Høsten i „endens tid“
„Høsten er en afslutning på en tingenes ordning.“ — Matt. 13:39.
1. Hvorfor er den høst Jesus forudsagde, en dobbelt grund til glæde?
VED en god høst er der altid grund til glæde og taksigelse, idet man ser frugterne af lang tids hårdt arbejde. Ved den høst der forudsiges i Jesu lignelse om hveden og ukrudtet, vil der være en dobbelt grund til glæde for alle mennesker. Denne høst vil nemlig ikke alene betyde at det nødvendige antal „rigets sønner“ eller ’hellige’ som skal forenes med Kristus i hans ’evige rige’ bliver indsamlet, så jorden får et godt herredømme. Den vil også i sig selv være et vidnesbyrd om at vi lever ved „afslutningen på tingenes ordning“, ved den nye retfærdsordens morgengry. — Dan. 7:14, 27; Matt. 13:38, 39; 2 Pet. 3:13.
„Synteʹleia“ og „telos“
2. Hvorfor er det bedre at oversætte det græske ord synteʹleia med „afslutning“ end med „ende“, og hvilken periode som nævnes i Daniels bog svarer synteʹleia således til?
2 Jesus sagde ikke at „høsten“ er ensbetydende med „verdens ende“, sådan som nogle bibeloversættelser vil have os til at tro. (Den autoriserede danske oversættelse af 1948; Rosenørn-Lehn; Kalkar) Disse oversættelser skelner ikke mellem de to græske ord synteʹleia og telos. Angående synteʹleia siger W. E. Vines ordbog Expository Dictionary of New Testament Words: „Ordet betegner ikke et ophør, men det at nogle begivenheder tager fart og styrer mod et fastsat højdepunkt.“ Da Jesus sagde at „høsten er en afslutning [synteʹleia] på en tingenes ordning“, talte han altså om en periode med virksomhed der ville have en begyndelse og en ende. Ifølge Mattæus 13:30 talte Jesus om „høsttiden“, altså en vis tidsperiode, der tydeligvis svarer til den periode som profeten Daniel kaldte „endens tid“. (Dan. 12:4) Da oversætterne af den græske Septuaginta gengav dette vers i Daniels bog, benyttede de interessant nok ordet synteʹleia.
3. Hvad er „høsttiden“ forbundet med, og hvad betegner det græske ord telos i Mattæus 24:14?
3 Det samme ord benyttes i Mattæus 24:3, hvor disciplene spurgte Jesus: „Sig os: Hvornår vil disse ting ske, og hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen [synteʹleia] på tingenes ordning?“ „Høsttiden“ forbindes altså med Kristi usynlige nærværelse som høstens herre. Som svar på disciplenes spørgsmål opregnede Jesus mange forhold og begivenheder, herunder blandt andet internationale krige, fødevaremangel, pest, store jordskælv, lovløshed og en udbredt atmosfære af frygt. (Se de parallelle beretninger i Mattæus 24, Markus 13 og Lukas 21.) Derefter viste han at „høsttiden“ ville få en ende idet han sagde: „Og denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden [telos] komme.“ (Matt. 24:14) Ordet telos betyder „ende“ „i betydningen ophør, udløb . . . den sidste del, slutning, afslutning, især på de sidste ting, den sidste akt i det kosmiske drama“.a
4. Hvornår begyndte „afslutningen på tingenes ordning“ eller „endens tid“, og hvad kan vi derfor sige om „høsten“?
4 De historiske begivenheder der siden 1914 har opfyldt bibelprofetien, viser at vi nu befinder os langt inde i „endens tid“ eller „afslutningen“ (synteʹleia) for den nuværende tingenes ordning. For igen at citere W. E. Vine, ser vi at ’begivenhederne tager fart og styrer mod det fastsatte højdepunkt’, det vil sige „enden“ (telos). „Høsten“ i Jesu lignelse må derfor være i gang nu; ja, den må snart være fuldført. Har de begivenheder der forudsiges i resten af lignelsen, kunnet iagttages siden 1914?
