ikke engang Sønnen, kun Faderen alene. Thi ligesom i Noas dage, således skal det gå ved Menneskesønnens komme [nærværelse, NW]. Som de levede i dagene før syndfloden: de åd og drak, tog til ægte og gav til ægte lige til den dag, da Noa gik ind i arken, og de ænsede intet, før syndfloden kom og rev dem alle bort — sådan skal det også gå ved Menneskesønnens komme [nærværelse, NW].“ — Matt. 24:19-39.

27. Vil der omkomme flere mennesker i Harmagedonkrigen end i vandfloden på Noas tid?

²⁷ Den store oversvømmelse i Noas dage var for den tids mennesker en katastrofe uden lige. Den indtraf seksten hundrede og seksoghalvtreds år efter menneskets skabelse. Dengang var jordens befolkning ikke så stor som nu, mere end treogfyrre hundrede år efter Vandfloden. Nu er det altså mange flere menneskeliv der står på spil, for Harmagedonkrigen vil ligesom vandfloden på Noas tid omfatte hele jorden. Intet land og intet område på den beboede jord vil blive undtaget. Ingen af modstanderne, ingen af dem som ikke har taget standpunkt for Guds rige og hans salvede konge, Jesus Kristus, vil blive overset. Antallet af omkomne vil være uden sidestykke i menneskehedens historie.

28. Vil det være tilfældigt hvem der omkommer i Harmagedon?

²⁸ Jordens beboere vil ikke blive ramt af tilintetgørelse i flæng, på en forvirret og tilfældig måde, sådan som det ville ske i en tredje, verdenskrig med kernevåben, raketter, bakterier, giftgas og giftstoffer, og radiologiske våben. I Harmagedon vil Jehova Gud ved hjælp af sin stridsmand Jesus Kristus kæmpe imod sine fjender, imod denne forførte verdens venner, og ikke imod sine egne venner. Tænk på Noa og hans familie, i alt otte menneskelige sjæle, som i arken overlevede den store oversvømmelseskatastrofe der i løbet af fyrre dage dækkede hele jorden! Dette danner et billede som viser at der er håb.

29. (a) Hvordan viste Jesus ved at sammenligne tiden for sin anden nærværelse med Noas dage, at der er håb om at overleve? (b) Hvorfor vil Harmagedonkrigen stadig være en katastrofe uden lige?

²⁹ Vil der da være nogen på jorden der overlever krigen på Guds, den Almægtiges, store dag ved Harmagedon? Den almægtige Guds eget ufejlbarlige skrevne ord svarer ja! Jesus Kristus sammenlignede de dage da han ville være nærværende og komme for at udkæmpe Harmagedonkrigen, med Noas dage i forbindelse med Vandfloden. På tilsvarende måde kan vi sige, at hvis der var otte der overlevede Vandfloden, så vil der også være nogen der overlever Menneskesønnens anden nærværelse og de begivenheder der kendetegner den tid. Apostelen Peter, hvis to inspirerede breve er en del af Bibelen, siger om Gud: „Ej heller skånede han den gamle verden, men bevarede kun retfærdighedens forkynder Noa, tillige med syv andre, da han lod syndfloden komme over de ugudeliges verden.“ (2 Pet. 2:5) Den kommende Harmagedonkrig vil være værre end Vandfloden eller nogen anden katastrofe eller trængsel „fra verdens begyndelse indtil nu“. Der vil aldrig igen komme en trængsel som den, for der vil aldrig mere være brug for en sådan ødelæggelse. Som det var i Noas dage, sådan skal det være i Harmagedonkrigen: Hvis nogen skal overleve, så skal de hjælpes, så skal de reddes. Og nogle vil blive reddet!

Redning

30. Hvorfor skal man ikke opfatte det vi her siger som en spøg, og hvorfor bør man indtage det bibelske standpunkt og give agt på hvad der sker?

³⁰ Man skal ikke le ad det vi siger eller opfatte det som en spøg, sådan som patriarken Lots svigersønner troede at Lot spøgte da han advarede dem om at deres by, Sodoma, ville blive ødelagt den næste morgen af en regn af ild og svovl fra himmelen. Vi spøger ikke. Bibelen spøger ikke. De verdslige spottere i denne tingenes ordning er dømt til undergang, for det menneskelige samfund går Harmagedon i møde i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. Mennesker der indtager Bibelens standpunkt og lægger mærke til hvad der sker i verden, kan klart se at alle jordens konger og deres hære er på vej mod Harmagedon, i trods mod Jehova Gud og hans Kristus, „kongernes Konge“. I Noas dage ænsede folk intet. De, vor læser, må for Deres egen skyld nu ænse hvad det drejer sig om.

