Esajas
Se! Jehova rider på en sky der bevæger sig hurtigt, og han kommer til Egypten.
2 “Jeg vil sætte egyptere op imod egyptere,
og de vil kæmpe mod hinanden
– hver især mod sin bror og mod sin nabo,
by mod by og rige mod rige.
De vil vende sig til de værdiløse guder,
til troldmændene, åndemedierne og spåmændene.+
4 Jeg vil overgive Egypten til en streng herre,
og en hård konge skal herske over dem,”+ siger den sande Herre, Hærstyrkers Gud, Jehova.
6 Og floderne vil stinke.
Egyptens Nilkanaler bliver lavvandede og tørrer ud.
Rør og siv vil visne.+
7 Planterne langs Nilen, ved Nilens udløb,
Det vil alt sammen blæse væk og forsvinde.
8 Fiskerne vil jamre,
de der kaster fiskekroge ud i Nilen, vil sørge,
og de der breder deres net ud over vandet, vil sygne hen.
10 Egyptens vævere vil være sønderknuste;
alle lønarbejderne sørger.
11 Soans+ fyrster er tåbelige.
Faraos klogeste rådgivere giver ukloge råd.+
Hvordan kan I sige til Farao:
“Jeg er en efterkommer af de vise,
jeg nedstammer fra fortidens konger”?
Lad dem sige det til dig hvis de ved hvad Hærstyrkers Gud, Jehova, har besluttet angående Egypten.
13 Soans fyrster har handlet tåbeligt;
Nofs+ fyrster* er blevet narret;
Egyptens stammehøvdinger har ført folket på vildspor.
14 Jehova har øst forvirringens ånd+ ud over Egypten,
og lederne har ført Egypten på vildspor i et og alt
så det er som en fuld mand der vakler rundt i sit eget opkast.
15 Egypten vil ikke kunne udrette noget som helst,
og det gælder for både hovedet og halen, for topskuddet* og sivet.
16 Den dag vil Egypten blive som kvinder; det vil ryste af skræk på grund af den truende hånd som Jehova, Hærstyrkers Gud, løfter imod det.+ 17 Og Judas land vil blive egypternes skræk. På grund af den beslutning Jehova, Hærstyrkers Gud, har truffet imod dem, vil de blive grebet af frygt hver gang nogen så meget som nævner Judas land.+
18 Den dag vil der være fem byer i Egypten der taler Kanaans sprog*+ og sværger troskab mod Jehova, Hærstyrkers Gud. En af byerne vil blive kaldt Nedrivningens By.
19 Den dag vil der være et alter for Jehova midt i Egypten og en søjle til ære for Jehova ved dets grænse. 20 Det vil være et tegn og et vidnesbyrd for Jehova, Hærstyrkers Gud, i Egypten, for folk vil råbe til Jehova på grund af dem der undertrykker dem, og han vil sende en frelser, en stor frelser, der vil redde dem. 21 Og Jehova vil blive kendt af egypterne, og egypterne vil komme til at kende Jehova den dag, og de vil bringe ofre og komme med gaver og aflægge et løfte til Jehova og indfri det. 22 Jehova vil slå Egypten;+ han vil både slå og helbrede det. De vil vende om til Jehova, og han vil lytte til deres indtrængende bønner og helbrede dem.
23 Den dag vil der være en banet vej+ ud af Egypten til Assyrien. Så vil assyrerne komme ind i Egypten, og egypterne vil komme ind i Assyrien. Egypten vil tjene Gud sammen med Assyrien. 24 Den dag vil Israel blive den tredje sammen med Egypten og Assyrien,+ en velsignelse midt på jorden, 25 for Jehova, Hærstyrkers Gud, har velsignet det og sagt: “Velsignet være mit folk, Egypten, og mine hænders værk, Assyrien, og min arv, Israel.”+