Vind kampen mod depressionen

„DET der overvældede mig mest af alt,“ fortæller Lola, „var en følelse af skyld over at jeg var blevet grebet af håbløshed, noget jeg mente ikke burde ske for et Jehovas vidne.“ Denne udbredte misforståelse er ofte den første fjende en deprimeret kristen må nedkæmpe. Lola tilføjer: „Da jeg endelig holdt op med at bebrejde mig selv denne følelse og koncentrerede mig om at blive rask, var jeg langt bedre i stand til at bearbejde min depression.“ Der er ingen grund til at mene at man svigter Gud fordi man er deprimeret.

Som nævnt i den foregående artikel kan en depression være fysiologisk betinget. Allerede i 1915, længe inden forskerne begyndte at sætte depression i forbindelse med fysisk sygdom, skrev Vagttaarnet: „En saadan Følelse af Ensomhed og Nedtrykthed er til Tider naturlig for hele Menneskeheden . . . Vægten af denne Nedtrykthed kan i nogen Grad forhøjes ved det legemlige Helbreds Tilstand.“ Så hvis man er nedtrykt og tilstanden varer ved, vil det sikkert være godt at lade sig undersøge af en læge. Hvis situationen er alvorlig vil man måske vælge at søge professionel hjælp hos en der er specialist i at behandle depressioner.a

Men selv om årsagen ikke er af fysisk art, er det urealistisk at mene at en tjener for Gud aldrig kan blive ked af det eller modløs. Husk blot på den trofaste Hanna der blev ’bitter i sjælen og græd heftigt’. (1 Samuel 1:7, 10) Også Nehemias „græd og sørgede i flere dage“ og var ’trist i hjertet’. (Nehemias 1:4; 2:2) Job var „led ved livet“ og følte at Gud havde forladt ham. (Job 10:1; 29:2, 4, 5) Kong David gav udtryk for at hans ånd blev svag i ham og at hans hjerte var slået med forfærdelse. (Salme 143:4) Og apostelen Paulus talte om at have „frygt indadtil“ og om følelsesmæssigt at være „kastet omkuld“. — 2 Korinther 4:9; 7:5, 6.

Skønt alle disse var trofaste tjenere for Gud, havde forskellige former for pres, ængstelse eller bitter skuffelse midlertidigt voldt dem sorg. Men Gud havde på ingen måde forladt dem eller taget sin hellige ånd bort fra dem. Deres nedtrykte sindstilstand skyldtes ikke en åndelig brist. Ved en lejlighed hvor David sørgede dybt, bad han: „Få din tjeners sjæl til at fryde sig.“ Gud trøstede David på ’hans trængsels dag’ og hjalp ham til efterhånden at genvinde glæden. (Salme 86:1, 4, 7) Jehova vil ligeledes hjælpe sine tjenere i dag.

Eftersom depression i sig selv hverken er tegn på en åndelig sygdom eller en mental brist, har en kristen ingen grund til at fortie sin lidelse på grund af skamfølelse. Han bør derimod tage et af de allervigtigste skridt til at bekæmpe denne lidelse. Hvad er det?

Fortæl hvordan du har det

Det bedste man kan gøre er at tale med andre om sit problem. I Ordsprogene 12:25 står der: „Ængstelse i en mands hjerte nedbøjer det, men gode ord får det til at fryde sig.“ Hvordan skal andre kunne vide hvad du føler i dit hjerte, medmindre du åbner dig og fortæller om det? Hvis du betror dig til en forstående person der kan hjælpe, vil du sandsynligvis finde ud af at andre har måttet kæmpe med de samme følelser og problemer som du selv. Desuden virker det lægende at formulere sine følelser i ord. Det virker befriende for hjertet hvis man giver udtryk for sine følelsesmæssige kvaler i stedet for at stænge dem inde. Den der er nedtrykt bør derfor ikke tøve med at betro sig til enten sin ægtefælle, sine forældre eller en forstående ven der har de nødvendige åndelige kvalifikationer. — Galaterne 6:1.

