Lad os vandre modigt på Jehovas veje
„Lykkelig er enhver der frygter Jehova, den der vandrer på hans veje.“ — SALME 128:1.
1, 2. Hvordan kan vi finde hjælp i bibelske beretninger om vidner for Jehova i fortiden?
JEHOVAS hellige ord er fyldt med beretninger om de prøvelser og glæder som hans loyale tjenere har erfaret. Beretningerne om Noa, Abraham, Sara, Josua, Debora, Barak, David og mange andre, er utrolig medrivende. De handler alle om personer der virkelig har levet og som havde noget ganske særligt tilfælles, nemlig at de troede på Gud og vandrede modigt på hans veje.
2 Det som disse vidner for Jehova i fortiden sagde og gjorde, kan opmuntre os i vore bestræbelser for at vandre på Guds veje. Desuden vil det bringe os lykke hvis vi viser Gud ære og har en sund frygt for at mishage ham. Dette gælder også under prøvende omstændigheder. Som den inspirerede salmist udtrykker det: „Lykkelig er enhver der frygter Jehova, den der vandrer på hans veje.“ — Salme 128:1.
Hvad er mod?
3. Hvad er mod?
3 Det kræver mod at vandre på Jehovas veje. Ja, Bibelen befaler ligefrem Guds folk at opdyrke denne egenskab. For eksempel sang salmisten David: „Vær modige, og lad jeres hjerte være stærkt, alle I der venter på Jehova.“ (Salme 31:24) Mod er „mental eller moralsk styrke til at vove noget, holde ud og modstå farer, frygt eller vanskeligheder“. (Webster’s Ninth New Collegiate Dictionary) Den der er modig er stærk, dristig og tapper. At Jehova giver sine tjenere mod fremgår klart af det apostelen Paulus skrev til sin medarbejder Timoteus: „Gud har ikke givet os fejheds ånd, men krafts og kærligheds og et sundt sinds ånd.“ — 2 Timoteus 1:7.
4. Hvordan kan man styrke sit mod?
4 En måde hvorpå vi kan opnå dette gudgivne mod er ved under bøn at meditere over Jehovas ord, Bibelen. Der er mange bibelske beretninger som kan medvirke til at styrke vort mod. Lad os derfor til at begynde med se hvad vi kan lære af beretningerne i De Hebraiske Skrifter om nogle der vandrede modigt på Jehovas veje.
Mod til at forkynde Guds ord
5. Hvordan kan Enoks eksempel styrke Jehovas tjenere i dag?
5 Det mod Enok viste, kan hjælpe Jehovas tjenere i dag til at forkynde Guds ord uden frygt. Før Enok blev født var folk ’begyndt at påkalde Jehovas navn’. Nogle bibelforskere siger at man var ’begyndt at påkalde Jehovas navn blasfemisk’. (1 Mosebog 4:25, 26; 5:3, 6) Måske hæftede man det guddommelige navn på mennesker eller afgudsbilleder. I hvert fald var falsk religion fremherskende da Enok blev født i 3404 f.v.t. Ja, han var øjensynlig helt alene om at ’vandre med Gud’, idet han søgte at leve retskaffent i harmoni med Jehovas åbenbarede sandhed. — 1 Mosebog 5:18, 24.
6. (a) Hvilket stærkt budskab forkyndte Enok? (b) Hvilken tillid kan vi have?
6 Enok viderebragte modigt det budskab der kom fra Gud, sandsynligvis gennem regulær forkyndelse. (Hebræerne 11:5; jævnfør Andet Petersbrev 2:5.) „Se!“ sagde dette enlige vidne, „Jehova kom med sine hellige titusinder for at eksekvere dom over alle og bevise at alle de ugudelige var skyldige i alle deres ugudelige gerninger som de havde øvet på en ugudelig måde, og i alle de chokerende ord som ugudelige syndere havde udtalt imod ham.“ (Judas 14, 15) Enok benyttede modigt Jehovas navn da han forkyndte dette budskab som fordømte de ugudelige. Og ligesom Gud indgød Enok mod til at forkynde dette stærke budskab, sådan har han i dag styrket sine vidner til frimodigt at tale hans ord i forkyndelsen, i skolen og andre steder. — Jævnfør Apostelgerninger 4:29-31.
