Sandheden fra Gud er vejen til frigørelse
1, 2. (a) Hvilken udbredt religiøs opfattelse har mange? (b) Men hvilke spørgsmål opstår?
MANGE steder er det en udbredt opfattelse at alle veje fører til Gud. Hvis dette var sandt, ville alle religioner i verden være antagelige for Gud. I overensstemmelse med denne tanke siger Bhagavadgita: „Hvad et menneske end ofrer til andre guder, o Kuntīs søn [Arjuna], er det i virkeligheden beregnet til Mig alene, men det er ofret uden den rette forståelse.“ — 9:23.
2 Hvis man tænker over tingene er det naturligt at spørge: ’Hvor mange religiøse veje er der i dag? Har menneskene altid haft så mange trosretninger at vælge imellem? Hvor mange religiøse veje var der for eksempel da der kun var ét menneske på jorden?’
3. Hvordan kan vi finde frem til den ældste religion?
3 Vi kan ikke se bort fra at religionen er kommet til os fra vore forfædre, idet hvert slægtled har videregivet sin tro til det næste, helt frem til vor tid. Når nu religion er så nært knyttet til historien, må vi kunne finde frem til den ældste religiøse vej, den første tilbedelsesform, ved at følge historien helt tilbage til vor første forfader. Hvem var så det første menneske? Og hvad var hans religion?
DET FØRSTE MENNESKEPARS OPRINDELSE
4. Hvordan stemmer Bibelens skabelsesberetning overens med videnskaben med hensyn til det den siger om menneskelegemets sammensætning?
4 Ifølge hinduiske skrifter var det første menneske Manu; i Bibelen kaldes han Adam. (1 Mosebog 5:1) Men findes der en historisk beretning om det første menneske som er autentisk og troværdig, som stemmer med kendsgerningerne? Den måtte i så fald stemme med den moderne lægevidenskabs opdagelser. Forskning på det medicinske område har vist at menneskelegemet består af cirka 90 forskellige grundstoffer der alle findes i jorden. Hvis man nu kunne finde en ældgammel beretning som klart siger at det første menneske blev skabt af jordens muld, ville du så tro på den? Prøv selv at læse hvad Bibelen siger i Første Mosebog 2:7: „Så dannede Jehova Gud mennesket af støv fra jorden og blæste livsånde ind i hans næsebor, og mennesket blev en levende sjæl.“
5, 6. (a) Hvornår blev Bibelens skabelsesberetning skrevet? (b) Hvordan stemmer senere hinduiske skabelsestraditioner overens med bibelhistorien?
5 Denne gamle beretning om menneskets oprindelse er også bemærkelsesværdig i lyset af den kronologi der blev fastlagt af den lærde hindu S. Radhakrishnan. Ifølge hans kronologi begyndte kong Salomon at regere i Jerusalem i året 975 f.v.t. Det betyder at profeten Moses må have levet i midten af det andet årtusind f.v.t. (Jævnfør Første Kongebog 6:1.) Og den hinduiske swami Bharati Krishna omtaler „Moseloven“, hvorved han anerkender Moses som den der har skrevet Første Mosebog, hvilket er den ældste del af Moseloven eller Pentateuken. Det nøjagtige årstal for færdiggørelsen af Første Mosebog er ifølge en pålidelig kronologi 1513 f.v.t. Her har vi altså en meget gammel beretning om menneskets oprindelse, og den stemmer overens med den medicinske viden i vort 20. århundrede. Det er en pålidelig historisk beretning som er fri for myter og legender!
6 Dette vil interessere en hindu fordi Rigveda — som ifølge de seneste hinduiske studier antagelig er blevet samlet i første halvdel af det første årtusind f.v.t. — fremstiller den personificerede jord, Prithvi, som menneskets moder. Op gennem århundrederne huskede man stadig at den første menneskeorganisme var kommet af jorden, og jorden blev derfor i folkemunde betegnet som „moder jord“. Jævnfør Rigveda 1, 164, 33.
7, 8. (a) Er Bibelens beretning om skabelsen af den første kvinde troværdig? (b) Hvordan genspejler en overlevering i Rigveda Bibelens beretning?
7 En beretning i Rigveda om hvordan Manu fik afkom, synes at have sin oprindelse i Bibelen. Nogle af de tidlige hinduskrifter fortæller at den første mand, Manu, ikke havde nogen hustru og derfor måtte frembringe afkom ved hjælp af et af sine ribben (parsu). En senere Rigveda-hymne betegner det personificerede ribben, Parsu, som datter af den første mand, Manu, der fik børn med hende — „en snes pr. fødsel“! (Rigveda 10, 86, 23) Den første kvinde der ved guddommelig indgriben blev frembragt af den første mands ribben, kan i overleveringen efterhånden være blevet opfattet som hans datter.
8 Ved nærmere eftertanke opdager man at denne overlevering er en fjern mindelse om Bibelens endnu ældre historiske beretning i Første Mosebog 2:21, 22, hvor vi læser: „Jehova Gud [lod] en dyb søvn falde over mennesket, og mens han sov tog han et af hans ribben og lukkede derpå kødet til over dets sted. Og Jehova Gud byggede så en kvinde af ribbenet som han havde taget fra Adam, og førte hende hen til Adam.“ Sådan lyder Bibelens fuldt ud tænkelige beretning om hvordan den første kvinde blev skabt. Interessant nok kan lægerne bekræfte at hvis et ribben fjernes vil det vokse ud igen, når blot periost (benhinden, det følsomme bindevævslag der omslutter knoglerne) efterlades intakt. Hvorvidt Jehova Gud fulgte denne fremgangsmåde siger Bibelen ikke noget om. Men det siger sig selv at han som menneskets Skaber kendte denne særlige egenskab ved ribbenet. Bibelens beretning om at den første kvinde blev skabt af et ribben fra manden, er således ganske fornuftig og helt fri for mytiske eller sagnagtige islæt.
