Diademet og vidnesbyrdet

„SÅ FØRTE [præsten Jojada] kongens søn ud og satte diademet og Vidnesbyrdet på ham, og de gjorde ham til konge og salvede ham.“a (2 Kongebog 11:12, NW) Sådan beskriver Kongebogen kroningen af kong Joasj. Ifølge denne oversættelse satte Jojada både „diademet“, det vil sige den kongelige hovedbeklædning, og „Vidnesbyrdet“ på den unge konge. Hvad var Vidnesbyrdet? Og hvordan og hvorfor indgik det i kroningsceremonien?

Det hebraiske ord der er oversat med „Vidnesbyrdet“ sigter som regel til De Ti Bud eller til Guds lov som et hele. (2 Mosebog 31:18; Salme 78:5b) Parallelberetningen i Anden Krønikebog 23:11 lyder ifølge den danske autoriserede bibeloversættelse (1931): „Så førte de kongesønnen ud, satte kronen og vidnesbyrdet på ham.“ (I en marginalnote forklares det at „vidnesbyrdet“ er det samme som „loven“.) Imidlertid erstatter man i denne oversættelse og i andre oversættelser i Anden Kongebog 11:12 „vidnesbyrdet“ med udtrykket „armspangene“, det vil sige armbåndene, skønt begge vers indeholder samme hebraiske ord. Hvorfor gør man det?

En kendt tysk bibelkommentar, Herders Bibelkommentar, siger at nogle oversættere ikke kan forestille sig at kongen havde loven på sit hoved eller sin arm. Eftersom der i Anden Samuelsbog 1:10 fortælles at kong Saul bar både et armbånd og et diadem, mener de at der i Anden Kongebog 11:12 oprindelig har stået „kronen og armspangene (armbåndene)“. Dette er dog blot en teori. At skifte „vidnesbyrdet“ ud med „armspangene“ er en radikal tekstændring.

I den danske prøveoversættelse af 1986 hedder det derfor: „Satte kronen på ham og gav ham loven.“ Der siges altså nu „loven“ i stedet for „armspangene“. Men gav Jojada Joasj „loven“? Det er rigtigt at det hebraiske ord der oversættes med „satte“ som grundbetydning har „gav“. Men i den omtalte passage i Kongebogen og Krønikebogen forekommer det kun én gang og lægger sig både til diademet og Vidnesbyrdet. På hebraisk følger forholdsordet „på“ desuden umiddelbart efter. „Satte på“ må derfor være den korrekte oversættelse. Både diademet og Vidnesbyrdet blev „sat på“ kong Joasj.

Men hvorfor og hvordan „satte“ ypperstepræsten Vidnesbyrdet på den unge konge? Den tyske bibellærde Otto Thenius forklarer: „Loven, en bog hvori mosaiske forordninger stod skrevet. Denne blev som et symbol holdt på kongens hoved efter at han var blevet prydet med diademet.“ (Die Bücher der Könige) Tilsvarende skriver professor Ernst Bertheau: „At Loven blev lagt [på kongen] havde den symbolske betydning at kongen var forpligtet til at regere i overensstemmelse med den.“ — Die Bücher der Chronik.

Gud påbød at kongen, efter at være indsat på tronen, skulle lave sig en afskrift af Loven, studere den og følge den i sit liv. (5 Mosebog 17:18-20) Det at „Vidnesbyrdet“ blev sat på den nye konge kan have været en kort symbolsk handling der viste at skønt han nu var blevet konge, var han ikke hævet over Jehovas lov. Efter ypperstepræsten Jojadas død glemte Joasj desværre denne vigtige lektion og forlod efterhånden den sande tilbedelse. Han døde til sidst for morderes hånd. — 2 Krønikebog 24:17-25.

[Fodnoter]