Kapitel 15
Nutidens modbilledlige Edom fjernes
1, 2. Hvordan betragter Skaberen de svært bevæbnede nationer, og hvad har han besluttet, ifølge Esajas’ profeti?
VERDEN har rustet sig i en grad som aldrig før. De store atomvåbenarsenaler er en trussel mod selve menneskehedens eksistens. Hvordan mon menneskeslægtens Skaber, Jehova Gud, betragter situationen? Det kommer klart til udtryk i det 34. kapitel i Esajas’ profeti, der indledes med ordene:
2 „Nærm jer, I nationer, for at høre; og I folkestammer, lyt opmærksomt. Lad jorden og det som fylder den høre, den frugtbare jord og al dens afgrøde. For Jehova føler harme mod alle nationerne, og forbitrelse mod hele deres hær. Han har viet dem til udslettelse; han har overgivet dem til slagtning. Og deres slagne vil blive kastet ud; og stanken vil stige op fra deres døde kroppe; og bjergene skal opløses på grund af deres blod. Og hele himmelens hær skal rådne bort. Og himmelen [de uduelige regeringer mennesker har oprettet] skal rulles sammen som en bogrulle; og hele dens hær vil tørre ind, som løvet tørrer ind og falder af vinstokken og som en indtørret figen falder af figentræet.“ (Esajas 34:1-4) I sandhed en dyster profeti!
3. (a) Hvad opfordres nationerne til at lytte til, og hvorfor kan Jehova med rette kræve dette af dem? (b) Hvoraf fremgår det at nationerne ikke har hørt efter?
3 Universets Skaber har et opgør med nutidens nationer. Det er derfor nationerne opfordres til at lytte til det bibelske budskab han har ladet forkynde i hele verden siden 1919. De burde høre på det han har at sige ved sine vidner. Men udviklingen i verden viser at de ikke har hørt efter og at hans vidner ikke er blevet taget alvorligt af nationerne, som er gået ind for De forenede Nationer og ikke for det himmelske rige med hans søn, Fredsfyrsten, på tronen.
Esajas’ profeti mod Edom
4, 5. (a) Hvem var edomitterne, og hvordan stillede de sig til deres broderfolk, israelitterne? (b) Hvad besluttede Jehova derfor at der skulle ske med Edom?
4 Blandt vore dages nationer og folkeslag findes et element som har særlig meget på samvittigheden. Dette element blev billedligt skildret ved nationen Edom, der nævnes specielt i denne profeti. Edomitterne var efterkommere af Esau, der solgte sin førstefødselsret til sin tvillingebroder, Jakob, for ’brød og en ret linser’. Det var ved den lejlighed Esau fik navnet Edom, der betyder „rød“. (1 Mosebog 25:24-34) Eftersom Jakob fortrængte ham i forbindelse med den betydningsfulde førstefødselsret, blev Esau opfyldt af had til sin tvillingebroder. Edom blev en uforsonlig fjende af fortidens Israel, eller Jakob, selv om de var broderfolk. På grund af dette fjendskab mod Guds folk pådrog Edom sig Jehovas, Israels Guds, velfortjente vrede, og han besluttede at Edom skulle tilintetgøres for evigt. Denne guddommelige beslutning fremgår af profeten Esajas’ ord:
5 „For mit sværd skal vædes i himmelen. Se! På Edom farer det ned, ja, på det folk jeg har viet til udslettelse ifølge retfærdig dom. Jehova har et sværd; det bliver fuldt af blod; det bliver tilsølet af fedt, af unge vædderes og bukkes blod, af vædderes nyrefedt. For Jehova har et slagtoffer i Bozra [den mest fremtrædende by i Edom], og en stor slagtning i Edoms land.“ — Esajas 34:5, 6.
6. (a) Hvorfor kunne Jehova tale om at han ville svinge sit „sværd“ mod Edom „i himmelen“? (b) Hvilken ubroderlig indstilling lagde Edom for dagen over for Jehovas folk da Juda rige blev angrebet af babylonierne?