31, 32. (a) Hvilke to forskellige holdninger kan man indtage når man får at vide at man er dømt til undergang og at eksekutionsstyrkerne nærmer sig? (b) Hvorfor henvises der til Gibeon i det femtende århundrede før vor tidsregning?

³¹ Hvad ville De gøre hvis De var dømt til undergang og eksekutionsstyrkerne var på vej efter Dem og allerede var ganske nær? Ville De vise at De elskede livet og gøre Deres yderste for at blive reddet fra den truende ødelæggelse? Eller er De blot ligeglad og uinteresseret i muligheden for at komme til at leve evigt på en paradisisk jord i usigelig lykke under en fuldkommen regering?

³² Hvis Gud betyder noget for Dem, hvis det at behage ham og tilbede ham på rette måde betyder noget for Dem, og hvis muligheden for et fuldkomment liv i evig lykke betyder noget for Dem, så vil De lægge praktisk visdom for dagen og omgående gøre som folk i det gamle Gibeon i Kana’ans land gjorde. Vi henviser til hvad der skete i forbindelse med denne gamle by da hebræerne i det femtende århundrede før vor tidsregning rykkede ind i Palæstina, fordi det har profetisk betydning for os der lever i dag.

33. Hvordan viser profetien hos Esajas at det der skete i det gamle Gibeon var forbilledligt, og hvem burde folk i dag derfor efterligne?

³³ Det vidner profetien i Esajas 28:21, 22 om; den lyder: „Thi som på Perazims bjerg vil [Jehova] stå op, som i Gibeons dal vil han vise sin vrede for at gøre sin gerning — en underlig gerning, og øve sit værk — et sælsomt værk. Derfor hold inde med spot, at ej eders bånd skal snære; thi om hele landets visse undergang hørte jeg fra Herren, Hærskarers [Jehova].“ Lad derfor de mennesker der vil undslippe ødelæggelsen, handle som gibeonitterne!

34. Hvad vidste disse gibeonitter om deres forhold til hebræernes Gud?

³⁴ Gibeonitterne vidste at alle indbyggerne i Kana’ans land var dømt til undergang, for de var nybyggere i det land Jehova Gud havde lovet at give til patriarken Abrahams efterkommere. Disse kana’anæere var under en forbandelse helt fra tiden lige efter vandfloden i Noas dage, og nu var deres syndeskyld og umoralitet blevet fuldmoden. Jehova Gud, Skaberen og Ejeren af hele jorden, havde besluttet at udrydde disse afgudsdyrkere. I overensstemmelse hermed bemyndigede han hebræerne under Josua, Moses’ efterfølger, til at eksekvere dommen over disse nybyggere i Kana’ans land. — 1 Mos. 9:20-27; 15:12-21.

35. Troede gibeonitterne at de med held kunne kæmpe mod Josuas eksekutionsstyrker? Hvad havde været med til at give gibeonitterne den tro de havde?

³⁵ Byerne Jeriko og Aj var allerede faldet for de fremrykkende eksekutionsstyrker, og indbyggerne var udryddet. Gibeonitterne forstod at den almægtige Gud, Jehova, stod bag disse sejre, og de huskede også hvad de havde hørt om hvordan han førte hebræerne gennem Det røde Hav, mens de forfølgende ægyptere blev druknet som rotter i vandet. Gibeonitterne vidste at de ikke med held kunne modstå den almægtige Gud og hans eksekutionsstyrker under hærføreren Josua. Gibeonitterne vidste at undergangen også ventede dem, lige så snart Josua og hans hære nåede deres by og dens tre nabobyer.

36, 37. (a) Hvilken indstilling havde gibeonitterne til livet, og hvad gjorde de derfor straks? (b) Hvordan behandlede Josua gibeonitterne da han nogle dage senere nåede frem til byen?

³⁶ Gibeonitterne var ikke „ligeglade“, sådan som mange mennesker er i dag. Gibeonitterne elskede livet. De foretrak at blive i live, selv om det skulle være som trælle for hebræerne og deres Gud, Jehova; hellere dét end at dø som kana’anæere under forbandelse. Selv om gibeonitterne ikke hørte til de folk som hærføreren Josua kunne indgå pagt med, og som altså på den måde kunne redde livet, så var de indstillet på i det mindste at prøve at få en sådan pagt. Men hvordan? Ved hjælp af en list! Det var imidlertid ikke en list som ville skade Jehovas folk. De sendte ambassadører til Josua, der var cirka tredive kilometer borte, ved Gilgal nær ved Jordanfloden, og de foregav at deres by lå uden for de dødsdømte kana’anæeres område og at de derfor kunne slutte en fredspagt med hebræerne.

