„Jehova er min hyrde“
„Jehova er min hyrde. Jeg skal intet mangle.“ — SALME 23:1.
1, 2. Hvad udrettede David blandt andet, og hvor mange salmer skrev han?
FORESTIL dig denne situation: Filisterhære står over for Israels soldater. Goliat, en filisterkæmpe, udfordrer dem. En ung mand, der kun er bevæbnet med nogle sten og en slynge, løber frem for at møde ham. Med et velrettet stenkast rammer han kæmpen lige i panden og dræber ham. Hvem var den unge mand? David, en hyrde. Han vandt denne utrolige sejr med Jehovas hjælp. — 1 Samuel, kapitel 17.
2 Med tiden blev denne unge mand Israels konge, og han regerede i 40 år. Han var dygtig til at spille på harpe og skrev mange digte under guddommelig inspiration. Desuden skrev han over 70 smukke salmer som Guds folk i dag kan finde stor opmuntring og megen vejledning i. Den kendteste af dem er Salme 23. Vi vil foreslå dig at slå op i din bibel og følge med, mens vi gennemgår denne salme vers for vers.
Jehova, en kærlig hyrde
3. (a) Ved hvilke lejligheder satte David livet på spil for at beskytte sine får? (b) I hvilken forstand er Jehova vor hyrde?
3 „Jehova er min hyrde.“ (Salme 23:1) Som en erfaren hyrde vidste David hvordan man fører fårene, giver dem mad og beskytter dem. Ved en lejlighed beskyttede han for eksempel modigt sine får mod en løve, og ved en anden lejlighed beskyttede han dem mod en bjørn. (1 Samuel 17:34-36) Davids får havde fuld tillid til deres hyrde. Men i forholdet til Jehova var han selv som et får. Eftersom David følte sig tryg ved Guds kærlige omsorg, kunne han sige: „Jehova er min hyrde.“ Føler du dig også tryg med Jehova Gud som din store hyrde? Det er tydeligt at han i dag fører sine får, giver dem mad og beskytter dem. Desuden har han indsat trofaste, kærlige underhyrder, de udnævnte ældste i Jehovas Vidners menigheder, som viser dyb omsorg for fårene. — 1 Peter 5:1-4.
4. I hvilken forstand står vi i dag i en situation der svarer til israelitternes i ørkenen?
4 „Jeg skal intet mangle.“ Tænk over disse ord. Er du ikke rolig og tillidsfuld, takket være Jehovas kærlige omsorg? Husker du hvordan israelitterne klarede sig i de 40 år de vandrede i ørkenen? Gud gav dem alt hvad de havde brug for! Det samme gælder i dag. Jehovas trofaste tjenere mangler intet. Mange kan gøre disse inspirerede ord af David til deres egne: „En ung mand har jeg været; og nu er jeg blevet gammel. Men aldrig har jeg set en retfærdig forladt eller hans afkom lede efter brød.“ (Salme 37:25) I vor tid serveres der en overflod af åndelig føde gennem „den trofaste og kloge træl“. (Mattæus 4:4; 24:45-47) Foruden flere møder om ugen har vi Bibelen, bladene Vagttårnet og Vågn op!, og mange andre publikationer. Selv i lande hvor Jehovas Vidners forkyndelsesarbejde er forbudt, modtager de regelmæssigt åndelig føde. Jehovas får mangler intet!
5. Hvorfor har Jehovas får i dag ro i sindet, og med hvilket resultat?
5 „På grønne græsgange lader han mig ligge.“ (Salme 23:2) I fortidens Israel var der store græsgange omkring mange byer. Ligesom en kærlig hyrde dengang ledte sine får til gode, trygge græsgange, viser Jehova omsorg for sine får i dag. Som salmisten skrev: „Vi er folket på hans græsgang.“ (Salme 79:13; 95:7) Bogstavelige får har det godt når der sørges for dem og de har mulighed for at hvile sig i middagsheden. Jehovas får i nutiden har ro i sindet fordi de nærer tillid til deres modne hyrder — oplærte mænd der fører tilsyn med menigheder og kredse. Som følge heraf vokser de åndelige hjorde. Mange der tidligere er blevet vanrøgtet af Babylon den Stores falske hyrder, er nu glade og tilfredse som Jehovas får.
