Jehovas visdom ses i skaberværket

„Hans usynlige egenskaber . . . fornemmes i de ting der er frembragt.“ — ROM. 1:20.

 1. Hvilken virkning har denne verdens visdom haft på mange i dag?

ORDET „visdom“ bliver brugt meget bredt i dag. Nogle omtaler en person som vís blot fordi vedkommende har tilegnet sig en masse viden. Men de intellektuelle, denne verdens vise, kan ikke give pålidelig vejledning om hvordan man finder sand mening med livet. De der lader sig påvirke af deres visdom, ender tværtimod med at blive ’kastet om som af bølger og ført hid og did af enhver lærdoms vind’. — Ef. 4:14.

 2, 3. (a) Hvorfor er Jehova „den ene vise Gud“? (b) Hvordan adskiller Guds visdom sig fra denne verdens visdom?

² Helt anderledes forholder det sig med dem der tilegner sig sand visdom, den visdom der stammer fra Jehova Gud. Ifølge Bibelen er Jehova „den ene vise Gud“. (Rom. 16:27) Han ved alt hvad der er at vide om universet. Han kender dets historie og ved hvordan det er opbygget. Fysikkens love — som menneskers forskning er helt afhængig af — er alle sammen Jehovas værk. Af den grund er han ikke imponeret over de opfindelser vi mennesker har gjort. Han lader sig heller ikke dupere af den filosofi som menneskehedens store tænkere står bag. „Denne verdens visdom er nemlig tåbelighed i Guds øjne.“ — 1 Kor. 3:19.

³ Bibelen siger at Jehova „giver visdom“ til sine tjenere. (Ordsp. 2:6) I modsætning til menneskers filosofi er visdommen fra Gud ikke uklar eller dunkel. Den lægger vægt på sund dømmekraft og er baseret på nøjagtig kundskab og forståelse. (Læs Jakob 3:17). Apostelen Paulus var slået af forundring over Jehovas visdom. Han skrev: „O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige hans domme og usporlige hans veje!“ (Rom. 11:33) Ja, Jehova er alvis. Derfor er vi overbeviste om at hans love leder os til den bedste livsform. Dybest set er han den der ved mest om hvad der skal til for at gøre os lykkelige. — Ordsp. 3:5, 6.

Jesus — en „værkmester“

 4. Hvordan kan vi få kendskab til Jehovas visdom?

⁴ Jehovas visdom og alle hans andre unikke egenskaber fornemmes i de ting han har frembragt. (Læs Romerbrevet 1:20). Alt hvad Jehova har skabt, lige fra det største til det mindste, afslører forskellige sider af hans personlighed. Uanset hvor vi retter blikket hen — mod himmelen over os eller jorden under os — vrimler det med vidnesbyrd om en alvis og kærlig Skaber. Vi kan lære meget om ham ved at betragte det han har skabt. — Sl. 19:1; Es. 40:26.

 5, 6. (a) Hvem deltog i skabelsesprocessen foruden Jehova? (b) Hvad vil vi nu se på, og hvorfor?

⁵ Jehova var ikke alene da han „skabte . . . himmelen og jorden“. (1 Mos. 1:1) Bibelen fortæller at han, længe før han begyndte at frembringe det fysiske skaberværk, skabte sin enestefødte søn, en åndeskabning, og ved hjælp af ham frembragte „alt andet“. Denne åndeskabning — „al skabnings førstefødte“ — kom senere til jorden som mennesket Jesus Kristus. (Kol. 1:15-17) Jesus har, ligesom Jehova, stor visdom. I kapitel 8 i Ordsprogenes Bog beskrives han som den personificerede visdom. Samme kapitel omtaler også Jesus som Guds „værkmester“. — Ordsp. 8:12, 22-31.

