Unge spørger:

Hvordan finder jeg en film jeg kan tillade mig at se?

EN ERFAREN filmstjerne fra nyere tid har udtalt: „Folk . . . spørger mig hvorfor jeg er holdt op med at gå i biografen. Det er fordi der er så mange afskyelige film.“ Hvis denne filmstjerne ønsker lidt underholdning vælger hun aldrig en biograftur.

En teenagepige ved navn Denise har samme opfattelse, men hun foreslår dog en lidt mildere kur. „Der er normalt ikke meget man kan se,“ siger hun, „da der ofte vises voldsscener. Jeg er derfor meget kræsen når jeg vælger en film.“

Du nyder sikkert også at se en film af og til. Det er derfor forståeligt hvis du ikke har lyst til helt at afskrive fornøjelige biografture. Men som omtalt i det foregående nummer af Vågn op!, og som avisernes biograflister tydeligt viser, bliver der i dag produceret meget få film som en kristen kan tillade sig at se.a Det er derfor yderst vigtigt at du vælger de rigtige film. Dit valg af film viser nemlig noget om hvilke værdier du sætter højt, hvilken slags selskab du foretrækker, hvilken form for sprog du accepterer, og hvilke moralnormer du går ind for.

Bibelen tilskynder os til at ’hade det onde’. (Salme 97:10) Kan det siges at du gør det hvis du samtidig hyppigt opsøger djævelske film, ser folk blive groft lemlæstet og begå andre voldshandlinger, eller overværer umoralske sexscener på film? Næppe. Unge som sætter guddommelige principper højt, vil søge at følge Bibelens vejledning i Filipperbrevet 4:8: „Endelig, brødre, alt hvad der er sandt, alt hvad der er af alvorlig betydning, alt hvad der er retfærdigt, alt hvad der er rent, alt hvad der er værd at holde af, alt hvad der tales godt om, hvad der er dydigt og hvad der er rosværdigt, dette skal I fortsat have i tanke.“ Det betyder ikke at du nødvendigvis må afholde dig fra at se alle film, men det betyder at du må være meget påpasselig med hvad du vælger. Hvordan finder du så en passende film?

Filmcensuren — en ufejlbarlig rettesnor?

I De Forenede Stater bliver en film klassificeret ud fra retningslinjer som den amerikanske filmbranche selv har fastlagt. Forskellige bogstaver angiver om den er passende at se for det store publikum, om den er tilladt for børn ledsaget af voksne eller om den kun er tilladt for voksne. Det der ligger til grund for denne „censur“ er om en film handler om sex og vold, alkohol- og stofmisbrug, om den indeholder et sjofelt sprog, og lignende.

Selv om en sådan angivelse utvivlsomt er mangelfuld, og ofte inkonsekvent, kan den i det mindste give et fingerpeg om indholdet af en film og om hvorvidt den er passende at se eller ej. I Danmark er det Statens Filmcensur der vurderer om en film, dog ikke film der vises i tv, må antages at være skadelig for børn. I avisernes biograflister kan du se hvilke film der er tilladt for børn over 12 år (t.o. 12) og over 16 år (t.o. 16). Dine forældre vil måske også benytte denne censur når de sætter retningslinjer for hvad du må se.

Censuren kan dog være vildledende. Husk på at de der foretager censuren måske ikke går ind for de bibelske normer. Det går ned ad bakke med verdens moralværdier. Mange af de film der for få år siden virkede chokerende, anses i dag for at være velegnede for det brede publikum.

Det fandt DeMarlo ud af da han så en film han mente havde fået en positiv bedømmelse af censuren. Den viste sig at være fyldt med „voldsscener og et vulgært sprog“. Censuren kan være en hjælp, men den bør ikke være dit eneste bedømmelsesgrundlag. Bibelen advarer: „Den uerfarne tror hvert ord, men den kloge overvejer sine skridt.“ — Ordsprogene 14:15

Når du skal vælge en film

Er der andre retningslinjer du kan anvende? Filmanmeldelser og biografannoncer kan også give dig et fingerpeg om hvad der kan gemme sig i en film. Men vær forsigtig! En filmanmeldelse er blot et udtryk for en andens opfattelse af filmen. Og en biografannonce skjuler måske med fuldt overlæg de anstødelige scener.

