Kapitel 16
De fire første basuner lyder
1. Hvad var det sidste der blev åbenbaret efter at det sjette segl var blevet brudt, og hvad var endnu tilbage?
MED ÅBENBARINGEN om den jordiske ’store skare’ der stod foran Guds trone og foran Lammet, Jesus Kristus, var det der skulle afsløres ved at det sjette segl på den hemmelighedsfulde bogrulle blev brudt, tilendebragt. Endnu et segl, det syvende, skulle brydes på denne bogrulle som Lammet havde modtaget af Gud, der sad på sin strålende himmelske trone.
2. Hvornår var tiden inde til at holde „jordens fire vinde“ tilbage, og hvorfor måtte de holdes tilbage?
2 Da det sjette segl blev brudt var de „fire engle“ ved de fire verdenshjørner blevet åbenbaret, og det sås at de holdt „jordens fire vinde“ tilbage indtil det arbejde Gud først ønskede udført, var tilendebragt og han gav englene tegn til at de kunne slippe uvejret løs og lade den verdensomspændende ødelæggelse fra ham ramme den onde jordiske tingenes ordning. Det tidspunkt da uvejret som Bibelen havde forudsagt skulle holdes tilbage, indtraf åbenbart da den første verdenskrig endte den 11. november 1918, ifølge den jødiske kalender den 6./7. kislev 1918. Som de historiske kendsgerninger viser var det vældige arbejde Gud ønskede udført før Harmagedon på ingen måde tilendebragt den dag og det år, hverken med hensyn til at besegle resten af de 144.000 åndelige israelitter eller med hensyn til indsamlingen af den talløse ’store skare’ af jordiske undersåtter der tilbeder ham. — Åbenbaringen 7:1-17.
3. Fra hvilket standpunkt vil vi nu iagttage det der skete da Lammet brød det syvende segl?
3 Det er derfor fornuftigt at slutte at det tidspunkt da det syvende segl på Guds hemmelighedsfulde bogrulle skulle brydes, indtraf ved begyndelsen af den periode hvori det jordomspændende uvejr der skal komme over hele menneskeheden, holdes tilbage. Lad os derfor gå tilbage til efterkrigsperiodens begyndelse, overgangstiden 1918-1919. Lad os fra dette udgangspunkt iagttage hvad apostelen Johannes så ske da Lammet, Jesus Kristus, brød det syvende og sidste segl på bogrullen med disse åbenbaringer: „Men da Lammet brød det syvende segl, blev der stilhed i Himmelen henved en halv time. Og jeg så de syv engle, som står for Guds åsyn, og der blev givet dem syv basuner.“ — Åbenbaringen 8:1, 2.
4. Hvorfor var der stilhed i himmelen i henved en halv time?
4 Stilhed i himmelen i henved en halv time! Hvorfor nu det? Det var åbenbart en tid da der skulle lyttes til bønner opsendt fra jorden. Hvis bønner? De syv engle fik ikke lov til at lade deres basuner lyde før disse bønner var blevet hørt af Gud på tronen. I templet i det jordiske Jerusalem tog det henved en halv time for præsten at ofre røgelse på røgelsesalteret i templets hellige. Mens det skete forholdt de israelitter der tilbad udenfor i templets forgård sig stille, mens de i tavshed opsendte bønner til Gud til hvem røgelsen også steg op. (2 Mosebog 30:1-8; Lukas 1:8-10, 21) I overensstemmelse med dette siger Salme 141:1, 2: „[Jehova], jeg råber til dig, il mig til hjælp, hør min røst, når jeg råber til dig; som røgoffer gælde for dig min bøn.“ I overgangsperioden 1918-1919 var tiden i sandhed inde for den salvede rest på jorden til at opsende inderlige bønner til Gud. Ville himmelen være stille for at høre dem?
5. Hvorfor var det særlig nødvendigt og vigtigt at resten på det tidspunkt hengav sig til bøn?
5 Ved Guds barmhjertige overbærenhed havde de der tilhørte den salvede rest overlevet den første verdenskrigs vanskeligheder og forfølgelse. Hvorfor havde han bevaret dem og ladet dem blive på jorden i stedet for at tage dem op til himmelen da hedningetiderne udløb, sådan som de havde forventet? Hvad var hans vilje med dem, og hvilket arbejde ønskede han at de skulle udføre i den efterkrigsperiode der nu begyndte? Det ønskede de at vide.a De ønskede at blive blive befriet for den frygt og de hæmninger der skyldtes de militariserede politiske magter og deres religiøse samleverske, Babylon den Store, den falske babyloniske religions verdensimperium. De måtte bede til Gud i himmelen om hjælp, oplysning, ledelse og ny kraft. Og det gjorde de straks, samtidig med at de grundigere ransagede Bibelen. Som aldrig før måtte de nu leve op til det navn som de almindeligvis var kendt under overalt på jorden, de internationale bibelstudenter. Deres bønner gennem Kristus måtte være antagelige som vellugtende røgelse der steg op til Gud i hans himmelske tempel. De måtte også have at vide at Guds engle var ved at gøre sig rede til at lade syv symbolske basuner lyde.
6. Hvordan så Johannes forud hvad der ville ske i denne periode med bøn, og senere?
6 Denne historiske periode med bøn, og de betagende begivenheder der fulgte, blev forud skildret i det syn apostelen Johannes så, som omtalt i Åbenbaringen 8:3-6, hvor Johannes skriver: „Og en anden engel kom og stillede sig ved alteret med et røgelsekar af guld, og der blev givet ham megen røgelse, for at han skulle lægge den til alle de helliges bønner på guldalteret foran tronen. Og fra engelens hånd steg røgen af røgelsen med de helliges bønner op for Guds åsyn. Og engelen tog røgelsekarret og fyldte det med ild fra alteret og kastede den på jorden, og der kom tordenskrald og bulder og lyn og jordskælv. De syv engle med de syv basuner gjorde sig nu rede til at blæse i deres basuner.“
7. (a) I hvilken egenskab tjente den ottende engel i forhold til Guds hellige? (b) Hvad bad resten om?
7 Den ottende engel handlede som en aronitisk præst i templet i Jerusalem ved at ofre røgelse der skulle ledsage de helliges bønner til Gud. (I Åbenbaringen 5:8 siges der at den røgelse som de fireogtyve ældste ofrede, ligefrem var „de helliges bønner“, og de fireogtyve ældste var således i sig selv et billede på disse „hellige“.) Den ottende engel handlede således på de „helliges“ vegne for at gøre deres bønner antagelige for Gud i den tid med stilhed i himmelen, „henved en halv time“. Alle vidnesbyrd vedrørende det kritiske år 1919 viser at de angerfulde bønner som den salvede rest af „hellige“ opsendte, blev gunstigt modtaget af Jehova Gud gennem „pagtens engel“, Jesus Kristus. (Malakias 3:1) Den symbolske røg „af røgelsen“ steg fra hans hånd op til Gud sammen med de bønner som blev bedt af den angrende salvede rest, der søgte at opnå et ret forhold til Gud igen, ligesom de søgte hans ledelse i forbindelse med deres fremtidige tjeneste på jorden. (Åbenbaringen 2:5, 16, 21, 22; 3:3, 19) Men nu måtte bønnen efterfølges af handling, og den ottende engel gik straks i gang.
