’En fornuftmæssig hellig tjeneste’
„[Fremstil] jeres legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt slagtoffer: jeres fornuftmæssige hellige tjeneste.“ — ROMERNE 12:1.
1, 2. Hvordan kan dét at lære at anvende Bibelens principper sammenlignes med dét at lære at mestre et nyt sprog?
ENHVER der har forsøgt at lære et nyt sprog, véd at det kræver en stor indsats. Det omfatter mere end blot at lære nye ord. Hvis man skal blive dygtig til sproget må man mestre dets grammatik, forstå ordenes forbindelse med hinanden og lære hvordan de kombineres til sætninger.
2 Det forholder sig noget lignende når man skal tilegne sig kundskab fra Guds ord. Der skal mere til end blot at lære nogle udvalgte skriftsteder. Vi må så at sige forstå Bibelens grammatik. Vi må forstå hvilken forbindelse der er mellem skriftstederne og hvilke principper de indeholder som vi kan bruge i dagligdagen. Derved kan vi blive ’fuldt ud dygtige, fuldt udrustede til enhver god gerning’. — 2 Timoteus 3:17.
3. Hvilken ændring vedrørende tjenesten for Gud fandt sted i år 33?
3 De der var underlagt Moseloven kunne i vid udstrækning vise deres trofasthed ved omhyggeligt at overholde nogle klart fastlagte regler. Men i år 33 e.v.t. udslettede Jehova Loven ved at ’nagle den til marterpælen’ da hans søn led døden. (Kolossenserne 2:13, 14) Derefter fik Guds folk ikke en detaljeret beskrivelse af nogle ofre de skulle bringe eller nogle regler de skulle følge. De fik derimod at vide at de skulle ’fremstille deres legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt slagtoffer: deres fornuftmæssige hellige tjeneste.’ (Romerne 12:1) Ja, kristne skulle give af sig selv og tjene Gud af hele deres hjerte, sjæl, sind og styrke. (Markus 12:30; jævnfør Salme 110:3.) Men hvad indebærer det at yde Gud ’en fornuftmæssig hellig tjeneste’?
4, 5. Hvad vil det sige at yde Jehova en fornuftmæssig hellig tjeneste?
4 Udtrykket „fornuftmæssig“ er oversat fra det græske ord logikosʹ, der betyder „fornuftig“, „forstandsmæssig“ eller „forstandig“. Guds tjenere opfordres til at bruge deres bibeloplærte samvittighed. Frem for at træffe beslutninger på grundlag af utallige fastlagte regler, må de kristne omhyggeligt overveje hvilke bibelske principper der er relevante. De må så at sige forstå Bibelens „grammatik“, altså indse hvordan de forskellige principper er forbundet med hinanden. På den måde kan de ved hjælp af deres fornuft træffe ligevægtige afgørelser.
5 Vil det sige at kristne er uden lov? Bestemt ikke. De Kristne Græske Skrifter forbyder udtrykkeligt afgudsdyrkelse, kønslig umoralitet, mord, løgn, spiritisme, misbrug af blod, og forskellige andre synder. (Apostelgerninger 15:28, 29; 1 Korinther 6:9, 10; Åbenbaringen 21:8) Vi må dog i langt højere grad end israelitterne bruge vor fornuft for at lære Bibelens principper at kende og forstå hvordan de anvendes. Det tager tid og kræver en indsats, ligesom når man skal lære et nyt sprog. Hvordan lærer man at bruge sin fornuft?
Lær at bruge fornuften
6. Hvad indebærer det at studere Bibelen?
6 For det første må man flittigt studere Bibelen. Guds inspirerede ord er nemlig ’gavnligt til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed’. (2 Timoteus 3:16) Man skal ikke gå ud fra at man kan finde løsningen på et problem ved hjælp af et enkelt skriftsted. Måske må man undersøge flere skriftsteder der kaster lys over et særligt problem eller en bestemt situation. Vi må søge flittigt for at finde frem til Guds syn på sagen. (Ordsprogene 2:3-5) Vi må også vise os forstandige ved at søge vejledning, for „forstandig er den der skaffer sig kyndig vejledning“. (Ordsprogene 1:5) Den forstandige kan skelne mellem de enkelte faktorer i en sag og afgøre hvilken forbindelse de har med hinanden. Det kan sammenlignes med det at samle brikkerne i et puslespil så man kan se hele billedet.
