Kapitel fjorten
Jehova ydmyger en hovmodig by
1. Hvor langt frem i tiden fører Esajas’ Bog os nu?
ESAJAS’ profetiske bog blev skrevet i det 8. århundrede f.v.t mens assyrerne truede og invaderede det forjættede land. Som vi har set i de tidligere kapitler i Esajas’ Bog, forudsagde Esajas begivenhederne med bemærkelsesværdig nøjagtighed. Bogens profetier rækker imidlertid ud over den tid da Assyrien var den dominerende verdensmagt. De forudsiger at Jehovas pagtsfolk vil vende tilbage fra de mange lande som de har været fordrevet til, blandt andre Sinear, hvor Babylon lå. (Esajas 11:11) I Esajas’ Bog, kapitel 13, finder vi en bemærkelsesværdig profeti der ved sin opfyldelse åbnede vejen for en sådan tilbagevenden. Denne profeti indledes med ordene: „Det budskab om Babylon som Esajas, Amoz’ søn, så i et syn.“ — Esajas 13:1.
’Jeg ydmyger dets hovmod’
2. (a) Hvordan kommer Ezekias i forbindelse med Babylon? (b) Hvilket „signal“ vil blive rejst?
2 Juda kommer i forbindelse med Babylon endnu i Esajas’ levetid. Kong Ezekias bliver alvorligt syg, men bliver rask igen. Der kommer udsendinge fra Babylon for at lykønske ham med hans helbredelse, men uden tvivl med det hemmelige formål at hverve Ezekias som allieret i kampen mod Assyrien. Meget uklogt viser Ezekias udsendingene alle sine skatte. Som følge heraf fortæller Esajas Ezekias at alle disse rigdomme efter kongens død vil blive ført til Babylon. (Esajas 39:1-7) Det skete i 607 f.v.t. da Jerusalem blev ødelagt og folket blev ført i landflygtighed. Men Guds udvalgte folk skulle ikke blive i Babylon for bestandig. Jehova forudsiger hvordan han vil sørge for at de vender hjem. Han siger som indledning: „På et bjerg af nøgne klipper skal I rejse et signal. Opløft røsten og råb til dem, sving med hånden, så de kan gå ind ad de fornemmes indgange.“ (Esajas 13:2) Dette „signal“ er en ny verdensmagt der vil vinde frem, og som vil fjerne Babylon fra dens fremtrædende plads. Det vil blive rejst „på et bjerg af nøgne klipper“, det vil sige synligt på lang afstand. Denne nye verdensmagt vil blive opfordret til at angribe Babylon, trænge ind gennem byens porte, „de fornemmes indgange“, og vil indtage den.
3. (a) Hvem er de „helligede stridsmænd“ som Jehova giver befaling til? (b) I hvilken forstand er hedenske hære „helligede“?
3 Jehova siger nu: „Jeg har selv givet befaling til mine helligede stridsmænd. Jeg har også kaldt mine vældige krigere til tjeneste for min vrede, mine stolt jublende. Hør! En folkemængde i bjergene, i lighed med et talrigt folk. Hør! Larm af riger, af nationer der har samlet sig! Hærstyrkers Jehova mønstrer krigshæren.“ (Esajas 13:3, 4) Hvem er disse „helligede“ som skal omstyrte det hovmodige Babylon? Det er flere landes forenede hære, „nationer der har samlet sig“. De kommer mod Babylon fra et bjergrigt land langt borte. „De kommer fra det fjerne land, fra himmelens rand.“ (Esajas 13:5) I hvilken forstand er de helligede? Det skal ikke forstås sådan at de er hellige. Der er tale om hedenske hære som ikke er interesserede i at tjene Jehova. I De Hebraiske Skrifter bruges „helliget“ i betydningen „sat til side til at blive brugt af Gud“. Jehova kan hellige nationernes hære og gøre brug af deres selviske ambitioner for at give udtryk for sin vrede. Sådan gjorde han brug af Assyrien. Han vil bruge Babylon på samme måde. (Esajas 10:5; Jeremias 25:9) Og han vil bruge andre nationer til at straffe Babylon.
4, 5. (a) Hvad forudsiger Jehova der vil ske med Babylon? (b) Hvad må angriberne forcere for at trænge ind i Babylon?