ILD BLEV KASTET PÅ JORDEN
8. Hvordan havde Jesus Kristus, da han var på jorden, ’kastet ild ud over jorden’?
8 I året 32 da Jesus Kristus var på jorden, sagde han: „Ild er jeg kommen at kaste ud over jorden, og hvor ville jeg ønske, den allerede havde fænget!“ (Lukas 12:49) Han fik i sandhed ’sat jorden i brand’ (NEB), idet han rejste en sag der har skabt stor uenighed og har ført til at mange menneskers og institutioners falske dogmer, påstande og krav er blevet svedet af.
9. Hvordan er det gået i opfyldelse at den ottende engel kastede ild på jorden?
9 Den ottende engel har i ikke mindre grad kastet ild på jorden da den fyldte røgelseskarret med ild fra alteret og kastede den på jorden. Fra at være et røgelseskar til brug ved bønnen var det nu blevet et redskab til at tænde en ild med på jorden. Ilden var den brændende strid om Guds messianske rige, for ilden blev taget fra Guds hellige alter. Denne ild, dette brændende stridsspørgsmål om Guds rige, blev kastet ind på den jordiske skueplads af den salvede rest i 1919, uden tvivl under en engels ledelse, ja under Kristi ledelse. Et vidnesbyrd herom er de emner der blev behandlet i The Watch Tower samme år, for eksempel „Rigets Forkyndere ’dræbt’“ (1. maj 1919, på dansk i august 1919), „Kingdom of Heaven at Hand“ (15. maj 1919, ikke på dansk), „The Kingdom of God“ (1. august 1919, ikke på dansk), og „Forkyndelsen af Budskabet om Riget“ (15. september 1919, på dansk i november 1919).
10. (a) Hvordan er der efter at engelen har kastet ild på jorden kommet „tordenskrald og bulder og lyn og jordskælv“? (b) Hvad havde Sandusky-bladet Star-Journal at sige om broder Rutherfords foredrag ved stævnet i Cedar Point, Ohio, i 1919?
10 Derefter fulgte udtryk for Guds overnaturlige magt, i Åbenbaringen 8:5 skildret som „tordenskrald“, „bulder [stemmer, NW]“, „lyn“ og „jordskælv“. Der lød tordnende stormvarsler; der lød stemmer eller bulder som af uvejr; lyn med guddommelig oplysning og åbenbaring lyste op og slog ned; og på jorden var der uro og omvæltninger. Man bør lægge mærke til at de internationale bibelstudenter i dette år holdt et ugelangt generalstævne i Cedar Point, Ohio, U.S.A., den 1.-8. september, et stævne som blev overværet af omkring 6000 af disse bibelstudenter. Det offentlige foredrag „Håbet for den nødlidende menneskehed“ blev holdt søndag eftermiddag den 7. september af daværende præsident for Watch Tower Bible & Tract Society, J. F. Rutherford, som fem og en halv måned tidligere var blevet løsladt efter at have været uretfærdigt fængslet. Sandusky-bladet Star-Journal omtalte næste dag dette foredrag således:
„Præsident Rutherford talte til næsten 7000 Mennesker, som var samlede under Træerne Søndag Eftermiddag. Han sagde, at Nationernes Forbund, dannet af politiske og økonomiske Kræfter og drevet af et Ønske om at gavne Menneskeheden ved at skaffe Fred og Overflod, vilde udrette meget godt. Derefter paastod han, at Herrens Mishag sikkert vilde komme over Forbundet, fordi Gejstligheden, baade den katolske og den protestantiske, der paastaar at være Guds Repræsentanter, har svigtet Guds Plan og godkendt Nationernes Forbund og har hilst det som et politisk Udtryk for Kristi Rige paa jorden.“ — Vagt-Taarnet, januar 1920, s. 8.
11. Hvad begyndte med denne erklæring, og er det fortsat?
11 Tændte denne erklæring, der blev fremholdt mundtligt og på tryk, en brand? Ja, et halvt århundrede senere brænder denne ild stadig stærkt; dette stridsspørgsmål mellem Guds messianske rige og en menneskeskabt international organisation for verdensfred og sikkerhed, nu De forenede Nationer, er stadig brændende. Tordnende stormvarsler fra Guds ord lyder stadig gennem hans salvede rest af rigsarvinger. Stemmer eller bulder der lyder som uvejr, høres stadig; guddommelige lyn flammer op og kaster lys over Bibelens profetier og sandheder. Folkene på jorden føler sig foruroliget og rystet på grund af den fortsatte forkyndelse om Guds messianske rige og om hans hævns dag som hastigt nærmer sig for menneskehedens jordiske tingenes ordning. Nu da perioden på „henved en halv time“ med stilhed til bøn var endt i året 1919, kom tiden til at „de syv engle med de syv basuner“ gjorde sig rede til at blæse i dem.
12. (a) Hvortil brugte man basuner, trompeter og horn i det gamle Israel? (b) På hvilken måde blev den salvede rest inddraget da „de syv engle“ gjorde sig rede til at blæse i „de syv basuner“?
12 Blandt Jehova Guds folk i fortiden blev basuner, trompeter eller alarmhorn brugt når menigheden skulle kaldes sammen og når der skulle blæses alarm, når begyndelsen af en ny månemåned skulle fejres, når der blev bragt brændofre og tak- eller fællesskabsofre i templet, når der blev kaldt til krig for at vinde sejr ved Jehovas hjælp, og når festlige lejligheder skulle markeres.b Hornets lyd kunne høres vidt omkring, og med hornsignaler kunne man således offentligt meddele at noget af interesse for alle var ved at ske eller skulle ske, og nu skulle forkyndes. Da „de syv engle“ i himmelen beredte sig til at blæse i „de syv basuner“ efter at den ottende engel var skredet til handling, som beskrevet i Åbenbaringen 8:1-6, blev den salvede rest af rigsarvinger på jorden, for hvem englene er „ånder til offentlig tjeneste“, også inddraget. (Hebræerne 1:14, NW) Resten havde bedt; nu måtte den skride til handling for at være i overensstemmelse med de syv himmelske hornblæsere. Den måtte forkynde hvad det betød som apostelen Johannes så i form af symboler efter at hver basun havde lydt.