6 Ved hjælp af Jehovas „sværd“ skulle de morderiske edomitters land vædes af deres eget blod. Edom lå i en højtliggende, bjergrig egn. (Jeremias 49:16) Når Jehova lod en slagtning finde sted i dette land, kunne han derfor billedligt sige at han svang sit domssværd „i himmelen“. Edom var en stærk militærmagt, og dets krigere drog omkring i himmelhøje bjergkæder for at beskytte landet mod overfald. Edoms hær kunne derfor passende kaldes „himmelens hær“. Men det stærke Edom kom ikke sit broderfolk, Israel, til undsætning da det blev angrebet af babylonierne. Edom frydede sig tværtimod over at se Juda rige blive omstyrtet og tilskyndede endog de babyloniske soldater til at gøre deres værk endnu grundigere. (Salme 137:7) Det forræderiske Edom gik endog så vidt som til at sætte efter dem der flygtede for livet, og udlevere dem til fjenden. (Obadias 10-14) Edomitterne lagde planer om at overtage israelitternes forladte land, og de talte store ord imod Jehova. — Ezekiel 35:10-15.
7. Hvordan så Israels Gud på Edoms forræderiske adfærd?
7 Overså Jehova, det gamle Israels Gud, denne ubroderlige optræden fra edomitternes side over for hans udvalgte folk? Nej. Han var derfor i sit hjerte besluttet på at der skulle komme „en hævnens dag“ og „et gengældelsens år“ på grund af de ondsindede handlinger der var blevet øvet mod hans jordiske organisation, kaldet Zion. Der siges i profetien: „For Jehova har en hævnens dag, et gengældelsens år til retssagen [ved universets domstol] om Zion.“ — Esajas 34:8; Ezekiel 25:12-14.
8. (a) Hvem brugte Jehova til at straffe Edom? (b) Hvad forudsagde profeten Obadias om Edom?
8 Ikke længe efter Jerusalems ødelæggelse begyndte Jehova at fuldbyrde sin retfærdige hævn over edomitterne ved hjælp af babylonierkongen Nebukadnezar. (Jeremias 25:8, 15, 17, 21) Da Babylons hære rykkede frem mod Edom kunne intet redde edomitterne! De babyloniske hære styrtede dem ned fra deres klippehøjder. Det var ’et år med gengældelse’ over Edom. Som Jehova forudsagde ved en anden profet: „På grund af vold mod din broder Jakob skal skammen dække dig, og du skal udryddes for stedse. . . . Som du har gjort, vil der blive gjort mod dig. Gengældelsen vil komme over dit eget hoved.“ — Obadias 10, 15.
9. Hvem er det modbilledlige Edom i vor tid, og hvorfor?
9 Dette afspejler tillige hvordan Jehova ser på det modbilledlige Edom i vor tid. Hvem er det? Ja, hvem har i dette 20. århundrede taget initiativet til at håne og forfølge Jehovas tjenere? Har det ikke været den frafaldne kristenhed gennem sin stolte gejstlighed? Jo. Kristenheden, den falske kristendoms domæne, har hævet sig op til bjerglignende højder i denne verdens anliggender. Den er en ophøjet del af den nuværende tingenes ordning, og dens kirkesamfund udgør den mest fremtrædende del af Babylon den Store. Men der kommer et „gengældelsens år“ hvor Jehova har besluttet at gengælde det modbilledlige Edom dets skammelige adfærd over for hans folk, hans vidner.
Lider samme skæbne som Edom
10. Hvordan beskrives Edoms skæbne i Esajas 34:9, 10, og hvem gælder profetien i dag?
10 Idet vi går videre i Esajas’ profeti kan vi have nutidens kristenhed i tanke: „Edoms regnfloder skal forvandles til beg, og dets støv til svovl; og dets land skal blive som brændende beg. Nat eller dag — den slukkes ikke; til fjerne tider vil røgen fra den stige op.“ (Esajas 34:9, 10) Edoms land vil ifølge skildringen blive så udtørret at det er som om dets regnfloder består af beg og dets støv af svovl, og som om disse brændbare stoffer tændes i brand. — Jævnfør Åbenbaringen 17:16.