„Jordens høst er overmoden“
5. Hvad ville Menneskesønnen give sine engle besked på at gøre når høsttiden var inde?
5 Jesus fortsatte sin forklaring af „billedet med ukrudtet på marken“ idet han sagde: „Høsten er en afslutning på en tingenes ordning, og høstfolkene er engle. Derfor, ligesom ukrudtet bliver samlet fra og brændt i ild, således vil det være ved afslutningen på tingenes ordning. Menneskesønnen vil udsende sine engle, og de vil fra hans rige samle alt det der er årsag til snublen og fald og alle dem der øver lovløshed, og de vil kaste dem i ildovnen. Dér vil de græde og skære tænder.“ — Matt. 13:39-42.
6. Hvad måtte „hveden“ vokse iblandt?
6 „Høstfolkene“ eller englene ville blive udsendt af Menneskesønnen for at luge „ukrudtet“ blandt de sande „rigets sønner“ bort, „alt det der er årsag til snublen og fald og alle dem der øver lovløshed“. Som vist i den foregående artikel førte dét at Djævelen såede „ukrudt“ om natten, til et organiseret frafald — nemlig en falsk kristendom under et hierarki af undertrykkende religiøse ledere der kom til at udgøre det kollektive „lovløshedens menneske“ som apostelen Paulus profeterede om. (2 Tess. 2:3-12) Den sande „hvede“ blev nødt til at vokse blandt dette „ukrudt“ indtil „endens tid“. Så ville Menneskesønnen give sine ’høstfolk’ befaling til at skille „rigets sønner“ fra „den ondes sønner“.
7. Hvilken parallel profeti hjælper os til at fastslå hvornår høsten skulle finde sted?
7 Hvornår begyndte dette adskillelsesarbejde? En interessant parallel profeti lader os ikke i tvivl om hvornår det skulle begynde. Vi læser her: „Og jeg så, og se! en hvid sky, og på skyen sad en ligesom en menneskesøn, med en guldkrone på sit hoved og en skarp segl i sin hånd. Og en anden engel kom ud fra tempelhelligdommen og råbte med høj røst til ham som sad på skyen: ’Gå i gang med din segl og høst, for timen er kommet til at høste, for jordens høst er overmoden.’ Og han som sad på skyen svang sin segl over jorden, og jorden blev høstet.“ — Åb. 14:14-16.
8. Hvordan skildres Menneskesønnen i Åbenbaringen 14:14, og efter hvilken begivenhed må høsten derfor være begyndt?
8 Her skildres Menneskesønnen Jesus Kristus, ikke som en sædemand der sår „god sæd i sin mark“, men som en kronet konge der går i gang med „jordens høst“. At han sidder på en sky symboliserer at han er usynligt nærværende. (Apg. 1:9-11; Åb. 1:7) „Høsten“ må derfor finde sted under Kristi nærværelse, efter at han er blevet kronet og har fået „magt og ære og herredom“ af Jehova, „den gamle af dage“. (Dan. 7:13, 14) Høstarbejdet begyndte altså på et tidspunkt efter 1914, det år da „endens tid“ eller „afslutningen på tingenes ordning“ begyndte.
9. Hvornår begyndte adskillelsesarbejdet?
9 Hvornår efter 1914 udsendte Menneskesønnen så sine engle for at adskille „rigets sønner“ fra „den ondes sønner“, den falske „hvede“, det vil sige „alle dem der øver lovløshed“, hvilket indbefatter „lovløshedens menneske“, den falske kristendoms religiøse ledere? Svaret må naturligvis stemme med de faktiske forhold, og de viser at det var i 1919 at de salvede, åndsavlede „rigets sønner“ der blev symboliseret ved „hveden“, begyndte at blive skilt fra „ukrudtet“, de falske kristne som menneskehedens religiøse mark var overgroet med. „Jordens høst“ var moden, og tiden var kommet da Menneskesønnen skulle gå i gang med sin segl og høste. Som det fremgår af lignelsen, gjorde han dette ved hjælp af sine ’høstfolk’, englene.