⁶ I det fysiske skaberværk kan vi altså se den visdom som Jehova og hans værkmester, Jesus, besidder. Vi kan lære meget af skaberværket. Lad os betragte fire eksempler på skabninger der i Ordsprogene 30:24-28 omtales som ’instinktivt vise’.a

En lektion i arbejdsomhed

 7, 8. Nævn nogle fascinerende træk ved bladskærermyren.

⁷ Selv når det gælder de skabninger der kan kaldes „de mindste på jorden“, kan vi lære meget ved at studere deres anatomi og deres liv. Lad os for eksempel se på myrens instinktive visdom. — Læs Ordsprogene 30:24, 25.

⁸ Nogle forskere mener at der for hvert menneske på jorden findes mindst 200.000 myrer, som alle sammen arbejder flittigt både over og under jordens overflade. Myrer er organiseret i kolonier, og i de fleste kolonier er der tre slags: dronninger, hanner og arbejdere, som hver især på deres egen måde er med til at sørge for at koloniens behov bliver dækket. Den sydamerikanske bladskærermyre kan med rette kaldes en dygtig gartner. Den dyrker svampehaver, hvor den gøder, beskærer og tager stiklinger af svampene på en måde der giver det største udbytte. Forskerne har endda fundet ud af at denne lille ’haveekspert’ tilpasser sine anstrengelser efter koloniens behov for føde.b

 9, 10. Hvordan kan vi efterligne myrernes arbejdsomhed?

⁹ Vi kan lære noget af disse myrer. De kan lære os at en energisk indsats er nødvendig for at opnå et godt resultat. Bibelen siger: „Gå til myren, du dovne; se dens veje og bliv vís. Selv om den hverken har fører, forstander eller hersker, gør den sin føde klar om sommeren; det den skal spise har den samlet i høsten.“ (Ordsp. 6:6-8) Både Jehova og hans værkmester, Jesus, er flittige. Jesus sagde: „Min Fader er blevet ved med at arbejde til nu, og jeg bliver ved med at arbejde.“ — Joh. 5:17.

¹⁰ Som nogle der ønsker at efterligne Gud og Jesus, må vi også være flittige. Uanset hvilken opgave vi har i Jehovas organisation, bør vi alle sammen have „rigeligt at gøre i Herrens gerning“. (1 Kor. 15:58) Vi gør derfor klogt i at følge Paulus’ formaning til de kristne i Rom: „Vær ikke nølende i jeres iver. Vær brændende i ånden. Træl for Jehova.“ (Rom. 12:11) Den indsats vi yder for at gøre Jehovas vilje, er ikke forgæves. Bibelen giver os nemlig denne forsikring: „Gud er ikke uretfærdig så han glemmer jeres arbejde og den kærlighed I har vist mod hans navn.“ — Hebr. 6:10.

Beskyttet mod at lide åndelig skade

11. Beskriv nogle af klippegrævlingens karakteristiske træk.

¹¹ Et andet forholdsvis lille dyr der kan lære os noget vigtigt, er klippegrævlingen. (Læs Ordsprogene 30:26). Den ligner en stor kanin, men den har korte ben og korte, afrundede ører. Dette lille dyr lever i klippefyldte områder. Klippegrævlingens skarpe syn er til stor gavn for den, og den kan søge tilflugt for rovdyr i hullerne og sprækkerne i det ujævne terræn den lever i. Den er skabt til at leve nært sammen med sine artsfæller i små grupper. Det yder den beskyttelse og hjælper den til at holde sig varm om vinteren.c

12, 13. Hvad kan vi lære af klippegrævlingen?

¹² Hvad kan vi lære af klippegrævlingen? Det er værd at bemærke at den undgår at opholde sig på steder hvor den er sårbar over for angreb. Den udnytter sit skarpe syn til at opdage rovdyr på lang afstand og holder sig tæt på huller og sprækker hvor den kan søge tilflugt og redde livet. Vi må på tilsvarende måde have et skarpt åndeligt syn så vi er opmærksomme på de farer der lurer i Satans verden. Apostelen Peter advarede de kristne med ordene: „Vær ædru, hold jer vågne. Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og søger nogen at opsluge.“ (1 Pet. 5:8) Da Jesus var på jorden, var han hele tiden på vagt over for ethvert forsøg fra Satans side på at få ham til at give slip på sin uangribelighed. (Matt. 4:1-11) Jesus var et godt eksempel for sine disciple!