Mod under prøver
7. Hvordan var Noa et eksempel hvad mod angår?
7 Det eksempel Noa satte kan hjælpe os til modigt at gøre retfærdsgerninger, selv under prøvelser. Eftersom Noa havde både mod og tro, handlede han i overensstemmelse med Guds advarsel om en verdensomspændende vandflod og byggede „en ark til redning for sin husstand“. Ved sin lydighed og sine retfærdsgerninger fordømte Noa den ikketroende verden for dens onde handlinger og viste at den var værdig til udslettelse. (Hebræerne 11:7; 1 Mosebog 6:13-22; 7:16) Ved at meditere over Noas handlemåde kan Guds tjenere i dag få styrke til modigt at gøre retfærdsgerninger, som for eksempel at deltage i den kristne forkyndelse.
8. (a) Hvilken situation befandt Noa sig i som en modig „forkynder af retfærdighed“? (b) Hvad vil Jehova gøre for os hvis vi er modige forkyndere af retfærdighed?
8 Hvis vi følger en retskaffen kurs men kommer i tvivl om hvordan vi skal forholde os under en bestemt prøve, bør vi bede om den fornødne visdom. (Jakob 1:5-8) At Noa bevarede sin loyalitet mod Gud under prøve, viser at det kan lade sig gøre at forblive modig og trofast. Noa modstod presset fra en ond verden og fra materialiserede engle og deres bastardafkom. Ja, Noa var en modig „forkynder af retfærdighed“ i „en gammel verden“ der gik sin undergang i møde. (2 Peter 2:4, 5; 1 Mosebog 6:1-9) Noa forkyndte modigt Guds advarsel for de mennesker der levede før vandfloden. Men „de gav ikke agt før vandfloden kom og rev dem alle bort“. (Mattæus 24:36-39) Lad os huske at selv om vi bliver forfulgt og de fleste mennesker afviser vort bibelske budskab, vil Jehova opretholde os ligesom han opretholdt Noa, hvis vi udviser en lignende tro og et lignende mod som forkyndere af retfærdighed.
Mod til at adlyde Gud
9, 10. Hvordan viste Abraham, Sara og Isak både mod og lydighed?
9 „Jehovas ven“ Abraham satte et godt eksempel med hensyn til modigt at adlyde Gud. (Jakob 2:23) Det krævede både tro og mod af Abraham at adlyde Jehova og forlade Ur i Kaldæa, en by der var langt fremme rent materielt. Men han troede på Guds løfte om at „alle jordens slægter“ ville velsigne sig ved hjælp af ham og at hans afkom skulle få et land i eje. (1 Mosebog 12:1-9; 15:18-21) Ved tro „bosatte [Abraham] sig i løftets land“ og så frem til „byen som havde faste grundvolde“ — nemlig Guds himmelske rige under hvis herredømme han ville få en opstandelse til liv på jorden. — Hebræerne 11:8-16.