6. Hvordan leder Jehova os „ved vandrige hvilesteder“?
6 „Ved vandrige hvilesteder leder han mig.“ I Israel måtte en hyrde lede sine får til en dam eller et vandløb for at de kunne få vand, men i den tørre årstid kunne det være svært at finde vand. I dag ’leder Jehova os ved vandrige hvilesteder’ idet han skænker os sandhedens vand i rigelige mængder. (Jævnfør Ezekiel 34:13, 14.) Og profeten Esajas giver denne indtrængende opfordring: „Hej, alle I tørstige! Kom, her er vand.“ (Esajas 55:1) Når fårene tager til sig af dette åndelige vand, bliver de beskyttet mod den dom ved ild som vil komme over „dem der ikke kender Gud og dem der ikke adlyder den gode nyhed om vor Herre Jesus“. — 2 Thessaloniker 1:8; Åbenbaringen 7:16, 17.
7. Hvornår er åndelig styrke fra Jehova særlig tiltrængt, og under hvilke omstændigheder kan udenadlærte skriftsteder være en stor hjælp?
7 „Min sjæl giver han ny styrke.“ (Salme 23:3) Når vi er trætte og modløse, har problemer eller møder alvorlig modstand, giver Jehova os ny styrke gennem sit ord. Derfor er det en god vane for kristne at læse et stykke i Bibelen hver dag. Gør du det? Nogle har erfaret at det er en god idé at lære visse skriftsteder udenad, for eksempel Anden Mosebog 34:6, 7 eller Ordsprogene 3:5, 6. Hvilke fordele har dét? Jo, hvis der opstår en krisesituation og man ikke har adgang til en bibel, kan man alligevel hente trøst og styrke i tanker fra Bibelen. Mange brødre der har siddet i fængsler eller koncentrationslejre fordi de har holdt fast ved de retfærdige principper, har fundet stor styrke ved at genkalde sig skriftsteder som de havde lært udenad. Ja, Guds ord „fryder hjertet“ og „giver øjnene lys“! — Salme 19:7-10.
8. Er det let at følge „retfærdige spor“, og hvad fører det til?
8 „Han fører mig ad retfærdige spor.“ Retfærdige spor er vanskelige at følge, men de leder til livet. Som Jesus sagde: „Snæver er den port og trang den vej som fører til livet.“ (Mattæus 7:14) Apostelen Paulus gav udtryk for en lignende tanke da han sagde til disciplene i Lystra, Ikonium og Antiochia: „Vi skal gennem mange trængsler for at komme ind i Guds rige.“ Paulus vidste hvad han talte om. I Lystra var han kort tid forinden blevet stenet til man mente at han var død. — Apostelgerninger 14:19-22.
9. (a) Hvordan fører Gud os „ad retfærdige spor“? (b) Hvordan kan Salme 19:14 hjælpe os? (c) Hvilke skriftsteder kan hjælpe os til at undgå umoralitetens faldgruber?
9 Jehova ’fører os ad retfærdige spor’ ved at vejlede og oplære os gennem sit ord og sin organisation. De fleste mennesker følger imidlertid den brede og rummelige vej „der fører til undergangen“. (Mattæus 7:13) Den omsiggribende seksuelle urenhed og den hastige spredning af AIDS understreger at det er vigtigt for kristne at undgå dårligt selskab. (1 Korinther 15:33) Selv vore tanker må vi vogte, så de ikke bliver urene. (Salme 19:14) Lad os derfor altid følge den gode vejledning Guds ord giver om kønslivet og om hvordan man kan undgå umoralitetens mange faldgruber. — 1 Korinther 7:2-5; Efeserne 5:5; 1 Thessaloniker 4:3-8.
10. (a) Hvilket ansvar har Jehovas vidner over for Guds navn? (b) Hvad er ofte grunden til at verdslige mennesker kritiserer os? (c) Under hvilke omstændigheder vil Jehova hjælpe os?
