Hvordan man hjælper de deprimerede til at genvinde glæden

EPAFRODITUS, en kristen i det første århundrede, var deprimeret. Han var blevet sendt til Rom for at betjene den fængslede apostel Paulus og var blevet alvorligt syg. Epafroditus var nu atter rask, men var nedtrykt fordi hans menighed, der havde udsendt ham, havde „hørt han var blevet syg“. (Filipperne 2:25, 26) Det var deprimerende at befinde sig så langt borte og længes efter at berolige dem. Sandsynligvis følte han også at han i deres øjne havde svigtet. Hvordan kunne man hjælpe ham til at genvinde sin glæde?

Apostelen Paulus sendte et brev med Epafroditus hjem til Filippi og skrev heri til menigheden: „Giv ham . . . den sædvanlige velkomst i Herren med al glæde, og bliv ved med at sætte pris på den slags mænd.“ (Filipperne 2:27-30) De kristne i Filippi blev tilskyndet til at vise Epafroditus inderlig hengivenhed i samklang med den enestående medfølelse der var den kristne menigheds kendetegn. Deres trøstende ord ville vise ham at han var værdsat, at de ’satte pris på ham’, og denne venlige opmærksomhed ville mindske hans nedtrykthed betydeligt.

Dette eksempel viser at skønt kristne under ét ’glæder sig i Herren’, kan nogle af dem lide under forskellige former for depression. (Filipperne 4:4) Dyb depression er en alvorlig følelsesmæssig lidelse der endog har ført til selvmord. I visse tilfælde er fysiske årsager, som for eksempel forstyrrelser i hjernens kemi, medvirkende, men den nedtrykte vil alligevel ofte få det bedre hvis omgivelserne forener hjælpsomhed med dømmekraft. Paulus tilskyndede derfor: „Trøst de modfaldne sjæle.“ (1 Thessaloniker 5:14) Jehovas Vidners menigheder bør med glæde støtte og opmuntre de nedtrykte. Allerede i 1903 anerkendte vor tids kristne organisation dette ansvar, som det fremgår af følgende udtalelse i The Watch Tower angående deprimerede eller forsagte: „De forsagte og svage behøver hjælp, støtte og opmuntring.“ Men hvordan kan man hjælpe de deprimerede?

Først og fremmest kan man ved at vise medfølelse hjælpe den deprimerede til at komme frem med sin ængstelse, og derefter kan ens „gode ord“ hjælpe ham til at fryde sig. (1 Peter 3:8; Ordsprogene 12:25) Alene det at lette sit hjerte og mærke en andens omsorg kan virke befriende. „Jeg havde et par venner som jeg kunne tale med om alt,“ fortæller Mary, en enlig kristen der har kæmpet med depression. „Jeg trængte til at nogen lyttede til mig.“ Det kan betyde meget at man har nogen der vil lytte til ens inderste tanker om de genvordigheder man er udsat for.

Det er dog ikke nok at man blot lytter og så giver overfladiske råd som: „Se på de lyse sider,“ eller: „Tænk positivt.“ Sådanne udtalelser kan røbe mangel på empati og være fuldstændig malplacerede når en anden er nedtrykt. Det fremgår også af Ordsprogene 25:20: „Den der lægger tøjet en dag det er koldt, er . . . som den der synger sange for et nedtrykt hjerte.“ Optimistiske bemærkninger uden hold i virkeligheden kan tilmed forværre nedtryktheden. Hvorfor? Fordi de ikke berører selve ondets rod.

Styrk med ord

En dybt deprimeret person er sikkert ikke blot trist til mode, men føler sig også uduelig og håbløs. Det græske ord der oversættes med „modfaldne sjæle“, betyder bogstavelig talt „nogle med [kun] lidt sjæl“. En græskkyndig definerer ordet på denne måde: „En der er tynget af bekymringer i en sådan grad at hjertet synker i livet på ham.“ Hans følelsesmæssige ressourcer er derfor brugt op, og hans selvrespekt har nået lavmålet. — Jævnfør Ordsprogene 17:22.

