„Du skal ikke andet end fryde dig“

„Du [skal] holde højtid for Jehova . . . , og du skal ikke andet end fryde dig.“ — 5 MOSEBOG 16:15.

 1. (a) Hvilke stridsspørgsmål rejste Satan? (b) Hvad forudsagde Jehova efter at Adam og Eva havde gjort oprør?

DA SATAN forledte Adam og Eva til at gøre oprør mod deres Skaber, rejste han to vigtige stridsspørgsmål. For det første anfægtede han Jehovas sandfærdighed og satte spørgsmålstegn ved hans måde at regere på. For det andet antydede Satan at mennesker kun ville tjene Gud af selviske grunde. Det sidstnævnte stridsspørgsmål blev direkte nævnt på Jobs tid. (1 Mosebog 3:1-6; Job 1:9, 10; 2:4, 5) Jehova tog dog hurtigt skridt til at få afklaret situationen. Allerede mens Adam og Eva endnu var i Edens Have, forudsagde Jehova hvordan han ville gribe det an. Han forudsagde at der ville fremstå et „afkom“ som ville få hælen knust, og som derefter ville knuse hovedet på Satan og udslette ham. — 1 Mosebog 3:15.

 2. På hvilken måde kastede Jehova lys over hvordan han ville opfylde profetien i Første Mosebog 3:15?

² Som tiden gik, kastede Jehova mere og mere lys over denne profeti og viste dermed at den med sikkerhed ville blive opfyldt en dag. For eksempel meddelte Gud Abraham at ’afkommet’ ville fremstå blandt hans efterkommere. (1 Mosebog 22:15-18) Abrahams sønnesøn Jakob blev far til Israels 12 stammer. Da disse stammer i 1513 f.v.t. blev til en nation, gav Jehova dem et lovkompleks som omfattede forskellige årlige højtider. Apostelen Paulus sagde at disse højtider var „en skygge af de kommende ting“. (Kolossenserne 2:16, 17; Hebræerne 10:1) De skildrede hvordan Jehova ville gennemføre sin hensigt med afkommet. Fejringen af disse højtider vakte stor glæde i Israel. En kort gennemgang af dem vil styrke vores tro på at Jehovas løfter er pålidelige.

Afkommet fremstår

 3. Hvem var det lovede afkom, og hvordan fik han hælen knust?

³ Mere end 4000 år efter at Jehova havde udtalt profetien, fremstod det lovede afkom. Det var Jesus. (Galaterne 3:16) Som et fuldkomment menneske bevarede Jesus sin integritet til døden og beviste dermed at Satans anklager var falske. Eftersom Jesus var syndfri, var det offer han bragte ved sin død, desuden af meget stor værdi. Ved hjælp af dette offer banede Jesus vejen for at trofaste efterkommere af Adam og Eva kunne blive udfriet fra synd og død. Da Jesus døde på marterpælen, fik det lovede afkom ’hælen knust’. — Hebræerne 9:11-14.

 4. Hvordan var Jesu offer blevet forudskildret?

⁴ Jesus døde den 14. nisan i år 33 e.v.t.a I Israel var den 14. nisan den dag hvor man med stor fryd fejrede påskefesten. Hvert år spiste familierne den dag et måltid mad sammen, som blandt andet bestod af et fejlfrit lam. På den måde mindedes de at påskelammets blod havde reddet israelitternes førstefødte da dødens engel dræbte ægypternes førstefødte den 14. nisan i år 1513 f.v.t. (2 Mosebog 12:1-14) Påskelammet forudskildrede Jesus, om hvem apostelen Paulus sagde: „Vort påskeoffer, Kristus, er blevet slagtet.“ (1 Korinther 5:7) Ligesom det var tilfældet med påskelammets blod, frelser Jesu udgydte blod mange. — Johannes 3:16, 36.

’Førstegrøden af de døde’

 5, 6. (a) Hvornår blev Jesus oprejst, og hvordan blev denne begivenhed forudskildret i Loven? (b) Hvordan muliggjorde Jesu opstandelse opfyldelsen af profetien i Første Mosebog 3:15?

⁵ På tredjedagen efter sin død blev Jesus oprejst så han kunne frembære værdien af sit offer for sin Fader. (Hebræerne 9:24) Hans opstandelse var blevet forudskildret ved en anden højtid, nemlig de usyrede brøds højtid. Den begyndte dagen efter den 14. nisan. Og på højtidens anden dag, den 16. nisan, blev et neg af førstegrøden af byghøsten, den første afgrøde der blev moden i Israel, bragt til præsten, som skulle svinge neget frem og tilbage for Jehovas ansigt. (3 Mosebog 23:6-14) Det var meget passende at Jehova i år 33 e.v.t., på den selv samme dag i året, forpurrede Satans ondskabsfulde forsøg på at gøre Guds „trofaste og sande vidne“ tavst for evigt! Den 16. nisan i år 33 e.v.t. oprejste Jehova således Jesus fra de døde til udødeligt liv som en åndeskabning. — Åbenbaringen 3:14; 1 Peter 3:18.

