Har verden pådraget sig blodskyld i Guds øjne?
1. På hvilke tre måder kan man pådrage sig blodskyld?
DER er tre måder hvorpå man kan pådrage sig blodskyld i Guds øjne. Den ene af dem er ved at begå mord, altså udgyde blod. (1 Mos. 9:5, 6) Den anden er ved at drikke eller spise blod, det vil sige ved at bruge blod på en forkert måde. (1 Mos. 9:4; Ap. G. 15:20, 29) Den tredje måde er ved at undlade eller nægte at advare dem som man véd står i fare for at miste livet fordi de følger en handlemåde der er imod Gud og hans ord. — Ap. G. 20:26, 27.
2. Hvad ville det betyde dersom drikkevandet blev til blod?
2 I Guds lovpagt med Israel var der dødsstraf for at drikke blod. (3 Mos. 17:10, 14) Vand, derimod, er en nødvendighed for at leve. Hvis drikkevandet blev til blod, ville det betyde døden for dem der drak af det.
3. (a) Hvad er den tredje plage i Åbenbaringen 16, og hvilken plage minder den os om? (b) Berører denne plage det åndelige vand som Jehova forsyner sine tjenere med? Forklar.
3 Det er netop det der sker symbolsk i forbindelse med den tredje plage i Åbenbaringen, kapitel 16. Gud bruger dette billede for at vise hvordan menneskenes indstilling er til hans principper angående blodet og hvilke følger det får for dem. Vi læser: „Og den tredje engel hældte sin skål i floderne og kildevældene, og de blev til blod.“ (Åb. 16:4) Denne plage minder os om den første plage som Gud ved profeten Moses lod ramme fortidens Ægypten. Denne plage bevirkede at Ægyptens vande, Nilen, dets damme og kanaler, blev til blod, så ægypterne ikke kunne drikke det og fiskene døde og stank. (2 Mos. 7:14-25) Denne skål blev ligesom de andre seks skåle der omtales i Åbenbaringen, kapitel 16, udgydt over jorden fra himmelen og kan derfor ikke berøre himmelen, hvor Jehova, kilden til det levende vand, bor. Den berører derfor heller ikke det åndelige vand som Gud forsyner sine sande tilbedere med. Jehova er livets kilde, og det vand han tilvejebringer, er derfor livgivende. (Sl. 36:10; Jer. 2:13; 17:13) Men hvad symboliserer da de floder og kildevæld der bliver til blod?
„Floderne“ og „kildevældene“
4. (a) Hvem er den sande kilde til livgivende vand? (b) Hvilke kilder har folk set hen til?
4 Ligesom Jehovas tjenere, de sande kristne, gennem Kristus Jesus ser hen til Jehova efter liv, og ligesom Jehova forsyner dem med sit ord, der er rent ligesom levende vand, sådan ser folk i denne gamle tingenes ordning hen til visse kilder efter liv. Deres præsteskab har fået dem til at forkaste store dele af Bibelen, og de har foretrukket at se hen til vand fra andre kilder, fra denne verdens politiske, kommercielle og religiøse systemer. Folk har særlig set hen til de religiøse systemer, fordi de har troet at disse havde sandheden og kunne vise dem vejen til livet, men de har i virkeligheden været ofre for et stort bedrag. De religiøse systemer som skulle have undervist folk i Bibelen, har i stedet lært dem traditioner, ceremonier og ritualer og har forkyndt og forsvaret mange modstridende læresætninger der vanærer Gud. De har givet det udseende af at alt dette indeholdt forfriskende, livgivende vand. De har krævet at deres hjorde skulle acceptere disse læresætninger i blind overtro og ikke med en forstandig tro der bygger på Guds inspirerede ord.
5. Hvem ligner de der hævder at tjene Gud og som samtidig ser hen til verdslige kilder efter livgivende vand?
5 De der hævder at tjene Gud og som samtidig søger til disse verdslige kilder efter livets vand, er ligesom de frafaldne israelitter der foretrak at drikke af Nilen i Ægypten og af Eufratfloden i Assyrien. (Jer. 2:17-19) Disse jøder lod hånt om „Siloas sagte rindende vande“, der svarer til den „flod og dens bække [der] glæder Guds stad“. — Es. 8:6, 7; Sl. 46:5.
6. (a) Hvad har verdens ’floder’ og ’kildevæld’ udsendt en strøm af? (b) Hvad er folk blevet forledt til ved at drikke af verdens kildevæld? (c) Hvilken holdning har det store Babylons præsteskab indtaget over for den sande livets kilde, og hvad har det haft til følge for menneskene?