³⁷ Udsendingene sagde: „Fra et såre fjernt land er dine trælle kommet for [Jehova] din Guds navns skyld; thi vi har hørt hans ry og alt, hvad han gjorde i Ægypten.“ (Jos. 9:9) Hebræerne blev overtalt af gibeonitternes udsendinge, og Josua og menighedens øverster sluttede overenskomst med de befuldmægtigede udsendinge fra Gibeon. Tre dage senere fik Josua at vide at han og hans folk var blevet overlistet til at slutte denne pagt. Men da de havde tilsvoret gibeonitterne fred i Jehovas, Israels Guds, navn, holdt de overenskomsten. De ødelagde ikke Gibeon og dens nabobyer, men de gjorde indbyggerne til trælle, og gav dem visse pligter, blandt andet den at sørge for brænde til Jehovas offeralter.

38. Hvem truede nu af denne grund gibeonitterne på livet, og hvordan blev gibeonitterne reddet?

³⁸ Da fem af sydlandets konger hørte at gibeonitterne havde ordnet det sådan at de var blevet trælle for Jehova Gud og hans folk, sluttede disse konger sig sammen og belejrede Gibeon. Gibeonitterne nægtede at overgive sig til disse fem hedenske konger, for de vidste, at hvis de gjorde det, ville de ikke undgå til sidst at blive udryddet af Jehovas eksekutionsstyrker. De sendte bud til Josua og bad om hjælp. Josua og hans hær kom i ilmarch om natten hele vejen fra Gilgal. De overraskede belejrerne ved Gibeon. Og så greb Jehova Gud selv ind og skabte forvirring blandt belejrerne. Da de flygtede slog Josuas styrker nogen af dem ihjel. På det tidspunkt, siger beretningen, „lod [Jehova] store sten falde ned på dem fra himmelen helt hen til Azeka, så de døde; og de, som dræbtes af haglstenene, var flere end dem, israelitterne dræbte med sværdet“.

39. (a) Hvilket mirakel bad Josua Gud om at gøre ved Gibeon, og hvorfor? (b) Hvem kæmpede Jehova for dengang?

³⁹ Den almindelige dag var ikke lang nok til at Josua og hans mænd kunne forfølge og dræbe alle fjenderne. Derfor bad Josua Gud om at gøre et mirakel og gøre dagen længere. Med fast tro på Skaberen af solen, månen og stjernerne sagde Josua: „Sol, stat stille i Gibeon, og måne i Ajjalons dal!“ I denne bemærkelsesværdige befaling udtalte Josua sig videnskabeligt korrekt, for både månen og solen var involveret i dette enestående mirakel. Josua 10:12-14 siger: „Og solen blev stående midt på himmelen [i forhold til det sted på jorden Josua var] og tøvede næsten en hel dag med at gå ned. Og hverken før eller siden har der nogen sinde været en dag som denne, en dag, da [Jehova] adlød et menneskes røst; thi [Jehova] kæmpede for Israel.“ Og samtidig med at Jehova kæmpede sejrrigt for de israelitiske eksekutionsstyrker, kæmpede han også for gibeonitterne, der frygtede ham og som havde valgt at blive hans trælle. — Jos. 9:1 til 10:27.

En „stor skare“ overlever

40. (a) Hvad er den mirakuløse redning af gibeonitterne et billede på? (b) Hvad havde gibeonitterne først måttet gøre?

⁴⁰ Gibeonitternes mirakuløse redning var et profetisk billede på hvordan en „stor skare“ i vore dage reddes fra „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon, og overlever. (1 Kor. 10:11; Es. 28:21, 22)a Der er kun én bog i Bibelen der nævner Harmagedon, og det er også denne bog der omtaler de mennesker på jorden der vil overleve verdens største trængsel, som en „stor skare“. I lighed med fortidens gibeonitter må alle i den ’store skare’ gøre noget for at blive reddet fra undergangen i Harmagedon. Gibeonitterne var om sig, og tog skridt til at sikre sig en overenskomst med israelitterne for at opnå frelse. Hvis de havde ventet til Josua og hans hær havde fundet deres by og belejret den, så ville det have været for sent, og de ville ikke have undgået ødelæggelsen.

