Hovedpunkter fra bibellæsningen Ester 1:1 til 10:3

Gud frelser sit folk fra udslettelse

Nedslagtningen vil blive uhyggeligt effektiv: unge og gamle, kvinder og børn vil blive dræbt uden undtagelse. Ingen vil turde modsætte sig planen, for eksekutionsordren bærer kongens segl. Ja, jøderne vil dø som fluer.

Sådan ser det i hvert fald ud for Haman, det gamle Persiens førsteminister. Han har planlagt dette massemord på grund af et blindt had til jøden Mordokaj. Mens Haman selvtilfreds ser frem til sin sejr, beder det jødiske folk imidlertid Gud om udfrielse. Hvad ender det med? Det fremgår af den dramatiske beretning i Esters bog i Bibelen. Den er skrevet af Mordokaj og er en trosstyrkende beretning om hvordan Gud — og en ung kvindes tro — frelser et folk fra udslettelse.

Ester bliver dronning

Læs Ester 1:1 til 2:23. Omkring år 484 f.v.t. afholder perserkongen Ahasverus (Xerxes I) en stor fest. Han sender bud efter dronning Vasjti, men hun nægter at komme. Dette vækker kongens vrede. Han berøver hende hendes kongelige værdighed og beslutter at finde en ny dronning. Efter at have set de smukkeste kvinder i riget vælger han en beskeden jødinde ved navn Hadassa, som er blevet forberedt til opgaven af sin fætter, Mordokaj. Hun røber ikke at hun er jødinde, og hun bruger sit persiske navn, Ester.

◆ 1:3-5 — Hvorfor blev denne fest afholdt?

Den græske historiker Herodot beretter at kong Xerxes på et tidspunkt sammenkaldte til et møde for at planlægge et felttog mod Grækenland. Måske er det dette møde der er tale om her. Når Xerxes fremviste sit riges herlighed og rigdomme, var det sandsynligvis for at overbevise stormændene om at han var i stand til at gennemføre krigen mod Grækenland.

◆ 1:8 — Hvad gik ’loven om drikkelag’ ud på?

Ved sådanne sammenkomster havde perserne tilsyneladende den skik at nøde hinanden til at drikke en bestemt mængde. Kongen gjorde imidlertid en undtagelse ved denne lejlighed. Bibelen oplyser ikke om dette resulterede i et mere moderat eller et mere umådeholdent drikkeri.

◆ 2:19, 20 — Hvorfor sad Mordokaj i kongens port?

Mordokaj var åbenbart en af kong Ahasverus’ embedsmænd. Sådanne myndighedspersoner sad som regel i porten, rede til at efterkomme enhver anmodning fra kongen. Mordokaj må have haft en temmelig ansvarsfuld stilling — ellers kunne Haman sikkert have afskediget ham med det samme. Mordokaj var således stillet at han let kunne høre om eventuelle sammensværgelser imod kongen, og forhindre dem.

Hvad vi kan lære heraf: Ester viste hvilken værdi det har at være beskeden, idet hun ikke bad om smykker eller om en smuk klædning før hun trådte frem for kongen. Hun vandt kongens gunst ved hjælp af sit ’hjertes skjulte menneske’ med dets ’stille og milde ånd’. (1 Peter 3:1-5) De medlemmer af den salvede rest der er blevet indsamlet siden 1919, har på samme måde vundet kongen Jesu Kristi gunst.

Hamans sammensværgelse

Læs 3:1 til 5:14. Ahasverus udnævner en amalekit ved navn Haman til førsteminister. Mordokaj husker imidlertid at Jehova har besluttet at ’have krig med Amalek fra generation til generation’, og nægter derfor at bøje sig for Haman. (2 Mosebog 17:8-16) Den stolte Haman hævner sig ved at overtale kongen til at lade jøderne udrydde.