4 Babylon er endnu ikke blevet den dominerende verdensmagt. Men i den proklamation Jehova udsender gennem Esajas, forudser han den tid da Babylon vil indtage denne stilling, og han forudsiger nationens fald. Han siger: „Hyl, for Jehovas dag er nær! Som hærgen fra den Almægtige kommer den.“ (Esajas 13:6) Ja, Babylons praleri vil blive erstattet af en klagende hylen. Hvorfor? Som følge af „Jehovas dag“, den dag da Jehova eksekverer dommen over Babylon.
5 Men hvordan vil det blive muligt at hærge Babylon? Når Jehovas tid er inde, vil byen tilsyneladende være sikret mod angreb. En indtrængende hær må først forcere byens naturlige forsvarsværk, Eufratfloden, der løber midt igennem byen, og hvorfra man leder vandet ind i en beskyttende voldgrav omkring byen, og hvorfra byen også får sin vandforsyning. Derefter er der Babylons massive dobbeltmure, som synes uindtagelige. Desuden er der store lagre af fødevarer i byen. Det fortælles at Babylons sidste konge, Nabonid, havde gjort sig store anstrengelser for at oplagre fødevarer i byen, og at der skulle være forsyninger nok til tyve år. — Daily Bible Illustrations af John Kitto.
6. Hvad vil der ske når det forudsagte angreb finder sted?
6 Men skinnet bedrager. Esajas siger: „Det er derfor alle hænder bliver slappe, og det dødelige menneskes hele hjerte smelter. Og folk er blevet forfærdede. Ja, krampeanfald og veer griber dem; som en fødende kvinde har de fødselsveer. De stirrer forbløffede på hinanden. Deres ansigter er blussende ansigter.“ (Esajas 13:7, 8) Når den angribende hær trænger ind i byen, vil indbyggernes ubekymrethed blive vendt til en smerte der er lige så pludselig og intens som en fødende kvindes fødselsveer. Deres hjerter vil smelte af frygt. Deres hænder vil være lammede, ude af stand til at gribe til våben. Deres ansigter vil ’blusse’ af frygt og angst. De stirrer på hinanden, forbløffede over hvordan det har kunnet lade sig gøre at indtage deres store by.
7. Hvilken „dag“ vil komme, og hvad bliver resultatet for Babylon?
7 Men byen vil altså blive indtaget. Babylon vil stå ansigt til ansigt med regnskabets dag, „Jehovas dag“, som vil være fuld af smerte. Den øverste Dommer vil give udtryk for sin vrede og bringe en velfortjent dom over Babylons syndige indbyggere. Profetien siger: „Se, Jehovas dag kommer, grusom og med en heftig og brændende vrede, for at gøre landet til noget man forfærdes over, og for at tilintetgøre dets syndere og fjerne dem fra det.“ (Esajas 13:9) Udsigterne for Babylon er mørke. Det er som om solen, månen og stjernerne er holdt op med at udsende deres lys. „For himmelens stjerner og deres Kesil-stjernebilleder vil ikke udstråle deres lys; solen er formørket når den står op, og månen lader ikke sit lys skinne.“ — Esajas 13:10.
8. Hvorfor har Jehova besluttet at Babylon skal indtages?
8 Hvorfor bliver den stolte by ramt af denne skæbne? Jehova siger: „Jeg skal bringe straf over det frugtbare land for dets ondskab, og over de ugudelige for deres misgerning. Og jeg skal bringe de overmodiges stolthed til ophør, ja, tyrannernes hovmod vil jeg ydmyge.“ (Esajas 13:11) Jehovas vrede vil blive udgydt over Babylon på grund af dens grusomhed mod Guds folk. Hele landet må undgælde for babyloniernes ondskab. De hovmodige tyranner vil ikke længere få lov til åbenlyst at trodse Jehova!