10 „For sit navns skyld.“ Jehovas vidner har det store ansvar at herliggøre Guds navn og rense det for spot. (Mattæus 6:9; 2 Mosebog 6:3; Ezekiel 38:23) Mange verdslige mennesker er hurtige til at rette en anklagende finger mod Jehovas folk. Hvis det skyldes at vi holder fast ved de bibelske principper, for eksempel i forbindelse med spørgsmålet om neutralitet eller blodets hellighed, har vi en ren samvittighed. Men hvis det skyldes at vi har begået overtrædelser, er det til vanære for Jehovas navn. (Esajas 2:4; Apostelgerninger 15:28, 29; 1 Peter 4:15, 16) Derfor er det vigtigt at vi hader det onde. (Salme 97:10) Og skulle vi blive forfulgt, vil Jehova altid hjælpe og beskytte os for sit navns skyld.
Jehova beskytter sine får
11. Hvad ligger der i udtrykket „dalen med dystert mørke“, og hvad minder det os om i forbindelse med Jesus?
11 „Selv om jeg går i dalen med dystert mørke, frygter jeg intet ondt.“ (Salme 23:4) Den danske autoriserede oversættelse gengiver verset på denne måde: „Skal jeg end vandre i dødsskyggens dal, jeg frygter ej ondt.“ Dette henleder tanken på de dybe slugter eller dale der løber fra Judæas bjerge på den vestlige side af Det Døde Hav. For får er det risikabelt at færdes i dale eller bjergkløfter hvor rovdyr kan skjule sig i skyggerne. David kom i sin levetid gennem mange farefulde dale og var ofte konfronteret med døden. Men eftersom Gud ledte ham, var han tillidsfuld og gav ikke efter for ubehersket frygt. Vi bør nære en lignende tillid til Jehova. Udtrykket „dystert mørke“ minder os måske også om Esajas’ profeti: „De der bor i landet med dystert mørke — lyset har skinnet på dem.“ Mattæus henviste til denne profeti og anvendte den på Jesus Kristus, idet han sagde: „Det folk som sad i mørke, så et stort lys, et lys steg op for dem der sad i dødsskyggens land.“ Hvordan? Ved den store forkyndelseskampagne som Jesus indledte. — Esajas 9:2; Mattæus 4:13-16.
12. (a) Hvordan har Jehovas tjenere i mange lande reageret på forfølgelse, og med hvilket resultat? (b) Hvordan opmuntrede Peter nogle kristne der blev forfulgt i det første århundrede?
12 David ’frygtede intet ondt’. Det samme gælder Jehovas tjenere i nutiden, skønt de ikke er populære i denne verden der beherskes af Satan. (1 Johannes 5:19) Mange mennesker hader dem ligefrem, og i nogle lande udsættes de for hård forfølgelse. Men også i disse lande bliver de ved med at forkynde den gode nyhed om Riget, selv om det ikke sker så åbenlyst som under normale omstændigheder. De ved at Jehova er med dem og vil beskytte dem. (Salme 27:1) I mange lande hvor Rigets arbejde må udføres under jorden, er der god fremgang. I sådanne lande siger Jehovas vidner: „Jehova er på min side; jeg frygter ikke. Hvad kan et menneske gøre mig?“ (Salme 118:6) Disse forkyndere står i samme situation som de kristne apostelen Peter skrev disse opmuntrende ord til i det første århundrede: „Selv om I også skulle lide for retfærdigheds skyld er I lykkelige. Og det de frygter, må I ikke frygte, og bliv heller ikke foruroliget.“ — 1 Peter 3:14.
13. (a) Hvilken interessant forandring indtræder i Salme 23:4, og hvorfor? (b) Hvordan kan kristne overvinde frygt?