⁶ Jesus blev „førstegrøden af dem der er sovet ind i døden“. (1 Korinther 15:20) I modsætning til dem der tidligere var blevet oprejst, døde Jesus ikke igen. Han steg derimod op til himmelen for at sidde ved Jehovas højre hånd og vente dér indtil han skulle indsættes som konge i Jehovas himmelske rige. (Salme 110:1; Apostelgerninger 2:32, 33; Hebræerne 10:12, 13) Nu hvor Jesus er blevet indsat som konge, er han i stand til én gang for alle at knuse hovedet på den store fjende, Satan, og tilintetgøre hans afkom. — Åbenbaringen 11:15, 18; 20:1-3, 10.

Flere føjes til Abrahams afkom

 7. Hvad var ugefesten?

⁷ Jesus var det afkom der var blevet givet løfte om i Eden, og den som Jehova ville bruge til at „nedbryde Djævelens gerninger“. (1 Johannes 3:8) Da Jehova talte til Abraham, antydede han imidlertid at Abrahams „afkom“ ikke blot skulle bestå af en enkelt person. Det ville blive „talrigt som himmelens stjerner og som sandskornene der er ved havets bred“. (1 Mosebog 22:17) At andre skulle blive en del af Abrahams „afkom“, blev forudskildret ved en anden glædelig højtid. Halvtreds dage efter den 16. nisan fejrede israelitterne ugefesten. Om denne højtid sagde Loven: „Til dagen efter den syvende sabbat skal I tælle, halvtreds dage, og I skal frembære et nyt kornoffer for Jehova. Fra jeres boliger skal I bringe to brød som et svingningsoffer. Af to tiendedele efa fint mel skal de være. De skal bages syrede, som den første modne afgrøde til Jehova.“b — 3 Mosebog 23:16, 17, 20.

 8. Hvilken bemærkelsesværdig begivenhed fandt sted på pinsedagen i år 33 e.v.t.?

⁸ Da Jesus var på jorden, var ugefesten kendt som pinsen (ordet pinse kommer af det græske ord pentēkostēʹ, der betyder „halvtredsindstyvende“). På pinsedagen i år 33 e.v.t. udgød den større ypperstepræst, Jesus Kristus, den hellige ånd over en lille gruppe på 120 disciple der var forsamlede i Jerusalem. Disse disciple blev derved salvede sønner af Gud og brødre til Jesus Kristus. (Romerne 8:15-17) De blev en ny nation, „Guds Israel“. (Galaterne 6:16) Til sidst ville denne lille gruppe salvede sønner af Gud komme til at bestå af 144.000. — Åbenbaringen 7:1-4.

 9, 10. Hvordan blev menigheden af salvede kristne forudskildret ved pinsen?

⁹ Menigheden af salvede kristne blev forudskildret ved de to syrede brød som præsten hver pinse svingede foran Jehova. At brødene var syrede, symboliserede at salvede kristne stadig ville have syndens ’surdej’ i sig. Men ikke desto mindre kunne de nærme sig Jehova på grundlag af Jesu genløsningsoffer. (Romerne 5:1, 2) Hvorfor var der to brød? Det kan have været et symbol på at de salvede sønner af Gud med tiden ville blive udtaget af to grupper — først af de kødelige jøder og senere af ikkejøder. — Galaterne 3:26-29; Efeserne 2:13-18.

¹⁰ De to brød der blev ofret ved pinsen, kom fra førstegrøden af hvedehøsten. Svarende hertil kaldes de åndsavlede kristne „en førstegrøde af hans skabninger“. (Jakob 1:18) De er de første der får deres synder tilgivet på grundlag af Jesu udgydte blod, og det gør det muligt for dem at blive tilkendt udødeligt liv i himlene, hvor de regerer sammen med Jesus i hans rige. (1 Korinther 15:53; Filipperne 3:20, 21; Åbenbaringen 20:6) Som Guds himmelske sønner vil de snart komme til at „vogte [nationerne] med en jernstav“, og de vil se ’Satan blive knust under deres fødder’. (Åbenbaringen 2:26, 27; Romerne 16:20) Apostelen Johannes sagde: „Det er dem der bliver ved med at følge Lammet hvor det end går hen. Disse er blevet købt fra menneskeslægten som en førstegrøde for Gud og for Lammet.“ — Åbenbaringen 14:4.