9. Hvorfor er Bibelens skabelsesberetning af umiddelbar interesse for en hindu?
9 Den autentiske beretning om skabelsen af vore første forfædre ville naturligvis blive givet videre fra generation til generation. Med tiden fandt erindringerne om vore første forfædre udtryk i sagn og legender hos folkeslagene der spredtes ud over jorden. Rigvedas beskrivelser af Manu og Parsu må således have deres rod i den ældre beretning i Første Mosebog i Bibelen. Derfor gør man som oprigtig hindu vel i at undersøge Bibelens pålidelige beretning om skabelsen og Skaberen — ikke blot af akademisk interesse, men fordi det har praktisk betydning for den enkelte at gøre det.
PÅ SPORET AF DEN ÆLDSTE RELIGION
10. (a) Hvad siger Bibelen om menneskets ældste religion? (b) Hvorfor var den realistisk og praktisk?
10 Hvad siger Bibelens pålidelige beretning så om andre tings oprindelse — for eksempel om hvordan religionen er blevet til, hvordan ondskaben er opstået, og hvordan døden er kommet ind i verden? Se igen Første Mosebog, kapitel 2, denne gang versene 15-17: „Derpå tog Jehova Gud mennesket og satte ham i Edens have til at dyrke den og tage sig af den. Endvidere gav Jehova Gud mennesket dette påbud: ’Af alle træer i haven kan du frit spise. Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det skal du visselig dø.’“ Eftersom det ville være et udtryk for gudhengivenhed at adlyde dette bud, er det i virkeligheden det første menneskes religion der beskrives her. Den første religion bestod altså i at vise lydighed mod Gud. Den indebar en anerkendelse af at Skaberen har ret til at bestemme for menneskene hvad der er godt og hvad der er ondt i moralsk og åndelig henseende. Så enkelt var det! Der var ingen templer eller kirker, ingen guruer, ingen missionærer eller præster (purohitas), ingen afgudsbilleder og ingen ritualer. Det var en religion som mennesket kunne forstå og var i stand til at udøve. Der var ingen filosofi, ingen spekulative teorier, og intet der oversteg menneskets normale forstandsmæssige og fysiske evner. Den første religion var realistisk og praktisk. Den var ganske enkelt en anvisning på hvordan menneskene skulle vise Skaberen hengivenhed mens de skaffede sig de daglige fornødenheder og tog vare på deres paradisiske hjem. Det kan ikke være svært at tro på.
11. Hvad ville den religion mennesket havde i begyndelsen føre til?
11 Den historiske beretning fortæller at menneskenes første hjem var et jordisk paradis. Og deres første religion sigtede ikke mod døden, men mod livet! Den var en vej der ville føre dem til evigt liv som fuldkomne mennesker af kød og blod — et menneskeliv uden urette ønsker og synd, et liv uden de byrder som for eksempel karma-loven indebærer. Gud gav menneskene udsigt til et tilfredsstillende evigt liv i kødet, det modsatte af død og udslettelse. Den mulighed at mennesket skulle forlade kødet og begive sig mod moksha, eller mukti, blev end ikke antydet. Ifølge menneskets oprindelige religion var døden ikke en frigørelse eller udfrielse. Den var tværtimod en straf. Men læg mærke til at Gud ikke ønskede at mennesket skulle dø og blive berøvet sit kødelige legeme og det jordiske paradis. Hvad var det så der gik galt?
HVORFOR DØR VI? — HVAD ER DØDEN?
12, 13. (a) Hvorfor døde vor første forfader? (b) Hvorfor kunne mennesket selv vælge sin skæbne?
12 Hvorfor døde vor første forfader? Det var fordi han misbrugte sin frie vilje. Gud gav i sin kærlighed mennesket frihed til at vælge. Det fremgår af hans åbenbarede ord i Første Mosebog 2:17, som vi lige har læst (i paragraf 10). For at være fuldkomne måtte menneskene have en fri vilje; de måtte have frihed til at vælge. Ville de spise eller ikke spise den forbudte frugt? Det var spørgsmålet. Ville de være ulydige mod Gud eller ville de adlyde ham? De kunne selv vælge deres skæbne. Dette harmonerer med at de var udstyret med forstand og evnen til at vise kærlighed.
13 Ja, netop evnen til at vise kærlighed vidner om en fri vilje. En „kærlighed“ som er forudbestemt eller tvungen er ikke kærlighed i ordets sande betydning. Kærligheden må være frivillig — udspringe af hjertet — og derfor måtte mennesket have en fri vilje for at kunne vise Gud sand og ægte kærlighed. Af den grund stillede Gud mennesket moralsk frit, for at selve formålet med dets oprindelige religion kunne opfyldes. Mennesket var således i stand til at træffe et forstandigt, velovervejet valg og vise kærlighed — af taknemmelighed mod sin himmelske Fader. Kærligheden kan kun kendes på de frugter den bærer, og kærligheden til en Gud der ikke er afhængig af nogen eller noget, må bære frugt i form af lydighed mod ham. Det er som Bibelen siger i Første Johannesbrev 5:3: „Dette er hvad kærligheden til Gud vil sige, at vi holder hans bud; og hans bud er ikke byrdefulde.“
14. (a) Hvad blev følgerne af det første menneskes ulydighed? (b) Hvad kom dette til at betyde for dets afkom?