13 „For du er med mig.“ Læg mærke til at den inspirerede salmist nu har skiftet fra tredje til anden person. I stedet for at omtale Jehova som „han“, bruger David nu stedordet „du“. Hvorfor? Fordi det er mere intimt. Fare bringer os nærmere til vor kærlige Fader, Jehova. Vi får et nærmere og mere fortroligt forhold til ham. Gennem bøn og anråbelse kan vi anmode ham om beskyttelse, og det vil få vor frygt til at forsvinde. — Jævnfør Zefanias 3:12.
14. (a) Hvilke redskaber havde hyrderne på Davids tid, og hvad brugte de dem til? (b) Hvordan beskytter vore dages kristne hyrder deres hjord?
14 „Din kæp og din stav er min trøst.“ Det hebraiske ord sheʹvet, der gengives med „kæp“, kan også betegne en hyrdestav. Både kæppen og staven kan bruges som et symbol på myndighed og som forsvarsmiddel. Disse redskaber ville afgjort være meget nyttige når slanger og rovdyr som for eksempel ulve skulle skræmmes væk. Med sin stav kunne hyrden også skubbe fårene i den rigtige retning eller endda trække et får væk fra et sted hvorfra det måske kunne falde ned eller komme til skade. I vor tid har Jehova indsat trofaste hyrder, de ældste i menighederne, der forsvarer hjorden mod åndelige rovdyr som for eksempel frafaldne. Det kan også være at de ældste må vejlede nogle der ikke mere kommer regelmæssigt til møderne eller er afveget fra de kristne adfærdsnormer.
Et festmåltid midt blandt fjender
15. (a) Hvilken anden illustration går David over til at bruge i Salme 23:5? (b) Hvad viser at Jehovas folk får rigelig åndelig føde, og i modsætning til hvem?
15 „Du dækker bord for mig foran dem der modstår mig.“ (Salme 23:5) Læg mærke til at David nu er gået over til at bruge en anden illustration: en vært ved et måltid. Som en gavmild vært skænker Jehova sine tjenere en overflod af åndelig føde gennem den salvede ’trælleskare’. (Mattæus 24:45) Skønt vi lever i en fjendtlig verden får vi alt hvad vi har behov for. Vagttårnet udgives på over hundrede sprog så mennesker der lever så forskellige steder som Sydafrika, Grønland, Salomonøerne og Indien kan få åndelig føde. I de rundt regnet 55.000 menigheder (hvoraf flere hundrede mødes i dejlige nye rigssale) er der desuden dygtige offentlige talere og lærere. Der ledes mere end 3.000.000 bibelstudier for at hjælpe de symbolske får. De der befinder sig i Babylon den Store, den falske religions verdensimperium, må derimod sulte. — Esajas 65:13.
16. (a) Hvad undlod en farisæer at gøre for Jesus, og hvordan reagerede en kvinde? (b) Hvilken slags olie skænker Jehova sine loyale tjenere i vor tid?
16 „Med olie har du indgnedet mit hoved.“ I fortidens Israel indgned gæstfri værter gæsternes hoved med olie. Det er i denne forbindelse interessant at tænke på at Jesus ved en lejlighed var gæst hos en farisæer der ikke gjorde dette og heller ikke gav ham vand til hans fødder. En syndig kvinde vaskede imidlertid hans fødder med sine tårer og indgned dem med en særlig, vellugtende olie. (Lukas 7:36-38, 44-46) Jehova er en yderst gæstfri vært! Han skænker sine loyale tjenere den åndelige „glædens olie“. (Esajas 61:1-3) Ja, Jehovas folk har meget at glæde sig over i dag.
17. (a) Hvad henleder ’et fyldt bæger’ tanken på? (b) Hvordan giver Jehova i dag sine tjenere ’et fyldt bæger’?
17 „Mit bæger er fyldt op.“ Her siger den danske autoriserede oversættelse: „Mit bæger flyder over.“ Der hentydes her til åndelig overflod og ikke til overdreven nydelse af alkohol, men ordene henleder tanken på et bæger god vin. Som det fremgår af Paulus’ råd til Timoteus har vin visse helbredende egenskaber: „Drik ikke længere vand, men brug lidt vin for din mave og dine hyppige svagheder.“ (1 Timoteus 5:23) I åndelig forstand fryder vin desuden hjertet. (Salme 104:15) Vor kærlige Fader, Jehova, har gavmildt beredt sine loyale tjenere et festmåltid med herlige retter, deriblandt et bæger der „flyder over“ af glæde.
