Kast altid din byrde på Jehova
I DAG er mange tyngede af byrder. Økonomiske vanskeligheder, alvorlige familieproblemer, sygdom, smerter og lidelser som følge af undertrykkelse, samt en mængde andre genvordigheder, føles som en møllesten om deres hals. Ud over at lide under det pres som disse problemer skaber, er nogle tyngede af mindreværdsfølelse og betragter sig selv som en fiasko på grund af deres egen ufuldkommenhed. Mange føler sig fristet til helt at opgive kampen. Hvad kan man gøre hvis ens byrder føles for tyngende?
På et tidspunkt følte kong David af Israel at hans problemer næsten ikke var til at bære. Ifølge Salme 55 var han stærkt foruroliget over fjendernes pres og modstand. Han var fortvivlet og bange og kunne blot stønne i sin nød. (Salme 55:2, 5, 17) Trods alle disse vanskeligheder fandt David imidlertid en udvej. Hvilken? Han så hen til sin Gud efter hjælp. Hans råd til andre som oplever lignende følelser er: „Kast din byrde på Jehova.“ — Salme 55:22.
Hvad mente han med at sige „kast din byrde på Jehova“? Er det blot et spørgsmål om at henvende sig til Jehova i bøn og give udtryk for sine bekymringer? Eller kan man også selv gøre noget for at afhjælpe situationen? Hvad nu hvis man føler sig for uværdig til at henvende sig til Jehova? Ved at se nærmere på nogle af de personlige erfaringer David kan have haft i frisk erindring da han nedskrev ovennævnte ord, kan vi finde ud af hvad han mente.
Hent styrke fra Jehova
Husker du hvordan Goliat skabte frygt blandt Israels våbenføre mænd? De blev skrækslagne da de så denne over 2,7 meter høje kæmpe. (1 Samuel 17:4-11, 24) Men David var ikke bange. Hvorfor? Fordi han ikke forsøgte at kæmpe mod Goliat i egen kraft. Fra det tidspunkt han blev salvet til Israels fremtidige konge lod han sig lede og styrke af Guds ånd i alt hvad han foretog sig. (1 Samuel 16:13) Derfor sagde han til Goliat: „Jeg kommer imod dig i Hærstyrkers Jehovas, Israels slagrækkers Guds, navn, ham som du har smædet. I dag vil Jehova overgive dig i min hånd.“ (1 Samuel 17:45, 46) David var en dygtig slyngekaster, men vi kan være sikre på at Jehovas hellige ånd desuden førte stenen som blev slynget mod Goliat og gjorde den mere dødbringende. — 1 Samuel 17:48-51.
David klarede denne store udfordring ved at stole på at Gud ville hjælpe og styrke ham. Han havde udviklet et godt og tillidsfuldt forhold til Gud, hvilket uden tvivl var blevet styrket af den måde Jehova tidligere havde hjulpet ham på. (1 Samuel 17:34-37) Ligesom David kan du opnå et nært og personligt forhold til Jehova, og have fuld tillid til at han både kan og vil styrke dig og sørge for dig uanset din situation. — Salme 34:7, 8
Gør hvad du kan for at løse problemet
Salme 55 viser imidlertid at man kan komme ud for perioder med lidelser, ængstelse og frygt. Selv om David nogle år forinden modigt havde stolet på Jehova, viste han stor frygt da han ved en senere lejlighed stod over for sine fjender. Han var kommet i unåde hos kong Saul og måtte derfor flygte for sit liv. Forestil dig de følelsesmæssige frustrationer dette må have voldt David, og hvilke spørgsmål der kan være opstået i hans sind med hensyn til gennemførelsen af Jehovas hensigter. David var blevet salvet som den fremtidige konge i Israel, men måtte nu leve som en flygtning i ødemarken, jaget som et vildt dyr. Da han prøvede at søge tilflugt i byen Gat, Goliats hjemby, blev han genkendt. Hvordan reagerede han? Beretningen siger at han „blev meget bange“. — 1 Samuel 21:10-12.
David lod imidlertid ikke sin frygt og dybe bekymring afholde ham fra at se hen til Jehova efter hjælp. I Salme 34, der er skrevet på baggrund af denne oplevelse, sagde David: „Jeg rådspurgte Jehova, og han svarede mig, og fra alt det jeg gruede for, udfriede han mig. Denne nødstedte kaldte, og Jehova hørte ham. Og fra alle hans kvaler frelste han ham.“ — Salme 34:4, 6.