14 Men vor første forfader fulgte med overlæg ulydighedens vej og afskar derved sig selv fra universets Gud. Mennesket blev således overladt til sig selv. Det mistede sin fuldkommenhed og blev underlagt døden som en straf. Den genetiske arvelighedslov gjorde sig gældende, og det første menneskes afkom blev født behæftet med synd, og var dermed også afskåret fra Gud. Vor første forfader fulgte ikke sin gudgivne religions første og enkle krav om lydighed som et udtryk for kærlighed til Gud. Derved berøvede han sit afkom en ellers storslået arv, og videregav en følelse af synd og skyld til hele menneskeheden — også til dem der skrev Rigveda. I en hymne til den vediske gud Varuna hedder det således: „O Varuna, hvilken overtrædelse vi mennesker end måtte begå mod den himmelske hærskare, når vi af mangel på omtanke overtræder dine love, straf os ej, o Gud, for denne misgerning.“ — Rigveda 7, 89, 5. Jævnfør Romerbrevet 5:12 i Bibelen.
15, 16. (a) Hvad er døden? (b) Hvilke udbredte meninger om døden kan derfor ikke være rigtige?
15 Det første menneske døde til sidst for sit oprør, som Gud havde sagt at det ville. Dødsdommen lød ifølge Guds åbenbarede ord: „I dit ansigts sved skal du spise dit brød indtil du vender tilbage til jorden, for af den er du taget. For støv er du, og til støv vil du vende tilbage.“ (1 Mosebog 3:19) Sådan beskriver Gud menneskets død. Interessant nok ser det ud til at dette vers i Bibelen danner grundlag for en senere vedisk beskrivelse af de dødes tilstand. Den ovenfor citerede hymne i Rigveda siger i vers 1: „Lad mig endnu ikke, kong Varuna, gå ind i lerhuset: Forbarm dig, skån mig, Mægtige Herre.“ (Rigveda 7, 89, 1) En fodnote til dette vers i Rigveda siger: „Lerhuset: graven. Jævnfør Atharva-veda 5, 30, 14.“ Om et dødt menneskelegeme der lægges i graven og vender tilbage til jordens støv kan man virkelig sige at det går ind i et ’lerhus’!
16 Døden ville altså bringe mennesket tilbage til det sted det kom fra — jordens støv. Døden var ikke tænkt som en dør der fører ind til en anden tilværelse. Døden skulle være det modsatte af liv, det vil sige ikkeeksistens. Døden skulle ikke markere begyndelsen til en uendelig samsaratrældom, et kredsløb af fødsler og genfødsler. Døden skulle bringe livet til ophør. Faktisk findes den hinduiske forestilling om samsara og den tilhørende lære om sjælevandring slet ikke i Rigveda, det ældste af alle hinduskrifter. Det hinduiske sjælevandringsbegreb blev ikke indført før Upanishaderne blev til, hvilket ifølge den hinduiske forfatter S. N. Dasgupta skete et sted mellem år 700 og 600 f.v.t. Det var 8-900 år efter at Første Mosebogs andet kapitel var blevet nedskrevet af Moses.
17. Hvoraf afhænger menneskenes fremtidige liv?
17 Hvis menneskene skulle opnå liv igen i fremtiden, kunne det derfor ikke blive i kraft af en udødelig sjæl, men måtte bero på at Gud huskede hver enkelt af de døde. Fortidens patriark Job, om hvem Gud havde udtalt at der ’ingen var som han på jorden’, sagde i overensstemmelse hermed: „Også mennesket må lægge sig og rejser sig ikke igen; de vågner ikke før himmelen er borte; nej, de bliver ikke vækket af deres søvn. Gid du ville gemme mig i Sheol, skjule mig indtil din vrede har lagt sig, sætte mig en frist og huske mig! Hvis en våbenfør mand dør, kan han så leve igen? Jeg vil vente alle de dage min tvungne tjeneste varer, indtil min afløsning kommer. Du vil kalde, og jeg vil svare dig; du vil længes efter dine hænders værk.“ (Job 1:8; 14:12-15, skrevet omkring 1500 f.v.t.) Menneskene ville være nødt til at vente i dødens søvn indtil Guds tid var inde til at huske dem. Deres liv i fremtiden ville afhænge af Guds aldrig svigtende hukommelse — ikke af en udødelig sjæl.
FREMTIDIGT HÅB ÅBENBARET FOR VORE FORFÆDRE
18. Hvordan ved vi at Gud ikke overlod menneskeheden til sig selv?
18 Det første menneske vendte altså Gud ryggen. Betød det at Gud overlod menneskene til sig selv? De første beretninger om menneskehedens historie røber at Gud afstemte sin retfærdighed med barmhjertighed. I retfærdighed lod han menneskene få syndens løn at føle. Men i barmhjertighed sørgede han for at de kunne blive forligt med ham, og gav dem håb om at det jordiske paradis kunne blive genoprettet. Bibelen fremstiller de historiske kendsgerninger således: „Skabningen blev nemlig underlagt frugtesløshed, ikke af egen vilje, men gennem ham som lagde den derunder, på grundlag af håb om at også skabningen selv vil blive frigjort fra trældom under fordærv og opnå Guds børns herlige frihed.“ (Romerne 8:20, 21) Er det ikke netop sandt at menneskenes historie har været én lang beretning om frugtesløse, håbløse bestræbelser? Historien bekræfter i høj grad sandheden i det Bibelen her siger. Men hvordan tilvejebragte Gud et grundlag for håb?
