Hvordan var Jesus Kristus en profet som Moses?
JEHOVA GUD lyver ikke. (Titus 1:2; Hebræerne 6:18) Profetierne i hans ord, Bibelen, er derfor pålidelige og sande. De vil med sikkerhed gå i opfyldelse.
En af disse guddommeligt inspirerede profetier blev fremsat af den hebraiske profet Moses og handler om Messias. Moses citerer Jehova for at sige: „En profet som dig [Moses] vil jeg oprejse for dem [israelitterne] af deres brødres midte; og jeg vil lægge mine ord i hans mund, og alt hvad jeg giver ham påbud om, skal han tale til dem.“ — 5 Mosebog 18:17, 18.
Apostelen Peter anvendte denne profeti om Jesus Kristus da han skrev: „Moses sagde jo: ’Jehova Gud vil lade en profet som mig fremstå for jer, af jeres brødre. Ham skal I høre på i alt hvad han siger til jer.’“ (Apostelgerninger 3:22) Og Jesus havde selv sagt: „Hvis I nemlig troede Moses, ville I tro mig, for han har skrevet om mig.“ (Johannes 5:46) Hvilke lighedspunkter er der mellem Jesus og Moses?
De første lighedspunkter
Både Moses og Jesus undgik at blive dræbt som spæde. Barnet Moses blev skjult mellem sivene langs Nilens bred og undslap derved mordet på de israelitiske drengebørn som Ægyptens Farao havde beordret. Som lille undslap Jesus mordet på drengebørn i alderen op til to år i Betlehem og omegn. Denne massakre blev foranstaltet af kong Herodes den Store der, ligesom Farao, var en fjende af Gud og Hans folk. — 2 Mosebog 1:22–2:10; Mattæus 2:13-18.
Både Moses og Jesus var sagtmodige og havde et mildt sind. Skønt Moses voksede op i den magtfulde ægypterkonges husstand, var han „langt den sagtmodigste af alle de mennesker der var på jordens flade“. (4 Mosebog 12:3) Desuden havde Jesus tjent som den mægtige fyrste Mikael i himmelen, men kom ydmygt til jorden. (Daniel 10:13; Filipperne 2:5-8) Alligevel havde Jesus medfølelse med folk og kunne sige: „Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet, og I vil finde ny styrke for jeres sjæle.“ — Mattæus 11:29; 14:14.
Både Moses og Jesus forlod fremtrædende stillinger og stor rigdom på grund af tjenesten for Jehova. Moses gav afkald på rigdom og en prestigefyldt stilling i Ægypten for at tjene Jehova og Hans folk. (Hebræerne 11:24-26) På samme måde forlod Jesus en højt begunstiget stilling og rigdom i himmelen for at tjene Gud og hans folk på jorden. — 2 Korinther 8:9.
Både Moses og Jesus blev Guds salvede. Profeten Moses tjente som Jehovas salvede for nationen Israel. Som apostelen Paulus sagde, anså Moses „Messias’ [den salvedes] skændsel for større rigdom end Ægyptens værdier“. (Hebræerne 11:26; 2 Mosebog 3:1–4:17) Hvornår blev Jesus, Messias, det vil sige den salvede? Da han ved sin dåb blev salvet med Guds hellige ånd, eller virksomme kraft. Både da Jesus talte med den samaritanske kvinde ved Jakobs kilde i Sykar og da han blev stillet for retten og skulle vidne for Israels ypperstepræst, erklærede han at han var Messias eller Kristus. — Markus 14:61, 62; Johannes 4:25, 26.
Både Moses og Jesus fastede i 40 dage. Tidligt i sin tjeneste som Guds talsmand fastede Moses i 40 dage mens han befandt sig på Sinaj Bjerg. (2 Mosebog 34:28) I begyndelsen af sit virke som den lovede Messias fastede Jesus i 40 dage i ørkenen og modstod derefter Satans fristelser. — Mattæus 4:1-11.
Begge herliggjorde Jehova
Jehova anvendte både Moses og Jesus til at prise sit hellige navn. Gud bød Moses at henvende sig til israelitterne og sige at ’Jehova, deres forfædres Gud’ havde sendt ham. (2 Mosebog 3:13-16) Moses optrådte som Guds repræsentant da han blev sendt til Farao, som fik lov at blive i live for at Jehova kunne vise sin magt og hans navn kunne blive forkyndt på hele jorden. (2 Mosebog 9:16) Jesus kom også i Jehovas navn. Ved en lejlighed sagde han: „Jeg er kommet i min Faders navn, men I tager ikke imod mig.“ (Johannes 5:43) Jesus herliggjorde sin Fader, gjorde Jehovas navn kendt for de mennesker Gud gav ham, og bekendtgjorde det på jorden. — Johannes 17:4, 6, 26.