10 Også Abrahams hustru, Sara, havde den tro og det mod det krævede at forlade Ur og følge sin mand til et fremmed land med alle de vanskeligheder dette ville medføre. Hun blev rigt belønnet for sit mod og sin lydighed over for Gud! Skønt Sara var barnløs til hun var omkring 90 år og „ude over aldersgrænsen“ fik hun „kraft til at undfange . . . eftersom hun anså [Gud] for trofast som havde givet løftet“. Med tiden fødte hun Isak. (Hebræerne 11:11, 12; 1 Mosebog 17:15-17; 18:11; 21:1-7) Flere år senere adlød Abraham modigt Gud ved at han „så godt som ofrede Isak“. Da en engel bremsede patriarken fik han „på en billedlig måde“ sin modige og lydige søn tilbage fra døden. Abraham og Isak skildrede således profetisk at Jehova Gud ville tilvejebringe sin søn, Jesus Kristus, som et genløsningsoffer for at de der ville tro på ham kunne opnå evigt liv. (Hebræerne 11:17-19; 1 Mosebog 22:1-19; Johannes 3:16) Det modige eksempel i lydighed som Abraham, Sara og Isak lagde for dagen, bør også tilskynde os til altid at adlyde Jehova og gøre hans vilje.
Mod til at tage standpunkt med Guds folk
11, 12. (a) Hvordan viste Moses mod i forbindelse med Jehovas folk? (b) Hvilket spørgsmål kan man stille i betragtning af Moses’ mod?
11 Moses sluttede sig modigt til Guds undertrykte folk. I det 16. århundrede f.v.t. havde Moses’ forældre udvist mod. Uden at frygte for kongens ordre om at hebræernes nyfødte drengebørn skulle dræbes, skjulte de Moses og lagde ham i en kurv i sivbevoksningen langs Nilen. Barnet blev fundet af Faraos datter der opdrog ham som sin søn, selv om han først modtog åndelig oplæring i sine forældres hjem. Som et medlem af Faraos husstand blev Moses „oplært i al ægypternes visdom“ og blev „magtfuld i sine ord og gerninger“, hvilket vil sige at han udviklede gode mentale og fysiske færdigheder. — Apostelgerninger 7:20-22; 2 Mosebog 2:1-10; 6:20.
12 Trods de materielle fordele ved at være i kongens hus valgte Moses modigt at stille sig på Jehovas tjeneres side og blive behandlet som en slave af ægypterne. I forsvar for en israelit dræbte Moses en ægypter og flygtede derefter til Midjan. (2 Mosebog 2:11-15) Omkring 40 år senere benyttede Gud ham til at føre israelitterne ud af trældommen. Moses forlod da Ægypten, men „ikke af frygt for kongens harme“, den konge der havde truet ham med døden fordi han var stået frem på Israels vegne, som talsmand for Jehova. Moses vandrede „som så han den usynlige“, Jehova Gud. (Hebræerne 11:23-29; 2 Mosebog 10:28) Har du også tro og mod til at holde fast ved Jehova og hans folk trods vanskeligheder og forfølgelse?
Mod til at ’følge Jehova helt og fuldt’
13. Hvordan blev Josua og Kaleb eksempler med hensyn til at vise mod?
13 Josua og Kaleb viste modigt at vi trygt kan gå på Jehovas veje. De ’fulgte Jehova helt og fuldt’. (4 Mosebog 32:12) Josua og Kaleb var blandt de 12 mænd der blev sendt af sted for at udspionere det forjættede land. Af frygt for landets indbyggere frarådede ti af spionerne Israel at gå ind i Kana’an. Men Josua og Kaleb sagde modigt: „Hvis Jehova har fundet behag i os, så vil han føre os til dette land og give os det, et land der flyder med mælk og honning. Gør blot ikke oprør mod Jehova; og frygt ikke for landets befolkning, for de er som brød for os. Deres værn er veget fra dem, og Jehova er med os. Frygt ikke for dem.“ (4 Mosebog 14:8, 9) Den daværende generation af israelitter nåede aldrig at komme ind i løftets land, for de manglede tro og mod. Men Josua og Kaleb kom ind i landet, sammen med et nyt slægtled.
14, 15. (a) Hvad blev Josua tilskyndet til, og hvad erfarede han og israelitterne da de fulgte tilskyndelsen? (Josua 1:7, 8) (b) Hvad kan vi lære af Josua og Kaleb angående mod?