Patriarken Job sagde engang: „Jeg ville styrke jer med ord fra min mund.“ (Job 16:5) Det hebraiske ord for „styrke“ gengives nu og da med „støtte“ eller ’opbyde kraft’ og anvendes til at beskrive hvordan templet blev ’gjort stærkt’ ved reparationer. (Esajas 41:10; Nahum 2:1; 2 Krønikebog 24:13) Med dine ord må du dygtigt genopbygge den deprimeredes selvrespekt, så at sige sten for sten. Skal det lykkes, må man appellere til vedkommendes fornuft. (Romerne 12:1) Førnævnte udgave af The Watch Tower skrev angående de nedtrykte: „De mangler selvagtelse og må blidt skubbes frem for at deres faktiske evner kan komme frem i lyset, til opmuntring for dem selv og til velsignelse for hele troens husstand.“

Med Elkanas og hans nedtrykte kone Hannas eksempel viser Bibelen hvordan man ligesom Job kan styrke andre med ord. Elkana havde to koner; den ene, Peninna, havde adskillige børn, mens Hanna var ufrugtbar og derfor sandsynligvis led af mindreværdsfølelse. (Jævnfør Første Mosebog 30:1.) Og som om det ikke var svært nok at udholde, generede Peninna hende så groft at Hanna brast i gråd og mistede lysten til at spise. Elkana var ikke klar over hvor dybt nedtrykt hun var, men da han blev opmærksom på hvordan hun havde det, spurgte han: „Hanna, hvorfor græder du, og hvorfor spiser du ikke, og hvorfor gør dit hjerte ondt?“ — 1 Samuel 1:1-8.

Elkanas venlige, ukritiske spørgsmål gav Hanna lejlighed til at give udtryk for sine følelser. Vi ved ikke om hun svarede, men under alle omstændigheder hjalp spørgsmålene hende til at analysere hvad den sandsynlige årsag til hendes mindreværdsfølelse var. Hvis en deprimeret ven siger: ’Jeg duer ikke til noget,’ kan du derfor spørge: ’Hvorfor mener du det?’ Lyt opmærksomt mens den anden udøser sit hjerte for dig. — Jævnfør Ordsprogene 20:5.

Elkana stillede derpå Hanna dette meget opmuntrende spørgsmål: „Er jeg ikke mere værd for dig end ti sønner?“ Det mindede Hanna om at han holdt af hende skønt hun var ufrugtbar. Han satte pris på hende, og hun kunne derfor konkludere: ’Når alt kommer til alt, er jeg ikke så uduelig. Min mand elsker mig højt!’ Hans ord satte mod i Hanna, for hun begyndte at spise og gik op til templet. — 1 Samuel 1:8, 9.

Elkana gjorde specifikt sin kone opmærksom på en berettiget grund til at hun kunne se mere positivt på sig selv, og det samme må vi gøre hvis vi vil hjælpe en deprimeret. En kristen ved navn Naomi fortæller hvad der hjalp hende til at genvinde sin glæde: „Nogle af mine venner roste mig for den måde jeg havde opdraget min søn på, den måde jeg holdt hjemmet på, ja, selv det at jeg gjorde noget ud af mit udseende trods min depression. Den opmuntring betød meget!“ Ja, velfortjent ros hjælper den deprimerede til at få øje på sine gode sider og bedømme sit eget værd realistisk.

Hvis din kone er deprimeret, hvorfor da ikke forsøge at opmuntre hende ved at følge eksemplet i Ordsprogene 31:28, 29? Her læser vi: „Hendes ægtemand rejser sig og priser hende. Mange døtre har vist at de er dygtige, men du overgår dem alle.“ Det kan imidlertid godt være at en deprimeret kone har svært ved at tage en sådan ros for gode varer, da hun måske føler sig som en fiasko fordi hun ikke kan klare husførelsen så godt som hun føler at hun burde. Men hvis du minder hende om hvilken kvinde hun er i det indre, og hvordan hun var før depressionen opstod, kan du måske overbevise hende om at denne ros ikke er tom smiger. Du bør også lade hende vide at du godt er klar over hvilken kraftanstrengelse hun gør sig. Du kunne sige: ’Jeg ved godt hvad det har krævet af dig at gøre dette. Du skal have ros for at du har anstrengt dig så meget!’ Ros og anerkendelse fra ægtemanden og børnene, dem der kender hende bedst, er af afgørende betydning når en husmoder skal genopbygge sin selvagtelse. — Jævnfør Første Korintherbrev 7:33, 34.