11, 12. Hvad ville der ske med Edoms land ifølge den profetiske beskrivelse i Esajas 34:10-15, og hvor længe skulle landet forblive i denne tilstand?
11 Esajas’ profeti fortsætter: „Fra generation til generation vil det være udtørret; aldrig i evighed vil nogen færdes i det. Og pelikanen og hulepindsvinet skal tage det i besiddelse, og hornugler og ravne bosætter sig i det; og han skal spænde det tommes målesnor og det ødes stenlodder ud over det. Dets fornemme — der er ingen dér som man vil kalde til kongedømmet, og alle dets fyrster vil blive til intet. Over dets tårnborge skal torne vokse op, nælder og tornet ukrudt på dets befæstede steder; og det skal blive et bosted for sjakaler, tilholdssted for strudse. Og de tørre egnes dyr skal mødes med hylende dyr, og den bukkelignende dæmon vil kalde på sin fælle. Ja, dér skal natravnen slå sig til ro og finde sig et hvilested. Dér har pilslangen lavet sin rede og lægger æg.“ — Esajas 34:10-15.
12 Edom skulle tømmes for mennesker. Det skulle blive øde og forladt, et tilholdssted for fugle, slanger og andre vilde dyr. Dets afsvedne, udtørrede tilstand skulle, som det hedder i vers 10, „aldrig i evighed“ høre op. De tidligere indbyggere skulle ikke vende tilbage dertil. — Obadias 18.
13. Hvad er der forudsagt angående kristenheden i „Jehovas bog“, og hvad er det for en bog?
13 Dette varsler en skrækkelig skæbne for nutidens modstykke til Edom, nemlig kristenheden. Den har vist sig at være en bitter fjende af Jehova Gud, hvis vidner den har forfulgt på det grusomste. Derfor er dens forestående tilintetgørelse forud for Harmagedon blevet forudsagt i „Jehovas bog“. (Esajas 34:16) Denne „Jehovas bog“ er specielt hans regnskabsbog med udførlige oplysninger om de regnskaber han har at gøre op med dem der er hans fjender og som undertrykker hans folk. Det der stod skrevet i „Jehovas bog“ om fortidens Edom gik i opfyldelse, og det er en garanti for at profetien også vil gå i opfyldelse på det nutidige Edom, kristenheden.
14. Hvad har de modbilledlige edomitter i vor tid ikke anerkendt, og hvilket eksempel har de ikke fulgt?
14 De modbilledlige edomitter har ikke anerkendt Jehova Gud som konge her under „afslutningen på tingenes ordning“. Desuden er kristenheden en meget fremtrædende del af Babylon den Store og som sådan dømt til at få del i dets plager. Den har ikke efterkommet Jehovas befaling om at „gå ud fra“ Babylon den Store. (Åbenbaringen 18:4) Den har ikke efterlignet resten af de åndelige israelitter eller ’den store skare’ af „andre får“.
15, 16. Hvordan er udsigterne for kristenheden, ifølge profetierne i Åbenbaringen 17 og 18 og Esajas 34?
15 Kristenhedens udsigter er i sandhed trøstesløse! Den gør alt hvad den kan for at pacificere sine politiske venner og afholde dem fra at samle sig imod den og gå til angreb på den for at tilintetgøre den, men forgæves!
16 Ifølge Åbenbaringsbogens 17. og 18. kapitel vil den almægtige Gud, Jehova, indgive i deres hjerte at bruge deres politiske og militære styrke mod Babylon den Store og alle dets religiøse bestanddele, deriblandt kristenheden. Ved denne indgriben vil hele jorden blive befriet for falsk kristendom. Kristenhedens situation vil komme til at svare til den trøstesløse tilstand der beskrives i Esajas 34. Den vil ikke komme til at opleve den altafgørende ’krig på Guds, den Almægtiges, store dag’ mod nationerne, som har udplyndret og ødelagt Babylon den Store. Det modbilledlige Edom, kristenheden, vil blive fuldstændig udryddet fra jordens flade og „aldrig i evighed“ genopstå.
[Illustration på side 122]
Kristenheden vil få samme dom som edomitterne, der nedstammede fra Esau, som solgte sin førstefødselsret for et enkelt måltid