„Ske din vilje på jorden“, 31. del

De hændelser vi nu er i færd med at drøfte, skulle som forudsagt indtræffe i „endens bestemte tid“ for tingenes ordning i denne gamle verden. Da den første verdenskrig udbrød i 1914 spillede det genoplivede Tyske Riges herskermagt rollen som „Nordens konge“, mens den anglo-amerikanske dobbeltverdensmagt optrådte som hans modstander, „Sydens konge“. Med henvisning til den symbolske „Nordens konge“ forudsagde Daniel 11:31: „Og hans hære skal stå der og vanhellige helligdommen [Jehova Guds kristne tempelskare], den faste borg, afskaffe det daglige offer [det åndelige „lovprisningsoffer“ som Jehova Guds tempelskare på jorden frembærer for ham] og rejse ødelæggelsens vederstyggelighed.“ Efter den første verdenskrig var denne „ødelæggelsens vederstyggelighed“ blevet rejst i form af Folkeforbundet, der af religiøse organisationer var blevet hyldet som „det politiske udtryk for Guds rige på jorden“. Dette stiller os over for et spørgsmål.

„Ødelæggelsens vederstyggelighed“

31. Hvad var „ødelæggelsens vederstyggelighed“, og hvorledes påpegede Åbenbaringen 17:7-11 at det atter måtte vise sig?

³¹ Hvordan kan det imidlertid være at engelens profeti efter at være kommet så vidt, lyder: „Og hans hære skal . . . rejse ødelæggelsens vederstyggelighed“? Er der uoverensstemmelse mellem dette og dannelsen af Folkeforbundet, som benævnes „ødelæggelsens vederstyggelighed“, og som blev oprettet i 1919 på foranledning af Sydens konge?a På ingen måde! Husk på at denne vederstyggelige efterligning af Guds oprettede rige, Folkeforbundet, var det samme som „dyrets billede“. Dette billede af dyret med syv hoveder og ti horn blev bragt på tale af det symbolske tohornede dyr, dobbeltverdensmagten England og Amerika, og det skete da den første verdenskrig nærmede sig sin afslutning i 1918. (Åb. 13:11-15) ’Billedet’, som var et forbund, bestod af den syvende verdensmagt og af rester af de seks foregående verdensmagter. Følgelig var det et udtryk for alle de syv verdensmagter og var selv den „ottende“ konge, den ottende verdensmagt. Åbenbaringen 17:7-11 viser at dette symbolske syvhovedede dyrs løbebane også indbefattede en forsvinden: „Dyret, som du så, har været og er ikke mere; men det skal stige op af afgrunden.“ Dyret måtte derfor atter vise sig!

32. Hvornår og hvorledes forsvandt dette „dyr“ i „afgrunden“?

³² Skønt Folkeforbundet formelt først blev opløst den 10. januar 1946 da De forenede Nationers første plenarforsamling åbnedes i London, var det i realiteten ophørt med at eksistere som en verdensfredsorganisation i september 1939. På dette tidspunkt brød den anden verdenskrig ud som følge af den nazistiske Nordens konges ubesindige handlemåde. Da viste Folkeforbundet sig som den katastrofale fiasko det var, og afgået ved døden styrtede det i „afgrunden“; tilbage blev kun en struktur uden liv; det havde mistet enhver evne til at bevare freden.

33. Gennem hvilke stadier genopstod dette verdensfreds-„dyr“ fra „afgrunden“?

³³ Men ville det forblive i afgrunden? I september 1942 afholdt Jehovas helligdomsskare et stævne, med treoghalvtreds forsamlinger der holdt møder på samme tid i lige så mange amerikanske byer fra 18.-20. september. Dette stævne voksede og blev verdensomfattende da over firs forsamlinger i fire verdensdele og på flere øer hørte det samme program. Søndag den 20. september holdt præsidenten for Watch Tower Bible and Tract Society i stævnets hovedby, Cleveland, Ohio, for såvel de synligt som de usynligt tilstedeværende stævnedeltagere et foredrag med titlen: „Peace — Can It Last?“ [„Freden — vil den vare ved?“] Heri behandlede han Åbenbaringen 17:7-11, og ud fra disse skriftsteder blev det vist at den anden verdenskrig ville blive bragt til en afslutning og at det internationale verdensfreds-dyr under den påfølgende fred, som ikke ville vare ved, skulle stige op af afgrunden men til sidst gå sin undergang i møde.b Det følgende år holdt det kommunistiske Ruslands, Englands, Amerikas og Kinas udenrigsministre i Moskva et møde hvor de gav udtryk for nødvendigheden af oprettelsen af en ny verdensorganisation omfattende alle „fredelskende stater“, da Folkeforbundet måtte anses for dødt. Tidligt på efteråret det følgende år afholdtes Dumbarton Oaks-konferencen, hvor repræsentanter for de samme fire nationer udarbejdede forslag til statutter for en permanent organisation af forenede nationer. Disse statutter eller denne pagt blev omhyggeligt gennemdrøftet og opnåede endelig vedtagelse på en konference af enoghalvtreds nationer i San Francisco i Kalifornien. Den 24. oktober 1945 ratificerede det kommunistiske Rusland De forenede Nationer, og samme dag trådte denne organisations pagt i kraft. Det var kort efter Japans kapitulation og den anden verdenskrigs afslutning den 2. september.