14 Gud sagde til Josua: „Vær blot modig og meget stærk så du kan tage vare på at handle efter hele den lov som min tjener Moses pålagde dig. Afvig ikke fra den, hverken til højre eller til venstre, for at du kan handle med indsigt overalt hvor du færdes. Denne lovbog skal ikke vige fra din mund, og du skal læse dæmpet i den dag og nat, for at du kan tage vare på at handle efter alt hvad der står skrevet i den; for da vil du have lykken med dig på din vej og da vil du handle med indsigt.“ — Josua 1:7, 8.
15 Eftersom Josua fulgte Guds ord, erobrede israelitterne både Jeriko og andre byer. Gud fik endog solen til at stå stille så der var dagslys indtil Israel havde vundet sejren ved Gibeon. (Josua 10:6-14) Da Israel blev truet af en forenet fjendehær ’så talrig som sandskornene ved havets bred’, handlede Josua endnu en gang modigt — og Jehova lod igen Israel sejre. (Josua 11:1-9) Selv om vi er ufuldkomne kan vi, ligesom Josua og Kaleb, følge Jehova helt og fuldt, og Gud kan give os den styrke vi behøver til modigt at kunne vandre på hans veje.
Mod til at stole på Gud
16. Hvordan viste Debora, Barak og Jael mod?
16 At mod og tillid til Gud bliver velsignet, fremgår af beretningerne fra dommertiden i Israel. (Rut 1:1) For eksempel stolede dommeren Barak og profetinden Debora modigt på Gud. Kana’anæerkongen Jabin havde modstået Israel i 20 år da Jehova fik Debora til at opfordre Barak til at samle 10.000 mænd på Tabors Bjerg. Jabins hærfører, Sisera, skyndte sig ned i Kisjons Regnflodsdal i fuld forvisning om at Israels mænd på denne flade strækning intet kunne stille op mod hans hær og dens 900 stridsvogne med jernleer på hjulene. Men da israelitterne marcherede ud på dalsletten greb Gud ind og lod slagmarken oversvømme så Siseras stridsvogne blev sat ud af spillet. Baraks mænd satte efter dem „så hele Siseras lejr faldt for sværdets æg“. Sisera flygtede hen til Jaels telt, men da han faldt i søvn havde Jael mod til at dræbe ham ved at støde en teltpløk gennem hans tinding. I overensstemmelse med Deboras profetiske udsagn til Barak blev det en kvinde der fik hæderen for denne sejr. Fordi Debora, Barak og Jael modigt stolede på Gud, ’havde Israel ro i fyrre år’. — Dommerne 4:1-22; 5:31.
17. Hvordan satte dommeren Gideon et eksempel med hensyn til mod og tillid til Jehova?
17 Dommeren Gideon satte modigt sin lid til Jehova Gud da midjanitterne og andre folk trængte ind i Israel. Selv om den fremmede styrke talte 135.000 mand, ville den israelitiske hær, skønt den kun talte 32.000 mand, måske alligevel have været tilbøjelig til selv at tage æren for en gudgiven sejr. Under Jehovas ledelse reducerede Gideon derfor sin kampstyrke til tre grupper på hver hundrede mand. (Dommerne 7:1-7, 16; 8:10) Da de 300 mand om natten omringede den midjanitiske lejr, var hver af dem forsynet med et horn og en vandkrukke med en fakkel indeni. På et givet signal blæste de i hornene, knuste krukkerne, løftede de brændende fakler i vejret og råbte: „Jehovas og Gideons sværd!“ (Dommerne 7:20) De rædselsslagne midjanitter begyndte at flygte og blev slået. Sådanne begivenheder bør overbevise os om at mod og tillid til Gud også i dag bliver velsignet.
