Få det bedste ud af livet

FADEREN lå i sengen inde i huset og var ved at dø af kræft. Hans søn gik ude i værkstedet og ryddede op i faderens snedkerværktøj. Imens tænkte han på alle de smukke ting hans fader havde lavet med værktøjet, og han vidste at selv om værkstedet lå lige ved siden af huset, ville faderen aldrig komme derud igen. Han ville aldrig mere holde det værktøj i hånden som han var så dygtig til at bruge. Den tid var forbi.

Sønnen tænkte på skriftstedet i Prædikeren 9:10: „Alt hvad din hånd finder at gøre, gør det med den kraft du har, for der er hverken virksomhed eller planlægning eller kundskab eller visdom i Sheol [graven] hvor du går hen.“ Han havde brugt det mange gange når han lærte andre den bibelske sandhed at døden er en tilstand af uvirksomhed. Men nu gik det for alvor op for ham hvad Salomon mente, nemlig at vi bør leve vort liv fuldt ud og nyde det mens vi kan, for der vil komme en tid hvor det ikke længere er muligt.

Glæd dig over livet

I hele Prædikerens Bog tilskynder den vise kong Salomon sine læsere til at finde glæde ved livet. I kapitel 3 står der for eksempel: „Jeg er kommet til den erkendelse at der ikke er noget bedre for dem end at fryde sig og udrette noget godt i deres liv; og også at hvert menneske bør spise og drikke og nyde godt af al sin møje. Det er Guds gave.“ — Prædikeren 3:12, 13.

Salomon blev inspireret af Gud til at gentage denne tanke: „Se! Det som jeg har set er det bedste, det som er smukt, er at man spiser og drikker og nyder godt af al den møje som man har under solen i det antal levedage som den sande Gud har givet en, for det er den del man har.“ — Prædikeren 5:18.

Til de unge siger Salomon: „Fryd dig, unge mand [eller kvinde], i din ungdom, og lad dit hjerte gøre dig veltilpas i din unge manddoms dage, og gå på dit hjertes veje og efter dét dine øjne ser.“ (Prædikeren 11:9a) Hvor er det godt når unge fuldt ud nyder deres ungdoms kraft og styrke. — Ordsprogene 20:29.

’Husk din Skaber’

Salomon mener selvfølgelig ikke at det er klogt at stræbe efter alt hvad hjertet eller øjnene begærer. (Jævnfør Første Johannesbrev 2:16.) Det fremgår tydeligt af det næste han skriver: „Men vid at for alt dette [det du foretager dig for at opfylde dine ønsker] vil den sande Gud bringe dig for retten.“ (Prædikeren 11:9b) Uanset vores alder må vi huske at Gud lægger mærke til hvordan vi bruger vort liv, og vil kræve os til regnskab for det.

Det vil derfor være uklogt at mene at vi kan leve et selvcentreret liv nu og vente med at vise gudhengivenhed til vi bliver ældre. Vi kunne pludselig miste livet. Og det er ikke nemmere at tjene Gud når man bliver gammel. Det havde Salomon indset, og derfor skriver han: „Husk din store Skaber i din unge manddoms dage, før de dårlige dage kommer, og de år er nået da du siger: ’Dem synes jeg ikke om’.“ — Prædikeren 12:1.

Det kan være problemfyldt at blive gammel. I symbolske vendinger beskriver Salomon dernæst alderdommens skyggesider. Hænderne og armene ryster, benene bliver svage, og tænderne få. Håret bliver hvidt og tyndt. Søvnen er så let at man vækkes ved lyden af en fugl. Syns-, høre-, føle-, lugte- og smagssansen svækkes. På grund af den svækkede krop er man bange for at falde, og man ængstes for andre „rædsler“ på vejene. Til sidst dør man. — Prædikeren 12:2-7.

Alderdommen er især en sørgelig tid for dem der ikke har ’husket på deres store Skaber’ i deres ungdom. Eftersom de har spildt deres liv, ’synes de ikke om’ alderdommen. En gudløs livsførelse har måske endda resulteret i fysiske problemer der forværrer alderdommens ubehag. (Ordsprogene 5:3-11) Når de ser frem i tiden, forstår de at kun graven venter dem.

Glæd dig i din alderdom

Dermed være ikke sagt at ældre ikke kan nyde livet. I Bibelen er ’en øget række af dage og leveår’ en gave fra Gud. (Ordsprogene 3:1, 2) Jehova sagde til sin ven Abraham: „Du vil blive begravet i en god alderdom.“ (1 Mosebog 15:15) Trods det ubehag der følger med en høj alder, kunne Abraham i sine sidste år finde glæde og tilfredshed ved at se tilbage på et rigt liv i tjenesten for Gud. I tro så han frem til „byen som havde faste grundvolde“, Guds rige. (Hebræerne 11:10) Han døde derfor „gammel og mæt af dage“. — 1 Mosebog 25:8.

Salomon giver denne formaning: „Hvis et menneske lever mange år — lad det fryde sig over dem alle.“ (Prædikeren 11:8) Uanset om vi er unge eller ældre, er sand glæde forbundet med vort forhold til Gud.

Mens den unge mand i værkstedet lagde det sidste af sin faders værktøj væk, tænkte han på alle disse ting. Han tænkte på alle de mennesker han kendte, som forsøgte at få det bedste ud af livet, men som ikke havde fundet sand lykke fordi de ikke havde noget forhold til Skaberen. Det er derfor passende at Salomon efter en opmuntring til at glæde sig over livet opsummerer det hele med ordene: „Enden på sagen, når alt hermed er hørt, er: Frygt den sande Gud og hold hans bud. For det er alt hvad mennesket har at gøre.“ — Prædikeren 12:13.