Gud satte både Moses og Jesus i stand til at udføre mirakler som herliggjorde Ham. Moses udførte mirakler for at bevise at han var bemyndiget af Jehova Gud. (2 Mosebog 4:1-31) Under hele sin tjeneste fortsatte Moses med at udføre mirakler der herliggjorde Jehova. Gud brugte ham blandt andet til at skille Det Røde Hav. (2 Mosebog 5:1–12:36; 14:21-31; 16:11-18; 17:5-7; Salme 78:12-54) Jesus udførte også mange mirakler til ære for Gud, ja, så mange at han kunne sige: „Tro mig at jeg er i samhørighed med Faderen og Faderen er i samhørighed med mig; om ikke andet, så tro på grund af selve gerningerne.“ (Johannes 14:11) Han fik blandt andet en voldsom storm til at lægge sig så Galilæas Sø atter blev rolig. — Markus 4:35-41; Lukas 7:18-23.
Andre vigtige lighedspunkter
Både under Moses’ og under Jesu tjeneste skete der bespisningsmirakler. Moses var Jehovas profet da Gud ved et mirakel gav israelitterne mad. (2 Mosebog 16:11-36) Ved to lejligheder bespiste Jesus mirakuløst nogle folkeskarer. — Mattæus 14:14-21; 15:32-38.
Både i forbindelse med Moses’ og Jesu tjeneste kom der manna fra himmelen. Moses var fører for israelitterne da de fik manna fra himmelen. (2 Mosebog 16:11-27; 4 Mosebog 11:4-9; Salme 78:25) Dette kan sidestilles med det at Jesus tilvejebragte sit eget kød som manna fra himmelen til liv for den lydige menneskehed. — Johannes 6:48-51.
Både Moses og Jesus førte folk ud af trældom til frihed. Moses blev brugt af Gud til at føre israelitterne ud af trældommen under ægypterne til friheden som hans folk. (2 Mosebog 12:37-42) Jesus Kristus har på lignende måde ført sine disciple ud i frihed. Kristus vil frigøre den lydige menneskehed fra trældommen under Satan Djævelens organisation samt fra synd og død. — 1 Korinther 15:24-26; Kolossenserne 1:13; 1 Johannes 5:19.
Moses og Jesus var begge mellemmænd for pagter. Moses var mellemmand for lovpagten mellem Jehova Gud og israelitterne. (2 Mosebog 19:3-9) Jesus er mellemmand for den nye pagt mellem Gud og det åndelige Israel. — Jeremias 31:31-34; Lukas 22:20; Hebræerne 8:6-13.
Både Moses og Jesus Kristus fik til opgave at dømme. Moses tjente som dommer og lovgiver for det kødelige Israel. (2 Mosebog 18:13; Malakias 4:4) Jesus er dommer for „Guds Israel“ og har givet det bud og love. (Galaterne 6:16; Johannes 15:10) Kristus har selv sagt: „Faderen dømmer nemlig slet ingen, men han har overgivet al dom til Sønnen, for at alle kan ære Sønnen ligesom de ærer Faderen. Den der ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som har sendt ham.“ — Johannes 5:22, 23.
Både Moses og Jesus fik betroet ledelsen over Guds hus. Moses tjente trofast som overhoved for Guds hus i det gamle Israel. (4 Mosebog 12:7) Jesus blev gjort til overhoved for Jehovas åndelige hus af sønner og har vist sig trofast. Jesus „var trofast mod Ham der gjorde ham dertil, som også Moses var trofast i hele Hans hus. Han er nemlig anset for værdig til større herlighed end Moses, eftersom den der bygger et hus nyder større ære end huset. . . . Moses var som tjener trofast i hele Hans hus, som et vidnesbyrd om de ting der skulle tales om senere, men Kristus som søn var trofast over Hans hus. Vi er Hans hus, hvis vi til det sidste standhaftigt fastholder vor frimodighed i tale og vor stolthed over håbet.“ — Hebræerne 3:2-6.
Også i forbindelse med deres død er der lighedspunkter mellem Moses og Jesus. Hvordan det? Jo, Jehova fjernede Moses’ legeme og hindrede derved mennesker i at vanhellige det eller gøre det til genstand for afgudsdyrkelse. (5 Mosebog 34:5, 6; Judas 9) Gud fjernede også Jesu legeme og lod det ikke se forrådnelse, og modvirkede således at det for nogen kunne blive en snublesten for troen. — Salme 16:10; Apostelgerninger 2:29-31; 1 Korinther 15:50.
Giv agt på det profetiske ord
Vi har her behandlet nogle områder hvor Jesus Kristus har vist sig at være en profet som Moses. Guds ord til Moses om at der ville fremstå en sådan profet, er på storslået vis gået i opfyldelse.
Der er ingen tvivl om at Jehova har opfyldt sin profeti om at oprejse en profet som Moses. Ordene i Femte Mosebog 18:18 blev opfyldt på Jesu Kristi liv og gerninger. Denne opfyldelse giver os grund til at have tillid til andre profetier i Guds ord. Lad os derfor altid give agt på Bibelens profetier.