9. Hvad vil der ske med Babylon på Jehovas domsdag?
9 Videre siger Jehova: „Jeg vil gøre det dødelige menneske sjældnere end fint guld, og det jordiske menneske sjældnere end guld fra Ofir.“ (Esajas 13:12) Ja, byen vil blive lagt øde, uden indbyggere. Og Jehova fortsætter: „Af den grund vil jeg få himmelen til at bæve, og jorden vil rokke sig fra sit sted ved Hærstyrkers Jehovas heftige vrede og på dagen for hans brændende vrede.“ (Esajas 13:13) Babylons ’himmel’, dens hærskare af guder og gudinder, vil bæve; de vil ikke kunne hjælpe byen i nødens stund. „Jorden“, det babyloniske verdensrige, vil blive rokket, fjernet, fra sit sted og gå over i historien som endnu et verdensrige der er gået til grunde. „Og de vil, som en jaget gazelle og som en fårehjord uden nogen til at samle den, vende sig, enhver til sit eget folk, og flygte, enhver til sit eget land.“ (Esajas 13:14) Alle fremmede som har støttet Babylon, vil forlade byen og flygte, i håb om at indgå en ny forbindelse med den sejrende verdensmagt. Babylon vil til sidst lide en erobret bys skæbne, den samme skæbne som den har ladet overgå så mange andre i dens velmagtsdage: „Enhver der bliver fundet, vil blive gennemboret, og enhver der opsnappes, vil falde for sværdet; og deres børn vil blive knust for øjnene af dem. Deres huse vil blive plyndret, og deres hustruer vil blive voldtaget.“ — Esajas 13:15, 16.
Guds redskab til at ødelægge
10. Hvem vil Jehova bruge til at udvirke Babylons fald?
10 Hvilken magt vil Jehova bruge til at udvirke Babylons fald? Omkring 200 år før det skete, åbenbarede Jehova svaret: „Se, imod dem ægger jeg mederne, der ikke regner sølv for noget og ikke har lyst til guld. Og deres buer vil knuse unge mænd. Og livsfrugt viser de ikke barmhjertighed; deres øje ynkes ikke over sønner. Og det skal gå Babylon, rigernes pryd, kaldæernes stolthed og hæder, som da Gud omstyrtede Sodoma og Gomorra.“ (Esajas 13:17-19) Det prægtige Babylon vil blive omstyrtet, og det redskab Jehova vil bruge til det, vil være hære fra det fjerne, bjergrige land Medien.a Til sidst vil Babylon ligge lige så øde hen som de groft umoralske byer Sodoma og Gomorra. — 1 Mosebog 13:13; 19:13, 24.
11, 12. (a) Hvordan blev Medien en verdensmagt? (b) Hvilket usædvanligt karaktertræk hos de mediske krigere nævner profetien?
11 På Esajas’ tid var både mederne og babylonierne underlagt assyrerne. Omkring hundrede år senere, i 632 f.v.t., sluttede mederne og babylonierne sig sammen og omstyrtede Assyriens hovedstad Nineve. Det åbnede vejen for at Babylon blev den førende verdensmagt. Lidet anede den at Medien kun hundrede år senere ville bringe den til fald. Hvem andre end Jehova Gud kunne fremsætte en så dristig profeti?
12 I sin beskrivelse af det redskab Jehova ville vælge til at omstyrte Babylon, siger han selv at den mediske hær „ikke regner sølv for noget og ikke har lyst til guld“. Det er et højst usædvanligt karaktertræk ved krigsvante soldater. Albert Barnes siger i sin bibelkommentar: „Få er de invasionshære der ikke har været drevet af håbet om bytte.“ Fik Jehova ret i sin profeti om mederne? Ja. Et bibelværk siger: „Til forskel fra de fleste krigsførende folk satte mederne, og især perserne, mindre pris på guld end på erobringer og hæder.“ (The Bible-Work — The Old Testament af J. Glentworth Butler)b I betragtning heraf er det ikke overraskende at perserkongen Kyros gav israelitterne tusinder af guld- og sølvkar med tilbage da han gav dem lov til at rejse hjem efter landflygtigheden i Babylon. Det var de kar som Nebukadnezar havde taget fra templet i Jerusalem. — Ezra 1:7-11.
13, 14. (a) Hvad ønskede de mediske og persiske krigere at opnå skønt de ikke var interesserede i bytte? (b) Hvordan trængte Kyros igennem Babylons legendariske fæstningsværker?
13 Skønt de mediske og persiske krigere kun nærede ringe ønske om bytte, var de ikke desto mindre ærgerrige. De ville ikke stå tilbage for nogen nation på verdensskuepladsen. Jehova havde desuden indgivet dem trangen til at hærge. (Esajas 13:6) Med deres buer af metal — hvormed de ikke alene kunne afskyde pile, men også slå og knuse fjendtlige soldater, de babyloniske mødres afkom — var de besluttede på at erobre Babylon.
