Indviet — til hvem?

„Alt hvad Jehova har sagt, vil vi gøre og adlyde.“ — 2 MOSEBOG 24:7.

 1, 2. (a) Hvad har nogle mennesker viet sig til? (b) Er det kun religiøse mennesker der vier sig til nogen eller noget eller som viser ting eller personer dyb hengivenhed?

I FEBRUAR 1945 var Zero-jagerpiloterne ved Japans Yatabe-flyvekorps samlet i en sal. Hver pilot fik udleveret et stykke papir hvorpå han kunne skrive om han ville melde sig som frivillig til kamikaze-angrebsstyrken. „Jeg mente at det var mit kald at ofre mig når nationen var i krise,“ fortæller en officer der var til stede ved den lejlighed. „Jeg følte mig tvunget til at stille mig til rådighed, og meldte mig derfor til opgaven.“ Han blev derpå trænet til at flyve og betjene en Ohka (et selvmordsbombefly) i den hensigt at flyve den mod et af fjendens krigsskibe. Men krigen sluttede før det blev hans tur til at dø for sit land og for kejseren. Da Japan tabte krigen, mistede han troen på kejseren.

² På et tidspunkt havde mange japanere nærmest viet sig til at gøre kejserens vilje, da de mente at han var en levende gud. Også i andre lande har man, både før og siden, haft noget eller nogen man har været hengiven i samme grad. Millioner viser billeder og statuer af Maria, Buddha eller andre guddomme hengivenhed. Nogle bliver så duperede af tv-evangelisternes imponerende talekunst, at de lader deres hårdt tjente penge flyde ned i prædikantens lommer og støtter disse præster i et omfang der grænser til tilbedelse. Efter krigen søgte skuffede japanere noget andet at vie deres liv til. Nogle helligede sig deres arbejde. Både i Østen og i Vesten vier mange hele deres liv til at samle sig velstand. Nogle unge bliver så optaget af musikere at de gør alt for at efterligne deres livsstil. Desuden dyrker mange i dag selvet og vier sig stort set til at få ethvert ønske opfyldt. (Filipperne 3:19; 2 Timoteus 3:2) Men er det virkelig værd i den grad at vie mennesker eller ting sin tid, sin opmærksomhed og sine penge?

 3. Hvordan har noget af det mennesker har sat deres lid til, vist sig at være uden værdi?

³ Når de der dyrker idoler bliver stillet over for realiteterne, bliver de ofte desillusionerede. Når det går op for dem at deres idoler blot er „menneskehænders værk“, bliver de dybt skuffede. (Salme 115:4) Når det afsløres at fremtrædende tv-evangelister har været indblandet i skandaler, føler retskafne mennesker sig svigtede. Når luften går ud af en oppustet økonomi med fyringer til følge, får nogle ansatte psykiske problemer. De seneste konjunkturfald har været hårde ved dem der dyrker Mammon. Den gæld man har stiftet i håb om at man ville være i stand til at tjene mange penge, er blevet en byrde som man kan få svært ved at betale tilbage. (Mattæus 6:24, fodnote) Når rockstjerner eller andre forgudede personer i underholdningsverdenen dør eller mister deres popularitet, overlades deres tilbedere til sig selv. Og de der har fulgt en livsform der går ud på at behage selvet, høster ofte en bitter frugt. — Galaterne 6:7.

 4. Hvad får folk til at vie deres liv til noget uden værdi?

⁴ Hvad får mennesker til med liv og sjæl at stræbe efter en sådan tomhed? Det skyldes i vid udstrækning den ånd der præger den verden Satan Djævelen står bag. (Efeserne 2:2, 3) Denne ånd kommer til udtryk på forskellig vis. Nogle lader sig måske lede af familietraditioner der er blevet overleveret dem fra deres forfædre. Den uddannelse og opdragelse et menneske har fået, kan øve en stærk indflydelse på vedkommendes tankegang. Atmosfæren på arbejdspladsen kan presse såkaldte „firmasoldater“ til livsfarlig arbejdsnarkomani. Verdens materialistiske indstilling afføder ofte et ønske om at skaffe sig mere. Mange har et fordærvet hjerte der får dem til at hengive sig til deres egne selviske ønsker. Sådanne mennesker undersøger ikke om det de vier deres liv til, nu også er det værd.

En indviet nation

 5. Hvem indviede sig til Jehova for mere end 3500 år siden?

⁵ For mere end 3500 år siden fandtes der et folk som indviede sig til den suveræne Gud, Jehova. Nationen Israel foretog sin indvielse til Gud i Sinaj Ørken.

