EFTERTANKE

Det at tænke efter, at gøre noget til genstand for alvorlig overvejelse. Det kan være tidligere erfaringer, nuværende anliggender eller mulige fremtidige begivenheder man grunder over og lader tankerne kredse om.

For at kunne overveje noget grundigt må man være uforstyrret, alene med sine tanker. En aften gik Isak for eksempel alene ude på marken for at tænke over tingene, muligvis over sit kommende ægteskab med Rebekka. (1Mo 24:63) Salmisten grundede i nattens ensomhed over sin Skabers storhed. (Sl 63:6) Hjertet bør grunde over det der er gavnligt og opbyggende, over Jehovas storslåede gerninger, over det der har hans godkendelse (Sl 19:14; 49:3; 77:12; 143:5; Flp 4:8), og ikke pønse på onde handlinger. — Ord 24:1, 2.

Hvis man grunder over de rette ting, vil man ikke være tilbøjelig til at svare tåbeligt. Man vil seriøst grunde over de ting der har betydning, og som følge deraf vil svarene komme fra hjertet så man ikke senere har noget at fortryde. — Ord 15:28.

Da Josua blev udnævnt til at føre Israels nation, fik han besked på at han (som det gengives i mange bibeloversættelser) skulle „grunde“ over Jehovas lov dag og nat. (Jos 1:8, DA92, GD, Li, Bu) Ordet for „grunde“ er på hebraisk haghahʹ. Grundbetydningen af dette ord er „at udstøde uartikulerede lyde“, og det gengives blandt andet med „klynke“, „knurre“, „kurre“ og „mumle“. (Es 16:7; 31:4; 38:14; 59:3) Det gengives også med „tale dæmpet“ og „grunde (over)“. (Sl 35:28; Ord 15:28) I overensstemmelse med denne betydning af haghahʹ gengiver Ny Verden-Oversættelsen derfor Josua 1:8 således: „Du skal læse dæmpet i den dag og nat.“ (Se også Sl 1:2.) Når han under læsningen udtalte ordene med dæmpet stemme, ville de tanker han grundede over, prente sig dybere i hans sind. I Gesenius’s Hebrew and Chaldee Lexicon (oversat til engelsk af S. Tregelles, 1901, s. 215) siges der om haghahʹ: „Egentlig at tale med sig selv, at mumle med dæmpet stemme, som man ofte gør når man grubler over noget.“ — Jf. Sl 35:28; 37:30; 71:24; Es 8:19; 33:18.

Apostelen Paulus sagde til Timoteus at han skulle grunde over sin adfærd, tjeneste og undervisning. Som tilsynsmand skulle Timoteus omhyggeligt sikre sig at det han lærte andre, var sandt, og at hans livsførelse var eksemplarisk. — 1Ti 4:15.

Skadelige overvejelser. Da apostlene Peter og Johannes vendte tilbage til de øvrige disciple efter at tempeløversten havde arresteret dem og de jødiske ledere havde truet dem og givet dem ordre til ikke mere at undervise på grundlag af Jesu navn, bad disciplene til Gud og sagde, idet de henviste til Davids profeti: „’Hvorfor kom nationer i oprør og pønsede [citat fra Sl 2:1; en form af haghahʹ, gengivet med ’mumler om’] folkeslag på tomme planer?’ . . . Ja, både Herodes og Pontius Pilatus sammen med folk fra nationerne og Israels folkegrupper samlede sig i sandhed i denne by imod din hellige tjener Jesus, som du salvede, for at gøre det din hånd og din vilje havde forudbestemt skulle ske.“ — Apg 4:1-3, 18, 21, 23-28.

De „tomme planer“ der tales om her, er ifølge sammenhængen ikke tomme ting af den slags folk i almindelighed søger i livet, men noget som er blottet for alt godt — i virkeligheden tanker, tale og handlinger som er rettet imod Jehova og hans tjenere — planer som er helt igennem ørkesløse. — Apg 4:25.

Kong David sagde om dem der hadede ham og stræbte ham efter livet: „De mumler [form af haghahʹ] om svig dagen lang.“ (Sl 38:12) Deres overvejelser var ikke blot af forbigående art. Tankerne havde slået rod dybt i deres hjerte og drev dem til onde handlinger. Ordsproget siger om sådanne mænd: „Deres hjerte pønser [form af haghahʹ] på hærgen, og deres læber taler om ufred.“ — Ord 24:2.

Jesus sagde til nogle der hadede ham: „Hvorfor spørger I således i jeres hjerter?“ (Mr 2:8) Om alle der „undertrykker sandheden ved uretfærdighed“, siger apostelen Paulus: „[De] blev tomhjernede i deres overvejelser, og deres uforstandige hjerte blev formørket.“ Sådanne overvejelser vil vise sig at være dødbringende for dem der hengiver sig til dem. — Ro 1:18, 21.