14 Kyros, som var anfører for den medo-persiske hær, lod sig ikke afskrække af Babylons fæstningsværker. Natten mellem den 5. og 6. oktober 539 f.v.t. sørgede han for at Eufratflodens vand blev ledt bort. Efterhånden som vandstanden faldt, sneg de fjendtlige soldater sig ind i byen gennem flodlejet, hvor vandet kun nåede dem til hofterne. Indbyggerne i Babylon blev overrumplet, og Babylon blev indtaget. (Daniel 5:30) Jehova Gud inspirerede Esajas til at forudsige alt dette og har således ikke ladet nogen i tvivl om at det var Ham der ledede begivenhederne.
15. Hvilken fremtid ventede der Babylon?
15 Hvor fuldstændig ville ødelæggelsen af Babylon blive? Hør hvad Jehova siger: „Det vil aldrig blive beboet, og det vil heller aldrig, generation efter generation, selv tage bolig. Og dér vil araberen ikke slå sit telt op, og ingen hyrder vil lade deres hjorde lægge sig dér. Men dér skal de tørre egnes dyr lægge sig, og husene skal fyldes med hornugler. Og dér skal strudsene tage bolig, og dér vil bukkelignende dæmoner springe omkring. Og sjakaler skal tude i dets tårnborge, og den store slange vil være i luksuspaladserne. Og dets tid er nær, er ved at komme, og dets dage vil ikke blive udskudt.“ (Esajas 13:20-22) Byen ville altså blive lagt fuldstændig øde.
16. Hvad er Babylons nuværende tilstand en bekræftelse af, og hvilken forsikring er det for os?
16 Dette skete dog ikke straks i 539 f.v.t. Men i dag er det meget tydeligt at alt hvad Esajas forudsagde angående Babylon, er gået i opfyldelse. Babylon „er nu en øde ruinhob og har været det i århundreder,“ siges der i en bibelkommentar. Og videre: „Det er umuligt at se dette landskab uden at blive mindet om hvor nøjagtigt Esajas’ og Jeremias’ forudsigelser er gået i opfyldelse.“ Det er indlysende at intet menneske på Esajas’ tid kunne have forudsagt Babylons fald, og at stedet til sidst ville ligge øde hen. Babylon blev nemlig først indtaget af mederne og perserne omkring 200 år efter at Esajas havde skrevet sin bog, og den kom først til at ligge øde hen flere hundrede år senere. Er dette ikke en bekræftelse af at Bibelen er Guds inspirerede ord? (2 Timoteus 3:16) Da Jehova således har opfyldt profetier i fortiden, kan vi have absolut tillid til at de bibelprofetier der endnu ikke er gået i opfyldelse, vil blive til virkelighed når Guds tid er inde.
„Hvile fra din smerte“
17, 18. Hvilke velsignelser vil Babylons fald medføre for Israel?
17 Babylons fald vil være en lettelse for Israel. Det vil betyde udfrielse fra fangenskabet og mulighed for at vende hjem til det forjættede land. Derfor siger Esajas nu: „Jehova vil vise Jakob barmhjertighed, og han vælger Israel igen, og han giver dem hvile på deres jord, og den fastboende udlænding skal slutte sig til dem, ja, knytte sig til Jakobs hus. Og folkeslag skal tage dem og bringe dem til deres eget sted, og Israels hus skal tage dem til sig som sit eje på Jehovas jord som tjenere og som tjenestepiger; således skal de tage dem til fange som holdt dem fangne, og de skal byde over dem som drev dem til arbejdet.“ (Esajas 14:1, 2) Med „Jakob“ sigtes der her til Israel som et hele — alle 12 stammer. Jehova vil vise „Jakob“ barmhjertighed ved at lade nationen vende hjem. Tusinder af fremmede vil følge med dem, hvoraf mange vil komme til at gøre tjeneste som tempeltrælle. Nogle israelitter vil endda komme til at byde over dem der før havde holdt dem fangne.c
18 Sorgen over at leve i landflygtighed vil være borte. I stedet vil Jehova give sit folk „hvile fra [dets] smerte og fra [dets] uro og fra det hårde arbejde der blev pålagt [det] som træl“. (Esajas 14:3) Efter at være blevet befriet for trældommens fysiske byrder vil israelitterne heller ikke længere lide under den smerte og uro som de erfarede ved at leve blandt mennesker der tilbad falske guder. (Ezra 3:1; Esajas 32:18) Herom siger bogen Lands and Peoples of the Bible: „For babylonieren var alle hans guder nøjagtig som han selv. De havde alle de værste karaktertræk. De var kujoner, drukkenbolte og imbecile.“ Hvilken lettelse at slippe ud af et så fordærvet religiøst miljø!