En dag der ledede tankerne hen på udfrielse

11, 12. (a) Hvad skete der på forsoningsdagen? (b) Hvilken gavn havde Israel af at der blev ofret en tyr og to gedebukke?

¹¹ På den tiende dag i etanim måned (der senere blev kaldt tisjri)c fejrede Israel forsoningsdagen, en højtid der forudskildrede hvordan goderne ved Jesu sonoffer ville blive anvendt. På denne dag samledes israelitterne for at der på deres vegne kunne blive bragt ofre til soning af deres synder. — 3 Mosebog 16:29, 30.

¹² På forsoningsdagen slagtede ypperstepræsten en ung tyr, og i Det Allerhelligste stænkede han syv gange noget af dens blod foran arkens låg, hvorved han billedligt ofrede blodet for Jehovas ansigt. Dette offer blev bragt for at skaffe soning for ypperstepræsten og ’hans hus’, nemlig underpræsterne og levitterne. Ypperstepræsten tog derpå to gedebukke. Den ene slagtede han som et syndoffer „for folket“. Noget af dens blod blev også stænket foran arkens låg i Det Allerhelligste. Derefter lagde ypperstepræsten begge sine hænder på den anden gedebuks hoved, og over den bekendte han alle de synder israelitterne havde begået. Så overdrog han gedebukken til en mand der førte den ud i ørkenen for at den i symbolsk forstand skulle bære alle nationens synder bort. — 3 Mosebog 16:3-16, 21, 22.

13. Hvordan forudskildrede begivenhederne på forsoningsdagen Jesu offer?

¹³ Som forudskildret ved disse handlinger bruger den større ypperstepræst, Jesus, værdien af sit eget livsblod til at tilvejebringe tilgivelse for synder. Først bliver værdien af hans blod anvendt til gavn for de 144.000 salvede kristnes ’åndelige hus’. Det gør at de kan blive erklæret retfærdige og komme til at stå rene ind for Jehova. (1 Peter 2:5; 1 Korinther 6:11) Ofringen af tyren var en forudskildring af dette. Vejen er på denne måde blevet banet for at de salvede kan modtage deres himmelske arv. Dernæst bliver værdien af Jesu blod anvendt til gavn for millioner af andre som viser tro på Kristus, symboliseret ved ofringen af gedebukken. Disse vil blive velsignet med evigt liv her på jorden, den arv som Adam og Eva mistede. (Salme 37:10, 11) På grundlag af sit udgydte blod bærer Jesus menneskenes synder bort, på samme måde som den levende buk i forbilledet bar Israels synder ud i ørkenen. — Esajas 53:4, 5.

Fryd for Jehovas ansigt

14, 15. Hvad foregik der under løvhyttefesten, og hvad mindede det israelitterne om?

¹⁴ Efter forsoningsdagen fejrede israelitterne løvhyttefesten, den glædeligste af alle jødernes årlige højtider. (3 Mosebog 23:34-43) Løvhyttefesten varede fra den 15. til den 21. etanim og sluttede med et højtidsstævne på den 22. dag i måneden. Højtiden markerede at høsten var overstået, og man fejrede indsamlingen af landets afgrøde og takkede Gud for hans overvældende godhed. Derfor gav Jehova følgende befaling til dem der fejrede højtiden: „Jehova din Gud vil velsigne dig i hele din afgrøde og i alt hvad din hånd gør, og du skal ikke andet end fryde dig.“ (5 Mosebog 16:15) Det må have været en tid fyldt med stor glæde!

¹⁵ Under denne højtid boede israelitterne i løvhytter i syv dage. Derved blev de mindet om at folket på et tidspunkt havde boet i telte i ørkenen. Højtiden gav dem rig lejlighed til at reflektere over Jehovas faderlige omsorg for dem. (5 Mosebog 8:15, 16) Og eftersom alle, rige såvel som fattige, boede i den samme slags hytter, blev israelitterne mindet om at de alle var ligestillede under højtiden. — Nehemias 8:14-16.

16. Hvad blev forudskildret ved løvhyttefesten?

¹⁶ Løvhyttefesten var en højtid hvor man glædede sig over indsamlingen af høsten, og den forudskildrede den glædebringende indsamling af dem der viser tro på Jesus Kristus. Denne indsamling begyndte på pinsedagen i år 33 e.v.t., da Jesu 120 disciple blev salvet til at være en del af „et helligt præsteskab“. Ligesom israelitterne boede i løvhytter i nogle få dage, er de salvede kristne klar over at de kun er „midlertidige indbyggere“ i denne ugudelige verden. Deres håb er et himmelsk håb. (1 Peter 2:5, 11) Indsamlingen af de salvede kristne afsluttes i disse „sidste dage“, hvor de sidste af de 144.000 er samlet ind. — 2 Timoteus 3:1.