19. Hvilket løfte danner grundlag for menneskehedens håb?
19 Går vi tilbage til den ældste del af historien, ser vi at Gud åbenbarede et håb for menneskeheden med disse ord i Første Mosebog 3:15: „Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden og mellem dit afkom og hendes afkom. Han skal knuse hovedet på dig, og du skal knuse hælen på ham.“ Her har vi det løfte hele menneskehedens håb hviler på. Det er et løfte fra vor store Forfader til hele menneskeslægten!
20. (a) Hvilke fire personer nævnes i Bibelens første profeti? (b) Hvordan vil dette løfte fra vor store Forfader blive opfyldt?
20 Denne den første hellige profeti i historien drejer sig om fire hovedpersoner, nemlig (1) fjenden, i skikkelse af en slange, (2) fjendens afkom, (3) kvinden og (4) kvindens afkom. Eftersom Bibelen beskriver disse personer i symbolske vendinger, siger den at ’kvindens afkoms’ identitet er en ’hellig hemmelighed’. (Jævnfør Kolossenserbrevet 1:26.) Det er dog tydeligt at den som profetien er henvendt til, er den første store fjende af og oprører imod Guds suverænitet, og hans „afkom“ må være hans tilhængere. „Kvinden“ symboliserer Guds universelle organisation, der bevarer sin hustrulignende loyalitet mod Gud og underkaster sig hans suverænitet. (Jævnfør Esajas 54:1, 5; Galaterbrevet 4:26; Åbenbaringen 12:1.) ’Kvindens afkom’ må derfor være et afkom der frembringes af Guds universelle organisation af skabninger som Guds søn, der vil knuse den store oprører, hævde Guds suverænitet, og på storslået måde udfri alle mennesker som støtter Guds herredømme. Vor store Forfaders løfte er således en krigserklæring fra Gud til ondskabens magter, og en forudsigelse af det endelige resultat, nemlig at Guds suverænitet, og dermed det gode, vil sejre.
21, 22. (a) Hvordan er dette bibelske løfte blevet bevaret i hinduisk overlevering? (b) Hvad forestiller det omtalte hinduiske billede?
21 Det er bemærkelsesværdigt at erindringen om dette grundlæggende løfte i Bibelen har holdt sig levende i de tusinder af år hvori hinduismen har udviklet sig. Eftersom det guddommelige løfte om at ’kvindens afkom’ en dag skulle knuse ’slangens hoved’ blev åbenbaret for menneskehedens første forældre, er det kun at forvente at man ville kunne finde spor af det blandt folkeslagene. Og det kan man.
22 I vore dage ærer hinduerne et billede af gudinden Santhana-Lakshmi. Moder-barn-symbolikken leder tanken hen på „kvinden“ og hendes „afkom“. Og sværdet og skjoldet som moderen holder beskyttende frem, tyder på et „fjendskab“ fra en modstander. Den oprindelige betydning af dette Lakshmibillede er muligvis gået i glemme i årtusindernes løb, men billedet repræsenterer utvivlsomt det håb menneskeheden har haft fra første færd og som ifølge Bibelen blev gjort kendt for vore første jordiske forældre. Uden måske selv at være klar over det, har hinduerne i dette Lakshmibillede medtaget mindelser om det første løfte i Bibelen.
23, 24. (a) Hvad er den eneste logiske måde at forklare billedet på? (b) Hvilket håb fremholder Første Mosebog 3:15 for hele menneskeheden?
23 Når vi sammenligner dette gudebillede med Bibelens første profeti, er det på sin plads at spørge: ’Hvad kom først, hindubilledet eller skriftstedet i Bibelen?’ Det historisk korrekte svar er: Skriftstedet. Profetien selv blev udtalt tidligt i vor første jordiske forfaders levetid, hvorefter dens sande betydning holdtes skjult i generationer, indtil Guds tid var inde til at åbenbare den. (Kolossenserne 1:26) Begrebet ’modergudinden og barnet’, som det forekommer i religiøse skrifter og billeder, kan ikke være undfanget før det første menneske blev skabt og fik forelagt den første profeti!
24 Ethvert forsøg på at fortolke dette hindubillede uden at tage Bibelen i betragtning, bliver det rene gætteri. De forklaringer man almindeligvis får, tilfredsstiller ikke et tænkende menneske. Hinduernes fremtidshåb, som det moderne Lakshmibillede hentyder til, har altså sin rod i den historiske beretning der kun er bevaret i Bibelen. Dermed er Bibelens profeti i Første Mosebog 3:15 selve grundlaget for oprigtige hinduers håb om Guds suveræne herredømmes endelige sejr, der vil betyde at ondskab og oprør bliver fjernet fra jorden og resten af universet. Og ’kvindens’ sande ’afkom’ er en befrier som Gud selv har udnævnt. Grunden til at intet menneske endnu har formået at afgøre denne vigtige strid, er at det må ske på Guds måde og til hans fastsatte tid.
25. Hvordan finder vi frem til den sande opfyldelse af Første Mosebog 3:15?
25 For at finde ud af hvordan Guds løfte om at genoprette den universelle orden vil blive opfyldt, må vi fortsætte med at undersøge menneskehedens historie. Lad os derfor følge den historiske udvikling af det første menneskesamfund — der begyndte med vore fælles forfædre. Det første menneskepar som Gud skabte fik børn, og lidt efter lidt voksede den menneskelige familie. Eftersom menneskene havde afskåret sig fra Gud, blev mord, ægteskabsbrud, moralsk fordærv og andre uhyrligheder nu dagens orden. — 1 Mosebog 5:3-5; 4:8, 23.