7. Hvordan kan forældre finde frem til hvilke bibelske principper der gælder tugt i børneopdragelsen?
7 I forbindelse med børneopdragelse siges der for eksempel i Ordsprogene 13:24 at den far der elsker sin søn „er efter ham med tugt“. Hvis man blot læser dette ene skriftsted kunne det anvendes forkert til at retfærdiggøre streng og ubarmhjertig afstraffelse. Men i Kolossenserbrevet 3:21 gives der følgende ligevægtige vejledning: „I fædre, I må ikke opirre jeres børn, for at de ikke skal blive mismodige.“ Forældre der bruger deres fornuft, vil afveje disse skriftsteder med hinanden og ikke gribe til en tugt der kunne kaldes „mishandling“. De vil behandle deres børn med varme, forståelse og værdighed. (Efeserne 6:4) Så både når det gælder børneopdragelse og andre forhold hvor bibelske principper spiller ind, må man lære at tænke fornuftigt ved at tage alle relevante faktorer i betragtning. På den måde kan man lære de bibelske princippers „grammatik“ at kende, forstå hvad den egentlige mening er og handle i overensstemmelse med den.
8. Hvordan kan vi undgå at være stive og dogmatiske i vore synspunkter med hensyn til underholdning?
8 For det andet kan vi lære at bruge vor fornuft ved ikke at være stive og dogmatiske i vore synspunkter. Ellers vil vi have svært ved at blive bedre til at bruge vor fornuft. Det gælder for eksempel i forbindelse med underholdning. Bibelen siger: „Hele verden ligger i den ondes magt.“ (1 Johannes 5:19) Vil det sige at hver bog, hver film eller hvert fjernsynsprogram der produceres i denne verden er fordærvet og satanisk? En sådan holdning kan næppe siges at være fornuftig. Nogle vælger måske helt at lade være med at se fjernsyn og film og at læse verdsligt læsestof. Det har de ret til, og man bør ikke kritisere dem for det. Men de bør på den anden side ikke forsøge at presse andre til at indtage samme strenge holdning. Selskabet har bragt artikler der viser hvilke bibelske principper der vil sætte os i stand til at være selektive i vort valg af adspredelse og underholdning. Det vil være særdeles uklogt at tilsidesætte disse retningslinjer og udsætte os for denne verdens fordærvede underholdning — med dens ofte umoralske tankegang, dens spiritisme og dens grove vold. For at kunne træffe kloge valg med hensyn til underholdning må vi anvende de bibelske principper fornuftigt, så vi kan have en ren samvittighed over for Gud og mennesker. — 1 Korinther 10:31-33.
9. Hvad menes der med „fuld skelneevne“?
9 Meget af vore dages underholdning er helt klart upassende for kristne.a Vi må derfor oplære vort hjerte til at ’hade det onde’, så vi ikke bliver ligesom dem i det første århundrede der havde „mistet al moralsk sans“. (Salme 97:10; Efeserne 4:17-19) For at kunne bruge fornuften i sådanne spørgsmål må vi have „nøjagtig kundskab og fuld skelneevne“. (Filipperne 1:9) Det græske ord der her er oversat med „skelneevne“ betegner „en fintmærkende moralsk opfattelsesevne“. Ordet bruges også om de fysiske sanser, for eksempel synsevnen. Når det gælder underholdning eller andre spørgsmål hvor vi må træffe en personlig afgørelse, bør vor moralske sans være indstillet så fint at vi ikke blot er i stand til at opfatte det der er umiskendeligt sort eller hvidt, men også de grå nuancer. Vi bør dog passe på ikke at gå til yderligheder og anvende de bibelske principper på en fornuftstridig måde og insistere på at alle vore brødre skal gøre det samme. — Filipperne 4:5.
10. Hvordan kan vi lære at forstå Jehovas personlighed ud fra det der står i Salme 15?
10 For det tredje kan vi lære at bruge vor fornuft ved at forstå Jehovas tankegang og lade den prente sig dybt i hjertet. Gennem Jehovas ord lærer vi hans personlighed og normer at kende. I Salme 15 kan vi for eksempel læse hvilken slags mennesker Jehova indbyder til at gæste sit telt. Det er dem der øver retfærdighed, dem der taler sandhed i deres hjerte, som holder hvad de lover og ikke selvisk udnytter andre. Når du læser denne salme, kan du spørge dig selv: ’Er det sådanne egenskaber der kendetegner mig? Ville Jehova indbyde mig til at gæste sit telt?’ Vor opfattelsesevne vil skærpes efterhånden som vore veje og vor tankegang bringes til at stemme med Jehovas. — Ordsprogene 3:5, 6; Hebræerne 5:14.