 6. Hvilken betydning ville Guds navn få for israelitterne?

⁶ Hvad var det der fik israelitterne til at tage dette skridt? Da de var i trældom i Ægypten, bemyndigede Jehova Moses til at føre dem i frihed. Moses spurgte hvordan han skulle beskrive den Gud der havde sendt ham, og Gud gav sig til kende med ordene: „Jeg vil være det som jeg vil være.“ Han lod Moses sige til Israels sønner: „Jeg vil være har sendt mig til jer.“ (2 Mosebog 3:13, 14) Det betyder at Jehova lader sig selv blive alt hvad der skal til for at gennemføre sine hensigter. Han ville åbenbare sig som den der opfylder sine løfter på en måde som israelitternes forfædre aldrig havde oplevet. — 2 Mosebog 6:2, 3.

 7, 8. Hvilke vidnesbyrd havde israelitterne om at Jehova var en Gud der var værdig til at de indviede sig til ham?

⁷ Israelitterne blev vidne til den trængsel der kom over Ægypten og dets indbyggere på grund af de ti plager. (Salme 78:44-51) Derefter pakkede måske over tre millioner mænd, kvinder og børn deres sager og drog ud af Gosens land i løbet af en nat, hvilket i sig selv var en bemærkelsesværdig bedrift. (2 Mosebog 12:37, 38) Dernæst viste Jehova sig som „en stridsmand“ da han ved Det Røde Hav reddede sit folk fra Faraos militærstyrker ved at dele havet for at lade israelitterne gå over, og senere lade det vende tilbage og drukne de ægyptere der forfulgte dem. Som følge heraf „så Israel den vældige magt som Jehova havde bragt i anvendelse mod ægypterne; og folket frygtede Jehova og troede på Jehova“. — 2 Mosebog 14:31; 15:3; Salme 136:10-15.

⁸ Israelitterne følte åbenbart at de stadig manglede vidnesbyrd om hvad Guds navn betyder, for de begyndte at knurre mod Jehova og mod hans repræsentant Moses, på grund af mangelen på mad og vand. Jehova sendte derfor vagtler og lod det regne med manna og fik vand til at strømme frem fra en klippe i Meriba. (2 Mosebog 16:2-5, 12-15, 31; 17:2-7) Jehova reddede også israelitterne da amalekitterne angreb folket. (2 Mosebog 17:8-13) Israelitterne kunne på ingen måde benægte det Jehova senere erklærede over for Moses: „Jehova, Jehova, en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på loyal hengivenhed og sandhed, som bevarer loyal hengivenhed mod tusinder, tilgiver misgerning og overtrædelse og synd.“ (2 Mosebog 34:6, 7) Jehova viste sig afgjort værdig til israelitternes indvielse til ham.

 9. Hvorfor gav Jehova israelitterne mulighed for at indvi sig til ham, og hvordan reagerede de herpå?

⁹ Jehova ejede i realiteten israelitterne, eftersom han havde løskøbt dem fra Ægypten; men som en god og barmhjertig Gud gav han dem mulighed for frivilligt at give udtryk for deres ønske om at tjene ham. (5 Mosebog 7:7, 8; 30:15-20) Han opstillede også betingelserne for den pagt han indgik med dem. (2 Mosebog 19:3-8; 20:1–23:33) Da Moses meddelte israelitterne disse betingelser, sagde de: „Alt hvad Jehova har sagt, vil vi gøre og adlyde.“ (2 Mosebog 24:3-7) De blev af egen fri vilje en nation der var indviet til den suveræne Herre Jehova.

Værdsættelse fører til indvielse

10. Hvad bør vor indvielse til Jehova Gud være grundlagt på?

¹⁰ Skaberen Jehova er stadig værdig til at vi indvier os til ham af hele vort hjerte. (Malakias 3:6; Mattæus 22:37; Åbenbaringen 4:11) Vor indvielse bør imidlertid ikke bygge på lettroenhed, flygtige følelser eller pres fra andre — heller ikke fra vore forældre. Den må være grundlagt på nøjagtig kundskab om sandheden om Jehova og værdsættelse af alt hvad Jehova har gjort for os. (Romerne 10:2; Kolossenserne 1:9, 10; 1 Timoteus 2:4) Ligesom Jehova gav israelitterne mulighed for frivilligt at give udtryk for deres indvielse, giver han også os mulighed for frivilligt at indvi os til ham og offentligt give udtryk for denne indvielse. — 1 Peter 3:21.