En teenagepige ved navn Connie siger: „Jeg har erfaret at man ofte har en idé om hvorvidt en film er værd at se når man ved hvem der spiller hovedrollerne.“ Dine kristne venner, som har de samme bibelske værdinormer, ved måske om en bestemt film er passende at se. Den der sidder i billetlugen, eller en anden ansat, kan måske også give dig nogle eksakte oplysninger. Normalt vil folk meget gerne fortælle om det de godt kunne lide ved en film. Hvorfor ikke spørge om hvad de ikke kunne lide i filmen? Spørg direkte. Spørg om der blev vist blodige voldsscener, åbenlys sex eller dæmonisme.

Du kan måske også hente råd hos dine forældre. Vanessa siger: „Jeg spørger mine forældre til råds. Jeg ser de film som de siger god for.“

Det er ikke anderledes når du lejer videofilm. Undersøg kassetten eller etuiet omhyggeligt. Er der noget ved billederne eller teksten som tyder på at filmen er upassende? Så læg den tilbage på hylden! Det kan måske også være en hjælp at tale med en ekspedient som har set filmen. Det er som Ordsprogene 14:16 siger: „Den vise frygter og holder sig fra det onde, tåben kaster sig ud i det og føler sig tryg.“ — Da. prøveovers. 1989.

Gå — eller sluk

Hvad nu hvis du har lejet en videofilm og du så opdager at den har uheldige scener? Der findes en meget enkel løsning: Sluk! Men det er måske ikke så nemt endda, for du er måske blevet helt opslugt af handlingen og har levet dig ind i rollerne. Hvordan mon filmen ender, tænker du måske? Men det er helt sikkert det klogeste at holde sig fra det der er ondt. — Jævnfør Mattæus 5:29, 30.

Hvis du og nogle venner ser en film i biografen der viser sig at være upassende, kan det måske blive lidt pinligt. En teenager ved navn Joseph kom i en sådan situation. Filmen var blevet kraftigt opreklameret. Imidlertid siger Joseph: „I de fem første minutter var der tre volds- og nøgenscener.“ Joseph fortalte venligt sine venner at han ville gå. Var det ikke pinligt? „Nej, slet ikke. Jeg tænkte først og fremmest på at behage Jehova,“ siger Joseph.

Det kan dog være svært hvis ens venner prøver at presse en til at blive. Ja, selv de der er blevet opdraget af kristne forældre kan lægge pres på deres venner. Men sådanne unge har fået deres samvittighed brændemærket ved at se for mange tvivlsomme film. (1 Timoteus 4:2) Måske beskylder de dig for at være uligevægtig eller for at være „hellig“ eller „overmoden“. Men det er bedre at bevare en god samvittighed end at give efter for venners pres. (1 Peter 3:16) Det der virkelig har betydning er ikke om ens venner kan lide én, men om Jehova kan! Hvis dine venner driller dig fordi du følger din samvittighed, så er det på tide at du finder nogle nye. (Ordsprogene 13:20) Til syvende og sidst er det dig der skal passe på hvad dine øjne ser og dine ører hører, og hvad du fylder dit symbolske hjerte med. — Jævnfør Job 12:11; 31:1; Ordsprogene 4:23.

Bevar en god samvittighed

Georgia havde det med at luske sig til at se film der ikke var tilladt for hendes alder. Da hun blev lidt ældre ønskede hun dog at få et godt forhold til Gud. Hun holdt op med at se tvivlsomme film og foretog sig derfor andre sjove ting sammen med sine kristne venner. Georgia siger: „Jeg har ikke længere noget der tynger min samvittighed. Jeg føler mig ren og kan igen sove om natten.“

Vil du gerne være ren ind for Jehova Gud, ham der ransager hjerter? (Ordsprogene 17:3) Så er det ikke ligegyldigt hvad du fylder dit hjerte med. Undgå at udsætte dig selv unødigt for vold, sex og et vulgært sprog — ellers vil du langsomt miste fornemmelsen af hvad der er rigtigt og forkert, og dit hjerte vil blive fordærvet. Vær som salmisten der bad: „Lad mine øjne vige fra at se på det der er uden værdi.“ — Salme 119:37.

Når du omhyggeligt udvælger film vil du ikke alene blive beskyttet mod skadelig indflydelse, men du vil også, ligesom Georgia, nyde følelsen af at være „ren“. Og uanset hvor mange tricks en film kan byde på, vil den aldrig kunne erstatte denne følelse!

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 11]

Mange af de film man tolererer i dag ville for få år siden have virket chokerende

[Illustration på side 10]

Dine forældre ved måske om en film er passende at se