¹³ Vi kan være på vagt ved at gøre brug af den åndelige beskyttelse som Jehova har sørget for til os. Vi må ikke forsømme at studere Guds ord og at overvære de kristne møder. (Luk. 4:4; Hebr. 10:24, 25) Derudover må vi ligesom klippegrævlingen, der trives bedst når den lever i et nært fællesskab med andre klippegrævlinger, holde os nær til vores trosfæller så vi „sammen kan opmuntres ved hinandens tro“. (Rom. 1:12) Ved at benytte os af den beskyttelse Jehova tilbyder, viser vi at vi er enige med salmisten David, som skrev: „Jehova er mit klippebjerg og min borg og den der bringer mig i sikkerhed. Min Gud er min klippe. Jeg vil søge tilflugt hos ham.“ — Sl. 18:2.

Udholdenhed trods modstand

14. En enkelt græshoppe virker måske ikke så imponerende, men hvordan forholder det sig med en græshoppesværm?

¹⁴ Vi kan også lære noget af græshoppen. En enkelt græshoppe, som kun måler cirka 5 centimeter i længden, virker måske ikke så imponerende. Men det er noget andet med en græshoppesværm. (Læs Ordsprogene 30:27). En sværm af disse ihærdige insekter, der er kendt for at have en glubende appetit, kan hurtigt ribbe en mark som ellers er klar til høst, for hele dens afgrøde. I Bibelen bliver lyden af en insektsværm der nærmer sig — og det gælder også græshopper — sammenlignet med lyden af stridsvogne og lyden af knitrende flammer der fortærer halmstrå. (Joel 2:3, 5) Nogle har tændt en bræmme af ild i et forsøg på at standse en græshoppesværms fremrykning, men som regel har det ingen effekt. De græshopper der går til, slukker nemlig ilden, og derefter fortsætter resten af sværmen uhindret. En græshoppesværm har ingen konge eller leder, men den rykker alligevel frem som en velorganiseret, disciplineret hær og forcerer stort set enhver forhindring.d — Joel 2:25.

15, 16. Hvordan er nutidens forkyndere af Riget som en græshoppesværm?

¹⁵ Profeten Joel sammenlignede Guds tjeneres aktivitet med græshoppers. Han skrev: „Som vældige krigere løber de frem. Som stridsmænd stiger de op på muren. Og enhver går frem ad de veje han skal, og de forlader ikke deres stier. Og de skubber ikke til hinanden. De går frem som en våbenfør mand ad sin banede vej; og falder nogen for kastespyd, afbryder de ikke fremrykningen.“ — Joel 2:7, 8.

¹⁶ Denne profeti beskriver på en god måde nutidens forkyndere af Guds rige. Ingen „mur“ af modstand har kunnet standse deres forkyndelse. De efterligner Jesus, som til trods for at han blev foragtet af mange, fortsatte med at gøre Guds vilje. (Es. 53:3) Det er sandt at nogle kristne har lidt martyrdøden for deres tro. De er ’faldet for kastespyd’. Men det har ikke standset forkyndelsesarbejdet, og forkyndertallet vokser fortsat. Tværtimod har forfølgelse ofte medført at den gode nyhed er blevet bragt ud til mennesker som ellers ikke ville have hørt budskabet om Riget. (Apg. 8:1, 4) Har du i din personlige forkyndelse vist en udholdenhed som græshoppen — selvom du er blevet mødt med ligegyldighed eller direkte modstand? — Hebr. 10:39.