13. Hvad gjorde den salvede rest som viste at den virkelig skred til handling i harmoni med de himmelske basunblæsere?
13 I mellemtiden begyndte man at sprede den særlige udgave, nr. 27, af det nye toogtredivesiders blad The Golden Age (nu Awake!, på dansk Vågn op!), som udkom den 29. september 1920 i et antal af 4.000.000 eksemplarer. Den ledende artikel var „’Distress of Nations’: Cause, Warning, Remedy“. (’Folkene ængstes’: Årsag, Advarsel, Hjælpemidlet) (Lukas 21:25) Den blotlagde meget af den ondsindede forfølgelse der under den første verdenskrig af kristenhedens præster og deres politiske og militære allierede var blevet rettet mod de internationale bibelstudenter. Lige forud herfor, nemlig i juni 1920, begyndte bogen „The Finished Mystery“ (Den fuldbyrdede Hemmelighed), som nu ikke mere var belagt med forbud, igen at blive averteret og spredt, både i hæftet og indbunden form, til kristenhedens fortrydelse. Sent det følgende år (1921) blev den 384-siders indbundne bog „The Harp of God“ (Guds Harpe), som behandler de vigtigste grundlærdomme i Bibelen, udgivet, og den blev efterhånden oversat til 22 sprog og nåede et samlet oplag på 5.819.037. Der fulgte en kort pause, og så indtraf en begivenhed som engelen med den første basun kunne benytte — et internationalt stævne blev holdt af den salvede rest i Cedar Point, i staten Ohio i U.S.A., fra den 5. til den 13. september 1922.
DEN FØRSTE ENGEL LADER SIN BASUN LYDE
14. Hvad så Johannes i synet da den første engel blæste i sin basun?
14 Apostelen Johannes skrev profetisk: „Og den første blæste i sin basun; da kom der hagl og ild, blandet med blod, og det blev kastet på jorden; og en tredjedel af jorden brændte op, og en tredjedel af træerne brændte op, og alt grønt græs brændte op.“ — Åbenbaringen 8:7.
15. Hvad var formålet med at „hagl og ild, blandet med blod“ blev kastet på jorden?
15 „En tredjedel af jorden“ blev bombarderet med hagl som forårsagede stor skade og slog alt skrøbeligt ned. Sandsynligvis var ilden der kom ned, lyn; formålet var ikke at oplyse men at fortære alt brændbart. Blodet der var iblandet ilden var ikke noget drikkeligt fra himmelen, da det at drikke blod er i modstrid med den lov Gud gav hele menneskeslægtens patriark, Noa. Som udgydt blod varslede det død, og det plettede alle som blev ramt af det. Man mindes blodet, haglene og ilden i forbindelse med de plager der på Moses’ tid ramte det gamle Ægypten. (2 Mosebog 7:15-25; 9:22-33) Men hvilken „tredjedel af jorden“ faldt denne ødelæggende regn på efter at den første basun havde lydt?
16. Hvad er „en tredjedel“ symbol på, og hvad var det for „en tredjedel af jorden“ der „brændte op“?
16 I Bibelen bruges tallet tre til at betegne eftertryk; når noget siges eller gøres tre gange betones det altså meget kraftigt. Ligeledes betegner en tredjedel en stor eller en anselig del. (Ezekiel 21:27; Åbenbaringen 4:8; Prædikeren 4:12) Selv om der var tale om en vigtig og betydende del af jorden, ville det i sig selv ikke vise hvilken „tredjedel af jorden“ der var tale om. Men i Esajas 19:23-25 nævner Jehova en vigtig tredjedel, nemlig det gamle Israel; de to andre tredjedele er i den forbindelse Assyrien mod nord, bibelhistoriens andet verdensrige, og Ægypten mod syd, det første verdensrige. Dette hjælper os til at forstå hvilken „tredjedel“ der er tale om, for i Bibelens profetier er det utro Israel, som var under den gamle lovpagt der blev sluttet med Jehova Gud, et billede på nutidens kristenhed, som hævder at være det åndelige Israel og at være med i den nye pagt med Gud ved mellemmanden Kristus. Men var kristenheden da den „tredjedel af jorden“ som blev hjemsøgt af det der blev kastet ned efter at den første af de syv basuner havde lydt? Ja, det var den.
17. (a) Hvad sagde præsidenten for Watch Tower Bible & Tract Society i foredraget der var bygget over skriftstedet „Himmeriget er kommet nær“, som han holdt ved det andet Stævne i Cedar Point, afholdt i 1922? (b) Hvad gjorde stævnedeltagerne to dage senere?
17 På „Dagen“, fredag den 8. september 1922 under det andet stævne der blev holdt i Cedar Point, Ohio, holdt præsidenten for Watch Tower Bible & Tract Society et foredrag over skriftstedet „Himmeriget er kommet nær“. (Mattæus 4:17) I dette opildnende foredrag blev det fremholdt at kristenheden er hjemsøgt af en dødelig plage fra Gud og dømt til evig død fordi den har forkastet Guds rige ved Kristus og i stedet har anbefalet, godkendt og støttet det menneskeskabte Folkeforbund som „det politiske udtryk for Guds rige på jorden“. Søndag eftermiddag den 10. september — det var efter det offentlige foredrag som blev holdt for en tilhørerskare på 18.000 — oplæste præsidenten, J. F. Rutherford, en resolution med titlen „Et Opraab“ og forelagde den til vedtagelse. Den vældige forsamling rejste sig og vedtog med mægtigt bifald denne resolution, der gjorde opmærksom på den mangel på loyalitet over for Gud som kristenhedens præsteskab havde lagt for dagen ved at støtte deltagerne i den blodige første verdenskrig og derefter afvise Guds messianske rige ved at antage den politiske organisation, Folkeforbundet, og stole på det som et middel til opnåelse af verdensfred og sikkerhed. Den følgende måned begyndte man i hele verden at uddele femogfyrre millioner eksemplarer af denne resolution sammen med supplerende oplysninger.
18. Hvad har kristenheden erfaret siden den første engel blæste i sin basun?
18 Siden da og frem til i dag har kristenheden billedligt talt været hjemsøgt af det der fulgte efter at den første engel havde blæst i sin basun i himmelen. Kristenheden, og især dens præsteskab, både det katolske og det protestantiske, har ikke fået Guds velsignelse som en forfriskende regns dråber ned over sig, men frosset vand, hårde hagl i form af stærke og tunge anklager og afsløringer baseret på Bibelens sandheder og profetier og som et udtryk for Guds forbandelse. De brændende udtryk for hans vrede, holdt i bibelske vendinger, er kastet ned over den og har fortæret den falske kristne klædning hvorunder den bærer sit religiøse hykleri. Til gengæld for alt det menneskeblod kristenheden har udgydt eller hvis meningsløse udgydelse den har forårsaget, hælder Gud nu blod ned over den for at vise at den er blodbestænkt og fortjener døden for Guds hånd. Han vil lade kristenheden drikke dens eget blod, det vil sige han vil tilintetgøre den.