17, 18. (a) Hvad viser at andre end de salvede kristne får gavn af Jesu offer? (b) Hvem i dag får gavn af den modbilledlige løvhyttefest, og hvornår vil denne glædelige højtid nå sit klimaks?

¹⁷ Det er bemærkelsesværdigt at der under fortidens løvhyttefest blev ofret 70 tyre. (4 Mosebog 29:12-34) Tallet 70 er produktet af 7 og 10, tal som i Bibelen betegner henholdsvis himmelsk og jordisk fuldstændighed. Jesu offer vil således komme alle de trofaste efterkommere af de 70 slægter der nedstammede fra Noa, til gavn. (1 Mosebog 10:1-29) I harmoni med dette indsamles der i vor tid enkeltpersoner fra alle nationer som viser tro på Jesus og har håb om at komme til at leve på en paradisisk jord.

¹⁸ Apostelen Johannes fik et syn af denne indsamling som skulle finde sted i vor tid. Først hørte han bekendtgørelsen af at de sidste af de 144.000 var blevet beseglet. Derefter så han „en stor skare, som ingen var i stand til at tælle“, stå foran Jehova og Jesus med „palmegrene i deres hænder“. Disse „kommer ud af den store trængsel“ og ind i den nye verden. De er nu også kun midlertidige indbyggere i denne gamle tingenes ordning, og de ser med fortrøstning frem til den tid hvor „Lammet . . . vil være hyrde for dem og lede dem til kilder med livets vand“. Til den tid vil „Gud . . . tørre hver tåre af deres øjne“. (Åbenbaringen 7:1-10, 14-17) Den modbilledlige løvhyttefest vil nå sit klimaks når Kristi tusindårige styre er til ende og den store skare sammen med de trofaste opstandne får tilkendt evigt liv. — Åbenbaringen 20:5.

19. Hvilken gavn har vi af at se nærmere på de højtider der blev fejret i Israel?

¹⁹ Vi kan heller ’ikke andet end fryde os’ når vi grunder over betydningen af de jødiske højtider i fortiden. Det er betagende at vide at Jehova lod forudskildre hvordan den profeti som han fremsatte i Edens Have, ville blive opfyldt. Og det er spændende at følge opfyldelsen af den skridt for skridt. I dag véd vi at afkommet er fremstået, og at han er blevet hugget i hælen. Nu er han konge i himmelen. Desuden har de fleste af de 144.000 allerede vist sig trofaste til døden. Hvad mangler der så endnu at ske? Hvor hurtigt vil den sidste del af profetien blive opfyldt? Det vil den næste artikel komme ind på.

[Fodnoter]

Kan du forklare følgende?

• Hvad blev forudskildret ved påskelammet?

• Hvilken indsamling blev forudskildret ved pinsen?

• Hvilke aspekter af forsoningsdagen pegede frem til den måde Jesu offer bliver anvendt på?

• Hvordan blev indsamlingen af de kristne forudskildret ved løvhyttefesten?

[Oversigt på side 22, 23]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Påsken

14. nisan

Begivenhed:

Påskelammet blev ofret

Forudskildrede:

Jesus blev ofret

De usyrede brøds højtid (15.-21. nisan)

15. nisan

Begivenhed:

Sabbat

16. nisan

Begivenhed:

Bygneg blev ofret

Forudskildrede:

Jesus blev oprejst

50 dage

Ugefesten (pinsen)

6. sivan

Begivenhed:

To brød blev ofret

Forudskildrede:

Jesus førte sine salvede brødre frem for Jehova

Forsoningsdagen

10. tisjri

Begivenhed:

En tyr og to gedebukke blev ofret

Forudskildrede:

Jesus frembar værdien af sit blod til gavn for hele menneskeheden

Løvhyttefesten (indsamlingshøjtiden)

15.-21. tisjri

Begivenhed:

Israelitterne glædede sig over at bo i løvhytter og frydede sig over høsten; 70 tyre blev ofret

Forudskildrede:

Indsamlingen af de salvede og ’den store skare’

[Illustrationer på side 21]

Ligesom blodet fra påskelammet betyder Jesu udgydte blod frelse for mange

[Illustrationer på side 22]

Førstegrøden af byghøsten som blev ofret den 16. nisan, forudskildrede Jesu opstandelse

[Illustrationer på side 23]

De to brød der blev ofret ved pinsen, forudskildrede menigheden af salvede kristne

[Illustrationer på side 24]

Løvhyttefesten forudskildrede den glædebringende indsamling af salvede og af ’en stor skare’ af alle nationer