34. Hvorfor var det det samme dyr, og hvorledes er Daniel 11:31 derfor i nøje overensstemmelse med Daniel 8:11-14?

³⁴ Det syvhovedede skarlagenrøde dyr var atter steget op af afgrunden, og den 10. januar 1946 åbnedes dets første plenarforsamling i London. Det var det samme dyr, for De forenede Nationer havde en slående lighed med Folkeforbundet, der nu blev endelig opløst, og hvis materielle ejendom senere blev overdraget til F. N. Daniel 11:31 modbeviser derfor ikke at „ødelæggelsens vederstyggelighed“ første gang fik liv i 1919 af den syvende verdensmagt, Sydens konge. Tværtimod antyder Daniel 11:31 at dette vederstyggelige „dyrets billede“ skulle kastes i hjælpeløshedens afgrund ved at den nazistiske Nordens konge startede en ny verdenskrig; og at det vederstyggelige „billede“, bestemt for international tilbedelse, skulle drages op igen med bistand fra den kommunistiske Nordens konge. Set i dette lys er Daniel 11:31 og Daniel 8:11-14 fuldstændig i harmoni med hinanden, og tilsammen i overensstemmelse med Åbenbaringen 13:11-15 og Åbenbaringen 17:7-11. Jehovas engel havde åbenbaret sandheden.

Undervisningsarbejde under vanskelige forhold

35. Hvilke ikke-politiske samfund søger Nordens konge at vinde for sig, og hvem lykkes det ham at forføre ved smiger?

³⁵ Hvis Nordens konge ikke kan tilintetgøre ved forfølgelser, prøver han at forføre ved hjælp af falsk, smigrende tale. Jehovas engel sagde advarende herom: „Dem, der overtræder pagten, lokker han ved smiger til frafald; men de folk, som kender deres Gud, står fast og viser det i gerning. De kloge i folket skal bringe mange til indsigt, men en tid lang bukker de under for [vakler de på grund af, Leeser] ild og sværd, fangenskab og plyndring.“ (Dan. 11:32, 33) Nordens konge forsøger, hvad enten han er nazist eller kommunist, at vinde de religiøse samfund for sig. At han støttes af religionen styrker hans stilling over for det jævne folk, ja dulmer måske endog både hans og folkets samvittighed. Det er nødvendigt for ham at beherske de religiøse systemer og sikre sig at deres ledende figurer støtter Nordens konges totalitære politik. Fremfor et religiøst system med internationale eller udenlandske forbindelser ønsker han et uafhængigt, nationalt religiøst system, der kun skylder den nationale regering troskab og lydighed. Hvem kan han og hvem vil han ved sin smiger forføre og bestikke til at støtte den totalitære Nordens konge? Kun „dem, der overtræder pagten“. Det er grunden til at de af kristenhedens organisationer der findes inden for Nordens konges område har givet efter for ham. Af den grund nyder de tilsyneladende visse begunstigelser fra hans side, hvorved de undgår forfølgelser og deres kirker kan virke åbenlyst.

36. Hvem lykkes det imidlertid ikke Nordens konge at forføre?

³⁶ Sådan forholder det sig imidlertid ikke med helligdomsskaren, de folk som kender deres Gud både af navn og gennem hans åbenbarede ord. De vil ikke overtræde den pagt med Jehova om Riget som de er taget med ind i som „Kristi medarvinger“. Deres „borgersamfund . . . er jo i Himlene“. De er ikke — lige så lidt som Jesus selv — en del af denne verden. De nægter at gøre denne verden til deres ven og dermed Gud til deres fjende, og således miste Riget. De kender den regerende konges, Jesu Kristi, befaling angående „endens tid“ for denne verden: „Denne gode nyhed om Riget skal forkyndes på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne, og så skal den absolutte ende komme.“ (NW) Derfor modstår de Nordens konges smigrende tilbud og bevarer sig stærke i deres tro på og udelte hengivenhed for Jehova Gud. Som Hans vidner over for alle nationer fortsætter de med at forkynde den gode nyhed om Guds oprettede rige. — Rom. 8:17; Fil. 3:20; Matt. 24:14.