19. Hvad har det som fulgte efter at den første engel havde blæst i sin basun ført til for kristenheden?
19 Kristenheden, hvis befolkning i dag opgøres til 977.383.000, næsten en tredjedel af hele jordens befolkning, er den „tredjedel af jorden“ som åndeligt er blevet ’brændt op’ af den symbolske ild fra himmelen. Dens religiøse organisation, som man længe mente var stabil og fast, er sværtet sort af den brændende hede og afsløret som hedensk, ikke kristen. Kristenheden er under Guds brændende vrede og ikke under hans livgivende velsignelse. Dens fremtrædende medlemmer, dens præster, både katolske, ortodokse og protestantiske, svarer til den „tredjedel af træerne“ som „brændte op“, idet de ikke er hans ordinerede kristne tjenere. Dens millioner af kirkemedlemmer, talrige som græsstrå, er skildret som „alt grønt græs“ der „brændte op“; de er ikke virkelige efterfølgere eller disciple af Jesus Kristus og praktiserer ikke sand kristendom.
20. Hvordan ser kristenheden nu ud som følge af Guds dom?
20 Resultatet af at hagl, ild og blod i symbolsk forstand har regnet ned over kristenheden, viser at den ikke bærer nogen kristen frugt som den kan skænke Gud. Dens ydre minder om den mark der beskrives i Hebræerbrevet 6:8, den er „ingenting til og forbandelse nær, og til sidst sættes der ild på den“. At det er den religiøse situation i kristenheden bliver bestandig mere og mere tydeligt.
DEN ANDEN ENGEL BLÆSER I SIN BASUN
21. Hvad skete der da den anden engel blæste i sin basun?
21 Var dette chokerende — beregnet på at såre religiøse følelser? I så fald bør man forberede sig på det næste der skildres. Apostelen Johannes skriver: „Og den anden engel blæste i sin basun; da var det, ligesom et stort bjerg, brændende i lys lue, blev kastet i havet; og en tredjedel af havet blev til blod, og en tredjedel af de levende skabninger i havet døde, og en tredjedel af skibene blev ødelagt.“ — Åbenbaringen 8:8, 9.
22. Beskriv det symbolske hav som blev berørt af det der skete efter at den anden basun havde lydt.
22 Medlemmerne af den salvede rest på jorden fangede om man så må sige den kraftige lyd fra basunen som den anden engel blæste og gengav den som ’trofaste vidner’, idet de i 1923 og den første del af 1924 forkyndte budskaber der fik det til at ringe for folks ører. Disse bibelsk underbyggede budskaber havde en kraftig virkning på det symbolske „hav“. Havet er ikke stabilt som jorden og symboliserer de letbevægelige, bølgende, radikale, revolutionære, aggressive og militaristiske elementer blandt menneskene. De er utilfredse med og gør oprør imod den tingenes ordning som længe har været etableret, men de ser ikke hen til Gud efter hans lovede messianske rige som det hjælpemiddel der kan helbrede alle menneskehedens svagheder; de er imod det teokratiske styre. De mangler bibeltro, er gudløse og skummer over med deres egen verdslige propaganda, deres egne planer, og truer med at anvende magt og vold. (Esajas 57:20; 17:12, 13) Men hvad var det for noget der brændende blev kastet i det symbolske hav?
23. Hvad blev kastet i havet, og hvad symboliserede denne hændelse?
23 Det var ikke et bjerg men noget „ligesom et stort bjerg, brændende i lys lue“. Det var en stor jordmasse på størrelse med „et stort bjerg“. Ikke fra himmelen men fra den symbolske jord som det var revet løs fra, blev det med et hurtigt kast slynget i „havet“. I Bibelen bruges et bjerg som symbol på en politisk regering hørende til den stabile jord, og derfor er dette brændende stykke jord på størrelse med et bjerg, et billede på kravet om en radikal, socialistisk, revolutionær regering der bliver slynget ud i det hav der består af rastløse, revolutionære mennesker, en anselig del af menneskeheden, eftersom „en tredjedel af havet“ bliver berørt af det.
24. Nævn nogle kendsgerninger der viser at det brændende spørgsmål om en radikal revolutionær styreform virkelig blev påtvunget folk i denne periode.
24 Netop på den tid blev dette politiske krav eller denne sag påtvunget folk. Den 7. november 1917 blev den russiske regering styrtet af de radikale bolschevikker, og en gudløs kommunistisk regering blev oprettet. Den 30. oktober 1922 foretog Benito Mussolini og hans radikale parti (grundlagt i Milano den 23. marts 1919) deres „march mod Rom“ og oprettede en fascistisk korporativ stat. Den 8. november 1923 foretog Adolf Hitler, hjulpet af general Erich von Ludendorff, et nazistisk kupforsøg i München. Hvordan ville alt dette berøre de ustabile, rastløse elementer i verden? I en god eller dårlig retning?
EN TREDJEDEL AF „HAVET“ BLIVER TIL BLOD
25. Hvad skildres der ved at dette bjerg ’brændte i lys lue’?
25 Hvad havde Gud forudset og skildret på forhånd? I hans øjne var det „bjerg“ der var revet løs fra den stabile jord, ikke en velsignelse. Det var en brændende sag og er det stadig, men i Guds øjne var dette bjerg selvødelæggende; det var ligesom det gamle Babylon et „ødelæggende bjerg“, et „afsvedet bjerg“. (Jeremias 51:25) Derfor har Gud i Åbenbaringen 8:8 skildret denne sag, denne politiske bevægelse for at opnå et radikalt, revolutionært styre, som noget „ligesom et stort bjerg, brændende i lys lue“. Det er helt anderledes end det messianske riges symbolske bjerg, der er beskrevet i Esajas 11:9 og 25:6-8. Dette voldelige forsøg på at påtvinge menneskene en revolutionær, socialistisk, kommunistisk regeringsform ville ikke medføre nogen velsignelse, og det skildres ved den virkning som det ’brændende bjerg’ fremkaldte i det symbolske hav som det blev kastet ned i: „En tredjedel af havet blev til blod.“
26. Hvilken virkning havde det at „en tredjedel af havet blev til blod“, og hvor udbredt var denne virkning?
26 Trods alt hvad man påstår om blodtransfusioner i dette tyvende århundrede, så kunne ingen skabning leve i den store del af havet der blev til blod. Under den plage der på Moses’ tid ramte det gamle Ægypten og forårsagede at vand blev til blod, døde fiskene i vandet der var blevet til blod, Nilen begyndte at stinke, og ægypterne kunne ikke drikke vandet fra Nilen, der var som en gud for dem. (2 Mosebog 7:20, 21) På samme måde med den symbolske „tredjedel af havet“ der var blevet til blod ved at det store brændende bjerg blev kastet ned i det: „En tredjedel af de levende skabninger i havet døde.“ (Åbenbaringen 8:8, 9) Således skildrede Gud at liv i et materialistisk paradis på jorden ikke kan opnås ved hjælp af disse radikale, revolutionære politiske bevægelser. Kommunismen har siden 1917 aggressivt bredt sig til mange lande, og efter oprettelsen af det kommunistiske Kina på det asiatiske fastland i 1949 er nu en tredjedel af verdens befolkning bragt ind under et ateistisk, kommunistisk styre. Men hvordan er forholdene nu efter alle disse år med kommunistisk styre? Hvordan ser fremtiden ud for denne „tredjedel af havet“, af menneskehavet? Nøjagtig som Gud profetisk skildrede det efter at den anden engel havde ladet sin basun lyde. Som døde menneskers blod!
