Værdien af et venligt ord

„Hjertesorg bøjer til jorden, et venligt ord gør glad.“ — Ordsprogene 12:25, da. aut. 1931.

KRISTNE er ikke immune over for genvordigheder. Også de kan til tider blive overvældet af uro og bekymring fordi de lever i disse „kritiske tider som er vanskelige at klare“. — 2 Timoteus 3:1.

Når vi har alvorlige bekymringer, kan en venlig bemærkning fra en trofast ven være til stor trøst! „En ven viser kærlighed til hver en tid og er en broder som er født med henblik på trængselen,“ siger Bibelen. (Ordsprogene 17:17) Den trofaste mand Job var kendt for at være en sådan ven. Endog Elifaz måtte indrømme: „Dem som snublede kunne dine ord rejse op.“ — Job 4:4.

Men da Job selv trængte til opmuntring, havde Elifaz og hans venner ingen venlige ord tilovers for ham. De antydede tværtimod at Job måtte have gjort sig skyldig i en eller anden skjult synd og gav således Job selv skylden for hans modgang. (Job 4:8) The Interpreter’s Bible har denne kommentar: „Det Job har brug for, er menneskelig medfølelse der kommer fra hjertet. Det han får, er en række absolut ’sande’ og absolut ’smukke’ religiøse klicheer og moralske floskler.“ Elifaz og hans venners tale gjorde Job så fortvivlet at han måtte udbryde: „Hvor længe vil I plage min sjæl og knuse mig med ord?“ — Job 19:2.

Måtte vi aldrig volde en af vore medtjenere fortvivlelse ved at udtale tankeløse, uvenlige ord. (Jævnfør Femte Mosebog 24:15.) Et bibelsk ordsprog advarer: „Død og liv er i tungens vold, og den der elsker den, spiser dens frugt.“ — Ordsprogene 18:21.

I erkendelse af hvad tale kan udvirke, bør vi efterligne apostelen Paulus’ eksempel. Mens han opholdt sig i Makedonien ’opmuntrede han dem der var dér med mangt et ord’. — Apostelgerninger 20:2.