Ved hjælp af eksempler fra Bibelen kan man måske overbevise den deprimerede om at det er nødvendigt at ændre tankegang. For eksempel går vedkommende måske for højt op i hvad andre mener. Du kunne så pege på Epafroditus’ eksempel og spørge: ’Hvorfor tror du at han blev deprimeret da han fandt ud af at hans menighed derhjemme havde hørt at han var syg? Var han virkelig helt uduelig? Hvorfor sagde Paulus at de skulle sætte pris på ham? Afhang Epafroditus’ menneskelige værd af hans tjenesteprivilegier?’ Sådanne spørgsmål kan måske få den deprimerede kristne til at overføre eksemplet på sig selv og få øjnene op for at han ikke er uden værdi.

„Støt de svage“

Bibelen tilskynder: „Støt de svage.“ (1 Thessaloniker 5:14) Et af den sande tros fortrin er den kreds af kristne venner der kan yde praktisk hjælp. Sande venner er „født med henblik på trængselen“ og svigter ikke en der er deprimeret. (Ordsprogene 17:17) Da apostelen Paulus var ’nedslået’ og nærede „frygt indadtil“, blev han trøstet „ved Titus’ nærværelse“. (2 Korinther 7:5, 6) Opmuntrende besøg og telefonopringninger på passende tidspunkter vil sandsynligvis også blive dybt værdsat af deprimerede. Man kan spørge om man kan yde praktisk hjælp ved for eksempel at købe ind, hjælpe til i huset eller noget lignende.a En kristen ved navn Maria fortæller: „Mens jeg var deprimeret var der en af mine venner som flere gange skrev til mig og altid citerede nogle opmuntrende skriftsteder. Jeg læste brevene igen og igen, og jeg blev altid dybt bevæget. Sådanne breve var guld værd for mig.“

Efter at have opmuntret menigheden til at hjælpe „de modfaldne sjæle“, siger Paulus: „Vær langmodige over for alle. Se til at ingen gengælder nogen ondt med ondt.“ (1 Thessaloniker 5:14, 15) Tålmodighed er vigtigt, eftersom smertelige, negative tanker og udmattelse på grund af søvnmangel kan få en nedtrykt person til at tale overilet ligesom Job. (Job 6:2, 3) Rachelle, en kristen hvis moder led under alvorlig depression, fortæller: „Mange gange kom mor med stærkt hadske bemærkninger, og de fleste gange prøvede jeg at minde mig selv om hvordan hun virkelig er — kærlig, venlig og gavmild. Jeg fandt ud af at deprimerede mennesker siger meget som de slet ikke mener. Det værste man kan gøre er at gengælde det onde i ord eller handling.“

Nogle modne kristne kvinder har måske særlig gode muligheder for at hjælpe de følelsesmæssigt uligevægtige kvinder. (Jævnfør Første Timoteusbrev 5:9, 10.) Disse duelige kristne kvinder kan bestræbe sig for at tale trøstende med de nedtrykte ved passende lejligheder. Til tider er det at foretrække at det er modne kristne søstre frem for brødre der yder vedvarende hjælp til en kvinde. Kristne ældste kan sørge for at de modfaldne sjæle får den nødvendige omsorg ved at tilrettelægge hjælpen og føre tilsyn med at den bliver givet.

Ældste med en oplært tunge

De åndelige hyrder må især besidde „kundskab og indsigt“ så de ved hvordan de kan „styrke de trætte med ord“. (Jeremias 3:15; Esajas 50:4, da. aut.) Men hvis en ældste ikke vejer sine ord, kan han utilsigtet forværre en depression. Jobs tre venner kom angiveligt til ham for at „vise ham deres deltagelse og trøste ham“, men deres forkerte holdning til Jobs elendighed fik dem til at tale ’knusende’, ikke trøstende. — Job 2:11; 8:1, 5, 6; 11:1, 13-19; 19:2.