37. Hvorledes kan det siges at helligdomsskaren er klog, og hvorledes bringer den mange til indsigt?

³⁷ Helligdomsskarens medlemmer er „kloge“, idet de holder sig gudhengivenhedens princip for øje som den rettesnor de har at leve efter. De virker med indsigt og vandrer til stadighed i uangribelighed eller udadleligt over for Gud. I bevidstheden om at de er salvet med Jehovas ånd til at forkynde, forkynder de virkelig, for at „bringe mange til indsigt“. De hjælper mange til at indse at det er det altafgørende spørgsmål om universel suverænitet der skal afgøres til Jehova Guds fordel. De hjælper således mange til at stille sig på Guds riges side og til at ophøre med forgæves at arbejde for enten Nordens konge eller Sydens konge i disses kamp for verdensherredømmet.

38. Hvorledes er de blevet bragt til at „vakle“, og hvorfor?

³⁸ Denne helhjertede standpunkttagen for Guds universelle suverænitet og denne forkyndelse af Guds regerende søns, Jesu Kristi, rige, inden for — det være sig den nazistiske eller kommunistiske — Nordens konges landområder, har medført lidelser. Jesus forudsagde sådanne lidelser eller forfølgelser i denne „endens bestemte tid“ for Satans verden. (Matt. 24:7-13) Fordi helligdomsskaren altså nægter at tilbede den politiske stat er den blevet ubarmhjertigt forfulgt af Nordens konge, og det hvad enten han har optrådt i nazistisk eller kommunistisk skikkelse. Han har fået dem til at „vakle“. Hvorledes? Ved den fortærende offentlige fordømmelses „ild“, forbud, dadlende offentlig omtale og den offentlige vredes svidende udtryk; ved „sværd“, når de er blevet dømt til døden og henrettet; ved „fangenskab“ i fængsler, i slavearbejds-, koncentrations- og deportationslejre, i landflygtighed og på tilholdssteder under jorden; ved „plyndring“, når hjem, rigssale og stævnepladser uden lovlig hjemmel er blevet udsat for angreb, mens den bibelske litteratur, ja selv Guds eget ord, er blevet konfiskeret, eftersom helligdomsskaren lever af Hans ord og fortæller dets gode nyhed om frelse til dem der elsker sandhed og retfærdighed. „En tid lang“ har dette varet ved, især fra det tidspunkt da den nazistiske Führer tilrev sig diktatorisk magt i 1933 og også efter Hitlers død og under Stalins diktatoriske styre, ja helt frem til vor tid. I Østeuropa var en del af Jehovas vidner i årevis udsat for nazistisk forfølgelse for dernæst straks at blive undertrykt af kommunismen.

39. Hvor længe skal de, ifølge forudsigelsen, fortsat vakle?

³⁹ Barmhjertighedens Gud har hjulpet sin kloge helligdomsskare til at klare sig igennem denne forfølgelse som Nordens konge har iværksat inden for sit område, og den forfølgelse han kan rejse imod dem gennem propaganda og hemmelige agenter i andre lande. Kærligt har Jehova opfyldt det ord han udtalte ved sin engel: „Medens de bukker under [vakler, Leeser], får de en ringe hjælp, og mange slutter sig til dem på skrømt [med forførende smiger, Leeser]. Af de kloge må nogle bukke under [vakler nogle, Leeser], for at der kan renses ud iblandt dem, så de sigtes og renses til endens tid; thi endnu tøver den til den bestemte tid.“ (Dan. 11:34, 35) Det er forudsagt at denne forfølgelse skal vare ved indtil Nordens konge for sit vedkommende når „endens tid“ i Harmagedon. Når Djævelen i sin rolle som Gog fra Magog af hele sin kraft foretager det afsluttende angreb „fra det yderste nord“, kan han være vis på at have den kommunistiske Nordens konge blandt sine angrebsstyrker. (Ez. 38:1-9; 39:1, 2) Indtil da må Jehovas helligdomsskare regne med at vakle og stavre under den totalitære, diktatoriske „konge“.