27. I hvilken retning har de radikale, revolutionære styreformer tvunget deres undersåtter, og hvilken af Jesu lignelser var det derfor meget passende at man behandlede ved stævnet i Los Angeles i 1923?
27 Opfyldelsen af Bibelens profetier viser at Jesus Kristus siden 1918 har været nærværende i Guds åndelige tempel og har været i færd med at foretage en adskillelse af menneskene på hele jorden, på samme måde som en hyrde i mellemøsten skiller fårene i sin hjord fra gederne eller bukkene. (Mattæus 25:31-46) De voldsbetonede, aggressive, radikale og revolutionære bevægelser og stater har fungeret på en sådan måde at de tvinger deres undersåtter over på de symbolske bukkes side, det vil sige over blandt dem der skal tilintetgøres i den kommende Harmagedonkrig fordi de har behandlet den salvede rest af Kristi åndelige brødre dårligt. Det passer godt ind i billedet og skete tydeligt nok under ledelse af den anden engel der blæste i basun, at de internationale bibelstudenter holdt et regionalt stævne i Los Angeles i Californien, U.S.A., fra den 18. til den 26. august 1923, og at præsidenten for Watch Tower Bible & Tract Society, J. F. Rutherford, lørdag den 25. august talte om den lignelse som afslutter Jesu profeti om „verdens ende“. Det var lignelsen om fårene og bukkene. — Mattæus 24:3 til 25:46.
28. Hvilket budskab blev bragt i den resolution der bar titlen „En Advarsel“, og hvordan blev indholdet offentliggjort?
28 Derpå forelagde taleren de 2500 tilhørere en historisk resolution som bar titlen „En Advarsel“. Med overvældende begejstring godkendte forsamlingen resolutionen, som var en afsløring af hvordan kristenhedens præster havde undladt at hjælpe Kristi åndelige brødre i arbejdet med verden over at forkynde den gode nyhed om Riget, hvorved præsteskabet havde lagt bukkelignende egenskaber for dagen. Resolutionen appellerede i slutningen til alle mennesker med fårets sindelag om at vende sig, ikke til Folkeforbundet, der blev støttet af præsterne, men til Guds rige, det „eneste Haab for Folkene om Frelse“. Om søndagen, den 26. august, blev samme resolution vedtaget ved stævnets offentlige møde, der blev overværet af 30.000. Den 15. oktober 1923 bragte The Watch Tower en ottesiders artikel med titlen „Lignelsen om Faarene og Bukkene“. (Vagttaarnet, december 1923) Senere, i december samme år, begyndte man at trykke traktaten „Proclamation — A Warning to All Christians“ (Proklamation — En Advarsel til alle Kristne), som indeholdt den resolution der var blevet vedtaget ved stævnet. I De forenede Stater alene blev der trykt og omdelt 13.478.400 eksemplarer. Andre millioner blev udsendt i den øvrige del af verden.
29. (a) Hvem er hovedsagelig ansvarlig for at kommunismen er opstået og har bredt sig? (b) Hvad er de radikale elementer og deres tilhængere i Guds øjne, og hvorfor?
29 Der er præster som offentligt har indrømmet at det i stor udstrækning er kristenhedens præsteskab der er ansvarligt for kommunismens opståen og udbredelse i Rusland og dets nabolande, som i århundreder har udgjort en betydelig del af kristenheden. Det er velkendt at den russisk-ortodokse kirke indtil nu har handlet som redskab for det kommunistiske styre, mens indviede kristne vidner for Jehova er blevet drevet under jorden. Ved at forbyde og forfølge disse kristne vidner har denne verdens radikale, revolutionære styrende elementer langtfra handlet som „fårene“ der omtales i Jesu lignelse. Jesu lignelse siger at de symbolske „bukke“ er under Guds forbandelse. (Mattæus 25:41-46) Det stemmer med denne guddommelige forbandelse at den radikale, revolutionære, socialistiske og kommunistiske bevægelse fremstilles som dødbringende; den er uden liv, ligesom det udgydte blod fra et dødt menneske. Efter at være kastet ud i menneskehedens store hav har den forårsaget at en anselig del deraf, „en tredjedel af havet“, er blevet til blod. Forholdet svarer til at „en tredjedel af de levende skabninger i havet“ vil dø i Harmagedonkrigen.
30. Hvordan har Guds folk yderligere afsløret at det „røde“ styre ikke kan give menneskene liv og fred?
30 Den „røde“ socialistiske og kommunistiske bevægelse har ikke kunnet give folk liv, lykke og fred, og dette blev yderligere understreget endnu mens traktaten „Proklamation — En Advarsel til alle Kristne“ blev omdelt. Den 15. februar 1924 udsendte Watch Tower Bible & Tract Society en fireogtressiders brochure med titlen „A Desirable Government“ (Den ideelle Regering), og før året var omme havde Selskabet sendt 741.449 eksemplarer af denne oplysende brochure ud. Den pegede frem til den kommende død for alle verdslige, menneskeskabte regeringer, specielt i afsnittet „Regeringskriser — en Sygdom“.
31. Hvad sagde brochuren om menneskers forsøg på at reformere styreformerne?
31 Selv om Rusland på det tidspunkt blot var inde i det syvende år med bolschevistisk, kommunistisk, rødt styre, sagde bogen Den ideelle Regering på side 5, 3. afsnit: „Verdens ledende Mænd har anbefalet forskellige Planer og Metoder for Indførelsen af Regeringsreformer. Men alle disse har vist sig at vare virkningsløse.“ Dette indbefattede den forsøgte politiske reform i Rusland, for på side 25 omtales „de store Revolutioner i Rusland, Tyskland, Østrig og andre europæiske Lande“. På side 57 tales der helt korrekt om flere vanskeligheder „i Lighed med hvad der allerede er sket i Rusland“.
32, 33. (a) Hvad blev profetisk skildret i synet ved at „en tredjedel af skibene blev ødelagt“? (b) Hvad sagde bogen Government (Regering), som blev udgivet i 1928, om regeringerne, specielt de socialistiske og kommunistiske?