AVATARERNES OPRINDELSE
26-30. (a) Hvordan kaster Bibelen lys over hinduernes lære om avatarerne? (b) Hvordan kan man sige at visse traditioner i hinduismen har deres rod i Bibelens sande beretning?
26 Da indtraf der noget usædvanligt i historien — en begivenhed som der hentydes til i hinduiske traditioner og sagn. I Bibelens autentiske beretning hedder det: „Da menneskene var begyndt at blive talrige på jordens flade og der var født dem døtre, lagde gudssønnerne mærke til menneskedøtrene, hvor godt de så ud; og de tog sig hustruer, nemlig alle dem de udvalgte. Da sagde Jehova: ’Min ånd skal ikke virke for stedse på mennesket eftersom det også er kød. Derfor skal dets dage være et hundrede og tyve år.’
27 Nefilim var på jorden i de dage, og også siden, da gudssønnerne fortsatte med at gå ind til menneskedøtrene og de fødte dem sønner; det var de vældige krigere som levede i gamle dage, de navnkundige mænd.
28 Da så Jehova at menneskets ondskab var meget udbredt på jorden og at enhver tilbøjelighed i dets hjertes tanker kun var ond dagen lang.“ — 1 Mosebog 6:1-5.
29 Det vil sige at fornuftbegavede åndeskabninger eller gudssønner i det usynlige plejede et unaturligt begær og lod sig drage mod tiltrækkende kvinder af kød og blod, med det resultat at de „ikke bevarede deres oprindelige stilling men forlod deres egen bolig“. (Judas 6) Disse gudssønner eller engle blev avatarer på jorden, det vil sige menneskeinkarnationer. De levede sammen med tiltrækkende kvinder og frembragte et bastardafkom der havde overnaturlig styrke. Ordet avatara på sanskrit betyder „nedstigning“ og bruges specielt om en gud der kommer ned fra himmelen til jorden. Her beretter bibelhistorien om det der virkelig skete og som senere genspejlede sig i hinduernes lære om avatarerne.
30 Denne sande bibelske beretning kaster også lys over den gudeverden der beskrives i Puranaerne. Disse skrifter beretter om guder og kæmper og deres mægtige gerninger, deres kærlighedsaffærer, samt deres krige og mirakler. De beskriver for eksempel Gandharvaerne, en kategori af guder med en stærk jordagtig duft. Gandharvaerne forbindes med ægteskab, og det siges de er kvindekære og altid tænker på kvinder. Deres elskerinder er Apsaraserne, der i hinduskrifter fremstilles som forførende og løsagtige og uden moderfølelse. Også over Apsaraserne er der en jordagtig duft der opfattes som tiltrækkende. En anden gruppe i den hinduiske gudeverden er Ganaerne, halvguder der ifølge en hinduteolog skulle være bastarder. Beretningerne om disse guder og halvguder stemmer godt overens med Bibelens sande beretning om de ulydige gudssønner. De frafaldne engle som Bibelen nævner, havde deres kærlighedsaffærer, og de kunne gøre store tegn og undere. Deres mægtige bastardafkom kunne også øve vældige gerninger. Både de ulydige engle og kæmperne levede på jorden i mindst 120 år, længe nok til at blive kendt for mange store gerninger, som Bibelen viser. Begivenhederne er derefter blevet genfortalt med større eller mindre nøjagtighed i adskillige folkeslags religiøse legender.
31, 32. Hvorfor bragte Gud den store vandflod over jorden?
31 Det der skete dengang fik imidlertid ondskaben til at florere, og som følge deraf bragte Gud den store vandflod, eller Jalapralaya, over jorden. Den sande beretning lyder: „Jorden blev efterhånden ødelagt for den sande Guds ansigt, og jorden blev fyldt med vold. Da så Gud på jorden, og se! den var ødelagt, for alt kød havde ødelagt sin vej på jorden. Så sagde Gud til Noa: . . . ’Og jeg, se, jeg bringer vandfloden med dens vande over jorden for at ødelægge alt kød under himmelen, alt hvad der har livets kraft i sig. Alt hvad der er på jorden vil udånde.’“ — 1 Mosebog 6:11-17.
32 „Da udåndede alt kød der bevægede sig på jorden, bestående af de flyvende skabninger og af husdyrene og af de vilde dyr og af hele den vrimmel det vrimlede med på jorden, samt alle mennesker.“ — 1 Mosebog 7:21.
33. Hvordan og hvornår begyndte den nuværende yuga?
33 Jorden var nu renset af oversvømmelsen, og Gud havde vist sin kærlighed til retfærdighed. Han havde ladet nogle overleve, så menneskeheden kunne få en ny start, og dermed begyndte den nuværende yuga eller tidsalder. Det ser imidlertid ud til at de ting der indtraf før Vandfloden levede videre i folks bevidsthed og endte med at danne grundlag for det som mange mennesker i dag tror og mener om guder og religioner.
HVEM SKABTE DÆMONERNE?
34. Hvad skete der med avatarerne?
34 Da Jalapralaya sendte de ugudelige mennesker i en våd grav, afførte de oprørske engle sig deres kødelige legemer og vendte tilbage til åndeverdenen, ikke for at blive genforenet med Gud og støtte hans retfærdige styre, men for at slutte sig til dæmonernes fyrste, som er Guds hovedmodstander. Det var ham der som den første dæmon overtalte den første mand og den første kvinde til at gøre oprør mod Guds suverænitet, og det var ham ordene i den store profeti i Første Mosebog 3:15 var rettet til. Denne første dæmon havde svigagtigt fået menneskene til at gøre oprør ved at bibringe dem forkerte forestillinger om liv og død. Hvordan?