41. (a) Hvad må de der ønsker at være blandt den ’store skare’ nu gøre, i lighed med gibeonitterne? (b) Hvilken advarsel har den større Josua givet angående sit komme til krigen ved Harmagedon?

⁴¹ Det er ikke mindre nødvendigt at de der ønsker at være blandt den ’store skare’ der overlever Harmagedon, udnytter den nuværende gunstige tid og opnår et fredeligt og venligt forhold til den som fortidens Josua var et billede på og som tjener som Jehova Guds store hærfører og skarpretter. Hvem er det? Selve navnet antyder hvem det er. Navnet Josua fra den hebraiske bibel gengives i den græske oversættelse af de hebraiske skrifter som Jesus. Og sådan kaldes Josua i de græske skrifter der er skrevet af Jesu Kristi disciple. (Ap. G. 7:45; Hebr. 4:8) Der hvor Jesus Kristus, denne større Josua, åbenbarer for os hvordan kongerne og deres hære vil marchere mod Harmagedon, giver han os desuden denne advarsel: „Se, jeg kommer som en tyv. Salig er den, som våger og bevarer sine klæder, så han ikke skal gå nøgen, og man skal se hans skam!“ (Åb. 16:15) Hans komme til slaget ved Harmagedon vil overraske verden, ligesom Vandfloden overraskede de uopmærksomme mennesker på Noas tid.

Hvad den „store skare“ gør i dag

42, 43. Hvem eller hvad retter den ’store skare’ sin opmærksomhed mod ifølge Åbenbaringen 7:9, 10, og hvad anerkender den, i lighed med gibeonitterne?

⁴² Men hvad skal folk i dag da gøre? Åbenbaringen som blev givet af den større Josua, Jesus Kristus, viser hvad man skal gøre. Den der fik åbenbaringen, skriver: „Se, en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer og folk og tungemål stod foran tronen og foran Lammet iførte lange, hvide klæder og med palmegrene i hænderne; og de råbte med høj røst og sagde: ’Frelsen tilhører vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet.’“ — Åb. 7:9, 10.

⁴³ Denne ’store skare’ som ingen kan tælle, består af mennesker fra hele verden, og blandt dem er der intet raceskel. Enigt har de vendt deres opmærksomhed, ikke mod Washington, London, Moskva eller Paris, eller nogen anden national hovedstad, men mod Guds trone, regeringssædet hvorfra himmelen og jorden styres. Ligesom fortidens gibeonitter anerkender de offentligt at Gud er den universelle Suveræn og at han er Kilden til deres evige frelse. De bekender også åbent at denne frelse kommer til dem fra Gud gennem det offer han har tilvejebragt, Lammet, Jesus Kristus, den større Josua.

44, 45. (a) Til hvem giver den ’store skare’ sin hilsen og hyldest? (b) Hvordan skildres det at de står rene i Guds øjne, og hvordan har de opnået denne renhed?

⁴⁴ I stedet for at hilse og hylde en menneskelig skabning eller et menneskeligt symbol, svinger de palmegrene som hyldest til den store Gud der sidder på den himmelske trone. Ham tilskriver de deres frelse som de har opnået ved hans offerlam, Jesus Kristus. Derfor træder de frem som rene for Gud, for de er „iførte lange, hvide klæder“. Hvordan kan de stå som rene for Gud, den Allerhelligste? Det siger Åbenbaringen 7:14 med disse ord: „Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og de har tvættet deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod.“

⁴⁵ De anerkender det offer Jesus Kristus bragte som menneske for nitten hundrede år siden, da han døde på henrettelsespælen uden for Jerusalems mure. De erkender at den almægtige Gud har erklæret sin søn, der var som et lam, for syndfri og retfærdig ved at oprejse ham fra de døde på den tredje dag og lade ham vende tilbage til himmelen hvor han frembar værdien af sit opofrede menneskeliv for Gud, til gavn for hele menneskeheden, alle folkeslag og stammer og folk og tungemål. De bekender at de er født som syndere og at Jesu Kristi udgydte blod renser dem fra synd, og så indvier de sig helt til Gud for at blive hans trælle som han har købt og betalt med Kristi blod. De forkynder offentligt at de således helt og fuldt har indviet sig til Gud for evigt, ved at de lader sig døbe i vand, sådan som Jesus, Guds lam, selv blev døbt. De som i dag ikke gør disse ting der er skildret i Bibelen, kan ikke betragte sig selv, som hørende til den ’store skare’.