Mordokaj beder Ester om at gribe ind, og minder hende om at hvis hun forholder sig tavs „vil der komme befrielse og redning for jøderne andetsteds fra“. Da det er Jehovas folks skæbne og hans dom over amalekitterne der står på spil, har Mordokaj tillid til at Gud vil udfri jøderne. (1 Samuel 12:22) Ester træder frem for kongen uden at være indbudt — hvilket var en alvorlig forseelse der kunne koste hende livet! Ahasverus benåder hende imidlertid, og kommer til en fest som hun indbyder ham og Haman til. Da Haman vender hjem efter festen bliver han igen opbragt over at Mordokaj ikke vil vise ham ære, og lægger planer om at få ham henrettet.

◆ 3:7 — Hvad indbefattede det at kaste „pur“?

„Pur“ er efter alt at dømme et persisk ord der betyder „lod“. Astrologer spåede ofte ved at kaste lod. I dette tilfælde var formålet sandsynligvis at finde ud af hvilket tidspunkt der var det gunstigste til udførelsen af Hamans plan om at udrydde jøderne.

◆ 4:3 — Hvorfor fastede Mordokaj og jøderne?

Det jødiske folk var truet af en katastrofe, og det var en tid hvor man måtte tænke dybt og alvorligt over situationen. (Prædikeren 3:4) Jøderne havde hårdt brug for vejledning fra Gud. Ved at faste viste de at de vendte sig til Jehova for at bede ham om den nødvendige styrke og visdom. Vender du dig også til Gud i bøn når du er i vanskeligheder? — Hebræerne 5:7.

◆ 5:6-8 — Hvorfor tøvede Ester med at forklare kongen sagen?

Det var bestemt ikke fordi Ester manglede mod — hun havde jo allerede én gang sat sit liv på spil. Men sandsynligvis ønskede hun at vinde kongens velvilje først. Hun indbød ham derfor til endnu en fest. Gud har ganske sikkert også ledet begivenhedernes gang, eftersom der i den mellemliggende tid kunne nå at ske en vis udvikling i sagen.

Hvad vi kan lære heraf: Ester viste tro og mod, og hun fulgte villigt Mordokajs råd. De der siden 1919 er blevet medlemmer af den salvede rest har ligeledes vist tro og mod, og de har villigt samarbejdet med de ældre medlemmer af Kristi brud. Derved har de sat et glimrende eksempel.

Sammensværgelsen forpurres

Læs 6:1 til 7:10. Ahasverus lider af søvnløshed, der uden tvivl er forårsaget af Jehova. Kongen når muligvis til den slutning at der må være et eller andet han har gjort forkert, og han byder derfor sine tjenere at læse op af „bogen med optegnelser“, måske den kongelige dagbog. Da kongen erfarer at Mordokaj ikke er blevet belønnet for at have afsløret en sammensværgelse mod ham, beder han Haman om at udtænke en passende belønning. Haman tror at det er ham selv der skal æres, og foreslår en omstændelig ceremoni. Men til sin rædsel får han befaling til at vise Mordokaj alle disse hædersbevisninger! Hamans rådgivere tager dette som et varsel om hans fald.

Ikke så snart er Haman kommet igennem denne ydmygende oplevelse før han af kongens hofmænd eskorteres til den anden fest som Ester afholder. Ved festen opfordrer kongen Ester til at fremsætte en anmodning. „Lad min sjæl blive givet mig som det jeg vil bede om, og mit folk som det jeg vil anmode om,“ siger den modige dronning. Hun røber nu at hun er jødinde, og afslører Hamans sammensværgelse. Den skrækslagne Haman beder for sit liv, men til ingen nytte. Han bliver hængt på netop den pæl som han havde tiltænkt Mordokaj!

◆ 7:4 — Hvorfor ville jødernes udslettelse være til skade for kongen?