19. Hvad var nødvendigt for at israelitterne kunne opnå Jehovas tilgivelse, og hvad kan vi lære heraf?
19 Men israelitterne måtte opfylde visse betingelser for at Jehova kunne vise dem barmhjertighed. Folket måtte angre den oprørskhed som havde fået Jehova til at straffe det så hårdt. (Jeremias 3:25) En åbenhjertig og dybtfølt bekendelse ville medføre Jehovas tilgivelse. (Nehemias 9:6-37; Daniel 9:5) Det samme gælder i dag. Vi har alle brug for Jehovas barmhjertighed, for „der er intet menneske som ikke synder“. (2 Krønikebog 6:36) Jehova, den barmhjertige Gud, opfordrer os kærligt til at bekende vore synder for ham, angre og ophøre med enhver uret adfærd så vi kan blive helbredt. (5 Mosebog 4:31; Esajas 1:18; Jakob 5:16) Det vil ikke alene bevirke at han igen viser os sin gunst, men vil også være en trøst for os. — Salme 51:1; Ordsprogene 28:13; 2 Korinther 2:7.
Et ’fyndigt udsagn’ mod Babylon
20, 21. Hvordan reagerer Babylons nabofolk på byens fald?
20 Mere end hundrede år før Babylon blev den førende verdensmagt, forudsagde Esajas hvordan verden ville reagere på dens undergang. Profetisk siger han til de udfriede israelitter: „Da vil du fremføre dette fyndige udsagn mod Babylons konge og sige: ’Hvor er den der drev andre til arbejdet dog blevet stille, undertrykkelsen stilnet af! Jehova har knækket de ugudeliges stav, de herskendes kæp, den der i raseri slog folkeslag med uophørlige slag, den der i vrede bød over nationer med hæmningsløs forfølgelse.’“ (Esajas 14:4-6) Babylon havde vundet ry som erobrer, en undertrykker der gjorde frie folk til trælle. Hvor passende, derfor, at denne verdensmagts fald markeres med ’et fyndigt udsagn’ der først og fremmest er rettet mod det babyloniske dynasti — der begyndte med Nebukadnezar og endte med Nabonid og Belsazzar — det dynasti der var ved magten i byens storhedstid!
21 Byens fald afstedkommer en stor forandring: „Hele jorden har fået hvile, er faldet til ro. Folk bryder ud i glædesråb. Endog enebærtræerne fryder sig over dig, også Libanons cedre, idet de siger: ’Lige siden du har lagt dig til hvile, kommer ingen skovhugger op imod os.’“ (Esajas 14:7, 8) De omkringboende nationers konger var for Babylons herskere som træer de kunne fælde og bruge til deres eget formål. Det er nu alt sammen forbi. Den babyloniske skovhugger har fældet sit sidste træ!
22. Hvilken malende beskrivelse gives der af den virkning det babyloniske dynastis undergang har på Sheol?
22 Så forbløffende er Babylons fald at selv graven reagerer: „Selv Sheol nedenunder bæver for din skyld for at møde dig når du kommer. For din skyld har det opvakt de livløse, alle jordens bukkeagtige ledere. Det har fået alle nationernes konger til at rejse sig fra deres troner. Alle svarer de og siger til dig: ’Er endog du blevet gjort svag ligesom vi? Er det os du er bragt til at ligne? Ned til Sheol er din stolthed bragt, bruset af dine harper. Under dig er maddiker bredt ud som et leje; og orme er dit dække.’“ (Esajas 14:9-11) Hvilket malende billede! Det er som om menneskehedens fælles grav opvækker alle de konger som er gået i døden forud for det babyloniske dynasti, så de kan byde den nyankomne velkommen. De spotter den babyloniske despot, som nu ligger hjælpeløs på et leje af maddiker i stedet for på en prægtig divan og er dækket af orme i stedet for med kostbart linned.
„Som et nedtrådt ådsel“
23, 24. Hvilket hovmod og hvilken ærgerrighed giver Babylons konger udtryk for?