En del af det problem som tyngede Marie (nævnt i den foregående artikel) bestod i at hun holdt de følelsesmæssige konflikter der førte til hendes depression for sig selv. „I årenes løb havde jeg opbygget en utrolig stærk facade,“ siger hun. „Andre ville aldrig have drømt om at jeg i den grad led af mindreværdsfølelse.“ Marie åbnede imidlertid sit hjerte for en ældste i menigheden. Ved hjælp af ransagende spørgsmål lykkedes det broderen at få hende til at tale åbent om den ængstelse hun gemte i sit hjerte og hjælpe hende til bedre at forstå sig selv. (Ordsprogene 20:5) Broderens gode bibelske vejledning beroligede hende. „For første gang tog jeg imod hjælp til at bearbejde de følelsesmæssige konflikter der havde bidraget til min depression,“ siger Marie.

For dem hvis „sjæl er som et udtæret land“ vil dét at tale med en forstående ældste være som at finde en kilde med forfriskende åndeligt vand. (Salme 143:6; Esajas 32:1, 2) En forstandig åndelig rådgiver kan måske endog hjælpe én til at se hvilke praktiske skridt man kan tage for at løse en situation man har betragtet som håbløs. (Ordsprogene 24:6) Men der skal mere til end blot det at man betror sig til en anden.

Erkend dit sande værd

Mindreværdsfølelse er en væsentlig årsag til depression. På grund af en ulykkelig barndom har nogle kristne måske meget ringe selvrespekt. Men selv om fysisk, følelsesmæssig eller seksuel mishandling har givet nogle følelsesmæssige „skrammer“, bliver man jo ikke dermed et ringere menneske. Vi må derfor stræbe efter at have et afbalanceret syn på os selv. Apostelen Paulus formanede: „[Jeg siger] nemlig til enhver iblandt jer at han ikke skal tænke højere om sig selv end han bør tænke, men tænke med et sundt sind.“ (Romerne 12:3) Mens vi altså må vogte os for at blive hovmodige, skal vi samtidig passe på ikke at falde i den anden grøft. Eftersom Gud udvælger mennesker til at være en „særlig ejendom“, er alle der tilhører hans folk dyrebare for ham. Hvilket enestående privilegium! — Malakias 3:17; Haggaj 2:7.

Tænk også på den store forret det er at vi kan være „Guds medarbejdere“ ved at deltage i det kristne arbejde med at gøre disciple. (1 Korinther 3:9; Mattæus 28:19, 20) Mange kristne der har lidt af depression, har erfaret at denne gerning styrker deres følelse af at være noget værd. „Selv efter at jeg var blevet en kristen følte jeg mig meget utilstrækkelig,“ indrømmer Marie. Hun fortsatte imidlertid i forkyndelsesarbejdet, og en dag traf hun en hjerneskadet ung kvinde der gerne ville lære Bibelen at kende. „Eftersom hendes indlæringsevne var svækket havde hun virkelig brug for en der kunne vise hende tålmodighed,“ fortæller Marie. „Hun krævede så meget af min opmærksomhed at jeg helt glemte mig selv og min egen utilstrækkelighed. Hun behøvede min hjælp, og jeg indså at det stod i min magt at hjælpe hende, med styrke fra Jehova. Det at se hende blive døbt var en ubeskrivelig glæde og opmuntring. Mine mindreværdskomplekser fortog sig, og den dybe depression gik over.“ Ja, hvor er det sandt at ’den der giver rigeligt at drikke, også selv vil få rigeligt at drikke’. — Ordsprogene 11:25.

Mange af dem der lider af depression har det imidlertid på samme måde som en dybt deprimeret kristen kvinde der siger: „Selv om jeg anstrenger mig for at holde huset rent, lave mad og være gæstfri, kritiserer jeg mig selv sønder og sammen blot jeg begår den mindste fejl.“ En sådan overdreven selvkritik er i høj grad med til at undergrave ens selvrespekt. Husk at vor Gud er forstående, og at ’han ikke vil bebrejde for bestandig’. (Salme 103:8-10, 14) Hvis ikke engang Jehova — der har en langt stærkere retfærdighedssans end vi mennesker — bebrejder os hver en lille fejl, men er villig til at vise overbærenhed med os, bør vi så ikke stræbe efter at efterligne ham, også i den måde vi betragter os selv på?