Vagttårnsselskabets publikationer har i forskellige artikler afstukket principper for rådgivning.b Mange ældste har anvendt forslagene, men i nogle tilfælde har ældstes tankeløse udtalelser — i samtaler eller i foredrag — forvoldt stor skade. Ældste må derfor lægge sig på sinde ikke at ’tale tankeløst som med sværdhug’, men med ’de vises lægende tunge’. (Ordsprogene 12:18) Hvis en ældste gennemtænker sine ord før han taler, er det mere sandsynligt at de vil virke lindrende. I ældste, vær derfor hurtige til at lytte og langsomme til at drage konklusioner. Vent til I har det samlede billede. — Ordsprogene 18:13.

Ældstes oprigtige interesse får de deprimerede til at føle sig elskede og værdsatte. Denne uselviske omsorg vil også gøre det lettere for de modfaldne at se stort på en nedslående bemærkning. (Jakob 3:2) Deprimerede lider ofte under en svær skyldfølelse, og ældste kan hjælpe dem til at genvinde ligevægten. Selv når der er begået en alvorlig synd, kan de ældstes åndelige hjælp bevirke at ’det der er halt bliver helbredt’. — Hebræerne 12:13.

Når de deprimerede føler at deres bønner ikke bliver hørt, kan de ældste bede med dem og for dem, og også ’indgnide dem med olie’ i form af lindrende åndelige ord ved at gennemgå bibelske artikler om depression med dem. (Jakob 5:14, 15) De ældste kan også hjælpe en deprimeret person med at tage de skridt Bibelen anviser til at få bilagt en eventuel uoverensstemmelse med en anden, hvis dette er problemet. (Jævnfør Mattæus 5:23, 24; 18:15-17.) Ofte udspringer depression af sådanne konflikter, især i familiekredsen.

Gør dig det klart at helbredelse tager tid. Selv Elkanas kærlige ord afhjalp ikke straks Hannas depression. Hendes bønner og ypperstepræstens beroligende ord fik omsider bugt med nedtryktheden. (1 Samuel 1:12-18) Vær derfor tålmodig hvis det kun går langsomt fremad. Ældste er jo i almindelighed ikke lægekyndige og kan derfor kun yde begrænset hjælp i visse tilfælde. Måske vil de efter samråd med den deprimeredes familie finde det nødvendigt at tilskynde den syge til at søge professionel hjælp. Om nødvendigt kan de ældste eller nogle i familien tale med den sagkyndige man konsulterer, om hvor vigtigt det er at den deprimeredes religiøse overbevisning respekteres.

Før Guds nye verden indføres vil ingen kunne glæde sig over fuldstændig fysisk, mental eller følelsesmæssig sundhed. I mellemtiden kan kristne der mister deres glæde på grund af depression, hente styrke hos såvel den kristne menighed som hos vor himmelske Fader, „som sætter mod i de nedslåede“. — 2 Korinther 7:6, Seidelin.

[Fodnoter]

[Ramme på side 29]

HVORDAN MAN TRØSTER

□ LYT OPMÆRKSOMT — Stil spørgsmål med dømmekraft så du kan „trække det op“ der bor i vedkommendes hjerte. Vær hurtig til at lytte og langsom til at drage konklusioner. Vent til du har det samlede billede. — Ordsprogene 20:5; 18:13.

□ VIS EMPATI — Vis medfølelse og „inderlig medlidenhed“ så du kan sætte dig i den nedtryktes sted. „Græd med dem der græder.“ — 1 Peter 3:8; Romerne 12:15.

□ VÆR LANGMODIG — Der skal måske gentagne samtaler til; vær derfor tålmodig. Ignorer ’overilede ord’ som skyldes fortvivlelse. — Job 6:3.

□ STYRK MED ORD — Gør opmærksom på den deprimeredes gode egenskaber. Giv specifik ros. Luk den nedtryktes øjne op for at problemer, dårlige erfaringer og overtrædelser ikke bestemmer ens personlige værd. Forklar hvorfor Gud viser ham eller hende kærlighed og omsorg. — Job 16:5.