SJEFELA
(Sjefeʹla) [lavland].
En betegnelse der sædvanligvis anvendes om det bakkede område mellem Palæstinas centrale bjergkæde og Filistersletten langs kysten. (5Mo 1:7; Jos 9:1; 10:40; 11:2; 12:8; Dom 1:9; 2Kr 28:18; Ob 19; Zak 7:7) Sjefela var en del af det område der blev tildelt Juda. (Jos 15:33-44) Skønt det når en højde af omkring 450 m, er det et ’lavland’ (jf. Jer 17:26; 32:44; 33:13, hvor der på hebraisk står sjefelahʹ) i forhold til den meget højere centrale bjergkæde. Mod syd grænsede Sjefela til Negeb (Dom 1:9) og mod nord til „Israels bjergland“ (på den anden side af Ajjalons Lavning). — Jos 11:16.
De bakkede udløbere af dette område gennemskæres af dale der tjente som naturlige veje for den øst-vestgående samfærdsel. I det frugtbare Sjefela er klimaet tempereret, og i gammel tid var området kendt for sine mange morbærfigentræer og olivenlunde. Det tjente også som græsgange for fåre- og kvægflokke. — 1Kg 10:27; 1Kr 27:28; 2Kr 1:15; 9:27; 26:10.
Det Sjefela der omtales i forbindelse med „Israels bjergland“ (Jos 11:16), kan være det bakkede område mellem Samarias bjerge og Saronsletten. Dette område er smallere og mindre skarpt afgrænset end det judæiske Sjefela. Der er intet grundlag for at betragte det som en anakronisme at der i Josuas Bog, kapitel 11 (se v. 21), skelnes mellem Juda og Israel. En fodnote i en kommentar af C. F. Keil og F. Delitzsch siger: „Denne skelnen . . . kan uden vanskelighed forklares ud fra forholdene på Josuas egen tid. Juda og dobbeltstammen Josef (Efraim og Manasse) fik ved lodkastning deres arvelodder før nogen af de andre stammer. Mens Judas stamme rykkede ind i det område den havde fået tildelt mod syd, befandt alle de andre stammer sig stadig i Gilgal, og senere, da Efraim og Manasse havde slået sig ned i deres arvelodder, lå hele Israel, med undtagelse af Juda, stadig lejret ved Silo. Desuden var de to dele af nationen nu adskilt af det område som senere tilfaldt Benjamin, men som på daværende tidpunkt ikke tilhørte nogen. Dertil kommer at alteret, tabernaklet og pagtens ark befandt sig hos Josef og de andre stammer der stadig var forsamlet i Silo.“ — Commentary on the Old Testament, 1973, bd. II, Joshua, s. 124, 125.