40. Hvorledes har de imidlertid fået „en ringe hjælp“?

⁴⁰ Men som de indtil nu har vaklet af sted, har de sandelig også fået „en ringe hjælp“. Det er sket i form af det nederlag som blev tilføjet det nazistiske Tyskland, det fascistiske Italien og det imperialistiske Japan, aksepartnerne, da den demokratiske ’jord’ åbnede sin „mund“ og opslugte „floden“ som Satan Djævelen havde udspyet gennem den nazistiske Nordens konge. (Åb. 12:15-17) Deres nederlag var medvirkende til at bringe befrielse til Jehovas helligdomsskare og andre i de lande som var faldet i den nazistiske Nordens konges og hans allieredes magt, nemlig i Vesttyskland, Norge, Danmark, Holland, Belgien, Frankrig, Italien, Filipinerne, Korea, Burma, Siam, Indonesien, Malaja, Singapore, Wake Island, Hong Kong, Grækenland, men ikke i Rusland. I flere lande har domstolene endvidere afsagt kendelser i Jehovas vidners favør og således befriet dem for begrænsninger og undertrykkelse iværksat af Nordens konge og af dem som har hans ånd. Ved store stævner, som afholdtes i 199 byer over hele jorden fra 30. juni 1956 til 1. marts 1957, vedtog Jehovas vidner, der var forsamlet i et antal af 462.936, en gribende begæring til Nikolai A. Bulganin, Sovjetunionens daværende førsteminister, med anmodning om lempeligere vilkår for tusinder af deres åndelige brødre, der var udsat for grusomme forfølgelser i Rusland og Sibirien. Den fik ingen gunstig modtagelse og udvirkede ingen hjælp fra sovjetiske embedsmænd og domstole. Imidlertid var den moralske støtte den gav de forfulgte ofre for Nordens konge, og den opmuntring den betød for dem, meget stor.c

41. Fra hvem er den største hjælp dog kommet, og hvorledes?

⁴¹ Den største hjælp til helligdomsskaren, der vakler under Nordens konges brutalitet, er imidlertid kommet fra de „får“ som Jesus omtalte i sin profeti om denne verdens ende. I modsætning til „bukkene“ har disse retsindige mennesker med fårets sindelag vist deres sympati for Jesu åndelige brødre, som er en del af Jehovas helligdom. De har vist sig i stadig større antal siden 1931, men især siden 1935, da The Watchtower for august (Vagttaarnet for oktober) til oplysning og opmuntring for disse den himmelske Hyrdes „andre får“ bragte en forklaring på Åbenbaringen 7:9-17. (Joh. 10:16) De har taget imod den gode nyhed om Guds oprettede rige og har hjulpet helligdomsskaren på en måde som det er beskrevet i Jesu lignelse om fårene og bukkene. (Matt. 25:31-46) Men først og fremmest har de ydet hjælp ved at indvi sig til universets guddommelige Suveræn, ved at samles med helligdomsskaren og ved i forening med den åbent på arbejdsmarken at forkynde den gode nyhed om Guds rige, så endnu flere „får“ kan blive samlet ind. De tilbeder til stadighed sammen med helligdomsskaren, vidner sammen med den og lider trofast sammen med den både under Nordens konges og Sydens konges hånd, endog til døden.

42. Hvorledes sker det at „mange slutter sig til dem“ med forførende smiger eller på skrømt?

⁴² Mange som „slutter sig til dem“ gør det imidlertid ikke helhjertet eller med et oprigtigt motiv, men kun for at smigre eller tale efter munden og af selviske grunde. Nogle af disse har vist sig at være spioner for Nordens konge. Andre kommer med rosende bemærkninger om Jehovas vidner, men tager ikke yderligere skridt i retning af at tilbede og tjene Jehova selv. Mange beundrer og roser Jehovas vidners trofasthed, standhaftighed og retskaffenhed, men viger tilbage for selv at indvi sig til Gud og blive hans aktive, forkyndende vidner. Dette gør det klart at de som hævder at være „andre får“ eller som gennem nogen tid har fået bibelundervisning hos Jehovas vidner, nu stilles på prøve med hensyn til om de nærer virkelig hengivenhed for den sande Gud. De burde stræbe efter — ikke at smigre skabninger — men at behage Skaberen. — Gal. 1:10.

43. Hvad er Jehovas hensigt med at lade nogle af sine kloge vidner „vakle“, og hvad er de kloge besluttede på?

⁴³ Frelsens Gud har tilladt al denne forfølgelse af sine vidner for at prøve dem der hævder at de søger og elsker ham. Ved de ildprøver forfølgerne og undertrykkerne iværksætter, smelter Jehova dem der påstår at være hans folk, for at afsløre og skumme dem bort der blot er urene slagger, og for at åbenbare, rense og bevare dem der udgør det rene, ædle metal. Det er gennem disse ægte mennesker der i kærlighed fuldbyrder deres indvielse til ham, at han modtager hævdelse og ophøjelse som den udvalgte Suveræn i deres liv. Jehova har således tilladt tusinder af sine kloge vidner at vakle under forfølgelser, så de endog har lidt martyrdøden, for yderligere at forædle de overlevende vidners hjerter og sind og for at fjerne dem der ikke er besluttet på at holde ud til enden så de kan frelses. (Matt. 24:9-13) Jehovas kloge vidner, som kender og forstår det altafgørende stridsspørgsmål om universel suverænitet, er besluttede på at underkaste sig de rensende og lutrende forfølgelser lige til den bitre ende for Nordens konge og hans medforfølgere. Deres belønning er uden ende, men til den „bestemte tid“ vil deres fjende og forfølger gå til grunde.

(Fortsættes)

[Fodnoter]