Ukrudtet samles fra og brændes
10. Hvorfor var det vanskeligt at få øje på den sande „hvede“ op gennem århundrederne, men siden hvornår er det blevet muligt klart at skelne „hveden“ fra „ukrudtet“?
10 I sin lignelse om „ukrudtet på marken“ sagde Jesus: „I høsttiden vil jeg sige til høstfolkene: Saml først ukrudtet fra og bind det i bundter for at brænde det.“ (Matt. 13:30) I århundreder bredte dette „ukrudt“, de frafaldne kristne der fejlagtigt hævdede at være arvinger til det himmelske rige, sig i en sådan grad at det var meget vanskeligt at få øje på „hveden“ eller „rigets sønner“. Forskellen mellem „hveden“ og „ukrudtet“ blev først virkelig tydelig efter 1919, da de sande åndsavlede kristne blev udfriet fra Babylon den Store, Djævelens falske religions verdensimperium.
11. Hvem omfatter „ukrudtet“, og i hvilken forstand er det blevet ’bundet i bundter’?
11 Det symbolske ukrudt omfatter alle falske kristne uden undtagelse, også nutidige frafaldne som fører en lære „der er årsag til snublen og fald“, samt „alle dem der øver lovløshed“. Dette indbefatter således „den onde træl“, ’de tåbelige jomfruer’ og ’den onde og dovne træl’. (Matt. 24:48-51; 25:1-12, 14-30) At de ’bindes i bundter’ for at blive brændt, symboliserer ikke at de bliver grupperet i kristenhedens forskellige kirker og sekter, for det kan næppe siges at englene er ansvarlige for disse frafaldne kirkesystemers opståen. Desuden fremgår det af lignelsen at „ukrudtet“ bliver ’bundet i bundter’ i „høsttiden“, altså „endens tid“, hvorimod mange af den falske kristendoms religiøse retninger har eksisteret i århundreder. At „ukrudtet“ bindes i bundter er ensbetydende med at adskillelsen af de sande og de falske kristne siden 1919 er blevet tydeligere og tydeligere, både i folks bevidsthed og rent bogstaveligt. ’Ukrudtsplanterne’ eller „den ondes sønner“ er blevet bundtet i den forstand at englene sørger for at de ikke igen kommer ind blandt „hveden“ eller de sande „rigets sønner“.
12. Hvad er „ildovnen“ et symbol på, og hvornår vil „ukrudtet“ blive kastet deri?
12 Med hensyn til hvad englene ville gøre med de symbolske ukrudtsplanter efter at de havde bundtet dem, tilføjede Jesus: „De vil kaste dem i ildovnen. Dér vil de græde og skære tænder.“ (Matt. 13:42) Vi må ikke glemme at det er en lignelse vi studerer. Hvis „hveden“ og „ukrudtet“ skal opfattes symbolsk, må det samme gælde „ildovnen“ og dét at de ’græder og skærer tænder’. Af Mattæus 25:41, 46 fremgår det at „den evige ild“ er et symbol på „evig afskærelse“, og Åbenbaringen (20:14; 21:8) siger at „ildsøen“ er ensbetydende med „den anden død“, udslettelse uden håb om opstandelse. „Ukrudtet“ skal med andre ord udslettes, tilintetgøres.
13. Hvornår og i hvilken forstand har de der skildres ved ukrudtet grædt og skåret tænder, og hvornår vil de sørge og klage endnu mere?