11. Hvad har vort studium af Bibelen vist om Jehova?

¹¹ Gennem et studium af Bibelen lærer vi Gud at kende som person. Hans ord hjælper os til at forstå hans egenskaber som de afspejles i skaberværket. (Salme 19:1-4) Ud fra hans ord kan vi se at han ikke er en mystisk treenighed som man ikke kan forstå. Han taber ingen krige og bliver aldrig nødt til at frasige sig sin guddommelighed. (2 Mosebog 15:11; 1 Korinther 8:5, 6; Åbenbaringen 11:17, 18) Han har opfyldt sine løfter, hvilket minder os om hvad hans smukke navn, Jehova, står for. Han er „den der har en hensigt“. (1 Mosebog 2:4, fodnote; Salme 83:18; Esajas 46:9-11) Ved at studere Bibelen får vi en klar forståelse af hvor trofast og pålidelig han er. — 5 Mosebog 7:9; Salme 19:7, 9; 111:7.

12. (a) Hvad drager os til Jehova? (b) Hvorfor indgiver de bibelske beretninger fra det virkelige liv os ønsket om at tjene Jehova? (c) Hvordan betragter du det at tjene Jehova?

¹² Det der især drager os til Jehova er hans kærlige personlighed. Bibelen viser hvor kærlig, tilgivende og barmhjertig han er mod menneskene. Tænk på hvordan han belønnede Job med velstand efter at denne trofast havde bevaret sin uangribelighed. Det Job erfarede understreger at „Jehova er meget medfølende og barmhjertig“. (Jakob 5:11; Job 42:12-17) Tænk på hvordan Jehova handlede med David efter at han havde begået ægteskabsbrud og mord. Jehova er rede til at tilgive selv alvorlige overtrædelser når synderen henvender sig til ham med „et sønderbrudt og knust hjerte“. (Salme 51:3-11, 17) Tænk på hvordan Jehova behandlede Saulus fra Tarsus, der til at begynde med var en hård forfølger af Guds folk. Disse eksempler understreger Guds barmhjertighed og villighed til at bruge dem der ændrer sind. (1 Korinther 15:9; 1 Timoteus 1:15, 16) Paulus følte at han kunne satse livet på at tjene denne kærlige Gud. (Romerne 14:8) Har du det på samme måde?

13. Hvilket storslået udtryk for Jehovas kærlighed tvinger retsindige mennesker til at indvi sig til ham?

¹³ Jehova sørgede for at udfri israelitterne fra trældommen i Ægypten, og han har også tilvejebragt et middel der udfrier os fra trældom under synd og død, nemlig Jesu Kristi genløsningsoffer. (Johannes 3:16) Paulus siger: „Gud anbefaler sin egen kærlighed til os derved at Kristus døde for os mens vi endnu var syndere.“ (Romerne 5:8) Denne kærlige ordning tvinger retsindige til at indvi sig til Jehova gennem Jesus Kristus. „Messias’ kærlighed tvinger os nemlig, for denne slutning har vi draget: én er død for alle; altså er alle døde; og han døde for alle, for at de som lever, ikke længere skal leve for sig selv, men for ham som døde for dem og blev oprejst.“ — 2 Korinther 5:14, 15; Romerne 8:35-39.

14. Kan kundskab om Jehovas gerninger alene danne grundlag for en personlig indvielse? Forklar.

¹⁴ Det er dog ikke nok at kende Jehovas personlighed og hans handlemåde med menneskeheden. Vi må hver især opdyrke værdsættelse af Jehova. Hvordan gør vi det? Ved at følge Guds ord i vort liv og erfare at principperne deri duer i praksis. (Esajas 48:17) Vi må føle at Jehova har reddet os ud af denne sataniske onde verdens sump. (Jævnfør Første Korintherbrev 6:11.) I vor kamp for at gøre det rette lærer vi at stole på Jehova, og vi erfarer personligt at Jehova er den levende Gud, den „som hører bøn“. (Salme 62:8; 65:2) Inden længe får vi et meget nært forhold til ham og er i stand til at betro ham vore inderste følelser. Kærligheden til Jehova vokser i os, og vil uden tvivl få os til at indvi vort liv til ham.