32 De radikale, revolutionære organisationer der sejler på dette blodige „havs“ bølger og som udnytter skabningerne i dette symbolske hav, er ligeledes dømt til undergang i Harmagedons storm. Dette blev profetisk skildret efter at den anden engel havde blæst i sin basun: „Og en tredjedel af skibene blev ødelagt.“ (Åbenbaringen 8:9) De radikale, revolutionære, socialistiske, kommunistiske stater vil ikke have held med sig, for de hader og modarbejder Guds rige ved Kristus, det rige mennesker i så lang tid har bedt om. I dag har vi ingen grund til at have en anden mening end den der blev givet udtryk for i bogen „Government“ (Regering), som i 1928 blev udgivet af Watch Tower Society og hvori det hedder:
Sovjetregeringen . . . har ikke været en Sukces og vil heller aldrig kunne blive det. Den er langt fra tilfredsstillende for dem, som har forsøgt den. Det er gaaet her som ved alle andre Regeringsformer, hvor det hedder sig, at Folkets Røst skal høres, at det er blevet Folketalerne og Partiførerne, der er kommet til at dominere i de forskellige Raad. Denne Regeringsform har saaledes ikke frembudt nogen Fordel fremfor alle andre Regeringer. Bolschevismen har tværtimod ført megen Lidelse med sig, og den frygtes af mange af de andre Nationer og Regeringer paa jorden.
Alle de Former for Regering, Menneskene har forsøgt, det være sig monarkisk, aristokratisk, demokratisk, republikansk eller socialistisk Styre, har alle været utilfredsstillende. — Side 237.
33 Den dag i dag fortsætter Jehovas kristne vidner, der verden over forkynder og forsvarer Guds rige, med overalt at udbrede de oplysninger synet åbenbarede efter at den anden himmelske „engel“ havde blæst i sin basun der tilbage i 1923.
DEN TREDJE ENGEL BLÆSER I SIN BASUN
34. Hvad skete der i synet efter at den tredje basun havde lydt?
34 Tiden til at lade den tredje basun lyde er inde, og det apostelen Johannes ser i synet er en „stjerne“, men ikke en af „de syv stjerner“ som den herliggjorte Jesus Kristus har i sin højre hånd og som symboliserer „de syv menigheders engle“. (Åbenbaringen 1:16-20) Johannes skriver: „Og den tredje engel blæste i sin basun; da faldt der fra himmelen en stor stjerne, brændende som en fakkel, og den faldt på en tredjedel af floderne og på kildevældene. Og stjernens navn er malurt; og en tredjedel af vandene blev til malurt, og mange af menneskene døde af vandet, fordi det var blevet bittert.“ — Åbenbaringen 8:10, 11.
35. (a) Hvad var det for en „stor stjerne“ der fra himmelen blev kastet ned i de ferske vande? (b) Hvorfor blev den kaldt „malurt“?
35 Her er det ikke det salte hav men de ferske vande, floderne og kildevældene, som berøres. Den ’store stjerne’ der fra himmelen falder ned i disse ferske vande, skildrer åbenbart en gruppe mennesker som nyder religiøse privilegier ligesom de symbolske „syv stjerner“ men som falder fra deres ophøjede stade og mister de privilegier og muligheder som Bibelen tillægger religiøse „stjerner“. Om sande, indviede, døbte og åndsavlede kristne siges det at de bliver oprejst og får „plads med ham i den himmelske verden, i Kristus Jesus“. (Efeserne 2:1-6) Men denne symbolske ’store stjerne’ lever ikke op til det den hævder at være, en stjerne i denne „himmelske verden“. Den er ved sin handlemåde faldet ned fra dette høje åndelige stade. Den er kommet til kort. Den kunne have været et åndeligt lys, men den er faldet ned fra himmelen, og idet den falder, „brændende som en fakkel“, ødelægger den sig selv. Dens navn er malurt, en bitter plante hvoraf der findes flere varieteter i mellemøsten. Vandet den falder ned i bliver ikke velsmagende men bittert, som malurt.
36. (a) Hvad er den ’store stjerne’ især et billede på, og hvordan er den faldet? (b) Hvad er de symbolske vande den er faldet ned i, og hvad er der derved sket med dem?
36 I betragtning af dette, hvilken anden religiøs gruppe af mennesker kan denne ’store stjerne’ som falder brændende til jorden da være et billede på end kristenhedens frafaldne præster, både de katolske, ortodokse og protestantiske? Kristenhedens præster har især siden den romerske kejser Konstantin den Stores tid, det fjerde århundrede, hævdet at de har givet deres kirkemedlemmer sandhedens friske vand, det livgivende og livsopretholdende vand. Men hvilken virkning har præsteskabets frafald fra sand kristendom haft på kristenhedens symbolske floder og kildevæld, et område der omfatter en stor del af verdens befolkning? Folk skal have ferskvand fra floder og kildevæld for at kunne leve; men det som skulle have været åndeligt vand til opretholdelse af folks åndelige liv, har de frafaldne præster forvandlet til udrikkelig, dødbringende, bitter malurt. Hvordan? Ved at lære kirkemedlemmerne falske, hedenske, ukristne og ubibelske dogmer, som for eksempel læren om evig pine i helvedes ild, og ved at forlede folk til at handle ukristent, ved for eksempel at deltage i blodige krige med kødelige våben.
37, 38. (a) Hvad skete der i 1924 hvorved det blev afsløret og udbasuneret at kristenhedens præster forkyndte dogmer der virker som bitter malurt? (b) Hvad var med til ved dette stævne i Columbus i staten Ohio at publicere at præsterne havde svigtet?
37 Især i 1924 blev det fremhævet hvor bitter og dødbringende det frafaldne kristne præsteskabs lære og religiøse adfærd har været for folk i kristenheden. De internationale bibelstudenter holdt et generalstævne i Columbus, Ohio, U.S.A., fra den 20. til den 27. juli 1924, og det var som om dette stævne var beregnet på offentligt — som med et øredøvende basunstød — at forkynde de kendsgerninger der viser dette. Fredag den 25. juli holdt Selskabets præsident talen „Fristelsen — Fald og Sejr“. I slutningen forelagde han en resolution der blev kaldt „Anklage“ og som blev vedtaget af stævnedeltagerne med stor begejstring. Den følgende søndag, den 27. juli, holdt præsidenten det offentlige foredrag „Civilisationen er dødsdømt“ og viste at kristenheden udgør en væsentlig del af denne dødsdømte civilisation.
38 Denne resolution som gjorde Columbus-stævnet bemærkelsesværdigt — hvilken „anklage“ var den ikke mod kristenhedens frafaldne præsteskab! Afsnittet under overskriften „Læresætninger“ afslørede på eftertrykkelig måde præsteskabets falske og Gud-vanærende dogmer. Det blev vist hvor dødsensfarlig den kurs er som præsterne sammen med deres politiske fæller har forledt folk i kristenheden til at følge. Præsteskabet har fået folk til at drikke noget der i religiøs henseende er bittert for dem, ligesom malurt, noget der betyder åndelig død for dem nu og evig, bogstavelig død i Harmagedon.
