SÆRLIGT EMNE

Fjendtlige nationer som angreb Israel

RUNDT om Israel boede der fjendtlige nationer som gerne ville erobre landet. Ville Israel blive opslugt af dem? Så længe israelitterne var trofaste mod Jehova, kunne de holde stand, „for Jehova selv kæmpede for Israel“. — Jos 10:14.

Dette kom tydeligt til udtryk under kong Josafats regering (936-ca. 911 f.v.t.). En samlet hærstyrke fra Ammon, Moab og Se’irs bjergland rykkede mod Juda. Josafat bad til Jehova: „Se, de gengælder os ved at komme for at drive os bort fra din ejendom som du har givet os i eje. Vor Gud, vil du ikke dømme dem?“ Det ville han! Han forsikrede judæerne: „Kampen er ikke jeres, men Guds.“ Jehova bragte forvirring i fjendernes rækker og fik dem til at udrydde hinanden. — 2Kr 20:1-23.

Efter at Jehova havde kæmpet for Israel i århundreder, lod han de fjendtlige nationer overvinde det. I 740 f.v.t. bragte assyrerne tistammeriget til ophør „fordi Israels sønner havde syndet mod Jehova“. (2Kg 17:7-18) Og i 607 f.v.t. blev tostammeriget på grund af sin ulydighed ødelagt af babylonierne. (2Kg 21:10-15; 22:16, 17) Denne periode i Israels historie understreger betydningen af lydighed mod Jehova.

[Kort/oversigt på side 951]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Det Store Hav

Samaria

Jerusalem

Jordan

Salthavet

Aram

Assyrien

Babylon

Ammon

Moab