Hvis Haman havde planlagt at sælge jøderne til trældom, ville dette sandsynligvis have indbragt en anselig fortjeneste til Ahasverus. Men udryddelsen af et helt folk ville give et økonomisk tab der på ingen måde kunne dækkes af de 10.000 talenter sølv Haman havde lovet at betale. Hvis Hamans planer om et folkedrab blev gennemført, ville kongen desuden miste sin dronning — en skade der ville berøre ham personligt.

◆ 7:8 — Hvorfor blev Hamans ansigt tildækket?

Det var ikke Haman selv der i skam eller anger tildækkede sit ansigt. Det har øjensynlig været hofmændene der gjorde det, sikkert for at tilkendegive at Haman havde opført sig utilbørligt og var fordømt. Dette var sandsynligvis det første skridt i forbindelse med fuldbyrdelsen af dødsdommen.

Hvad vi kan lære heraf: Med fare for sit liv røbede Ester modigt at hun var jødinde. Siden 1931 har Guds tjenere ligeledes trodset risikoen for forfølgelse og bekendt sig som Jehovas vidner. (Esajas 43:10-12) Viser du også et sådant mod?

Guds folk udfries!

Læs 8:1 til 10:3. Mordokaj bliver førsteminister i Hamans sted. Ester sætter igen sit liv på spil ved at træde frem for kongen uden at være indbudt. Denne gang beder hun om at der må blive grebet ind over for Hamans plan. Dette går kongen med til, og han lader Mordokaj diktere et nyt dekret i sit navn. Efter persisk lov kan udryddelsesordren ikke tilbagekaldes, men dette nye dekret tillader jøderne at forsvare sig.

Jøderne jubler af glæde! De er ikke længere hjælpeløse — de har nu flere måneder til at organisere deres forsvar. Endelig oprinder den 13. adar (februar-marts). Jøderne dræber omkring 75.000 „der søgte deres ulykke“. For at de ikke skal glemme at det er Jehova der har skænket dem denne sejr, befaler Mordokaj at en purimsfest skal fejres hvert år den 14. og 15. adar.

◆ 8:5 — Hvordan viste Ester dømmekraft ved denne lejlighed?

Ester vejede omhyggeligt sine ord da hun bad kongen tilbagekalde den rænkefulde Hamans skrivelser, „dem han skrev“. Hun undlod taktfuldt at nævne kongens ansvar i denne sag. Kristne vil optræde med en lignende takt når de forkynder for myndighedspersoner.

◆ 8:17 — På hvilken måde ’bekendte folkene sig som jøder’?

Septuaginta-oversættelsen siger at disse persere „lod sig omskære og gik over til jødedommen“. Mange persere betragtede åbenbart det nye dekret som et vidnesbyrd om at Gud støttede jøderne, og blev jødiske proselytter. På samme måde er der i dag „en stor skare“ af „andre får“ der har sluttet sig til den salvede rest. — Åbenbaringen 7:9; Johannes 10:16; Zakarias 8:23.

◆ 9:10, 15, 16 — Hvorfor tog jøderne ikke noget bytte?

Kongens dekret gav dem lov til at tage plyndringsgods. Når de ikke gjorde det, blev det imidlertid klart at deres mål var at bevare livet, ikke at berige sig.

Hvad vi kan lære heraf: Ligesom jøderne på Esters tid kan Jehovas vidner i dag med rette bede regeringer og domstole om beskyttelse mod deres fjender. Især under den anden verdenskrig var der behov for dette, på grund af de angreb som præsteskabet udsatte Guds folk for. Med Jehovas velsignelse har hans tjenere vundet mange vigtige retssager.

Jehovas vidner i dag kan finde håb og opmuntring i Esters bog. De ved at Satans intense had til dem snart vil kulminere i at han sætter et totalt angreb ind mod dem for at udslette dem. Tiden vil vise nøjagtig hvordan Jehova da vil beskytte sine tjenere. (Ezekiel 38:16-23) Men de har tillid til at Jehova, ligesom på Esters tid, ikke vil lade sit folk i stikken. Når hans tid er inde til det, vil han give sit folk „befrielse og redning“.