13 Eftersom „ukrudtet“ bliver tilintetgjort, må det „græde og skære tænder“ inden dette sker. De falske kristne, og navnlig „lovløshedens menneske“ — kristenhedens gejstlighed — har nu i årtier jamret over at „rigets sønner“, Jehovas salvede vidner, har bombarderet dem med hårde bibelske sandheder og afsløret dem som det de virkelig er: „den ondes sønner“. (Matt. 13:38; Åb., kap. 8, 9b) Den frafaldne gejstlighed har skåret tænder ad Jehovas vidner fordi de frygtløst har forkyndt ikke alene „et nådeår“ men også „en hævnens dag“ fra Jehova. (Es. 61:1, 2) De der symboliseres ved „ukrudtet“ vil dog i endnu højere grad sørge og skære tænder når Menneskesønnen om kort tid kommer for at tilintetgøre dem og den øvrige del af Satans verden. — Matt. 24:30.
’De retfærdige vil skinne så klart som solen’
14. Hvad samles „hveden“ ind i, og hvad vil disse „retfærdige“ gøre?
14 Efter at have givet „høstfolkene“ besked på at binde „ukrudtet“ i bundter for at det kan blive tilintetgjort, siger Menneskesønnen videre til sine engle: „Gå så i gang med at samle hveden ind i mit forrådshus.“ (Matt. 13:30) Og da Jesus bagefter forklarede lignelsen, sluttede han med at sige: „Da vil de retfærdige skinne så klart som solen i deres Faders rige. Lad den der har ører, høre efter.“ — Matt. 13:43.
15, 16. (a) Hvorfor er det ikke i himmelen at „de retfærdige“ skinner? (b) Hvor og hvordan skinner de og hvilket „forrådshus“ samles de ind i?
15 I Åbenbaringen 21:23 siges der om den himmelske rigsregering, det ny Jerusalem: „Og byen behøver ikke solen eller månen til at skinne på den, for Guds herlighed har oplyst den, og Lammet er dens lampe.“ Det himmelske rige har altså ikke brug for at de opstandne „rigets sønner“ oplyser det. Det ligger badet i et strålende, guddommeligt lys. Hvilken modsætning til de jordiske nationer! (Ef. 4:17, 18; 5:8) Med hensyn til hvad Jehova gør for „rigets sønner“ mens de endnu er på jorden, skriver Paulus imidlertid: „Han har udfriet os fra mørkets myndighed og overført os til sin elskede søns rige.“ — Kol. 1:13.
16 Det at „de retfærdige“ skinner „så klart som solen i deres Faders rige“, må derfor sigte til disse salvede kristnes oplyste tilstand og herlige tjeneste på jorden, hvor de „skinner som lysspredere i verden“. (Fil. 2:15; Matt. 5:14) Det „forrådshus“ de er blevet samlet ind i siden 1919, kan siges at være „deres Faders rige“, eftersom den kristne menighed er en teokratisk organisation der anerkender Jehovas universelle suverænitet. Det er en ren organisation, for englene befrier den for „alt det der er årsag til snublen og fald og alle dem der øver lovløshed“. — Matt. 13:30, 41, 43.
„Jordens høst“ fortsætter
17. Hvor mange „rigets sønner“ skal der indhøstes, men hvorfor fortsætter indsamlingsarbejdet?
17 Hvordan berører alt dette dig? Husk at Jesus sluttede sin forklaring af lignelsen med ordene: „Lad den der har ører, høre efter.“ (Matt. 13:43) Det er sandt at denne lignelse skildrer indsamlingen af det fulde antal af „rigets sønner“ som skal være med i Kristi himmelske regering, og det kapitel i Åbenbaringen der taler om „jordens høst“ (kapitel 14), viser at antallet på dem der således bliver indhøstet for at herske sammen med „Lammet“ på det himmelske Zions bjerg, er 144.000. Men i det samme kapitel tilføjes der: „Disse er blevet købt fra menneskeslægten som en førstegrøde for Gud og for Lammet.“ (Åb. 14:1-4) At der høstes „en førstegrøde“ vidner om at der senere skal indhøstes en større afgrøde, idet førstegrøden jo er en lille del af afgrøden som indsamles først. Indhøstningen fortsætter altså, og vi er alle berørt heraf.