35. Hvordan overtalte den første dæmon vore første jordiske forfædre til at gøre oprør mod Gud?
35 Lad os igen se på beretningen i Første Mosebog. I kapitel 3, versene 1 til 5, læser vi: „Nu var slangen det forsigtigste af alle markens vilde dyr som Jehova Gud havde frembragt, så den sagde til kvinden: ’Er det virkelig rigtigt at Gud har sagt I ikke må spise af hvert eneste træ i haven?’ Hertil sagde kvinden til slangen: ’Af frugten på havens træer har vi lov at spise. Men med hensyn til at spise af frugten på det træ der er midt i haven har Gud sagt: „I må ikke spise af den, nej, I må ikke røre ved den, for at I ikke skal dø.“’ Da sagde slangen til kvinden: ’I skal visselig ikke dø. For Gud véd at den dag I spiser af den, vil jeres øjne blive åbnet, og I vil blive som Gud og kende godt og ondt.’“
36. Hvad hævdede Satan, og hvordan vildleder han hele den beboede jord?
36 Med slangen som talerør sagde den første djævel Gud imod, og gjorde derved sig selv til en løgner, ja, løgnens fader. (Johannes 8:44) Hans modstand mod Gud gav ham navnet Satan, som betyder „modstander“. Satan hævdede at menneskenes fortsatte liv ikke afhang af lydighed mod Gud, og derfor indgav han dem nogle forkerte opfattelser om liv og død. Bibelen siger ligefrem at Satan vildleder hele den beboede jord. (Åbenbaringen 12:9) De fleste menneskers forestillinger om liv og død kan føres tilbage til disse forkerte opfattelser. I årtusindernes løb er disse opfattelser blevet en del af folks trosmæssige forestillinger og er derved naturligt nok kommet til at præge deres meninger om liv, død og religion.
37. Hvordan kunne en fuldkommen engel blive til en djævel?
37 Men hvordan, spørger du måske, kunne en fuldkommen engel blive til en dæmon eller djævel? På samme måde som det første fuldkomne menneske kunne gøre oprør mod Gud. Ved at misbruge sin frie vilje! Hvordan bliver en hæderlig mand kriminel? Det er ved at stjæle at et menneske gør sig til tyv. På samme måde kan både mennesker og åndeskabninger, der er skabt med moralsk handlefrihed, misbruge deres frie vilje og gøre oprør mod Gud. Det var det samme nogle af Guds fuldkomne englesønner gjorde før Vandfloden. De brugte deres frie vilje til at forlade deres oprindelige bolig. Men nu tvang Vandfloden — Jalapralaya — dem til at vende tilbage til åndetilværelsen, om end uden for Guds gunst.
HVORDAN ARIERNE KOM TIL INDIEN
38, 39. Hvornår fik dæmonerne for første gang mulighed for at øve deres onde indflydelse på menneskeheden i den nuværende yuga?
38 På den rensede jord efter Vandfloden begyndte dæmonerne, under Satans ledelse, igen at øve deres onde indflydelse på menneskene. De modarbejdede Guds erklærede hensigt om atter at bringe menneskeslægten ind under hans styre eller suverænitet (1 Mosebog 3:15), og benyttede sig af at hele den menneskelige familie i begyndelsen af den nuværende yuga stadig talte ét sprog. Du kan læse beretningen i Første Mosebog 11:1-9:
39 „Nu var det sådan at hele jorden havde ét sprog og ét sæt ord. Mens de nu drog mod øst, fandt de til sidst en slette i Sinears land og bosatte sig dér. Da sagde de til hinanden: ’Kom! Lad os lave teglsten og hærde dem ved brænding.’ Således tjente tegl som sten for dem, og asfalt tjente som mørtel for dem. Nu sagde de så: ’Kom! Lad os bygge os en by og også et tårn med dets top i himmelen, og lad os gøre vort navn berømt, for at vi ikke skal spredes over hele jordens flade.’
40. Hvordan fik den almægtige Gud deres oprørske planer til at mislykkes?
40 Så steg Jehova ned for at se byen og tårnet som menneskenes sønner havde bygget. Derpå sagde Jehova: ’Se! De er ét folk og de har alle ét sprog, og dette begynder de med at gøre. Så nu vil intet som de måtte have i sinde at gøre, være umuligt for dem. Kom! Lad os stige ned og forvirre deres sprog dér, så de ikke kan forstå hinandens sprog.’ Da spredte Jehova dem derfra over hele jordens flade, og de holdt efterhånden op med at bygge byen. Af den grund gav man den navnet Babel, for dér havde Jehova forvirret hele jordens sprog, og derfra havde Jehova spredt dem over hele jordens flade.“
41. (a) Hvilken historisk oprindelse gør Bibelen os således bekendt med? (b) Hvorfor betyder dette at vi fortsat bør være interesserede i Bibelen?
41 Her har vi den ældste historiske beretning om oprindelsen til de indoeuropæiske sprog, hvortil hører sanskrit, prakrit, pali, og ligeledes de dravidiske sprog. Som følge af Guds indgriben ved Babel begyndte fortidens kendte folkevandringer, der førte de ariske stammer gennem Centralasien til Indien og Europa. Det ser ud til at den moderne forskning støtter denne forklaring på hvor nutidens folk og sprog er kommet fra. For eksempel bemærkede sprogforskeren Sir Henry Rawlinson: „Hvis vi udelukkende skulle gå efter det punkt hvor sprogvejene skærer hinanden, uden at rådføre os med den bibelske beretning, måtte vi dog stadig sætte fingeren på Sinears sletter som det sted hvorfra alle linjerne er udgået.“ Bibelen indeholder ubestridelige historiske oplysninger om den begyndelse der førte til at, blandt andre, den nation du tilhører og det sprog du taler blev dannet. Alene af den grund fortjener Bibelen din fortsatte interesse og opmærksomhed.
