Nyt fra Rigets arbejdsmark
Efter 25 år som nonne lærte hun sandheden at kende
BIBELEN har forudsagt at „en stor skare“ fra alle nationer ville komme og tilbede i Jehovas åndelige tempel. (Åbenbaringen 7:9) Det sker i dag, og vi fryder os over at mange ved sandhedens hjælp bryder den falske religions lænker. Det viser følgende erfaringer:
◻ En kvinde fra Rom fortæller: „Lige fra jeg var barn har det været mit højeste ønske at blive nonne, da jeg ønskede at tjene Gud af hele mit hjerte. Mit ønske gik i opfyldelse da jeg den 8. december 1960, 32 år gammel, aflagde mine første nonneløfter om lydighed, fattigdom og kyskhed. Det blev min opgave nat og dag at passe cirka 30 fattige og forladte børn som var forældreløse eller børn af fængselsfanger. Det var et tilfredsstillende arbejde.
Min tro blev imidlertid rystet efter at jeg havde tjent i ti år, da der opstod stridigheder på institutionen. Jeg spekulerede over hvordan Gud kunne tillade strid og ufred i sit eget hus.“
Nonnen havde en søster i Frankrig der var et af Jehovas vidner. Hun forkyndte for nonnen i breve og sendte hende Ny Verden-oversættelsen af De hellige Skrifter. Nonnen fortæller: „Det var min første kontakt med Guds ord efter 23 år.“ Hun tog imod et bibelstudium med Jehovas vidner, og siger: „Som studiet skred frem lærte jeg Jehovas krav og vidunderlige egenskaber at kende. Jeg følte mig meget dårligt tilpas da jeg lærte at han er imod billeddyrkelse, for institutionen var fuld af alle mulige religiøse billeder. Jeg forstod at hvis jeg ville behage Jehova, kunne jeg ikke blive dér. Efter 25 års tjeneste som nonne havde jeg omsider fundet sandheden. Den 1. oktober 1985 tog jeg min afsked, hvilket kom som et chok for mine foresatte.
Mine kærlige brødre og søstre hjalp mig åndeligt og materielt. Af taknemmelighed mod Jehova og hans organisation lod jeg mig den 30. august 1986 døbe og satte min fod på den sande vej til evigt liv.“
Jehova velsigner en teenagers ønske om at tjene Gud
◻ En brasiliansk skolelærer som er et af Jehovas vidner, var ved at rette skoleopgaver. Hun lagde mærke til at en 14-årig elev skrev at hun ønskede at lære mere om Gud. Læreren oprettede bibelstudium med eleven, og pigen gjorde fremskridt. Hendes katolske familie forbød hende imidlertid at fortsætte og tilintetgjorde hendes publikationer. Eleven begyndte at studere Bibelen i frikvartererne, men det blev opdaget. Studiet fortsatte derfor pr. brev. Snart fandt familien imidlertid brevene og brændte dem. Faderen begyndte at tvinge hende til at gå til messe. Hun tog med, men under gudstjenesten læste hun i Vagttårnet, som hun skjulte i kirkebladet. Efter at dette havde stået på i et halvt års tid listede hun sig en dag ud af huset og hen i rigssalen. Midt under mødet viste hendes fader sig i døren og bad brødrene sige til datteren at hun ville få klø når hun kom hjem. Brødrene forsøgte at ræsonnere med ham, men uden resultat.
Næste dag kom hun glad og smilende hen til brødrene. Hun viste dem alle de blå mærker hun havde fået på grund af faderens slag. Hvorfor var hun da glad? Efter at have været i rigssalen havde faderen spurgt mange i byen, deriblandt borgmesteren, hvilke fordele og ulemper der var ved at hans datter blev et Jehovas vidne. Borgmesteren sagde at Jehovas vidner var gode mennesker der var til at stole på. Han tilføjede at de havde en høj moral og at det kun var godt at have et barn der levede efter normer som var langt højere end blandt unge i almindelighed.
Til trods herfor fik pigen alligevel klø. Men faderen sagde at det var fordi hun var taget hjemmefra uden at have fået lov. Og han sagde at hun ville få flere klø hvis hun holdt op med at studere Bibelen eller overvære Jehovas Vidners møder! Datteren er nu en nidkær forkynder, og nogle i hendes familie viser interesse for sandheden.
Denne oplevelse viser at Jehova velsigner unge der oprigtigt ønsker at tjene ham. — Salme 148:12, 13.