VOLDTÆGT

Det at tiltvinge sig ulovlig kønslig omgang med en kvinde ved trusler, bedrag eller vold.

Da Jehova advarede israelitterne om følgerne af at overtræde hans lov, forudsagde han at de foruden at blive ramt af sygdomme og ulykker ville falde i fjendehånd, og han sagde: „Du bliver forlovet med en kvinde, men en anden mand vil voldtage [form af sjaghalʹ] hende.“ (5Mo 28:30) Sådan gik det da Jehova på grund af israelitternes ulydighed tog sin beskyttelse fra dem og de hedenske fjender løb deres byer over ende. (Jf. Zak 14:2.) Det blev også forudsagt at Babylon ville erfare dette, og det skete da byen blev indtaget af mederne og perserne. (Es 13:1, 16) Hvis Moseloven blev overholdt, ville det samme ikke ske for de nationer der blev undertvunget af Israel, for de israelitiske soldater måtte ikke have omgang med kvinder under et felttog. — 1Sa 21:5; 2Sa 11:6-11.

Et tilfælde af massevoldtægt i byen Gibea i Benjamin udløste i dommertiden en række gengældelsesaktioner som bevirkede at Benjamins stamme næsten blev udslettet. Nogle perverse uslinge i byen forlangte at få en levit som var på besøg i et hus, udleveret så de kunne have kønslig omgang med ham. I stedet for at bøje sig for deres krav gav levitten dem sin medhustru, som tidligere havde været ham utro. De misbrugte hende hele natten så hun til sidst døde. Det hebraiske ord ‛anahʹ, der er gengivet med „voldtage“ i denne beretning, betyder også „mishandle“, „ydmyge“ og „undertrykke“. — Dom kap. 19, 20.

Kong Davids søn Amnon voldtog sin halvsøster Tamar, hvorfor Tamars broder Absalom lod ham dræbe. (2Sa 13:1-18) Da agagitten Hamans forræderi mod jøderne og især mod dronning Ester, perserkongen Ahasverus’ hustru, blev afsløret for kongen, blev denne rasende og gik ud i slotshaven, mens Haman, vel vidende at han ikke kunne vente nogen barmhjertighed af kongen, i desperation kastede sig hen over løjbænken hvor Ester lå, og bad for sit liv. Da kongen vendte tilbage og så Haman ligge der, råbte han: „Voldtager man oven i købet dronningen, her hos mig i huset!“ og dømte ham straks til døden. Dommen blev øjensynlig eksekveret før Haman blev hængt op på den pæl han selv havde rejst til Esters fætter Mordokaj. (Est 7:1-10) I gengivelsen af kongens udtalelse (Est 7:8) bruges det hebraiske ord kavasjʹ, der betyder „underlægge sig, tvinge“ (1Mo 1:28; Jer 34:16), men også kan betyde „voldtage“.

Hvis en forlovet pige under Moseloven bedrev utugt med en anden mand, skulle både hun og manden lide døden. Men hvis pigen skreg om hjælp, blev dette taget som et bevis for hendes uskyld. Manden blev da henrettet for den syndige handling han havde tvunget hende til, mens pigen blev frikendt. — 5Mo 22:23-27.