23 Esajas fortsætter sit fyndige udsagn: „Tænk, at du er faldet fra himmelen, du lysende, daggryets søn! At du er blevet omhugget og kastet til jorden, du som satte nationerne ud af spillet.“ (Esajas 14:12) Selvisk stolthed har fået Babylons konger til at ophøje sig over naborigerne. Som en stjerne der tidligt om morgenen lyser klart på himmelen, har de hovmodigt udøvet deres magt og myndighed. En særlig grund til stolthed var Nebukadnezars erobring af Jerusalem, en bedrift som Assyrien ikke havde kunnet prale af. I det fyndige udsagn bliver følgende ord lagt det stolte babyloniske dynasti i munden: „Til himmelen vil jeg stige op. Op over Guds stjerner hæver jeg min trone, og jeg sætter mig på mødebjerget i de fjerneste egne mod nord. Jeg stiger op over skyernes højder; jeg gør mig selv den Højeste lig.“ (Esajas 14:13, 14) Kan man tænke sig en mere oprørende udtalelse?
24 I Bibelen sammenlignes kongerne i Davids slægt med stjerner. (4 Mosebog 24:17) Fra og med kong David herskede disse „stjerner“ fra Zions Bjerg. Efter at Salomon havde bygget templet i Jerusalem, blev navnet Zion anvendt om hele byen. Under Lovpagten havde alle mandlige israelitter pligt til at rejse til Zion tre gange om året. På denne måde blev det „mødebjerget“. Ved at beslutte at lægge de judæiske konger under sig og derefter fjerne dem fra dette bjerg erklærede Nebukadnezar at det var hans hensigt at ophøje sig selv over disse „stjerner“. Han gav ikke Jehova æren for sin sejr over dem. Arrogant sætter han sig selv i Jehovas sted.
25, 26. Hvordan får det babyloniske dynasti et vanærende endeligt?
25 Men der venter det stolte babyloniske dynasti en overraskelse! Det vil langt fra blive hævet op over Guds stjerner. Tværtimod, for Jehova siger: „Ned til Sheol vil du blive bragt, til det fjerneste sted i gravens dyb. De der ser dig, stirrer på dig; de ser dig nøjere an og siger: ’Er det den mand som fik jorden til at bæve, som rystede rigerne, som gjorde det frugtbare land til ørken og som nedrev dets byer, som ikke åbnede sine fanger en vej mod hjemmet?’“ (Esajas 14:15-17) Det ærgerrige dynasti må stige ned til Hades (Sheol) som alle andre mennesker!
26 Hvor er da den stormagt blevet af som erobrede riger, lagde frugtbart land øde og omstyrtede utallige byer? Hvor er den verdensmagt der tog folk til fange, aldrig gav dem fri og lod dem rejse hjem? Det babyloniske dynasti vil ikke engang få en ordentlig begravelse! Jehova siger: „Alle nationernes andre konger, ja, de har alle lagt sig til hvile i herlighed, hver i sit hus. Men du, derimod, er kastet bort uden at der er et gravsted til dig, som et afskyet skud, dækket af dræbte mænd der, gennemstukket med sværd, stiger ned til gravdybets sten som et nedtrådt ådsel. Du bliver ikke forenet med dem i en grav, for dit land har du ødelagt, dit folk har du dræbt. Aldrig mere vil de ondes afkom blive nævnt.“ (Esajas 14:18-20) I oldtidens verden var det en skændsel hvis en konge ikke fik en ærefuld begravelse. Så hvad med Babylons kongedynasti? Nogle konger var sandsynligvis blevet stedt til hvile med ære, men det dynasti der udgik fra Nebukadnezar, blev bragt af vejen „som et afskyet skud“. Det var som om dette dynasti blev kastet i en grav uden gravmæle — ligesom en menig soldat der var faldet på slagmarken. Hvilken ydmygelse!
27. På hvilken måde må fremtidige generationer undgælde for deres forfædres misgerninger?
27 Det fyndige udsagn slutter med en sidste ordre til de sejrende medere og persere: „Gør en slagterbænk rede til hans sønner på grund af deres forfædres misgerning, at de ikke skal rejse sig og tage jorden i besiddelse og fylde det frugtbare lands overflade med byer.“ (Esajas 14:21) Babylons fald vil være endeligt. Det babyloniske dynasti vil være udryddet. Det vil ikke blive genoplivet. Fremtidige generationer af babyloniere må undgælde for „deres forfædres misgerning“.
