Er der håb om et længere liv?
„Et menneske, født af en kvinde, lever kun kort, men har alt for mange sorger.“ — Ord udtalt af Job som de forekommer i Job 14:1 ifølge „The Jerusalem Bible“.
MENNESKETS korte levetid er ofte blevet omtalt i poetiske vendinger. Samstemmende med Job sagde en skribent fra det første århundrede: „I er en tåge der viser sig for en kort tid og derefter forsvinder.“ — Jakob 4:14.
Har du også bemærket at livet er alt for kort? For næsten 400 år siden skrev William Shakespeare: „Ud, korte lys! En skyggevandring er vort korte liv.“ En amerikansk indianerhøvding spurgte i forrige århundrede: „Hvad er livet?“ Og han svarede: „Det er et glimt af en ildflue i natten.“
Hvor længe kan et menneske forvente at leve? For omkring 3500 år siden beskrev profeten Moses hvordan situationen var dengang: „Vore leveårs dage er i sig selv halvfjerds år; og hvis de på grund af særlig styrke er firs år, så fører deres stræben dog kun til elendighed og fortræd; for det er hurtigt forbi, og vi flyver af sted.“ — Salme 90:10.
Halvfjerds år er blot 25.567 dage. Og firs år består kun af 29.219 dage. Det er ikke mange. Kan man gøre noget for at forlænge menneskets levetid?
Kan lægevidenskaben hjælpe?
Tidsskriftet Science bemærker: „Middellevetiden [i De Forenede Stater] er steget fra 47 år i 1900 til cirka 75 år i 1988.“ På grund af bedre lægehjælp og ernæring er der nu færre dødsfald blandt børn, og folk i mange vestlige lande kan derfor forvente at leve i cirka det antal år som Moses nævnte. Men kan man forvente nogen drastisk stigning i den forventede middellevetid?
Leonard Hayflick, en førende autoritet inden for alderdomsforskningen, har interessant nok sagt i sin bog How and Why We Age: „Fremskridt inden for den biomedicinske forskning og anvendelsen af bedre lægehjælp i dette århundrede har ganske givet påvirket menneskets levetid, men kun ved at lade flere mennesker nå den fastsatte øvre grænse for menneskets maksimale levealder.“ Han forklarer: „Middellevetiden er steget, men det er den maksimale levealder ikke; der er stor forskel.“
Hvad er den „fastsatte øvre grænse“ for menneskets maksimale levealder? Nogle mener at det er uvist om personer i nyere tid er blevet mere end 115 år gamle. Tidsskriftet Science siger dog: „I 1990 var den højeste dokumenterede alder som en person havde opnået, lidt over 120 år.“ Og tidligere i år var den franske sundhedsminister, sammen med skarer af journalister og fotografer, på besøg hos Jeanne Calment i Arles i Frankrig for at markere hendes 120 års fødselsdag. Moses blev også 120 år, en ualmindelig høj alder. — 5 Mosebog 34:7.
Ifølge de fleste videnskabsmænd er der ikke håb om at folk i almindelighed vil komme til at leve så længe. En overskrift i The Detroit News lød: „Ifølge forskere er 85 år måske den yderste grænse for gennemsnitslevealderen.“ En anerkendt autoritet inden for alderdomsforskningen, S. Jay Olshansky, udtalte i artiklen: „Efter 85-årsalderen dør folk af multiorgansvigt. De holder op med at trække vejret. Dybest set dør de af alderdom. Og det findes der ingen kur imod.“ Han tilføjer: „Medmindre den menneskelige aldringsproces kan ændres på molekyleniveau, vil der ikke komme nogen stor stigning i middellevetiden.“
Science bemærker at „den øvre grænse for menneskets levetid [måske] allerede [er] nået, og [at] det derfor ikke er sandsynligt at vi vil opleve yderligere markante fald i dødeligheden“. Det er blevet sagt at selv om alle rapporterede dødsårsager kunne fjernes, ville middellevetiden stige med mindre end 20 år.
Mange forskere ser derfor længden af menneskets maksimale levealder som noget normalt og som noget der sandsynligvis vil forblive uændret. Men lad os undersøge hvorfor der er gode grunde til at tro at mennesket engang vil komme til at leve meget længere.