Vi har alle både svage og stærke sider. Apostelen Paulus forventede ikke at være fremragende til alt hvad han foretog sig. „Selv om jeg er ulærd i talekunst, er jeg det bestemt ikke i kundskab,“ sagde han. Paulus følte sig altså ikke mindreværdig blot fordi han ikke havde udmærket sig som offentlig taler. (2 Korinther 11:6) De der er deprimerede bør ligeledes huske på det de er gode til.

’Der er visdom hos de beskedne,’ eller hos dem der kender og anerkender deres begrænsninger. (Ordsprogene 11:2) Vi er alle sammen forskellige både hvad evner, fysisk udholdenhed og omstændigheder angår. Jehova er tilfreds når vi tjener ham helhjertet og gør alt hvad vi kan. (Markus 12:30-33) Han er ikke en Gud der aldrig er tilfreds med de bestræbelser hans hengivne tjenere gør sig. En kristen kvinde ved navn Leora, for hvem det lykkedes at bekæmpe depression, siger: „Der er meget jeg ikke er så god til som andre, for eksempel det at fremholde budskabet i forkyndelsen. Men jeg bestræber mig for at gøre det så godt jeg kan.“

Fejltrin og uoverensstemmelser

Hvad nu hvis man begår et alvorligt fejltrin? Måske vil man da have det ligesom kong David der ’dagen lang gik bedrøvet omkring’ på grund af sine fejl eller synder. (Salme 38:3-6, 8) Denne følelse kan i sig selv være et tegn på at man ikke er kommet så langt ud at man har begået en utilgivelig synd! Skyldfølelse kan være et tegn på at den der har syndet ejer et oprigtigt hjerte og en sundt virkende samvittighed. Hvordan skal man da bearbejde sin skyldfølelse? Har du bedt Gud om tilgivelse og taget skridt til at rette fejlen? (2 Korinther 7:9-11) Hvis du har gjort det, så vær forvisset om at han der tilgiver i rigt mål, også vil vise dig barmhjertighed, idet du er besluttet på ikke at gentage den syndige handling. (Esajas 55:7) Hvis du er blevet tugtet, så ’giv ikke tabt, for den Jehova elsker, tugter han’. (Hebræerne 12:5, 6) En sådan retledning tjener til at hjælpe en på fode igen, og har ingen indflydelse på ens værd som menneske.

Selv om vort hjerte fordømmer os betyder det ikke at Jehova har fordømt os. „Vi skal berolige vort hjerte over for ham med hensyn til hvad vort hjerte end måtte fordømme os for, for Gud er større end vort hjerte og kender alle ting.“ (1 Johannes 3:19, 20) Jehova ser ikke blot de synder og fejltrin vi begår. Han kender også de formildende omstændigheder, hele vort livsløb, vore motiver og hensigter. Med denne altomfattende viden kan han lytte med forståelse til vore oprigtige bønner om tilgivelse, ligesom han lyttede til David.

Personlige uoverensstemmelser med andre, samt det at være overdrevent optaget af hvad andre synes om en, kan også medvirke til mindreværdsfølelse, ja måske endog til at man føler sig vraget. I sin ufuldkommenhed taler en medkristen måske til dig på en måde der umiddelbart virker hård og uvenlig. Mange uoverensstemmelser kan imidlertid løses ved at man ganske enkelt fortæller den anden part hvordan bemærkningen har berørt en. (Jævnfør Mattæus 5:23, 24.) Salomon gav desuden følgende råd: „Fæst heller ikke dit hjerte ved alle de ord der fremføres.“ Hvorfor ikke? „For dit hjerte kender endog mange tilfælde hvor også du har nedkaldt ondt over andre.“ (Prædikeren 7:21, 22) Stil ikke urimeligt høje krav til dig selv eller til andre ufuldkomne mennesker. Vær hurtig til at tilgive og bære over med andre. — Kolossenserne 3:13.

Desuden afhænger dit sande værd ikke i første række af hvorvidt andre bryder sig om dig eller ej. Kristus ’blev ikke regnet for noget’, han ’blev ringeagtet af folk’. (Esajas 53:3; Zakarias 11:13) Havde dette nogen indflydelse på hans sande værd eller på Guds bedømmelse af ham? Nej, for selv om vi var fuldkomne ligesom Jesus, ville vi ikke kunne stille alle tilpas.