Naturligvis hjalp Jehova ham. Men læg mærke til at David ikke blot lænede sig tilbage og ventede på at Jehova ville udfri ham. Han forstod at han selv måtte gøre sit yderste for at undslippe denne vanskelige situation. David erkendte Jehovas ledelse i forbindelse med hans udfrielse, men han skred selv til handling ved at lade som om han var sindssyg for på denne måde at forhindre at kongen af Gat slog ham ihjel. (1 Samuel 21:14–22:1) Også vi må gøre hvad vi kan for at bære vore byrder, frem for blot at vente på at Jehova vil fri os fra dem. — Jakob 1:5, 6; 2:26.
Pålæg ikke dig selv unødige byrder
Senere i sit liv gjorde David en anden smertelig erfaring, nemlig den at man undertiden kan pålægge sig selv unødige byrder. Det gik galt for ham da han efter sin sejr over filistrene besluttede at flytte pagtens ark tilbage til Jerusalem. Den historiske beretning siger: „Derpå brød David og alle folkene som var hos ham, op og tog til Ba’ale-Juda for at bringe den sande Guds ark op derfra . . . De lod imidlertid den sande Guds ark køre på en ny vogn . . . mens Abinadabs sønner Uzza og Ajo førte den nye vogn.“ — 2 Samuel 6:2, 3.
Det var en klar overtrædelse af Jehovas bud at bruge en vogn til at flytte arken med. Det fremgik tydeligt af Loven at de bemyndigede kehatitiske levitter skulle bære arken på skuldrene ved hjælp af stænger, som blev ført igennem nogle specielle ringe på arken. (2 Mosebog 25:13, 14; 4 Mosebog 4:15, 19; 7:7-9) Det bragte stor ulykke med sig at ignorere denne befaling. Da de okser der trak vognen var ved at få arken til at vælte, rakte Uzza, som uden tvivl var levit men ikke præst, ud og greb fat i pagtens ark for at støtte den. På grund af denne uærbødige handling blev han slået af Jehova og døde. — 2 Samuel 6:6, 7.
David havde som konge et vist medansvar for denne tragedie. Hans reaktion viser at selv de der har et godt forhold til Jehova, somme tider kan reagere forkert i vanskelige situationer. David var vred til at begynde med, og derefter blev han bange. (2 Samuel 6:8, 9) Hans tillidsfulde forhold til Jehova blev sat på en alvorlig prøve. Her var en situation hvor David tilsyneladende undlod at kaste sin byrde på Jehova og ikke fulgte Guds bud. Kan det samme ske for os? Giver vi nogle gange Jehova skylden for de problemer der opstår når vi ignorerer hans vejledning? — Ordsprogene 19:3.
David overvinder skyldfølelse
Senere skabte David store problemer for sig selv ved groft at overtræde Jehovas moralnormer. I dette tilfælde havde David undladt at røgte sit ansvar for at lede sine mænd i krig, ved selv at blive hjemme i Jerusalem mens de drog ud for at kæmpe. Dette førte til alvorlige problemer. — 2 Samuel 11:1.
Kong David betragtede den smukke Batseba mens hun badede sig. Han begik utugt med hende og hun blev gravid. (2 Samuel 11:2-5) For at dække over ægteskabsbruddet sendte han bud til hendes mand, Urias, om at han skulle vende tilbage fra slagmarken og melde sig i Jerusalem. Urias nægtede imidlertid at have kønslig omgang med Batseba mens Israel lå i krig. (2 Samuel 11:6-11) David greb nu til onde og underfundige metoder for at skjule sin synd. Han arrangerede det sådan at Urias blev anbragt på en udsat post så han ville blive dræbt. Hvilken grufuld synd! — 2 Samuel 11:12-17.
Til sidst blev David indhentet af sine synder og afsløret. (2 Samuel 12:7-12) Man kan forestille sig hvor skyldbetynget han har følt sig da det gik op for ham hvilke uhyrlige synder hans lidenskaber havde ført til. Da David højst sandsynligt var en mand med stærke følelser, kunne denne erkendelse helt have taget magten fra ham. Han kunne meget vel være kommet til at føle sig fuldstændig værdiløs.