6 Foruden de falske læresætninger, teorier, filosofier, og ideer der stammer fra jordiske mennesker, er der fra disse ’floder’ og ’kildevæld’ kommet en strøm af forslag, planer og foranstaltninger til løsning af menneskehedens problemer. Ved billedligt talt at drikke heraf er folk blevet vildledt til at følge en kurs der er i modstrid med Guds ord, og derved er de kommet under hans fordømmelse. Nogle har ikke gjort det forsætligt eller med vilje, men de må alligevel bære deres del af samfundsansvaret for at have støttet den blodsudgydelse krigene har medført. De er blevet forledt til at bruge blodet forkert, for eksempel ved at indtage det som føde eller i form af transfusioner. De har haft mulighed for at lære Guds krav at kende, for de har hørt den gode nyhed om Guds rige, der blev oprettet i himmelen og som Jehovas vidner har forkyndt siden 1919. Hvis de lytter til dette budskab og angrer deres adfærd, kan de få tilgivelse og modtage det livgivende vand fra Gud. Men kristenhedens, jødedommens og hedenskabets præster har enigt støttet og fremmet misbrug af blod. Samtidig har de ignoreret Jehova, den store livets kilde, hans foranstaltning ved Kristi genløsningsoffer og hans messianske rige, der vil skænke liv til troende, lydige mennesker. Dertil kommer at de har forkastet og modstået den gode nyhed og således hindret andre i at høre den; på den måde har de pådraget sig blodskyld.
Hvorfor vandene bliver til blod
7. Hvorfor er det retfærdigt at Gud giver dem der ser hen til de verdslige kildevæld, blod at drikke, og hvem er han loyal imod når han gør det?
7 Johannes hører engelen give udtryk for taknemmelighed over det arbejde der er udført: „Og jeg hørte vandenes engel sige: ’Retfærdig er du, som er, og som var, du Hellige, at du har fældet denne dom; fordi de har udgydt helliges og profeters blod, så har du givet dem blod at drikke; det har de fortjent.’“ (Åb. 16:5, 6) Det er derfor fuldt ud retfærdigt at Gud handler med dem på denne måde. De der drikker af de besmittede verdslige kilder, er blevet forledt til at kæmpe imod Guds hellige og hans profeter, Jehovas kristne vidner. De er især blevet tilskyndet dertil af det store Babylon, den falske religions verdensimperium over jordens folkeslag. (Åb. 17:6, 18) Jehova kan ikke godkende deres blodige adfærd. Han er loyal over for sine trofaste vidner og retfærdig når han eksekverer sine domme over dem der udgyder hans tjeneres blod. Gud dømmer dem først på denne måde efter at de har vist sig uværdige til livet og fuldt ud har gjort sig fortjent til at drikke blod, hvilket betyder at de bliver straffet med døden.
8. Hvad er „alteret“ der nu taler?
8 Nu sker der noget uventet og forunderligt: „Og jeg hørte alteret sige: ’Ja, Herre [Jehova, NW] vor Gud, du Almægtige! sande og retfærdige er dine domme.’“ (Åb. 16:7) Hvad er „alteret“? I åbenbaringsteltet i Israel var alteret Guds ordning hvorved der kunne bringes ham ofre. „Alteret“ er Guds symbolske alterlignende ordning med henblik på Jesu offer. Gud gav sin søn som et offer, sendte ham til jorden som et menneske, lod ham dø her, oprejste ham og lod ham træde frem i himmelen med værdien af sit offer, hvormed han købte retten til livet tilbage for den syndige menneskeslægt. Denne ordning skyldes Guds ufortjente godhed. Jesu Kristi trofaste efterfølgere, hans åndelige brødre, følger i Jesu fodspor. (1 Pet. 2:21) De dør alle en død i lighed med hans, det vil sige som et offer, ikke i den forstand at deres udgydte blod er en del af sonofferet, men for at de kan få del i Jesu opstandelse. Mange af dem har bogstaveligt lidt martyrdøden, idet de er blevet dræbt af dem der drikker af denne verdens vande og kildevæld.