Kraft til at holde ud

I nogle tilfælde kan en depression vare ved trods ens forsøg på at overvinde den. Den følelsesmæssige smerte kan endog få nogle kristne til at føle ligesom Jonas, da han sagde: „Det er bedre for mig at dø end at leve.“ (Jonas 4:1-3) Men Jonas’ kvaler fortsatte ikke i det uendelige — han kom over dem. Hvis en depression synes at gøre dit liv uudholdeligt, så husk at sådanne prøvelser blot er midlertidige ligesom de prøvelser Paulus var udsat for. (2 Korinther 4:8, 9, 16-18) De vil høre op! Ingen situation er fuldstændig håbløs, for Jehova har lovet at han vil „genoplive de knustes hjerte“. — Esajas 57:15.

Ophør aldrig med at bede, selv ikke hvis dine bønner synes at være forgæves. David bad indtrængende: „Hør, Gud, mit bedende råb. . . . når mit hjerte bliver svagt. Måtte du føre mig op på den klippe der er højere end jeg selv kan nå.“ (Salme 61:1, 2) Hvordan fører Gud os til en indre styrke der synes umulig for os selv at nå? Eileen, der har kæmpet med depression i årevis, siger: „Jehova har ikke ladet mig give op. Dette bestyrker mig i håbet om at så længe jeg bliver ved med at kæmpe, vil han blive ved med at hjælpe. Kundskaben om sandheden fra Bibelen har bogstavelig talt holdt mig i live. Gennem mange forskellige kanaler — bønnen, tjenesten, møderne, publikationerne, familien og vennerne — har Jehova givet mig styrke til at fortsætte kampen.“

Betragt en sådan lidelse som en prøve på din tro. „Gud er trofast,“ forsikrer apostelen Paulus. „Han vil ikke tillade, at I bliver fristede over Ævne — til Prøvelsen vil han også føje Udvej ved at give Jer Kraft til at klare Jer.“ (1 Korinther 10:13, Schindler) Ja, Gud vil give dig en „kraft som er ud over det normale“ så du vil kunne bære en hvilken som helst følelsesmæssig byrde. — 2 Korinther 4:7.

En ny verden uden depression

Gud har lovet at han ved hjælp af sit himmelske rige snart vil gøre ende på alle de deprimerende forhold der råder på jorden. Hans ord lyder: „Jeg skaber nye himle og en ny jord; og det tidligere vil ikke blive husket, og det vil ikke opkomme i hjertet. Men I skal glæde jer og juble evigt over det jeg skaber.“ (Esajas 65:17, 18) Disse ord blev opfyldt første gang i år 537 f.v.t., da Israels nation blev ført tilbage til sit hjemland. Dengang sang Guds folk: ’Vi blev som nogle der drømmer. Da fyldtes vor mund med latter og vor tunge med glædesråb.’ (Salme 126:1, 2) Hvor meget mere storslået vil det ikke blive at se denne hjertevarmende profeti blive opfyldt i endnu større målestok i Guds nye verden! — 2 Peter 3:13; Åbenbaringen 21:1-4.

Under Guds rige (de „nye himle“) vil et retfærdigt samfund af mennesker på jorden (den ’nye jord’) blive ført frem til fuldkommenhed i både følelsesmæssig, fysisk og åndelig henseende. Det betyder ikke at disse mennesker intet vil kunne huske fra fortiden, men i betragtning af alt det vidunderlige de til den tid vil beskæftige sig med, vil de ikke have nogen grund til at mindes eller dvæle ved alt det triste der vil høre fortiden til. Tænk at kunne vågne med et lyst og klart sind hver morgen, ivrig efter at komme i gang med dagens gøremål, og ikke længere være hæmmet af nedtrykthed!

Lola, der blev omtalt i indledningen, har fuld tillid til at dette håb vil blive til virkelighed. Hun siger: „Bevidstheden om at Jehovas rige vil løse dette problem var den største hjælp. Jeg vidste at min depression ikke ville vare ved for bestandig.“ Ja, du kan være helt sikker på at Gud snart vil gøre det muligt at vinde den endelige sejr i kampen mod depressionen!

[Fodnote]