39. Hvilken virkning har den faldne „stjerne“ ifølge synet på menneskene?
39 Omfanget af den skade som det stjernelignende præsteskab har gjort, blev udmærket skildret ved det apostelen Johannes så i syner: „Mange af menneskene døde af vandet, fordi det var blevet bittert.“ (Åbenbaringen 8:11) Hvor har disse præster været vildledende „stjerner“ for kristenheden, som hævder at være så civiliseret! I stedet for at lede folk til Guds rige, har de ledet folk til Folkeforbundet og De forenede Nationer. De er sandelig faldet dybt i sammenligning med bibelstudenterne, der virkelig er „sendebud på Kristi vegne“! — 2 Korinter 5:20.
40. Beskriv i hvilket omfang det der blev afsløret efter at den tredje engel havde blæst i sin basun, er blevet forkyndt.
40 Som stød i en basun har denne anklage mod kristenhedens gejstlighed lydt overalt på jorden. I De forenede Stater alene blev 13.545.000 eksemplarer af resolutionen „Anklage“ trykt og uddelt. Andre millioner blev trykt på andre sprog i andre lande. Uddelingen i hele verden begyndte i oktober, og til sidst var over 50.000.000 delt ud. Anklagen blev også publiceret i The Watch Tower for 1. september 1924 (Vagttaarnet for oktober 1924). Dette var imidlertid blot begyndelsen. Offentliggørelsen af det der var blevet afsløret efter at den tredje engel i himmelen havde blæst i sin basun, fortsætter. Igen og igen er det siden da blevet fremholdt uden skånsel over radiostationer, enkeltvis eller sammenkoblede, i offentlige foredrag, i bøger, brochurer, blade og traktater, at kristenhedens præster er frafaldne og at dette har haft en skæbnesvanger virkning på folk i kristenheden. I 1963 blev den 704-siders bog „Babylon the Great Has Fallen!“ God’s Kingdom Rules! udgivet, og i 1968 var 2.803.296 eksemplarer blevet trykt. I 1969 kom bogen Is the Bible Really the Word of God? (Er Bibelen virkelig Guds ord?) på elleve hovedsprog, og det første oplag var på tre millioner eksemplarer. Denne bog afslører yderligere hvordan præsteskabet er afveget fra den sande kristne tro.
41. Hvilken holdning bør vi indtage over for det der endnu er tilbage og som kommer frem når de fire sidste engle blæser i deres basuner?
41 Imidlertid er det store helhedsbillede, det store panorama over denne tingenes ordning, endnu ikke fuldstændigt. Der skal endnu høres fire engle i himmelen. Lad os ikke være bange for at se hele billedet blive fremstillet. Lad os yderligere se hvad apostelen Johannes fik åbenbaret i det fortsatte syn.
DEN FJERDE ENGEL BLÆSER I SIN BASUN
42. Hvad skete der efter at den fjerde engel havde blæst i sin basun?
42 „Og den fjerde engel blæste i sin basun; da blev en tredjedel af solen og en tredjedel af månen og en tredjedel af stjernerne ramt, så en tredjedel af dem blev formørket. Dagen mistede en tredjedel af sit lys, og natten ligeså.“ — Åbenbaringen 8:12.
43. Hvad betyder det for jordens beboere at himmellegemerne formørkes, og sker det samme for Guds folk?
43 Efter denne usædvanlige hændelse ude i verdensrummet havde en tredjedel af jorden eller dens beboere ikke lys fra himmelen, hverken om dagen eller om natten. Dette er et langt større område af jorden end det gamle Ægypten, som på profeten Moses’ tid i tre dage og nætter var dækket af et fuldstændigt mørke, et mørke så tæt at man kunne tage og føle på det. Dette mørke over fortidens Ægypten var en plage, den niende af ti plager fra Jehova Guds hånd. (2 Mosebog 10:21-23) Men Jehova Guds undertrykte folk i Ægypten udgjorde en undtagelse; „hvor israelitterne boede, var det lyst“. I dag har den trofaste rest af salvede kristne og den ’store skare’ af mennesker som sammen med dem tilbeder Jehova Gud, åndeligt lys fra himmelen; der er lyst hvor de bor. De kan pege på det mørke der dækker „en tredjedel“ af jorden.
44. Hvad kan der siges om den åndelige tilstand som hedningerne befinder sig i?
44 Bibelen siger meget tydeligt at de hedenske folk på jorden, de der ikke tilhører Jehovas udvalgte folk, befinder sig i religiøst mørke og er fremmede for den sande Gud. (Efeserne 5:8; 6:12; Kolossenserne 1:13; 1 Tessaloniker 5:4, 5; 1 Peter 2:9; Esajas 60:1, 2) Der er derfor ikke noget mærkeligt i at de såkaldt hedenske folk fremstilles som værende i åndeligt mørke. Men hvad med kristenheden, der regner sig selv for adskilt fra „hedningerne“?
45. Hvad mener kristenheden selv om sin egen åndelige tilstand?
45 Kristenheden, som nu omfatter henved en tredjedel af jordens befolkning, hævder at sole sig i åndeligt lys fra himmelen både dag og nat. Den har Bibelen, som i dens område er udkommet i to milliarder eksemplarer på 1337 sprog. Den praler af at den har præster — katolske, ortodokse og protestantiske — som er de eneste rigtigt ordinerede forkyndere af den kristne tro og de eneste der er bemyndiget til at forklare og udlægge Bibelen. Den hævder at Guds nådes lys skinner ned over den fordi den kan prale af at den har kendte politikere, højtstående militærfolk og rige forretningsmænd som fremtrædende kirkemedlemmer. Den nyder den politiske stats beskyttelse. Set fra kristenhedens synspunkt er det den alene der har åndeligt lys fra himmelen, repræsenteret ved solen, månen og stjernerne. Men hvad åbenbarer „den fjerde engel“ om hvordan det virkelig forholder sig?
46. (a) Hvad fandt sted i august 1925 under ledelse af den fjerde himmelske engel? (b) Hvordan viste den resolution der blev vedtaget ved dette stævne at der i sandhed ikke var noget himmelsk lys over kristenheden?