42. (a) Hvad skete der med menneskesamfundet efter Guds indgriben ved Babel? (b) Hvorfor har mange fået den opfattelse at „alle veje fører til Gud“? (c) Er det at man har morallove bevis på direkte åbenbaring fra Gud?
42 Ved Babelstårnet nægtede menneskene endnu en gang at underkaste sig Guds vilje, men Gud greb ind og tvang dem til at opgive deres forehavende og drage bort i sproggrupper til jordens fjerneste egne. Den pålidelige beretning lyder: „Dette var Noas sønners slægter efter deres afstamning, ifølge deres nationer, og fra dem har nationerne forgrenet sig på jorden efter vandfloden.“ (1 Mosebog 10:32) Eftersom menneskene havde vraget Guds suverænitet, udviklede de deres egne former for kongedømme og præsteskab, så der opstod en mangfoldighed af religioner hvis tro og skikke, ritualer og tilbedelsesformer alle var påvirket af ideer man havde bragt med sig fra Babel. Den samvittighed som Gud ved skabelsen af vore første forældre udstyrede menneskene med, har dog sikkert i nogen grad smittet af på verdens religioner, med det resultat at de alle har fået visse morallove tilfælles, hvilket igen har fået mange til at mene at „alle veje fører til Gud“. Bibelen kaster lys over dette med ordene: „Når som helst folk fra nationerne, som ikke har loven, af natur gør det loven siger, er disse, skønt de ikke har loven, deres egen lov. De viser jo at lovens indhold er skrevet i deres hjerter, idet deres samvittighed vidner med, og der mellem deres egne tanker indbyrdes føres anklage eller også forsvar.“ (Romerne 2:14, 15) Men det at man har morallove er ikke i sig selv noget bevis for at man får åbenbaringer fra Gud. For eksempel har kommunismen, der som bekendt bygger på den ateistiske ideologi, morallove der minder om dem visse religioner har. I øvrigt omfatter Guds åbenbaringer andet og mere end moralbegreber, som vi nu skal se.
MENNESKERS FORLIGELSE MED GUD FORBEREDES
43. Hvordan har Gud gennem hele historien vist at han ikke har glemt menneskeheden?
43 Skønt menneskene havde ladet hånt om Guds vilje lod Gud dog menneskeslægten bestå. Det bekræftes i Bibelen: „I de forgangne generationer har han tilladt alle nationerne at gå deres egne veje, skønt han ikke har ladet sig være uden vidnesbyrd, idet han har gjort godt, har givet jer regn fra himmelen og frugtbare tider, har mættet jeres hjerter med føde og glæde.“ — Apostelgerninger 14:16, 17.
44. (a) Hvordan var det Guds hensigt at menneskeslægten skulle forliges med ham? (b) Hvorfor valgte Gud Abrahams efterkommere til at frembringe det lovede „afkom“ som en befrier?
44 Hvis menneskene med overlæg valgte at gå deres egne veje, hvad kunne da bringe dem til atter at forlige sig med Gud? Gud udtog i sin kærlighed et lille udsnit af menneskeslægten til at være det redskab hvorigennem alle folkeslag skulle velsigne sig. Skaberen valgte her at bruge Abrahams efterkommere. Patriarken Abraham levede i oldtiden, og trods sin medfødte synd udviste han en ubrydelig troskab mod Guds åbenbarede vilje. Da Abraham havde vist at han var villig til at ofre endog sin søn Isak, hvis det var Guds vilje, råbte Jehovas engel til ham „fra himmelen og sagde: ’Ved mig selv sværger jeg hermed,’ lyder Jehovas udsagn, ’at fordi du har gjort dette og ikke har holdt din søn, din eneste, tilbage, så vil jeg visselig velsigne dig og visselig gøre dit afkom talrigt som himmelens stjerner og som sandskornene der er ved havets bred; og dit afkom vil tage sine fjenders porte i besiddelse. Og ved dit afkom skal alle jordens nationer velsigne sig fordi du har hørt efter min røst.’“ — 1 Mosebog 22:15-18.
45. (a) Hvorfor var jøderne ikke bedre end resten af menneskeheden? (b) I hvilket lys stiller en sådan åbenhjertig udtalelse Bibelen?
45 Altså ville det lovede afkom, befrieren, som omtales i Første Mosebog 3:15, fremstå blandt Abrahams efterkommere og ville dermed kunne identificeres. Abrahams efterkommere — jøderne — blev dog ikke udvalgt fordi de var bedre end andre folkeslag. Det påpegede Moses, som var mellemmand mellem Gud og Israel, med ordene i Femte Mosebog 9:6: „Du skal vide at det ikke er for din retfærdigheds skyld at Jehova din Gud giver dig dette gode land at tage i besiddelse; for du er et stivnakket folk.“ (Denne åbenhjertighed tyder på en troværdig og objektiv beretning!) Men hvorfor blev netop jøderne udvalgt til at være Guds redskab?
46. (a) Vis med et eksempel hvorfor vi ikke skal være fornærmede over det valg Gud har truffet? (b) Hvad var Guds hensigt med midlertidigt at beskæftige sig med Israel?