Mod til at ære Jehova og fremme den sande tilbedelse
18. Hvordan viste David mod da han fældede Goliat?
18 Nogle beretninger giver os mod til at ære Jehova og fremme den sande tilbedelse. Hyrdedrengen David, der modigt reddede sin faders får, viste også mod da han stod foran filisterkæmpen Goliat. „Du kommer imod mig med sværd og spyd og kastespyd,“ sagde David, „men jeg kommer imod dig i Hærstyrkers Jehovas, Israels slagrækkers Guds, navn, ham som du har smædet. I dag vil Jehova overgive dig i min hånd, og jeg vil slå dig ihjel og fjerne dit hoved fra din krop, . . . og hele jorden skal vide at Israel har en Gud; og hele denne menighed skal vide at Jehova ikke frelser ved sværd eller spyd, for kampen tilhører Jehova.“ (1 Samuel 17:32-37, 45-47) Med guddommelig hjælp kunne David modigt ære Jehova, idet han fældede Goliat og derved kom til at spille en betydningsfuld rolle i forbindelse med at fjerne den filistæiske trussel mod den sande tilbedelse.
19. Hvilket projekt krævede mod af Salomon at iværksætte, og hvordan kan vi følge hans eksempel i dag?
19 Da kong Davids søn Salomon skulle til at bygge Guds tempel, gav hans aldrende fader ham denne tilskyndelse: „Vær modig og stærk og tag fat på arbejdet. Vær ikke frygtsom eller skrækslagen, for Jehova Gud, min Gud, er med dig. Han vil ikke slippe dig eller forlade dig, men være med dig indtil hele arbejdet med henblik på tjenesten i Jehovas hus er færdigt.“ (1 Krønikebog 28:20) Salomon gik modigt i gang med opgaven og fuldførte tempelbyggeriet. Når et teokratisk byggeprogram synes at være en udfordring for os i dag, lad os da huske Davids ord: „Vær modig og stærk og tag fat på arbejdet.“ Det vil ære Jehova og fremme den sande tilbedelse.
20. Hvordan udviste kong Asa mod?
20 Kong Asas ønske om at ære Gud og fremme den sande tilbedelse ansporede ham til at rense Juda for afgudsbilleder og tempelprostitution. Han fjernede også sin frafaldne bedstemoder fra hendes høje stilling og brændte hendes „afskyelige afgudsbillede“. (1 Kongebog 15:11-13) Ja, Asa „tog mod til sig og lod afskyelighederne forsvinde fra hele Judas og Benjamins land og fra byerne som han havde indtaget i Efraims bjergland, og istandsatte Jehovas alter som var foran Jehovas forhal“. (2 Krønikebog 15:8) Afviser du også modigt frafald og fremmer den sande tilbedelse? Bruger du dine midler til at fremme Rigets interesser? Og søger du at ære Jehova ved som et af hans vidner regelmæssigt at deltage i forkyndelsen af den gode nyhed?
21. (a) Hvordan kan beretninger om trofaste tjenere for Gud i førkristen tid hjælpe os? (b) Hvad vil vi behandle i næste artikel?
21 Vi kan være Gud taknemmelige for at han har bevaret de bibelske beretninger om hvordan nogle i førkristen tid modigt bevarede deres uangribelighed. Deres gode eksempel kan hjælpe os til modigt at yde Jehova hellig tjeneste med gudsfrygt og ærefrygt. (Hebræerne 12:28) Men også De Kristne Græske Skrifter indeholder eksempler på at nogle viste gudgivent mod. Hvordan kan disse beretninger hjælpe os til at vandre modigt på Jehovas veje? Det vil vi se på i næste artikel.
Hvad vil du svare?
◻ Hvad er mod?
◻ Hvordan viste Enok og Noa mod?
◻ I hvilke henseender handlede Abraham, Sara og Isak modigt?
◻ Hvordan satte Moses, Josua og Kaleb et godt eksempel med hensyn til mod?
◻ Hvordan viste andre at de modigt satte deres lid til Gud?
[Illustration på side 15]
Gideon og hans lille flok satte modigt deres lid til Jehova