11. Hvordan forbigik farisæerne „ret og kærlighed til Gud“?
11 Det var netop på dette punkt at farisæerne kom ynkeligt til kort. De havde en rent teknisk forståelse af Lovens rammer, men forstod ikke „grammatikken“. De kunne opregne endeløse detaljer i Loven, men de kendte ikke den personlighed der stod bag den. Jesus sagde til dem: „I giver tiende af jeres mynte og rude og af enhver anden urt, men ret og kærlighed til Gud forbigår I!“ (Lukas 11:42) Farisæernes ubøjelige sind og hårde hjerter bevirkede at de koblede fornuften fra. Deres inkonsekvente tankegang blev åbenbar da de kritiserede Jesu disciple for at plukke aks og spise kernerne på sabbatten, og senere samme dag, uden mindste samvittighedsnag, planlagde at myrde Jesus! — Mattæus 12:1, 2, 14.
12. Hvordan kan vi komme til at stemme mere overens med Jehova som person?
12 Vi ønsker ikke at være ligesom farisæerne. Kundskaben fra Guds ord skal hjælpe os til i tanker og personlighed at stemme mere overens med Jehova som person. Hvordan bærer vi os ad? Efter at have læst i Bibelen eller i bibelske publikationer har nogle fundet det gavnligt at stille sig selv spørgsmål som: ’Hvad lærer disse oplysninger mig om Jehova og hans egenskaber? Hvordan kan jeg vise de samme egenskaber når jeg omgås andre?’ Når vi grunder over sådanne spørgsmål vil det hjælpe os til at lære at bruge vor fornuft og sætte os i stand til at blive „Guds efterlignere“. — Efeserne 5:1.
Guds og Kristi trælle, ikke menneskers
13. Hvordan dikterede farisæerne hvad andre skulle gøre i moralsk henseende?
13 Ældste må lade dem der er i deres varetægt bruge deres egen fornuft. Menighedens medlemmer er ikke trælle af mennesker. „Hvis det stadig var mennesker jeg ville behage, ville jeg ikke være Kristi træl,“ skrev Paulus. (Galaterne 1:10; Kolossenserne 3:23, 24) Farisæerne, derimod, ønskede at få folk til at tro at det var langt vigtigere at blive godkendt af mennesker end af Gud. (Mattæus 23:2-7; Johannes 12:42, 43) Farisæerne påtog sig at diktere andre hvad de skulle gøre i moralsk henseende. De lavede deres egne regler og dømte andre efter hvor nøje de overholdt disse. De der fulgte farisæerne blev ikke særlig gode til at bruge deres egen bibeloplærte samvittighed, men blev i virkeligheden menneskers trælle.
14, 15. (a) Hvordan kan ældste vise at de er hjordens medarbejdere? (b) Hvordan bør de ældste vejlede i samvittighedsspørgsmål?
14 Kristne ældste ved at det ikke først og fremmest er dem hjorden skal stå til ansvar. Hver kristen må bære sin egen ansvarsbyrde. (Romerne 14:4; 2 Korinther 1:24; Galaterne 6:5) Det er som det bør være, for hvis nogle i hjorden blev menneskers trælle og kun var lydige fordi de blev overvåget, hvordan ville de så opføre sig når de ældste ikke var til stede? Paulus havde grund til at glæde sig over brødrene i Filippi, for han skrev: „Ligesom I altid har adlydt, ikke blot under min nærværelse, men nu meget mere villigt under mit fravær, sådan skal I blive ved med at arbejde på jeres egen frelse med frygt og bæven.“ De var Kristi trælle, ikke Paulus’ trælle. — Filipperne 2:12.
15 Ældste bør således ikke træffe afgørelser i samvittighedsspørgsmål for dem der er betroet i deres varetægt. De kan pege på hvilke bibelske principper man skal tage i betragtning, og derefter overlade det til den enkelte selv at bruge sin fornuft når der skal træffes en afgørelse. Det er et alvorligt ansvar, men det er et ansvar den enkelte selv må bære.