28. Hvad var årsagen til de babyloniske kongers synd, og hvad kan vi lære heraf?
28 Vi kan uddrage en værdifuld lære af den dom der blev udtalt over det babyloniske dynasti. Årsagen til de babyloniske kongers synd var deres grænseløse ærgerrighed. (Daniel 5:23) Deres hjerter var fyldt med begær efter magt. De ville herske over andre. (Esajas 47:5, 6) De tørstede efter at blive æret af mennesker, en ære der rettelig tilkommer Gud. (Åbenbaringen 4:11) Det er en advarsel til alle der sidder inde med myndighed — også i den kristne menighed. Jehova tolererer ikke ærgerrighed og selvisk stolthed, hverken hos mennesker eller hos nationer.
29. Hvad var de babyloniske kongers stolthed og ærgerrighed en genspejling af?
29 De babyloniske kongers stolthed genspejlede den ånd der kendetegner „denne tingenes ordnings gud“, Satan Djævelen. (2 Korinther 4:4) Han nærer også et begær efter magt og er opfyldt af ønsket om at hæve sig op over Jehova Gud. Som tilfældet var med Babylons konge og de folk han underlagde sig, har Satans skamløse ærgerrighed resulteret i lidelser og elendighed for hele menneskeheden.
30. Hvilket andet Babylon nævnes i Bibelen, og hvilken ånd kendetegner det?
30 I Åbenbaringens Bog læser vi om et andet Babylon — „Babylon den Store“. (Åbenbaringen 18:2) Denne organisation, den falske religions verdensimperium, kendetegnes også af en hovmodig, undertrykkende og grusom ånd. Derfor vil „Jehovas dag“ også komme for dette Babylon. Det vil blive ødelagt når Guds tid er inde til det. (Esajas 13:6) Siden 1919 har følgende budskab lydt over hele jorden: „Babylon den Store er faldet“! (Åbenbaringen 14:8) Det faldt da det ikke længere kunne holde Jehovas folk i fangenskab. Snart vil det blive fuldstændig tilintetgjort. Angående oldtidens Babylon gav Jehova befalingen: „Gengæld det efter dets virke. Gør mod det, efter alt hvad det har gjort. For mod Jehova har det handlet overmodigt, mod Israels Hellige.“ (Jeremias 50:29; Jakob 2:13) Det store Babylon vil få en lignende dom.
31. Hvad vil der snart ske med Babylon den Store?
31 Jehovas sidste udtalelse i denne profeti i Esajas’ Bog gælder derfor ikke blot fortidens Babylon, men også Babylon den Store: „Og jeg skal rejse mig imod dem . . . Og jeg skal udrydde navn og rest og afkom og efterslægt af Babylon . . . Og jeg skal gøre det til hulepindsvins eje og til rørbevoksede damme, og jeg skal feje det bort med tilintetgørelsens kost.“ (Esajas 14:22, 23) De øde ruiner af fortidens Babylon viser hvad Jehova snart vil gøre ved Babylon den Store. Det er en stor trøst for alle som elsker sand tilbedelse! Og det er en opfordring til os om aldrig at lade stolthed, hovmod og grusomhed — egenskaber som kendetegner Satan Djævelen — udvikle sig i os!
[Fodnoter]
a Esajas nævner kun mederne, men flere nationer ville slutte sig sammen mod Babylon — Medien, Persien, Elam og andre mindre riger. (Jeremias 50:9; 51:24, 27, 28) De omkringboende folkeslag omtalte mederne og perserne under ét som „mederen“. På Esajas’ tid var Medien den dominerende magt. Det var først under Kyros at Persien begyndte at vinde frem.
b Det ser imidlertid ud til at mederne og perserne senere fik større smag for luksus. — Ester 1:1-7.
c Profeten Daniel kom for eksempel til at indtage en høj stilling i Babylon under mederne og perserne. Omkring 60 år senere blev jødinden Ester perserkongen Ahasverus’ dronning, og Mordokaj blev førsteminister i det persiske rige.
[Billede på side 178]
Efter at Babylon er faldet, vil det blive tilholdssted for ørkenens dyr
[Billeder på side 186]
Ligesom fortidens Babylon vil Babylon den Store blive en ruinhob