46. Hvilken tjeneste i Israel fik fortidens gibeonitter da deres liv blev sparet, og hvordan stemmer det med det der siges i Åbenbaringen 7:15?

⁴⁶ Vi husker hvordan det gik gibeonitterne på Josuas tid. Man sparede deres liv og gjorde dem i stedet til trælle der skulle hente vand og samle brænde til alteret i Jehovas tempel. Et tusind og atten år senere fik gibeonitterne lov til under den jødiske statholder Nehemias at være med til at genopbygge Jerusalems mure foruden at de gjorde tjeneste i Jehovas tempel. (Neh. 3:7; 7:25) Helt i overensstemmelse hermed siges det om den ’store skare’, som gibeonitterne var et billede på: „Derfor står de nu foran Guds trone og tjener ham dag og nat i hans tempel; og han, som sidder på tronen, skal opslå sit telt over dem.“ — Åb. 7:15.

47. På hvilken måde tjener den ’store skare’ Gud dag og nat i hans tempel og foran hans trone?

⁴⁷ I tiden nu før Harmagedon må denne ’store skare’ tjene Jehova Gud i forbindelse med hans åndelige tempel, hvori Lammet, Jesus Kristus, er hovedhjørnestenen. Deres tjeneste for Gud foran hans trone er en hellig tjeneste, for de giver Gud hvad Guds er. (Matt. 22:21) Som mennesker der skylder Gud og hans lam deres frelse, deltager de i det verdensomspændende arbejde som Jesus Kristus forudsagde skulle udføres i denne tid der kaldes „verdens ende“ eller „afslutningen på denne tingenes ordning“. Der siges herom i Mattæus 24:14: „Og dette evangelium om Riget skal prædikes over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene; og så skal enden komme.“ Ved at tage del i dette vidnearbejde hylder de i realiteten Gud og hans lam, Jesus Kristus, „med palmegrene i hænderne“.

48. (a) Hvad prøver verdens herskere og deres hære at gøre ved den ’store skare’ på grund af den tjeneste den udfører? (b) Hvordan handler den ’store skare’ ligesom gibeonitterne?

⁴⁸ På grund af dette verdensomspændende vidnearbejde øver hærene og de styrende i denne verden pres på dem der hører til den ’store skare’ for at få dem til at overgive sig til dem og svigte Guds rige, ligesom de fem kana’anæiske konger og deres hære belejrede Gibeon og prøvede at tvinge gibeonitterne til at bryde deres pagt med Josua og hans Gud, Jehova. Men de trofaste i den ’store skare’ nægter at gøre dette. De ved at de jordiske herskere og deres hære ikke kan give dem evigt liv og på ingen måde kan beskytte dem mod at gå til grunde sammen med verdens herskere og deres hære i Harmagedon. De har ikke lyst til at himmelens fugle skal slå ned på deres døde kroppe på Harmagedons slagmark og pille deres knogler rene for kød. De har fuld tro på at Gud ved hjælp af den større Josua, Jesus Kristus, kan beskytte dem under Harmagedonkrigen, ligesom han beskyttede gibeonitterne på Josuas tid.

49. Hvem er Gud imod i Harmagedonkrigen, og hvad forventer den ’store skare’ at han gør for dem?

⁴⁹ „Krigen på Guds, dem Almægtiges, store dag“ føres ikke mod denne ’store skare’ hvis den forbliver trofast. Den føres mod det symbolske dyr, det dyriske politiske system og kongerne på hele jorden og deres hære og alle deres tilhængere, som tilskriver denne politiske, religiøse, sociale, økonomiske og videnskabelige tingenes ordning deres frelse. De som hylder Jehova Gud der sidder på tronen, som deres Frelser ved Lammet, Jesus Kristus, ser hen til ham som den der skal redde dem fra Harmagedon. Og i overensstemmelse med sit løfte vil den almægtige Gud gøre det. Det er det der menes med ordene i Åbenbaringen 7:15 om at han skal „opslå sit telt over dem“.