16. Hvilken ordning havde man i Israel til vejledning af folket?
16 Om den tid hvor Jehova brugte dommere til at lede Israel, læser vi i Bibelen: „I de dage var der ingen konge i Israel. Enhver gjorde hvad der var rigtigt i hans egne øjne.“ (Dommerne 21:25) Jehova havde imidlertid sørget for at hans folk kunne modtage vejledning. Hver by havde ældste der havde stor erfaring og kunne yde kvalificeret hjælp når der opstod spørgsmål og problemer. Også levitpræsterne øvede en god indflydelse ved at oplære folket i Guds love. Når der opstod et særlig vanskeligt problem, kunne ypperstepræsten rådspørge Gud ved hjælp af Urim og Tummim. Insight on the Scriptures har denne kommentar: „Den der gjorde brug af disse foranstaltninger, lærte Guds lov at kende og rettede sig efter den, havde en god rettesnor for sin samvittighed. Når han i sådanne tilfælde ’gjorde hvad der var rigtigt i hans egne øjne’, ville det ikke føre til et dårligt resultat. Jehova lod israelitterne vise om de havde en villig eller uvillig indstilling og om de ønskede at følge hans vej.“ — Bind 2, side 162-63.b
17. Hvordan kan ældste vise at de vejleder i overensstemmelse med Guds normer og ikke deres egne?
17 Ligesom israelitternes dommere og præster kan menighedens ældste give god vejledning og yde værdifuld hjælp når der skal løses problemer. Nogle gange må de endog ’retlede, irettesætte, tilskynde, med al langmodighed og undervisning’. (2 Timoteus 4:2) Når de gør dette, følger de Guds normer, ikke deres egne. Det er til stor gavn når ældste sætter eksemplet og bestræber sig for at nå ind til hjertet når de underviser.
18. Hvorfor er det især vigtigt at ældste når ind til hjertet når de underviser?
18 Hjertet er „motoren“ i vor kristne virksomhed. Bibelen siger at det er derfra livet udspringer. (Ordsprogene 4:23) Ældste der når ind til hjertet vil opdage at menighedens medlemmer derved motiveres til at gøre alt hvad de kan i tjenesten for Gud. De vil blive „selvstartere“ der ikke altid behøver at blive tilskyndet af andre. Jehova ønsker ikke at vi adlyder af tvang. Han ønsker at vor lydighed er en følge af at vort hjerte er fyldt med kærlighed. Ældste kan fremme en tjeneste der udspringer af hjertet ved at hjælpe hjordens medlemmer til at tænke fornuftigt.
Opdyrk „Kristi sind“
19, 20. Hvorfor er det af betydning at opdyrke Kristi sind?
19 Som nævnt er det ikke nok blot at kende Guds love. „Giv mig forstand, så jeg retter mig efter din lov og holder den af hele mit hjerte,“ bad salmisten. (Salme 119:34) I sit ord har Jehova lært os „Kristi sind“ at kende. (1 Korinther 2:16) Jesus ydede Jehova en fornuftmæssig hellig tjeneste og efterlod os derved et fuldkomment forbillede. Han forstod Guds love og principper, og han fulgte dem til fuldkommenhed. Ved at granske hans eksempel vil vi blive i stand til at „fatte hvad bredden og længden og højden og dybden er, og kende Messias’ kærlighed, som overgår kundskab“. (Efeserne 3:17-19) Ja, det vi lærer om Jesus i Bibelen er ikke blot en teoretisk viden; det giver os et nøjagtigt billede af hvordan Jehova selv er. — Johannes 14:9, 10.
20 Når vi studerer Guds ord kan vi lære Jehovas tankegang at kende og træffe ligevægtige afgørelser. Det kræver en indsats. Vi må flittigt studere Guds ord og derved lære Jehovas personlighed og normer at kende. Vi vil så at sige lære en ny grammatik. Hvis vi gør denne indsats, vil vi kunne følge Paulus’ tilskyndelse til at ’fremstille vore legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt slagtoffer’ og yde en fornuftmæssig hellig tjeneste. — Romerne 12:1.
[Fodnoter]
a Dette gælder for eksempel underholdning der er dæmonisk, pornografisk eller sadistisk, samt såkaldt familieunderholdning der forherliger promiskuitet eller holdninger som kristne ikke kan billige.
b Udgivet af Vagttårnets Selskab.
Spørgsmål til repetition
◻ Hvilken forandring fandt sted i år 33 med hensyn til tjenesten for Gud?
◻ Hvordan kan vi lære at tænke fornuftigt?
◻ Hvordan kan ældste hjælpe hjorden til at blive trælle for Gud og Kristus?
◻ Hvorfor bør vi opdyrke „Kristi sind“?
[Illustration på side 23]
Ældste kan hjælpe andre til at tænke fornuftigt