„Hovedpunkter fra bibellæsningen“ giver større indsigt
DA JØDERNE i det sjette århundrede f.v.t. vendte hjem fra fangenskabet i Babylon, samledes de ansvarlige mænd blandt dem „hos Ezra, den skriftlærde, for at få indsigt i lovens ord“. Hvad førte deres større forståelse til? Jo, folket holdt en særlig løvhyttefest med „meget stor fryd“. — Nehemias 8:13-18.
Som dette eksempel viser, kan det have en meget gavnlig virkning på Guds folk at få indsigt i Bibelen. Derfor vil Vagttårnet for 15. januar, 15. februar og 15. marts indeholde en artikelserie med titlen „Hovedpunkter fra bibellæsningen“. Disse artikler vil sætte vore læsere i stand til at få større indsigt i bibelbøgerne Ezra, Nehemias og Ester.
Dette studium vil hjælpe os til at genopfriske de spændende begivenheder der fandt sted da den sande tilbedelse blev genoprettet i Jerusalem, Jehovas tempel blev genopført dér og Guds folk blev bevaret på trods af fjendens angreb. Ja, ved at læse disse bøger som foreslået i „Hovedpunkter fra bibellæsningen“, vil Jehovas vidner og deres venner kunne få større gavn af gennemgangen af det samme pensum på den ugentlige teokratiske skole, når den tid kommer. Desuden kan de brødre der skal behandle „Hovedpunkter fra bibelpensummet“ på skolen, med stor fordel bruge artiklerne „Hovedpunkter fra bibellæsningen“ når de skal besvare bibelske spørgsmål og vise hvad vi kan lære af beretningerne. — Romerne 15:4.
[Oversigt på side 7]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
Persiske konger der omtales i Ezra, Nehemias og Ester
Regering (f.v.t): ca. 550-529
Navn i historien: Kyros den Store
Navn i Bibelen: Kyros
Regering (f.v.t): 529-522
Navn i historien: Kambyses II
Navn i Bibelen: Ahasverus
Skriftsteder: Ezra 4:6
Regering (f.v.t): 522 (8 måneder)
Navn i historien: Gaumata (Smerdis)
Navn i Bibelen: Artaxerxes
Skriftsteder: Ezra 4:7-23
Regering (f.v.t): 521-486
Navn i historien: Darius I
Navn i Bibelen: Darius
Skriftsteder: Ezra 4:5, 24; 6:1-15
Regering (f.v.t): 486-474
Navn i historien: Xerxes I
Navn i Bibelen: Ahasverus
Skriftsteder: Esters bog
Regering (f.v.t): 474-423
Navn i historien: Artaxerxes I (den Langhåndede)
Navn i Bibelen: Artaxerxes
Skriftsteder: Ezra 6:14; 7:1-26; Nehemias 2:1-18