ULV

[hebr.: ze’evʹ; gr.: lyʹkos].

Et rovdyr der ligner en stor schæferhund, men har længere ben, større poter, bredere hoved og stærkere kæber. Det berettes at ulve i Palæstina og Syrien som regel ikke jager i flokke, men alene eller to-tre stykker sammen. De søger deres bytte under dække af mørket og holder sig skjult om dagen. (Hab 1:8; Zef 3:3) Ulve er glubske, forslugne, dristige og grådige, og de dræber ofte flere får end de kan spise eller trække med sig. Hyrderne måtte derfor være modige og rådsnare for at beskytte hjorden mod ulve. — Joh 10:12, 13.

Når ulven omtales i Bibelen, er det oftest i billedlig betydning. I den profeti Jakob udtalte på sit dødsleje, sammenlignede han sin søn Benjamin med en ulv, utvivlsomt med tanke på stammens dygtighed i kamp. (1Mo 49:27; se BENJAMIN, 2.) Judas samvittighedsløse fyrster (Ez 22:27), falske profeter (Mt 7:15), ondskabsfulde modstandere af den kristne forkyndelse (Mt 10:16; Lu 10:3) og falske lærere der udgjorde en indre trussel mod den kristne menighed (Apg 20:29, 30), sammenlignes med ulve. Som en modsætning til ulvenes velkendte hærgen (Jer 5:6) skildres det hvordan ulven og lammet vil græsse fredeligt sammen under Messias’ herredømme. Foruden at være møntet på mennesker der ændrer deres personlighed, skildrer dette profetiske billede utvivlsomt også den fred der vil råde blandt dyrene. — Es 11:6; 65:25.