50. Hvad er den ’store trængsel’ der nævnes i Åbenbaringen 7:14 og som den ’store skare’ kommer fra?

⁵⁰ Det er helt i overensstemmelse hermed at der om den ’store skare’ i Åbenbaringen 7:14 siges: „Det er dem, som kommer fra den store trængsel.“ Udtrykket „den store trængsel“ passer udmærket på denne trængselstid som menneskeheden har oplevet siden det år den første verdenskrig brød ud, 1914, og denne trængselstid vil nå sit højdepunkt med hensyn til ødelæggelsernes omfang i Harmagedonkrigen, hvor denne verdslige tingenes ordning vil blive fuldstændig udryddet. En sådan trængsel, som ikke har haft sin lige siden verdens begyndelse, vil aldrig igen komme over jorden; det sagde Jesus Kristus da han advarende tilskyndede sine disciple til at flygte til Guds tilflugtssted før den sidste og værste del af denne store trængsel skulle begynde. — Matt. 24:20-22.

51. (a) Hvad er det nu, som i gibeonitternes tilfælde, nødvendigt at gøre i betragtning af den alvorlige situation? (b) Hvilke to muligheder kan man vælge imellem, og hvilket standpunkt tilskyndes læseren til at tage?

⁵¹ Som i tilfældet med gibeonitterne er der heller ikke nu nogen tid at spilde. Situationen er faretruende og kræver gudfrygtig handling nu; ikke bare før en tredje verdenskrig kan bryde ud, men før „Guds, den Almægtiges, store dag“ kommer som en tyv og krigen på denne store dag bryder ud ved Harmagedon. Valget står nu mellem to klart definerede muligheder: Vælg den almægtige Gud, Jehova, og Lammet, Jesus Kristus, og lev! Eller, vælg verdens herskere og deres hære der under indflydelse af Djævelens og dæmonernes inspirerede udtalelser marcherer mod Harmagedon, og dø! Lad ikke frygt og skælven for mennesker lede Dem i en snare der koster Dem livet. (Ordsp. 29:25) Tag Deres standpunkt sammen med den ’store skare’ og frygt og skælv for den almægtige Gud, og sørg for at De under hans beskyttelse „kommer fra den store trængsel“.

52. Når den ’store skare’ til sidst „kommer fra den store trængsel“, hvad kommer den så ud til?

⁵² De „kommer fra den store trængsel“, men hvad kommer De ud til? Til en jord der er renset og befriet for alle fredsforstyrrere, ja selv den overmenneskelige Satan og hans dæmoner er bundet! De kommer ud til en jord der er befriet for dem som i dag ødelægger jorden, forurener luften, havet og jorden! De kommer ud til en jord hvorover Guds universelle suverænitet helt er blevet genoprettet og hvorover det lovede rige ved Kristus hersker for at velsigne menneskeheden for evigt. De kommer ud på en jord hvor der ikke vil råde frygt og selviskhed men hvor de overlevende der er reddet fra Harmagedon, vil elske og hjælpe hinanden som brødre og søstre der er adopteret af Guds lam, deres Evighedsfader. (Es. 9:6) De kommer ud på en jord som er temmelig ødelagt men som de skal genopbygge og forvandle til et paradis der skal brede sig over hele jorden under Guds himmelske riges velsignelser.

53. Hvad vil den ’store skare’ af overlevende efter Harmagedon opleve i forbindelse med de døde, og hvordan vil det skabe stor begejstring og henrykkelse?

⁵³ Denne jord, der skal blive et paradis ligesom den oprindelige have i Eden, skal ikke fortsat være som en stor kirkegård der i sit skød har milliarder af døde; dem har Guds lam én gang for alle i kærlighed givet sit liv for. Det at han selv opstod fra de døde ved den almægtige Guds kraft, er en sikker garanti for at de også vil blive oprejst under hans rige, for han har for deres skyld frembåret værdien af sit fuldkomne menneskeoffer i himmelen. (Ap. G. 17:31; 1 Kor. 15:20; Joh. 5:28, 29) Hvilken jubel og begejstring når de der har overlevet Harmagedon begynder at få deres døde tilbage og disse får lejlighed til at opnå evigt liv i et jordisk paradis under Guds rige! Det vil på storslået måde tjene til Guds evige ære ved Jesus Kristus. Det vil klart vise at Gud gjorde ret i at bringe Harmagedons ødelæggelse over jorden, at det var nødvendigt for hans eget navns skyld og for hele menneskehedens befrielse.

54. Hvordan kan de der elsker livet vise at de tror at det er værd at gøre noget for at blive reddet fra Harmagedon?

⁵⁴ Kære læser, mener De at det er værd at gøre noget for at blive reddet fra Harmagedon? Mener De det? Elsker De livet? Så vær med i dette redningsarbejde og hjælp andre til også at tage standpunkt for Guds rige. Det er gennem et sådant arbejde at en stor skare reddes fra Harmagedon!

[Fodnote]