Anden Kongebog
21 Manasse+ var 12 år da han blev konge, og han regerede 55 år i Jerusalem.+ Hans mor hed Hefsiba. 2 Han gjorde det der var ondt i Jehovas øjne, og fulgte de samme afskyelige skikke+ som de nationer Jehova havde fordrevet foran Israels folk.+ 3 Han genopbyggede de offerhøje som hans far, Hizkija, havde ødelagt,+ og han opstillede altre for Baal og lavede en hellig pæl,*+ ligesom kong Akab af Israel havde gjort.+ Og han bøjede sig for hele himlens hær og tilbad den.+ 4 Han byggede også altre i Jehovas hus,+ selvom Jehova havde sagt: “Jeg vil knytte mit navn til Jerusalem.”+ 5 Og han byggede altre for hele himlens hær+ i de to forgårde til Jehovas hus.+ 6 Han ofrede desuden sin egen søn i ilden;* han beskæftigede sig med magi, tog varsler+ og ansatte åndemedier og spåmænd og spåkvinder.+ Han gjorde meget der var ondt i Jehovas øjne, og krænkede ham.
7 Han opstillede den udskårne hellige pæl*+ som han havde lavet, i det hus som Jehova havde sagt følgende om til David og hans søn Salomon: “Jeg vil for altid knytte mit navn til dette hus og til Jerusalem, som jeg har udvalgt blandt alle Israels stammer.+ 8 Og jeg vil sørge for at Israel aldrig mere skal vandre bort fra det land jeg gav deres forfædre,+ hvis de altså omhyggeligt holder alt det jeg har befalet dem,+ hele den Lov som min tjener Moses gav dem besked på at følge.” 9 Men de adlød ikke, og Manasse ledte dem på vildspor og fik dem til at gøre værre ting end de nationer Jehova havde tilintetgjort foran israelitterne.+
10 Jehova talte gennem sine tjenere profeterne+ og sagde: 11 “Kong Manasse af Juda har gjort alle disse afskyelige ting; han har gjort værre ting end alle amoritterne+ før ham,+ og med sine ækle afguder* har han fået Juda til at synde. 12 Derfor siger Jehova: ‘Jeg vil bringe en så stor ulykke over Jerusalem+ og Juda at det vil ringe for ørerne af alle der hører om det.+ 13 Og jeg vil spænde samme målesnor+ ud over Jerusalem som over Samaria+ og bruge samme lodline* som på Akabs hus,+ og jeg vil tørre Jerusalem af som når man tørrer en skål af og vender den på hovedet.+ 14 Jeg vil forlade dem der er tilbage af mit folk,*+ og overgive dem til alle deres fjender, der vil udplyndre dem og tage dem som bytte,+ 15 for de har gjort det der er ondt i mine øjne, og er blevet ved med at krænke mig lige siden den dag deres forfædre gik ud af Egypten.’”+
16 Manasse fik altså Juda til at synde og gøre det der var ondt i Jehovas øjne, og desuden udgød han så meget uskyldigt blod at det fyldte Jerusalem fra den ene ende til den anden.+ 17 Resten af Manasses historie og alt hvad han gjorde, og de synder han begik, er nedskrevet i bogen med Judas kongers historie. 18 Så lagde Manasse sig til hvile hos sine forfædre, og han blev begravet i haven ved sit hus, i Uzzas have,+ og hans søn Amon blev konge efter ham.
19 Amon+ var 22 år da han blev konge, og han regerede to år i Jerusalem.+ Hans mor hed Meshullemet og var datter af Harus fra Jotba. 20 Han gjorde det der var ondt i Jehovas øjne, ligesom sin far, Manasse.+ 21 Han fulgte i sin fars fodspor, og han tilbad og bøjede sig for de ækle afguder som hans far havde tilbedt.+ 22 Han svigtede Jehova, sine forfædres Gud, og han fulgte ikke Jehovas vej.+ 23 Til sidst dannede Amons tjenere en sammensværgelse mod ham og dræbte ham i hans eget hus. 24 Men folket i landet dræbte alle dem der havde sammensværget sig mod kong Amon, og de gjorde hans søn Josija til konge efter ham.+ 25 Resten af Amons historie, det han gjorde, er nedskrevet i bogen med Judas kongers historie. 26 Man begravede ham i hans grav i Uzzas have,+ og hans søn Josija+ blev konge efter ham.