18. Hvilket andet adskillelsesarbejde finder sted foruden indhøstningen af „rigets sønner“?
18 Indhøstningen af „rigets sønner“ foregik for fuld kraft fra 1919 til begyndelsen af 1930rne. Og som et resultat af at disse trofaste, salvede kristne fortsat har ’ladet deres lys skinne’, er mange andre som har haft et lyttende øre blevet skilt ud fra „ukrudtet“ eller de falske kristne inden for kristenhedens kirker og sekter. (Matt. 5:16) Dette adskillelsesarbejde blev også forudsagt af Jesus, nemlig i profetien om „afslutningen på tingenes ordning“. (Matt., kap. 24, 25) Han sagde her: „Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed, og alle englene med ham, da vil han sætte sig på sin herligheds trone. Og alle nationerne skal samles foran ham, og han vil skille folk fra hinanden, ligesom en hyrde skiller fårene fra bukkene. Og han vil stille fårene ved sin højre side og bukkene ved den venstre. Og disse [bukkene] skal gå bort til evig afskærelse, men de retfærdige til evigt liv.“ — Matt. 25:31-33, 46.
19. Hvad vil der til Guds fastsatte tid ske med de resterende af ’hvedeskaren’ og med ’den store skare’?
19 Mens indhøstningen af ’hvedeskaren’ eller de salvede kristne nærmer sig sin afslutning, fortsætter arbejdet altså med indsamlingen af „fårene“. Når Guds tid er inde vil de tilbageværende af ’hvedeskaren’ afslutte deres jordiske livsløb og blive forenet med Menneskesønnen som en del af hans himmelske rige eller regering. De vil ’få riget i eje’ sammen med de øvrige af de 144.000 „hellige“. (Dan. 7:18, 22, 27) Og hvad angår den store skare „får“ som nu er ved at blive indsamlet, så vil de overleve „den store trængsel“ som vil markere enden (telos) på den nuværende sataniske tingenes ordning, og de vil blive en del af de „folk, stammer og tungemål“ der vil tjene Menneskesønnen på jorden under hans himmelske rige. — Åb. 7:4, 9, 10, 14; Dan. 7:13, 14.
20. Hvad er det at indhøstningen er langt fremskreden et bevis på, og hvad må vi derfor gøre?
20 Hvor står du i opfyldelsen af lignelsen om hveden og ukrudtet? Indhøstningen af „rigets sønner“ er langt fremskreden. Det viser klart at den periode der betegnes som „afslutningen [synteʹleia] på tingenes ordning“ snart vil udløbe, hvorefter enden (telos) vil komme. Din indstilling til Kristi salvede „brødre“ og den måde du behandler dem på, vil være afgørende for om du da ’går bort til evig afskærelse’ eller opnår „evigt liv“. (Matt. 25:34-46) Arbejd loyalt sammen med Kristi „brødre“, den salvede ’hvedeskare’ „den trofaste og kloge træl“, som Kristus har sat til at tilvejebringe åndelig „mad i rette tid“. (Matt. 24:45) Bliv ved med at være aktiv i høstarbejdet, for husk at „denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden [telos] komme“, og husk at „det er den der har holdt ud til enden [telos] der bliver frelst“. — Matt. 24:13, 14.
[Fodnoter]
a A Greek-English Lexicon of the New Testament and Other Early Christian Literature, W. Bauer, oversat (til engelsk) af W. F. Arndt og F. W. Gingrich.
b Se kapitlerne 16 og 17 i bogen „Guds hemmelige rådslutning fuldbyrdet“, udgivet på dansk i 1971 af Vagttårnets selskab.