9. Hvordan kan alteret ’tale’, og hvad taler det om?
9 Hvordan kan alteret ’tale’? Ifølge Åbenbaringen 6:9, 10 så Johannes neden under alteret „sjælene“ af dem som var „myrdede for Guds ords skyld og for det vidnesbyrds skyld, som de holdt fast ved“. Deres sjæle, det vil sige deres liv, var i deres blod, og deres blod blev udgydt ved alterets fod. Det er grunden til at det siges at deres sjæle befinder sig dér og råber på guddommelig hævn, på samme måde som den myrdede Abels blod råbte fra jorden. (1 Mos. 4:8-11; 3 Mos. 17:11-14) På denne måde taler alteret symbolsk om denne dom, og på grund af alt det som alteret har været vidne til, kan det helt og fuldt tilslutte sig udtalelsen om at Jehova er sand og retfærdig når han giver sit folks verdslige modstandere dødbringende blod at drikke.
Den tredje plage forkyndes
10. (a) Hvad har Jehovas vidner måttet gøre i forbindelse med den tredje plage? (b) Hvilken frimodig erklæring fremsatte de i 1924 i forbindelse med den tredje plage? (c) Nævn nogle af de ting der dengang blev sagt i overensstemmelse med udgydelsen af den tredje skål.
10 Den tredje plage volder dem der har drukket af de verdslige kildevæld stor pine og smerte, for drikken har ikke virkelig slukket deres tørst og den har forårsaget megen død rundt omkring dem. For at de mange der rammes af plagen og som ønsker livgivende vand at drikke, kan få dette vand, har Jehovas vidner efter bedste evne været travlt optaget af at forkynde hvad denne tredje plage betyder. Ved et stævne som Jehovas vidner afholdt i Columbus, Ohio, i U.S.A. den 25. juli 1924 blev der i en resolution som hed „Gejstligheden anklages“ fremsat en frimodig erklæring herom. To dage efter at denne resolution var vedtaget, nemlig om søndagen den 27. juli, holdt præsidenten for Vagttårnets selskab et offentligt foredrag der hed „Civilisationen er dødsdømt“ for en tilhørerskare på cirka 35.000, og heri understregede han disse kendsgerninger. I overensstemmelse med engelens udgydelse af den tredje skål sagde taleren:
„Jesus Kristus er den store Fredsfyrste. Han sagde: ’Du skal ikke slaa ihjel.’ Han lærte sine Disciple og sine Efterfølgere, at de helt skulde undlade at bruge kødelige Vaaben. Dog har de gejstlige, som paastaar, at de forkynder hans Lærdomme, sanktioneret Krigen og gjort den til noget helligt. Det har været dem en Glæde at faa deres Billeder og Statuer stillet til Skue Side om Side med blodbesudlede Krigeres. De har hyldet de største Krigere [som Konstantin og Karl den Store] som Tidernes største Helte.
. . . Alle Nationer ruster deres Styrker til den store forudsagte Strid; thi Gud har i Sinde at omstyrte Satans Organisation ved sin elskede Søn, Kristus Jesus. . . .“
11. Hvilken advarsel i forbindelse med den tredje plage blev givet i bogen „Skabelsen“?
11 Endnu en advarsel til menneskene om at de har pådraget sig blodskyld fordi de er underlagt det store Babylons falske religiøse systemer, blev givet i bogen „Skabelsen“ der blev udsendt på engelsk i 1927 af Vagttårnets selskab. Heri siges der på side 109 i den danske udgave under overskriften „Den evige Pagt“:
Denne Pagt er det første Udtryk for Guds Vilje om, at Menneskenes Liv skal være helligt. Guds Vilje er hans Lov. Alt Liv udgaar fra Jehova; og da ingen er i Stand til at give andre Liv uden ved Jehovas Hjælp, har heller ingen Ret til at tage andres Liv uden med Jehovas Tilladelse. Ifølge denne Pagt er det da en eviggyldig Lov for Menneskene, at ingen kan tage en andens Liv ustraffet. . . .
. . . Den evige Pagt er saaledes blevet brudt af alle Folk og Nationer paa Jorden, og den Dag kommer, da Gud vil kræve de ansvarlige til Regnskab for det alt sammen.
Præsterne hævder, at de er Herrens Repræsentanter, og at de forkynder hans Ord; og dog har de aabent og dristigt gjort sig til Talsmænd for, at Menneskeliv i Krigstilfælde skulde ofres, uden at der har været nogen retfærdig Grund dertil eller Undskyldning derfor.
Reaktionen på forkyndelsen af plagen
12. Hvad gjorde verden da den blev advaret om Guds lov angående blodet?
12 Verden, som ikke havde lært at man ikke skal stole på menneskers planer og propaganda, fortsatte uden at give agt på disse advarsler fra Jehovas vidner. Under den tyske nazisme og den romerske fascisme blev tusinder af Jehovas vidners blod udgydt ved at de led døden som martyrer, midt i kristenheden. Så kom den anden verdenskrig med den hidtil største ødelæggelse af menneskeliv. (Åb. 12:13-16) På grund af de mange sårede steg antallet af blodtransfusioner.