Da David blev irettesat af Natan, var han imidlertid hurtig til at bekende sin synd, idet han sagde: „Jeg har syndet mod Jehova.“ (2 Samuel 12:13.) Salme 51 beskriver Davids følelser og hvordan han tryglede Jehova Gud om at rense ham for synd og tilgive ham. Han bad: „Vask mig grundigt ren for min misgerning, og rens mig for min synd. Mine overtrædelser kender jeg jo, og min synd har jeg til stadighed for øje.“ (Salme 51:2, 3) Han viste oprigtig anger og var derfor i stand til at genoprette sit nære forhold til Jehova. David dvælede ikke ved følelser af utilstrækkelighed og selvbebrejdelser. Han kastede sin byrde på Jehova ved ydmygt at bekende sin synd, lægge ægte anger for dagen, og bede inderligt om Jehovas tilgivelse. Han vandt atter Guds gunst. — Salme 51:7-12, 15-19.
David overvinder forræderi
Dette fører os til den episode som fik David til at skrive Salme 55. Han var under et stort følelsesmæssigt pres. Han skrev: „Mit hjerte vrider sig i veer i mit indre, og dødens rædsler er faldet over mig.“ (Salme 55:4) Hvorfor var David så fortvivlet? Absalom, Davids søn, havde lagt planer om at vriste tronen fra sin far. (2 Samuel 15:1-6) At hans egen søn havde forrådt ham, var i sig selv svært at bære, men dertil kom at Davids mest betroede rådgiver, en mand ved navn Akitofel, var med i sammensværgelsen mod ham. Det er Akitofel David omtaler i Salme 55:12-14. Som et resultat af denne sammensværgelse og dette forræderi, måtte David flygte fra Jerusalem. (2 Samuel 15:13, 14) Hvor må alt dette have voldt ham smerte!
Alligevel lod David ikke sine stærke følelser og store sorg svække hans tillid til Jehova. Han bad Jehova forpurre de sammensvornes planer. (2 Samuel 15:30, 31) Igen ser vi at David ikke blot ventede passivt på at Jehova ville klare situationen for ham. Lige så snart der var lejlighed til det, gjorde han hvad han kunne for at nedkæmpe oprøret. David bad Husjaj, en anden af sine rådgivere, om at tage tilbage til Jerusalem og foregive at slutte sig til de sammensvorne i den hensigt at undergrave sammensværgelsen. (2 Samuel 15:32-34) Med Jehovas hjælp lykkedes denne list. Husjaj trak tiden så meget ud at David kunne omgruppere sine folk og forberede sig på et modangreb. — 2 Samuel 17:14.
Igennem hele sit liv har David uden tvivl sat stor pris på Jehovas beskyttende omsorg, såvel som hans tålmodighed og villighed til at tilgive. (Salme 34:18, 19; 51:17) Det er på denne baggrund at David tillidsfuldt opmuntrer os til i trængselstider at vende os til Jehova efter hjælp, at ’kaste vor byrde på Jehova’. — Jævnfør Første Petersbrev 5:6, 7.
Opbyg og bevar et stærkt og tillidsfuldt forhold til Jehova
Hvordan kan vi få det samme nære forhold til Jehova som David havde, et forhold som holdt ham oppe i tider med svære prøvelser og trængsler? Det kan vi ved flittigt at studere Guds ord, Bibelen, og ved at lade os oplære af hans love, principper og personlighed. (Salme 19:7-11) Når vi grunder over Guds ord, får vi et stadig nærmere forhold til Jehova og lærer at nære ubetinget tillid til ham. (Salme 143:1-5) Dette forhold uddybes og styrkes når vi kommer sammen med vore trosfæller for at modtage yderligere undervisning fra Jehova. (Salme 122:1-4) Et inderligt bønsforhold er med til at gøre vort forhold til Jehova endnu stærkere. — Salme 55:1.
David kunne ganske vist blive deprimeret når hans forhold til Jehova ikke var så stærkt som det burde have været. Det samme kan gøre sig gældende for os. Undertrykkelse kan få os til at „handle forrykt“. (Prædikeren 7:7) Jehova kender imidlertid vor situation og ved hvad der bor i vort hjerte. (Prædikeren 4:1; 5:8) Vi må arbejde ihærdigt på at bevare et nært forhold til ham. Uanset hvilke byrder vi må bære, kan vi have tillid til at han vil lette presset eller give os styrke til at klare den situation vi befinder os i. (Filipperne 4:6, 7, 13) Det vigtigste er at holde sig nær til Jehova. Så længe David gjorde det, var han i sikkerhed.
Uanset hvordan dine forhold er, tilskynder David dig til altid at kaste din byrde på Jehova. Da vil du erfare sandheden i løftet: „Han vil sørge for dig. Han vil aldrig tillade at den retfærdige vakler.“ — Salme 55:22.