15. Hvad fik en mand der tidligere havde helliget sig sit arbejde, til at tjene Jehova?

¹⁵ Mange har lært Jehova at kende som en kærlig Gud, og har viet deres liv til tjenesten for ham. Det gælder for eksempel en elektriker der havde en blomstrende forretning. Nogle gange tog han på arbejde om morgenen og arbejdede hele dagen og natten med, og kom først hjem klokken fem næste morgen. Efter at have hvilet sig en times tid tog han af sted på den næste arbejdsopgave. „Jeg havde fuldstændig helliget mig mit arbejde,“ fortæller han. Da hans hustru begyndte at studere Bibelen, sluttede han sig til hende. Han siger: „Alle de guder jeg hidtil havde kendt, ventede kun på at man tjente dem; de gjorde intet for at gavne os. Men Jehova har taget initiativet og bragt et stort personligt offer ved at sende sin enestefødte søn til jorden.“ (1 Johannes 4:10, 19) Ti måneder senere indviede denne mand sig til Jehova, og koncentrerede sig herefter om at tjene den levende Gud. Han begyndte i heltidstjenesten og rejste ud for at tjene et sted hvor der var stort behov for forkyndere. Ligesom apostlene ’forlod han alt og fulgte Jesus’. (Mattæus 19:27) Efter to måneder blev han og hans hustru indbudt til at tjene på Vagttårnsselskabets afdelingskontor i deres hjemland, for at hjælpe med el-installation. I mere end 20 år har han virket på afdelingskontoret med det job han elsker, og der arbejder han ikke for sig selv men for Jehova.

Lad andre se at du har indviet dig

16. Hvilke skridt vil man tage i forbindelse med sin indvielse til Jehova?

¹⁶ Efter at have studeret Bibelen et stykke tid, vil både unge og gamle ofte få værdsættelse af Jehova og det han har gjort for dem. Det vil give dem et ønske om at knytte sig til Gud. Måske befinder du dig netop i den situation. Hvordan kan du da indvi dig til Jehova? Efter at du gennem Bibelen har fået nøjagtig kundskab, bør denne kundskab få dig til at handle og vise din tro på Jehova og Jesus Kristus. (Johannes 17:3) Du må ændre sind og vende om fra enhver syndig levevis. (Apostelgerninger 3:19) Dernæst vil du kunne indvi dig til Jehova i en højtidelig bøn. Denne bøn vil uden tvivl gøre et varigt indtryk på dig, for det vil være begyndelsen på et nyt forhold til Jehova.

17. (a) Hvorfor gennemgår de ældste nogle trykte spørgsmål med dem der for nylig har indviet sig? (b) Hvilket vigtigt skridt bør man tage kort efter sin indvielse, og hvorfor?

¹⁷ Ligesom Moses forklarede israelitterne betingelserne for at indgå et pagtsforhold til Jehova, hjælper ældste i Jehovas Vidners menigheder også dem der for nylig har indviet sig, til at undersøge nøjagtig hvad det indebærer. De gør brug af nogle trykte spørgsmål for at sikre sig at vedkommende forstår Bibelens grundlæggende lære og er klar over hvad det indebærer at være et vidne for Jehova. Derefter er det på sin plads at gennemgå en ceremoni der viser andre at man har indviet sig. Det er naturligt at en nyindviet er ivrig efter at lade andre vide at han nu har opnået dette privilegerede forhold til Jehova. (Jævnfør Jeremias 9:24.) Man symboliserer sin indvielse ved at lade sig døbe i vand. Det at man bliver nedsænket i vand og derefter oprejses af vandet, symboliserer at man dør i forhold til sin tidligere selviske levevis, og bliver oprejst til en ny levevis der tager sigte på at gøre Guds vilje. Dåben er ikke et sakramente eller et ritual ligesom shintoritualet misogi, hvor en person siges at blive renset ved hjælp af vand.a Dåben er en offentlig bekendelse af den indvielse man forinden har foretaget i bøn.

18. Hvorfor kan vi være forvissede om at vores indvielse ikke vil være forgæves?

¹⁸ Denne højtidelige og uforglemmelige begivenhed minder den nye tjener for Gud om det varige forhold han nu har til Jehova. I modsætning til den indvielse kamikazepiloten foretog til sit land og til kejseren, vil indvielsen til Jehova ikke vise sig at være forgæves, for han er den evige og almægtige Gud der gennemfører alt hvad han sætter sig for. Han, og kun han, er værdig til at vi af hele vort hjerte indvier os til ham. — Esajas 55:9-11.

19. Hvad vil blive behandlet i den næste artikel?

¹⁹ Indvielsen indbefatter imidlertid mere. Hvordan berører indvielsen for eksempel vor daglige tilværelse? Det vil blive behandlet i den næste artikel.

[Fodnote]

Husker du?

◻ Hvorfor er nogle der har helliget sig noget i verden, blevet skuffede?

◻ Hvad fik israelitterne til at indvi sig til Jehova?

◻ Hvad er det der i dag får mennesker til at indvi sig til Jehova?

◻ Hvordan indvier man sig til Gud?

◻ Hvilken betydning har vanddåben?

[Illustration på side 10]

Israel indvier sig til Jehova i Sinaj Ørken