18. (a) Hvem har del i Jehovas godhed og loyale hengivenhed, og hvordan fremgår dette af Salme 103:17, 18? (b) Hvilke herlige fremtidsudsigter har de der forbliver trofaste mod Jehova?
18 „Ja, godhed og loyal hengivenhed vil følge mig alle mit livs dage.“ (Salme 23:6) Godhed er en frugt af Jehovas hellige ånd. (Galaterne 5:22, 23) De der vandrer på Guds vej får del i hans godhed og loyale hengivenhed. (Salme 103:17, 18) Hvis Jehovas tjenere har en stærk tro på ham, kan de udholde enhver prøvelse de måtte komme ud for. Han vil altid velsigne dem og vise dem kærlig omsorg. Og er de trofaste til enden vil de opnå evigt liv i den nye verden. Kan man forestille sig lysere fremtidsudsigter?
19. (a) Hvad vil det sige at „bo i Jehovas hus“? (b) Hvad har Jehovas organisation oprettet til fremme af den sande tilbedelse i vor tid, og hvorfor finder mange at det er en forret at tjene dér? (c) Hvem andre er besluttede på altid at tjene Jehova?
19 „Og jeg skal bo i Jehovas hus en lang række dage.“ På Davids tid var tabernaklet Guds hus, eftersom templet endnu ikke var blevet bygget. I betragtning af at salmisten havde en gavmild vært i tanke, vil det at ’bo i Jehovas hus’ sige at have et godt forhold til Gud som hans gæst. (Salme 15:1-5) I dag er dette hus et billede på Jehovas hellige tempel, hans rene tilbedelsesordning. Kong Salomon havde den forret at opføre det første bogstavelige tempel, der var rigt udsmykket med guld og bygget til Jehovas ære. Det var et stort privilegium at tjene dér! I vor tid findes der ikke et sådant tempel, men Gud har en hellig organisation der ærer ham og fremmer den rene tilbedelse. Med dette formål har Jehovas organisation oprettet betelhjem i mange lande. „Betel“ betyder „Guds hus“, og tusinder af nidkære mænd og kvinder tjener i disse teokratiske centre. Nogle af dem har udført denne tjeneste „en lang række dage“, idet de har tilbragt det meste af deres liv på Betel. Millioner af andre er ikke medlemmer af en betelfamilie, men er lige så besluttede på altid at tjene Jehova.
20. Hvorfor har Salme 23 så stor værdi, og hvad kan den hjælpe os til at opdyrke? (b) Hvilke forrettigheder venter der Jehovas trofaste tjenere?
20 Salme 23 er som en juvel med mange funklende facetter. Den ophøjer vor kærlige himmelske Faders navn, Jehova, og viser at han leder, beskytter og sørger for sine får. Som følge deraf er hans folk lykkeligt, har rigelig åndelig føde og vokser hastigt i antal, selv i lande hvor der er hård modstand. Salme 23 hjælper os også til at opdyrke et nært, fortroligt forhold til Skaberen. Og når vi betragter stjernehimmelen, som David ofte gjorde mens han vogtede sin hjord, er vi taknemmelige for at skaberen af det ærefrygtindgydende univers har omsorg for os som en kærlig hyrde. I sin kærlighed tilbyder han os evigt liv i den nye verden hvis vi fortsat er uangribelige i hans øjne. Tænk at vi til den tid kan møde trofaste, opstandne tjenere for Gud, som David! Og at vi kan få den forret at tjene Jehova, den store Hyrde, i al evighed!
Hvad vil du svare?
◻ Hvordan viser Jehova sig som vor kærlige Hyrde?
◻ Med hvilke midler leder Jehova os „ad retfærdige spor“?
◻ Hvordan beskytter Jehova sine får?
◻ I hvilken forstand har Gud dækket bord for os midt blandt vore fjender?