„Hold jer til det gode“

17. Hvorfor kan en gekkos fødder klæbe til glatte overflader?

¹⁷ Den lille gekko synes at trodse tyngdekraften. (Læs Ordsprogene 30:28). Forskerne er forbløffede over denne lille øgles evne til at pile op ad glatte vægge — ja, endda hen over glatte lofter — uden at falde ned. Hvordan bærer gekkoen sig ad? Hemmeligheden består ikke i at den er udstyret med sugekopper eller en eller anden lim. Nej, under hver tå er der en hæfteskive med skæl, eller kamme, som hver især har tusinder af hårlignende børster. På hver af disse børster er der i hundredvis af tynde tråde der i spidsen har form som underkopper. De intermolekylære kræfter (kaldet van der Waals-kræfter) mellem disse tynde tråde og overfladen er tilstrækkelige til at bære mere end gekkoens legemsvægt — selv når den med hovedet nedad piler hen over en glasflade! Forskerne, som er forbløffede over denne evne hos gekkoen, siger at man ved at bruge syntetiske materialer til at efterligne gekkoens fødder ville kunne fremstille et kraftigt klæbemiddel.e

18. Hvordan kan vi sikre os at vi altid ’holder os til det gode’?

¹⁸ Hvad kan vi lære af gekkoen? Bibelen giver os denne tilskyndelse: „Afsky det onde, hold jer til [el.: „hold fast ved“, Kingdom Interlinear] det gode.“ (Rom. 12:9) Den usunde påvirkning fra Satans verden kan medføre at vi ikke længere holder fast ved Guds principper. Samvær med mennesker som ikke følger Guds love — uanset om det er i skolen, på vores arbejde eller gennem en eller anden form for underholdning som er i modstrid med Bibelens principper — kan få os til at fravige vores beslutning om altid at gøre det der er ret. Lad ikke det ske for dig! Guds ord siger advarende: „Vær ikke vís i dine egne øjne.“ (Ordsp. 3:7) Følg i stedet det kloge råd Moses gav Guds folk i fortiden: „Jehova din Gud skal du frygte. Ham skal du tjene, og ham skal du holde dig til.“ (5 Mos. 10:20) Ved at holde fast ved Jehova efterligner vi Jesus, og til ham blev der sagt: „Du elskede retfærdighed og hadede lovløshed.“ — Hebr. 1:9.

Hvad vi kan lære af skaberværket

19. (a) Hvilke af Jehovas egenskaber lægger du mærke til i skaberværket? (b) Hvordan kan Guds visdom gavne os?

¹⁹ Som vi har set, fornemmes Jehovas egenskaber tydeligt i det han har skabt, og vi kan lære meget af skaberværket. Jo mere vi udforsker det, jo mere forundres vi over hans visdom. Hvis vi holder os Guds visdom for øje, vil det give os større glæde i livet nu og beskytte os i den tid der kommer. (Præd. 7:12) Ja, vi vil personligt erfare sandheden i den forsikring vi får i Ordsprogene 3:13, 18: „Lykkeligt er det menneske der har fundet visdom, ja, det menneske som opnår dømmekraft; . . . Den er et livets træ for dem der griber fat i den, og de der holder den fast prises lykkelige.“

[Fodnoter]

Husker du?

Hvad kan vi lære af . . .

• myren?

• klippegrævlingen?

• græshoppen?

• gekkoen?

[Illustration på side 16]

Er du flittig ligesom bladskærermyren?

[Illustrationer på side 17]

Klippegrævlingen opnår beskyttelse ved at være en del af et tæt sammenknyttet fællesskab. Gør du også det?

[Illustrationer på side 18]

Kristne forkyndere viser udholdenhed ligesom græshopper

[Illustration på side 18]

Ligesom gekkoen klæber til de overflader den færdes på, holder kristne fast ved det gode

[Kildeangivelse]

Stockbyte/​Getty Images