46 I dag forstår vi at det var under den fjerde engels ledelse at et regionalt stævne for de internationale bibelstudenter blev holdt i Indianapolis i staten Indiana, U.S.A., fra den 24. til den 31. august 1925. Fredag eftermiddag den 29. august holdt Selskabets daværende præsident foredraget „Et Kald til Virksomhed“, baseret på profetien i Esajas 62:10. Efter foredraget forelagde han for de tusinder af stævnedeltagere den resolution der blev kaldt „Et Haabets Budskab“. Denne resolution handlede hovedsagelig om kristenheden, der hævder at være verdens åndelige lys. Men læg mærke til hvad der siges i det sjette afsnit:
Katolikkerne anmasser sig en Stilling, som med Rette og udelukkende tilhører Gud. Modernisterne blandt Teologerne fornægter Gud, forkaster hans Ord og hans Genløsningsplan og har intet andet Middel at vise Menneskene hen til end til at kæmpe sig frem i Blinde, bort fra deres haabløse, elendige Tilstand. Fundamentalisterne bekender sig til at tro paa Bibelen, men viser i Gerning, at de fornægter den. De lærer falsk Lære, der vanærer Gud, og ligesom Katolikkerne og Modernisterne har de sluttet sig sammen med Politikkens og Handelens mægtige og ledende Mænd, idet de alle i Fællesskab hævder, at de er i Stand til at oprette Guds Rige paa jorden, hvilket er en Gudsbespottelse. Alle disse har forenet sig under Satan, deres Overherre, for at sætte Gud til Vægs og vanære hans Navn.
Resultatet er blevet, at Folkene stønner under de kommercielle Udbytteres og deres Forbundsfællers tyngende Aag, har mistet Troen paa deres politiske Førere og ikke længere har Agtelse for Religionens Mænd, som har vildledt dem. Som Følge af at Folkene har haft denne ugudelige og vanhellige Alliances falske Lys til at vise sig Vej, er de kommet ud i Mørke.
47. Hvordan blev offentligheden under og efter dette stævne informeret om kristenhedens mørke?
47 Denne resolution med dens afslørende indhold blev vedtaget idet stævnedeltagerne stemte for den ved at rejse sig. Søndag eftermiddag den 31. august holdt præsidenten det offentlige foredrag „Opløft et Banner for Folkene“, som blev overværet af henved 10.000 mennesker. Før dette foredrag blev holdt, blev resolutionen „Et Haabets Budskab“, som tidligere var blevet vedtaget ved stævnet, læst op for de tilstedeværende. Efter det offentlige foredrag rejste den store tilhørerskare sig op som udtryk for at den godkendte resolutionen og støttede dens indhold. Resolutionen blev offentliggjort i bladene The Watch Tower og The Golden Age, og lørdag den 31. oktober 1925 begyndte man i de engelsktalende lande i kristenheden at uddele „Et Haabets Budskab“ i form af en traktat. Til sidst var omkring 50.000.000 eksemplarer på forskellige sprog uddelt. Det blev således vidt og bredt gjort kendt for folk at i kristenheden, som omfattede en tredjedel af jordens befolkning, havde ’dagen mistet en tredjedel af sit lys, og natten ligeså’. (Åbenbaringen 8:12) Kristenheden havde ikke den himmelske sandheds og nådes lys.
48. Hvad er der siden 1925 blevet gjort for at oplyse folk om kristenhedens tiltagende mørke?
48 Den omstændighed at kristenheden hjælpeløst kastes hid og did af verdensbegivenhederne er et pinligt vidnesbyrd om det totale religiøse mørke hvori den befinder sig. Den salvede rest af kristne vidner for Jehova har frygtløst fortsat med at gøre opmærksom på den formørkede tilstand der symbolsk blev åbenbaret efter at den fjerde basun havde lydt. I 1955 blev opmærksomheden henledt på det tiltagende mørke kristenheden befinder sig i, ved udgivelsen af en toogtredivesiders brochure med titlen „Kristenheden eller kristendommen — hvilken af dem er ’verdens lys’?“ Den blev spredt vidt og bredt på mange sprog. Forskellen mellem hvad sand kristendom er og hvad kristenheden lærer fremhæves fortsat af den trofaste salvede rest og den ’store skare’ af mennesker ’der har Guds velbehag’ og som slutter sig til resten. Flere og flere mennesker ser denne forskel.
„EN ØRN“
49. Hvad så Johannes derefter som et varsel om flere veer over jorden?
49 Folk som blev ugunstigt berørt af opfyldelsen af de tableauer der viste sig efter at de himmelske engle havde blæst i de fire første basuner, mente måske at det var nok med disse plager. Men der skulle komme mere af samme slags, og noget der var værre, og det gjorde der da også, i overensstemmelse med hele Guds hensigt. Dette blev billedligt skildret ved den afbrydelse som apostelen Johannes så finde sted efter at den fjerde basun havde lydt og før den femte lød. Han skriver: „Og i synet hørte jeg en ørn flyve midt oppe under himmelen og skrige med høj røst: ’Ve, ve, ve dem, der bor på jorden, når de øvrige basunstød kommer fra de tre engle, som endnu skal blæse i deres basuner!’“ — Åbenbaringen 8:13.
50. (a) Hvorfor var det meget passende at en ørn bragte meddelelsen i synet? (b) Hvem er ørnen et symbol på, og hvad gjorde den salvede rest i overensstemmelse med det ørnen sagde?
50 Når en ørn flyver højt oppe, kan den ses af folk i et stort område, og den kan også høres vidt omkring. Den kan se langt og med sit skarpe blik skelne enkeltheder længe før den når frem til dem. (Job 39:32) Vi husker sikkert at et af de „fire livsvæsener“ som Johannes så omkring Guds himmelske trone, det fjerde af dem, „lignede en flyvende ørn“. (Åbenbaringen 4:6, 7) Dette ørnelignende fjerde livsvæsen indbød Johannes til at komme og se den fjerde apokalyptiske rytter, Døden, ride ud på en gustengul hest efterfulgt af Dødsriget. (Åbenbaringen 6:7, 8) Om den symbolske „ørn“ som Johannes så midt oppe under himmelen, skulle skildre en af Guds himmelske keruber der bekendtgør en meddelelse af verdensvid betydning, kan vi ikke være sikre på. Men i hvert fald repræsenterer denne ørn en tjener eller en tjenerskare som Gud har begunstiget med evnen til at se hvad den umiddelbare fremtid vil indebære og som oplyser den salvede rest på jorden om det, ligesom denne „ørn“ i forvejen adviserede apostelen Johannes. Resten blev således mindet om at yderligere tre basuner skulle lyde forud for en direkte åbenbaring om yderligere veer. Det betød mere arbejde for resten, og det krævede stort mod af den. Følgelig planlagde Watch Tower Bible & Tract Society flere internationale stævner og gav meddelelse herom.
[Fodnoter]
a Se artiklen „Høsttiden endt — hvad skal følge derefter?“ i Vagt-Taarnet, august 1919, siderne 122-127.
b Tredje Mosebog 25:8-11; 23:24; Fjerde Mosebog 10:1-10; Salme 81:3-5; 2 Krønikebog 5:11-14; Josua 6:4-20; 2 Kongebog 9:13; 11:14; 2 Krønikebog 13:12-16.