13. Hvilken klarere forståelse angående brugen af blod fremkom Jehovas vidner med i 1945?
13 For klart at belyse hvad der er Guds vilje angående brugen af blod, foretog Jehovas vidner et særligt studium af Bibelen, og resultatet af dette studium blev offentliggjort i The Watchtower for 1. juli 1945. (Vagttårnet, 15. februar 1946) Hovedartiklen i dette nummer var en drøftelse af Salme 16. På siderne 61-63 (danske udgave) gjorde artiklen opmærksom på kong Davids indstilling til at indtage andres blod i sin organisme, en indstilling han gav udtryk for med ordene i Salme 16:4: „Mange kvaler rammer dem, som vælger en anden gud; deres blodofre vil jeg ikke udgyde, ej tage deres navn i min mund.“ Denne artikel citerede The Encyclopedia Americanas reviderede udgave af 1929, bind 4, side 113, hvor der siges:
Blodoverføring kan føres saa langt tilbage som til de gamle Ægyptere. Det ældste kendte Tilfælde er det, som blev foretaget paa Pave Innocens VIII i 1492. Processen kostede tre unge Mænd Livet, og Pontifexens Liv blev ikke reddet.
14. Hvad har denne advarsel og det stridsspørgsmål der dermed opstod, haft til følge?
14 Uden hensyn til hvad Guds lov klart siger, foretog lægerne under Koreakrigen et stort antal blodtransfusioner, og det samme er tilfældet nu i Vietnam; der anvendes ligeledes blod i forskellige fødemidler og andre produkter. Blodet, som indeholder skabningens liv og som tilhører Gud, er i virkeligheden blevet misbrugt af mennesker, som om livet tilhørte dem. Kristenhedens og jødedommens religioner har fuldstændig forkastet Guds syn på blodet, som Jehovas vidner klart har gjort dem opmærksom på. De kommer med alle slags undskyldninger for at sætte Guds lov ud af kraft og for at de der overtræder den, kan tage sig rene ud. Disse modstridende opfattelser angående blodet har bevirket at mange af Jehovas vidner er blevet udsat for stor forfølgelse fordi de har nægtet at indtage blod i nogen som helst form. De bliver ofte nægtet lægehjælp. I nogle tilfælde er transfusioner blevet dem påtvunget ad rettens vej. Jehova lægger imidlertid mærke til alle de grusomheder der begås imod hans folk.
15. (a) Hvad er den vigtigste grund til det standpunkt Jehovas vidner indtager i spørgsmålet om blodet? (b) Hvor kan man finde en udførlig bibelsk behandling af dette emne?
15 Det vigtigste for Jehovas vidner er hvad Guds lov siger om blodet, og ikke hvad der lægevidenskabeligt kan indvendes mod blodtransfusioner. Det er imidlertid en kendsgerning at brugen af blodtransfusioner har medført en stor udbredelse af sygdomme som hepatitis, syfilis og malaria, og at mange er døde efter en blodtransfusion. Dette er et bevis på den praktiske visdom der findes i Guds lov. For at hjælpe retsindige mennesker til at få et fuldstændigt indblik i dette vigtige spørgsmål har Jehovas vidner udgivet en brochure på 64 sider der hedder „Blodet, lægevidenskaben og Guds lov“. Den blev udgivet på engelsk den 22. juni 1961 ved Jehovas vidners internationale stævne på Yankee Stadium i New York. Denne brochure indeholder en veldokumenteret behandling af emnet og fremhæver hvad Guds ord siger om det. Hvis vi ikke ønsker at stå som blodskyldige sammen med verden og at blive som de verdslige mennesker der er „drukne af deres eget blod“, vil vi lytte til Kilden til det sande livets vand og undgå den plage der rammer alle som drikker af denne verdens blodige floder og kildevæld. — Es. 49:26, NW.
En drøftelse af den første og anden plage i Åbenbaringen, kapitel 16, findes i Vagttårnet for 1. januar og 15. februar 1967. Den fjerde til den syvende plage vil blive drøftet i efterfølgende numre. Se også bogen „Babylon the Great Has Fallen!“ God’s Kingdom Rules! udgivet af Watch Tower Bible and Tract Society, Brooklyn, New York.