46 Fordi de var Abrahams efterkommere gennem hans trofaste søn Isak og dennes trofaste søn Jakob. Desuden måtte menneskehedens befrier fødes ind i menneskehedens verden som et menneske, ikke som en avatar, ikke som en der både var gud og menneske, men som et rent, kødeligt menneske, en efterkommer af Abraham. Uanset hvilket folk Gud på grundlag af trofaste forfædre ville have udvalgt, kunne andre folkeslag have følt sig forbigået. Men den der har tillid til Guds retfærdighed vil aldrig tvivle på hans afgørelser. Folk der går i teatret føler sig for eksempel ikke forbigået fordi de ikke medvirker på scenen. På samme måde har resten af menneskeheden heller ikke grund til at føle sig forfordelt fordi Gud udvalgte et lille udsnit af den til at anskueliggøre for verden hvordan hans principper fungerede og hvordan han ville handle med menneskene. Ved at betragte Israels historie kan alle mennesker blive bekendt med følgerne af enten at adlyde eller at vrage Guds vise og retfærdige love. Mens Gud således for en tid udelukkende handlede med Israel, var det i den store sammenhæng hans hensigt senere at velsigne alle jordens nationer. — 1 Mosebog 22:18.
HVORDAN SER DIN FREMTID UD?
47. (a) Hvorfor bør det vi har undersøgt give os tillid til Bibelen? (b) Hvilken fremtid lover Bibelen dig, og med hvilken forsikring?
47 Vi har nu lært sandheden om livets, syndens, dødens og religionens oprindelse at kende. Vi har set at Bibelens troværdige beretning bekræftes af nutidens videnskab, og, som man kunne forvente, af den hinduiske overlevering. Vi har set hvordan menneskene forlod sandhedens vej, og hvordan det storslåede løfte om sand udfrielse fra synd og død derefter blev givet. Dette skulle give os tillid til det Bibelen siger om fremtiden. Vi kan stole på at Gud har truffet forberedelser til en lykkelig og skøn fremtid. Som vi har lært, var det Guds oprindelige hensigt at menneskene skulle være fuldkomne og leve i et jordisk paradis. De Hellige Skrifter viser at det herlige paradis skal genoprettes her på jorden. Den Gud der står bag Bibelens sande beretning siger, som gengivet i Esajas 55:11: „Sådan vil det være med mit ord som går ud af min mund. Det vender ikke tilbage til mig med uforrettet sag, men vil gøre hvad jeg har behag i, og gennemføre hvad jeg har sendt det til.“
48. Hvor længe skal de retfærdige bo på jorden, og under hvilke forhold?
48 Derfor kan du personligt nære håb om og se frem til at leve i et genoprettet paradis på jorden. Gud har truffet foranstaltning til at vi mennesker kan blive renset for den synd og ufuldkommenhed vi nu er underlagt, og blive ført frem til menneskelig fuldkommenhed i kødet. Bibelen siger i Salme 37:29: „De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“ Og i Esajas 33:24 læser vi: „Ingen indbygger siger: ’Jeg er syg.’ Folket som bor i landet har fået sin brøde tilgivet.“
49. (a) Hvem er den Gud der har stillet os disse vidunderlige gaver i udsigt? (b) Hvilken slags Gud er Jehova?
49 Men hvem er den Gud som vil give dig disse vidunderlige gaver? Som vi allerede har set, er hans navn Jehova. Dets betydning svarer til Guds underfulde personlighed. Navnet Jehova betyder „Han lader blive“, hvilket vil sige at Gud er den der opfylder sine løfter og sin erklærede hensigt. Kun den levende og sande Gud kan troværdigt og med rette bære dette navn. Om Jehova siger Bibelen: „Erkend at det er Jehova der er Gud. Det er ham der har frembragt os, og ikke os selv. Vi er hans folk og hans græsgangs hjord. For Jehova er god; hans loyale hengivenhed varer evindelig, og hans trofasthed generation efter generation.“ — Salme 100:3, 5.
50. Hvoraf fremgår det at Jehova ikke er partisk?
50 Da Jehova er god og viser loyal hengivenhed har han stillet dig og din familie en strålende fremtid i udsigt. En indsigtsfuld mand sagde engang: „Jeg forstår i sandhed at Gud ikke er partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed velkommen for ham.“ — Apostelgerninger 10:34, 35.
51. Hvordan kan du få svar på yderligere spørgsmål om disse vigtige emner?
51 Men hvornår bliver disse gode løfter opfyldt? Hvordan vil Paradiset blive genoprettet og udstrakt til hele jorden? Bliver det i din levetid? Vi tilskynder dig til personligt at finde svarene ved at studere Bibelen. Du er også velkommen til at kontakte Jehovas vidner dér hvor du bor, eller at skrive til udgiverne af denne brochure. Vi tror at en gratis og uforpligtende drøftelse af disse vigtige spørgsmål kan give dig de svar du søger.
[Kort på side 24]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
Sprogforvirringen blev årsag til folkevandringer
BABEL
Persiske Golf
AFRIKA
INDIEN
[Billede på side 4]
Det første menneske blev skabt af jordens støv
[Billede på side 6]
Den første kvinde blev skabt af et ribben
[Billede på side 9]
Evigt liv som menneske overflødiggør moksha
[Billede på side 10]
Valgfrihed: Man kan adlyde Gud, eller lade være
[Billede på side 13]
Liv i ufuldkommenhed
[Billede på side 14]
Det lovede afkom skal knuse slangens hoved
[Billede på side 20]
Gigantiske bastarder opnåede et sagnagtigt ry
[Helsides billede på side 29]