Ester

7 Kongen og Haman+ kom så til dronning Esters festmiddag. 2 Også denne gang, på den anden dag, sagde kongen til Ester mens de nød vinen: “Hvad har du på hjerte, dronning Ester? Din bøn vil blive hørt. Hvad er det du ønsker? Selv hvis det er halvdelen af mit kongerige, skal du få det!”+ 3 Dronning Ester svarede: “Hvis kongen er velvilligt stemt over for mig, og hvis kongen kan godkende det, så vil jeg bede om at mit liv bliver skånet, og anmode om at mit folk+ bliver reddet. 4 For jeg og mit folk er blevet solgt+ til at blive tilintetgjort, dræbt og udryddet.+ Hvis vi bare var blevet solgt som slaver, ville jeg ikke have sagt noget. Men denne ulykke vil være til skade for kongen. Derfor må den forhindres.”

5 Så sagde kong Ahasverus til dronning Ester: “Hvem er den mand der har vovet at gøre dette, og hvor er han?” 6 Ester svarede: “Modstanderen og fjenden er den onde Haman som sidder dér.”

Haman blev grebet af angst for kongen og dronningen. 7 Kongen rejste sig rasende fra vinmiddagen og stormede ud i paladsets have. Haman rejste sig for at trygle dronning Ester om at redde hans liv, for han var klar over at kongen var besluttet på at straffe ham. 8 Kongen vendte tilbage fra paladsets have til det hus hvor festen blev holdt, og så at Haman havde kastet sig hen over den divan Ester lå på. Kongen råbte: “Vil han nu også voldtage dronningen her i mit eget hus?” Så snart kongen havde sagt disse ord, dækkede man Hamans ansigt til. 9 Harbona,+ en af kongens hofmænd, sagde nu: “Haman fik også lavet en pæl som Mordokaj,+ der reddede kongens liv,+ skulle hænges op på. Den står ved Hamans hus og er 50 alen* høj.” “Hæng ham op på den!” befalede kongen. 10 Så hængte de Haman på den pæl han havde gjort klar til Mordokaj, og kongens vrede gik over.